Twilight saga: Elisabeth - En ny Begyndelse

Det var blevet for meget for Edward, som nu lå fuldstændigt livløst på gulvet. Jeg gik forsigtigt på knæ ved siden af ham, og aede min ældste søn over panden. "Så kan vampyrer vist besvime alligevel." Sagde Emmet lidt halvmuntert, og lød som om at han ikke vidste hvad han skulle gøre. "Årh hold dog for en gangs skyld mund Emmett." Sagde Bella surt, og bekymret, da hun gik på knæ ved siden af Edward. "Far?" Kaldte Reneesme forsigtigt, og satte sig i nærheden af hans hoved, på gulvet. "Far, vågn op." Bad hun forsigtigt, uden at ane at vi nok alle sammen tænkte det samme.

22Likes
84Kommentarer
8675Visninger
AA

24. Alices synsvinkel

 

”Hvorfor tog det så lang tid, og hvorfor kunne jeg ikke se jer?”

Spurgte jeg, og havde allerede en teori.

”Elisabeth stak af, og stødte ind i Jacob og Seth.”

Forklarede Edward, og skævede til Elisabeth med et skarpt blik.

”Seth.”

Sagde Elisabeth, og lød som om at hun smagte på hans navn. Jeg sukkede opgivende, altså havde min teori været korrekt. At det lige var Seth, som hun havde lagt mærke til. Tja, det var jeg ikke super glad for. Nok var Elisabeth voksen i sin krop, men psykisk, da havde hun stadigt nogle barnlige tendenser engang imellem. Elisabeth var undrende ved at gå sin vej.

”Elisabeth, vil du med ud og have nyt tøj?”

Spurgte jeg, for at aflede hendes tanker. Hun så på mig, og nikkede let. Hvor Bella ikke kunne fordrage det, da elskede Elisabeth at shoppe. Jeg så ned, og opdagede at hun havde ødelagt sine nye sko.

”Ej, Elisabeth.”

Sagde jeg opgivende, før at jeg kunne bremse mig selv. Nu ville hun helt sikkert blive stiktosset.

”Åh, det må du undskylde Alice. Jeg skulle have taget nogle andre sko på.”

Sagde hun dog undskyldende, og tog sine sko af. Jeg så undrende på hende, da hun tog dem af og lagde dem til side, så de kunne blive smidt ud. Jeg rakte hende nogle af mine nye sko, som hun burde kunne passe. Hun tog dem på, og tog nogle prøvende skridt.

”De er lidt stramme, men det går nok.”

Sagde hun roligt, og gav mig et svagt smil. Jeg nikkede let, og gjorde tegn til at hun skulle blive stående. Imens bad jeg Edward om at følge med i mine tanker. Han fulgte mig undrende ind i stuen, så Elisabeth ikke kunne høre os.

”Hvad går det ud på?”

Spurgte jeg undrende. Edward trak på skuldrene.

”Jeg ved det ikke, hun er blevet lidt uklar på det seneste, men i det her tilfælde er hun fuldstændig blank.”

Forklarede Edward, og så koncentreret ud. Han forsøgte at læse hendes tanker, men han kunne ikke bryde igennem.

”Hun genkendte Seth, men kun svagt.”

Forklarede Edward, og trak på skuldrene. Han opgav at læse hendes tanker, han kunne ikke trænge igennem. Jeg trak på skuldrene, og bad ham i tankerne om at tage med på indkøbsturen, så vi begge kunne holde øje med Elisabeth. Han nikkede let, og indvilligede. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...