Twilight saga: Elisabeth - En ny Begyndelse

Det var blevet for meget for Edward, som nu lå fuldstændigt livløst på gulvet. Jeg gik forsigtigt på knæ ved siden af ham, og aede min ældste søn over panden. "Så kan vampyrer vist besvime alligevel." Sagde Emmet lidt halvmuntert, og lød som om at han ikke vidste hvad han skulle gøre. "Årh hold dog for en gangs skyld mund Emmett." Sagde Bella surt, og bekymret, da hun gik på knæ ved siden af Edward. "Far?" Kaldte Reneesme forsigtigt, og satte sig i nærheden af hans hoved, på gulvet. "Far, vågn op." Bad hun forsigtigt, uden at ane at vi nok alle sammen tænkte det samme.

22Likes
84Kommentarer
9302Visninger
AA

8. Alices synsvinkel

"Det kilder."

Sagde Elisabeth grinende, og sprællede voldsomt, da Carlisle forsigtigt greb hendes fod. Jeg trak hende lidt tættere, da hun ellers ville falde på gulvet. Carlisle kildede hende for sjov lidt ekstra, så hun sprællede yderligere. Hun hylede højt af grin, og bad ham om at holde op, fordi det altså kildede for meget.

"Hun er så sød."

Sukkede Rosalie stille, da hun satte sig ved siden af mig. Jeg nikkede let, og aede Elisabeth over håret, da hun holdt op med at sprælle. Hun udstødte en glad lyd, og lænede sig tilbage op af mig. 

"Jeg så hende ikke komme."

Hviskede jeg til Rosalie, men højt nok til at Carlisle også opfattede det. Han nikkede ihvertfald stille for sig selv. Elisabeth så op på mig med sine små kære barneøjne.

"Jeg er sulten."

Klagede hun stille. Jeg nikkede stille, og bemærkede at hendes øjne var helt mørke, nærmest sorte.

"Kan du huske hvornår du sidst fik noget at spise?"

Spurgte Carlisle forsigtigt. Han ville se hvor meget hun kunne huske. Elisabeth rystede let på hovedet.

"Jeg var bare ude at lege, far."

Sagde hun stille, som om at hun havde gjort noget uartigt. Carlisle så undrende på hende.

"Hvad kaldte du mig?"

Spurgte han forsigtigt. Først nu var det gået op for mig, at Elisabeth havde kaldt Carlisle for far. Elisabeth lyste op i et kærligt smil.

"Far."

Sagde hun glad, og smilede igen, da jeg forsigtigt aede hende over kinden.

"Og Esme er min mor."

Sagde Elisabeth med et strålende smil, og så op på mig.

"Og Alice er tante, ligesom Rosalie og Bella. Emmett og Jasper er mine onkler, og Edward er min storebror."

Sagde Elisabeth stolt, og nikkede for sig selv.

"Og Reneesme?"

Spurgte Rosalie, og aede Elisabeth over kinden. Elisabeth smilede venligt. 

"Hun er min bedste ven."

Svarede Elisabeth, og greb fat i en tot af Rosalie's hår, som hun forsigtigt snoede mellem fingrene. Rosalie gav Elisabeth et kærligt smil, da hun slap Rosalie's hår igen og gabte træt.

"Og du er sikker på, at Esme og jeg er dine rigtige forældre?"

Spurgte Carlisle tøvende. Han var ikke glad for at spørge. Elisabeth nikkede let, efter en kort tænke-pause.

"Jeg kan ikke huske andre."

Sagde hun på en mærkelig måde, så jeg rejste mig med hende i armene fra sofaen. Det var fint nok med mig, at hun troede at Carlisle og Esme var hendes forældre, og os andre onkler og tanter og Edward hendes bror. Hun behøvede ikke, at få sandheden at vide. Jeg afledte hendes opmærksomhed, og bar hende op på Carlisle's kontor, så hun kunne få noget at spise. Seth var trods alt stadigt i køkkenet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...