Twilight saga: Elisabeth - En ny Begyndelse

Det var blevet for meget for Edward, som nu lå fuldstændigt livløst på gulvet. Jeg gik forsigtigt på knæ ved siden af ham, og aede min ældste søn over panden. "Så kan vampyrer vist besvime alligevel." Sagde Emmet lidt halvmuntert, og lød som om at han ikke vidste hvad han skulle gøre. "Årh hold dog for en gangs skyld mund Emmett." Sagde Bella surt, og bekymret, da hun gik på knæ ved siden af Edward. "Far?" Kaldte Reneesme forsigtigt, og satte sig i nærheden af hans hoved, på gulvet. "Far, vågn op." Bad hun forsigtigt, uden at ane at vi nok alle sammen tænkte det samme.

22Likes
84Kommentarer
8670Visninger
AA

25. Alices synsvinkel

 

”Hvad med dem her?”

Foreslog Edward, og trak et par vandresko ned fra hylden. Elisabeth tog dem i hænderne, og løftede prøvende på dem.

”De er tunge.”

Klagede hun, og så satte Edward dem på plads igen.

”Nu må du huske, at vandresko er lidt tungere end normale sko.”

Belærte jeg Elisabeth. Hun rullede let med øjnene, og studerede de mange sko på hylderne. Hun pegede på et par allerøverst oppe.

”Dem der.”

Sagde hun ivrigt, og var lige ved at hoppe efter dem. Edward bremsede hende dog hurtigt.

”Rolig nu, vi er i det offentlige.”

Advarede Edward viskende. Elisabeth nikkede hurtigt. Det var forståeligt, at hun ikke helt var vant til være i byen. Hun havde jo, ifølge sin egen hukommelse, heller ikke været i byen før.

”Jeg finder en skammel.”

Sagde Edward roligt, og forlod os. Jeg tog et par sko fra hylden, og betragtede dem kort. Jeg prøvede dem hurtigt, og fandt dem nogenlunde komfortable.

”Dem skal jeg have.”

Sagde jeg muntert, og tog dem af igen, så jeg kunne dem ned i skoæsken som hørte til. Jeg hørte en alt for genkendelig stemme, og indså at hun fulgte efter Edward.

”Ej, hey! Alice!”

Råbte hun nærmest, og skubbede noget af sit hår tilbage.

”Hej Jessica.”

Hilste jeg nervøst, og holdt øje med Elisabeth. Jessica skævede til Elisabeth, og lyste så op i et lusket smil.

”Har jeres forældre adopteret igen?”

Spurgte hun, og ramte lige præcist det spørgsmål, som Edward og jeg ikke ønskede, at Elisabeth skulle høre.

”Nej, selvfølgeligt ikke.”

Svarede Elisabeth roligt, og rullede med øjnene.

”Jeg blev adopteret på samme tidspunkt som Edward.”

Forklarede Elisabeth, og sukkede let. Jeg krøb mig en anelse. Jeg var ikke glad for, at Elisabeth havde regnet ud at Carlisle og Esme ikke var hendes forældre.

”Hvorfor har jeg så ikke set dig før? I skolen? Og til brylluppet?”

Spurgte Jessica straks. Elisabeth gned sig utilpas i nakken, og så ud som om at hun ville græde.

”Jeg var med i bilulykken, som dræbte vores forældre. Jeg er næsten kun lige kommet ud af komaen.”

Løj Elisabeth, og fik et nysgerrigt blik fra Jessica. Så nikkede hun let, og fandt sit smil frem igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...