Simple - yet so complicated ✿ 1D (13+)

Mød Chanel McCourtney, den 18-årige pige, der har satset lykken i storbyen, nærmere betegnet som London. Hun er normal - hverken højrøvet, arrogant, stille, eller specielt genert. Alt i alt, så ligger hun på niveuet, der kaldes normalt. Denne titel ændres dog hurtigt, da hun en sen aften, kommer til at ramme en ikke helt ukendt person med sin bil. Hun rammer selveste Zayn Malik, som mistænker hende for at have gjort det med vilje. Mr. Malik ligger sag an mod Chanel, men uventede følelser kommer i klemme, og pludselig virker uheldet fjernt. Hvordan vil det gå Chanel?

351Likes
564Kommentarer
31877Visninger
AA

18. In which Zayn tells the world and they go for dinner

Zayns synsvinkel:

Luften var kold i mellem os drenge, men jeg følte ikke, at det var mig, der skulle sørge for, at den blev anderledes. De havde lagt is på med hensyn til mig, og jeg vidste udmærket godt, at det var på grund af Chanel og mit forhold. Jeg havde ikke engang fortalt dem omkring Summer. Det var noget, som jeg ellers normalt ville forklare dem.

Jeg var i et virkelig dårligt humør, og det var jeg blevet, da jeg var kommet op i en diskussion med Louis, der fortsatte, indtil Liam bad os om at tie stille og holde diskussionerne for os selv. Det havde han nok bedt os om, fordi vi sad og var ved at blive gjort klar til et interview, som jeg slet ikke orkede.

Det sneede voldsomt meget udenfor, men jeg havde travlt med at sidde og kigge ned i min mobil, imens vi ventede på, at Harry blev helt klar. Faktisk var det virkelig underligt, for der plejede altid at være sådan en god stemning inden interviews og koncerter, men den var helt væk nu. Mine tanker var konstant på Chanel, og jeg vidste godt, at det var dumt. Jeg burde kunne fokusere på noget andet, men det var som om, at det var umuligt for mig.

”Zayn, vi skal på,” sagde Niall til mig, som var den, jeg var mindst på is med. Han havde faktisk slet ikke rigtig blandet sig i vores diskussioner, og han var næsten den eneste, der snakkede med mig om andre ting end Chanel.

”Ja, jeg kommer,” mumlede jeg og lagde min mobil på bordet, da jeg havde skrevet en sms til Chanel. Jeg havde spurgt, om hun havde lyst til at tage ud og spise senere, så jeg håbede meget på, at jeg kunne se et positivt svar, når jeg kom tilbage igen. Det ville være rart.

Jeg klistrede hurtigt et stort falsk smil på, da vi gik ned af trapperne og ned på ’scenen’, eller hvad man kaldet det der, hvor intervieweren sad. Mit humør var slet ikke til en stor og smilende interviewer, men det var jo ikke lige fordi, jeg kunne sige fra.

”Hej med jer drenge! Det er godt at se jer,”  lagde hun ud, imens vi fik sat os til rette på sofaen. Det var bevidst, at det var Niall og Liam, der satte sig ved siden af mig, og jeg vidste godt, det var fordi, de ikke gad have Louis og jeg ved siden af hinanden. Den idé var jeg faktisk fint med på.

”Nå drenge. Det har været et travlt og begivenhedsrigt år for jer, hva? Hvilken begivenhed har været det største for jer?” spurgte hun og holdt mikrofonen frem mod mig. Jeg var lige ved at sukke højlydt, men jeg holdt det heldigvis inde. ”Det må nok have været at spille i Madison Square Garden. Det var virkelig en stor oplevelse for os og nok også en drøm, der virkelig gik i opfyldelse,” sagde jeg så og smilede ind i kameraet.

”Ja, det må have været stort for jer. Louis, hvem synes du har været den sjoveste her på det sidste?” spurgte hun så, og jeg kunne ikke lade være med at undre mig en anelse over hendes pludselige emneskift, men det gjorde mig ikke så meget. Liam kiggede lidt på mig, og det gik op for mig, at jeg ikke måtte se særlig glad ud, siden han kiggede på mig med sådan et blik.

Derfor kiggede jeg tilbage på ham med et let smil, så det ikke så ud som om, at stemningen var akavet. Først da Harry sagde mit navn, gik det op for mig, at der blev snakket med mig, og jeg rettede opmærksomheden mod intervieweren.

”Undskyld, jeg hørte det ikke lige. Hvad sagde du?” spurgte jeg langsomt, da jeg egentlig følte, at det var en anelse ydmygende. ”jeg spurgte ind til dig og Chanel. I startede med at hade hinanden, og I havde faktisk en sag kørende – men hvad er det nu? I er blevet spottet sammen rigtig mange gange,” sagde hun så, og jeg kunne ikke stoppe mit smil i at blive større.

”Ehm ja. Det har nok været underligt for mange, at vi havde en sag kørende, men det er slet ikke det samme mere – men det må man vel have opdaget. Vi lod begge sagen falde, og siden da så vi hinanden et par gange, og så tror jeg bare, at.. tingene har udviklet sig,” sagde jeg og tøvede lidt, da Liam sendte mig et advarende blik, ”men jeg er forelsket i hende, og hun er forelsket i mig,” sagde jeg så, selvom jeg vidste, hvilke konsekvenser, det ville medføre.

