Twilight saga: Elisabeth - En ny Begyndelse

Det var blevet for meget for Edward, som nu lå fuldstændigt livløst på gulvet. Jeg gik forsigtigt på knæ ved siden af ham, og aede min ældste søn over panden. "Så kan vampyrer vist besvime alligevel." Sagde Emmet lidt halvmuntert, og lød som om at han ikke vidste hvad han skulle gøre. "Årh hold dog for en gangs skyld mund Emmett." Sagde Bella surt, og bekymret, da hun gik på knæ ved siden af Edward. "Far?" Kaldte Reneesme forsigtigt, og satte sig i nærheden af hans hoved, på gulvet. "Far, vågn op." Bad hun forsigtigt, uden at ane at vi nok alle sammen tænkte det samme.

22Likes
84Kommentarer
8666Visninger
AA

6. Carlisles synsvinkel

"Er der sket hende noget?"

Spurgte jeg bekymret, og gjorde klar til at løbe afsted efter min lægetaske. Seth rystede let på hovedet.

"Jeg... jeg tror det ikke. Hun er bare lidt kold, men jeg ved ikke om det er normalt."

Svarede Seth, og lød chokeret.

"Hvor fandt du hende?"

Spurgte jeg undrende, og undrede mig over hvorfor han ikke havde bragt hende til hospitalet.

"Ude, hvor vi spillede."

Svarede Seth kort, og holdt hende tættere ind til sig.

"Skal du bruge et lift til hospitalet?"

Spurgte jeg undrende, og var lige ved at tilføje om han hellere ville til politistationen med hende, da han let rystede på hovedet og sukkede.

"Det er ikke derfor, at jeg er her."

Svarede han gådefuldt. Jeg rykkede mig let, og tillod at han kunne passere mig. Jeg lukkede hoveddøren bag ham, og fulgte efter ham og den lille pige ind i stuen. Pigen så til at være på samme højde med Reneesme, men jeg kunne ikke rigtigt se hende ordentligt. Hun havde lagt sine små arme omkring Seth's hals, og havde sit ansigt imod hans hals.

"Jeg er virkeligt, virkeligt ked af det."

Startede Seth ud med at sige, da han nåede ind i stuen. Edward så koncentreret på ham.

"Jeg kan ikke læse dine tanker, Seth."

Sagde Edward undrende. Seth sukkede let, og strøg pigen over ryggen.

"Det her er et virkeligt dårligt tidspunkt, og igen jeg undskylder."

Sagde Seth, og løsnede pigens greb om hans hals. Han satte hende forsigtigt ned, så jeg endeligt kunne se hende. Jeg stivnede, og så bekymret på Edward, som, næppe overraskende,  var blevet ligbleg. Elisabeth gned træt sine øjne, men hvordan kunne hun være i live? Og hvorfor var hun en lille pige? Hun gabte stille, og så sig undrende omkring.

"Jeg kan lige så godt få det hele overstået på en gang, og være ærlig overfor dig."

Sagde Seth, og lød forpint. Jeg fangede hans blik, og lagde mærke til at Elisabeth gik med usikre skridt over til Alice, som straks hev hende op i sin favn og holdt hende beskyttende ind til sig. Alice udstødte en lav hulkende lyd, da Jasper forsigtigt lagde hænderne på hendes skuldre og så studrende på Elisabeth, som havde lagt sig til rette i Alices favn.

"Jeg har... jeg har... har..."

Stammede Seth tøvende, og stoppede kort op for at tage en dyb vejrtrækning.

"Jeg er virkeligt ked af det, Edward, men... Jeg har præget mig på hende."

Sagde Seth undskyldende, og så ned i gulvet. Straks blev Edwards blik helt fjernt, og han faldt bagover. Jasper for op for at forsøge at gribe ham, men for sent. Edward ramte gulvet med et brag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...