Twilight saga: Elisabeth - En ny Begyndelse

Det var blevet for meget for Edward, som nu lå fuldstændigt livløst på gulvet. Jeg gik forsigtigt på knæ ved siden af ham, og aede min ældste søn over panden. "Så kan vampyrer vist besvime alligevel." Sagde Emmet lidt halvmuntert, og lød som om at han ikke vidste hvad han skulle gøre. "Årh hold dog for en gangs skyld mund Emmett." Sagde Bella surt, og bekymret, da hun gik på knæ ved siden af Edward. "Far?" Kaldte Reneesme forsigtigt, og satte sig i nærheden af hans hoved, på gulvet. "Far, vågn op." Bad hun forsigtigt, uden at ane at vi nok alle sammen tænkte det samme.

22Likes
84Kommentarer
8700Visninger
AA

22. Bellas synsvinkel

 

Elisabeth voksede utroligt hurtigt, så da vi nåede december måned, ramte hun teenageårene med et brag. Hun blev næsten fuldstændig ustyrlig. Den eneste som hun lyttede til, var Edward. Hvis Carlisle sagde noget, foretrak hun at gøre det modsatte. Esme lyttede hun en smule til, og vi andre havde givet helt op.

”Helt ærlig, hvor er det altså kedeligt!”

Sukkede hun højlydt, og lagde sig på ryggen i sofaen, så hun kunne stikke fødderne i vejret. Carlisle sukkede let.

”Elisabeth, sid ordenligt.”

Bad han, og rejste sig fra sofaen. Hun rullede med øjnene, og blev liggende. Han sukkede opgivende. Reneesme, som stadigt ikke var så stor med Elisabeth, sad på gulvet og legede med mig.

”Elisabeth.”

Sagde Edward blidt, hvilket ikke gav en reaktion med det samme. Hun forsatte med at spille på min mobil. Jeg havde for længst opgivet, at slå hendes highscore.

”Elisabeth.”

Gentog Edward lidt skarpere, og lænede sig en smule ind over hende. Hun sukkede opgivende, og satte sig rigtigt. Hun rullede med øjnene, og spillede videre.

”Jeg er sulten.”

Sagde hun med en irriteret og klagende klang.

”Du spiste her til morgen.”

Påpegede Edward, og var irriteret over hendes humør, som gik fra glad til irriterende på få sekunder.

”Jeg er sulten, om du vil det eller ej. Og hvis i ikke giver mig noget, så tager jeg selv af sted og jager.”

Svarede Elisabeth surt, og lagde min mobil fra sig. Edward sukkede opgivende, og så på Carlisle.

”Tag hende med ud og jage. Hun skal lære det på et eller andet tidspunkt.”

Sagde Carlisle let, selvom at han tydeligvis var irriteret. Han kunne ikke koncentrere sig om sit arbejde, når Elisabeth hele tiden skulle lave larm. Edward sukkede opgivende, og havde bestemt ikke lyst.

”Rend mig i røven.”

Sagde Elisabeth surt, og rejste sig. Hun gik hurtigt mod hoveddøren, så Edward skyndte sig efter hende.

”Elisabeth, vent.”

Sagde han opgivende, netop som han lukkede døren bag sig. Jeg sukkede dybt, og syntes at kunne høre det samme fra Carlisle, da han satte sig igen.

”Bare Reneesme ikke bliver sådan.”

Mumlede Carlisle for sig selv, og fortsatte med journalerne. Jeg nikkede let for mig selv, og legede videre med Reneesme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...