Strandtofte Allé 68

Vi går 10 år tilbage i tiden; vi skriver efteråret år 2002. Træerne havde tabt bladene, frosten havde lagt sig og efterlod bilerne med is på forruden om morgenen. 7-årige Amanda befandt sig nysgerrigt i vindueskarmen, den mørke aften, hvor huset for enden af vejen nedbrændte og hendes jævnaldrende veninde omkom i flammerne. Nu, ti år senere, fortæller hun hvad hun husker...

64Likes
86Kommentarer
2324Visninger
AA

3. Efterskrift

Når jeg i dag tager hjem forbi mit barndomshjem, er det med en masse minder i hukommelsen. Alligevel er der intet jeg husker så tydeligt, som den nat, samt hvordan fuglene sang over os og hvordan en enkel solstråle, havde skinnet ned på os, den sidste onsdag vi havde sammen.

I dag skinner solen igen. Og de røde og violette roser står igen i blomst når foråret og sommeren nærmer sig. Det hele minder mig om dig.

Elvira var svensk. Hendes øjne var dybe og blå, og hendes blonde hår, foretrak blæsten altid at lege med, frem for mit. Hendes latter og hendes accent når hun snakkede dansk, gjorde hende automatisk til alle folks yndling. Hun var smuk at se på, en guds skabning, så lille og så fin. Hun var min bedste veninde. Det er hun stadig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...