”Uha, det må jeg sige. Så er der måske noget om, at had kan vendes til kærlighed, hva?” grinede damen, og jeg grinede med hende, fordi det faktisk var lidt morsomt. Derudover havde jeg let ved at grine, når det handlede om Chanel.

”Det kan der være noget om,” sagde jeg så, men mit smil forsvandt, da jeg kiggede hen på Louis, der sad og så virkelig, virkelig sur ud. Jeg var godt klar over, at det var at gå over stregen, når jeg bare sagde det ligeud, men jeg blev nødt til det. Ellers var der ingen måder, det ville komme ud på.

 

                                                                            ***

 

”Zayn hvad fanden gik det lige ud på det der? Vi har ikke engang snakket om, om du havde lov til at plapre løs om dig og Chanel!” lød det vredt fra Louis, lige da vi kom ud i omklædningsrummet. Jeg kiggede kort på ham og følte mig ærlig talt rimelig lige, med det han sagde.

”Nej, for jeg ville jo ikke få lov til at sige det alligevel, så derfor besluttede jeg mig bare for at gøre noget ved det selv,” forsvarede jeg mig, og det fik ham til at kigge endnu mere surt på mig – kun fordi han vidste, at jeg havde ret i det, jeg sagde.

”Du kan for helvede ikke bare gøre det der!” sagde han igen, men jeg rystede bare på hovedet af ham, fordi han var så latterlig. ”Louis, sæt dig i mit sted. Hvad ville du gøre, hvis du blev forbudt at være sammen med Eleanor? Ville du ikke blive virkelig, virkelig sur over det? Irriteret, fordi du elskede hende? Være ligeglad med folks meninger, fordi du gerne vil have lov til at være sammen med den person, som du holder af? Og undskyld mig, men jeg har ikke tid til at snakke mere med dig. Jeg skal hen til Chanel, så vi kan komme ud og spise,” sagde jeg så og havde vidst fået lukket munden på Louis, der nu så sur ud.

 

Louis synsvinkel:

Det fik mig virkelig til at holde kæft, da jeg hørte, hvad han sagde. Han havde egentlig ret, men det ville jeg ikke indrømme, for det ville få mig til at fremstå virkelig dumt. Men han havde ret, for jeg ville have det forfærdeligt, hvis det var på samme måde med Eleanor. Jeg ville blive sindssyg og bare tanken om, at jeg ikke måtte være sammen med hende var forfærdelig. Der gik det op for mig, hvor forfærdeligt, Zayn måtte have det, men jeg var alligevel pisse sur på ham, hvis jeg skulle være ærlig.

”Han har faktisk rimelig meget ret i det, som han lige sagde,” lød det forsigtigt fra Harry, der stod bag mig. Jeg måtte modvilligt nikke til det, han sagde. ”Ja, det har han. Men det ødelægger os alligevel. Men.. ja.. Liam, hvad ville du gøre, hvis det var dig og Danielle?” spurgte jeg så, da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Jeg var trods alt den, der havde været den ’slemmeste’ overfor Zayn.

”Jeg ville.. nok have det ligesom ham. Egentlig ville jeg gøre alt for, at jeg kunne være sammen med hende, og jeg ville i hvert fald ikke mene, at det var noget, som du eller andre skulle blande sig i – specielt ikke management. Så ville jeg tro, at fansene ville reagere præcis, som hvis en af os fik en kæreste, som vi bare ikke havde været fjender med fra starten af. Kan I se, hvad jeg mener?” sagde han og kiggede rundt på os alle.

”Det er noget lort. Jeg ved sku ikke, hvad vi gør, for måske gør det det værre for os, men måske gør det ikke. Lige meget hvad er det ude nu, så der er vel ikke noget, vi kan gøre ved det,” sagde Niall, og det var først der, jeg kom til at tænke på, at det stort set var offentligt nu.

”Det har du ret i Nialler. Så har det alligevel ikke hjulpet, at vi blev sure, hva? Han er da også bare helt ustyrlig,” sagde jeg så med et lille smil. Jeg var stadig pisse sur på Zayn, det var jeg helt sikkert, men der var ikke så meget, jeg kunne gøre ved det. Derudover havde hans ord også ramt mig rigtig meget, og jeg forstod nu, hvordan han måtte have det.

 

Zayns synsvinkel:

Jeg var på vej hjem, så jeg kunne få skiftet til en anden t-shirt, inden jeg skulle ud og spise med Chanel. Den her trøje var jeg nærmest træt af at have på, så derfor ville jeg hjem og have anden på, og derudover skulle jeg også lige hente mit kort, som jeg ikke havde haft med mig til interviewet.

Mit humør var røget fuldstændig op igen, da jeg havde læst sms’en fra Chanel, der havde svaret, at hun selvfølgelig ville med ud at spise, og at det ikke burde komme bag på mig. Det kunne jeg ikke lade være med at blive ufatteligt glad over, og udover det havde jeg det også som om, at jeg havde ’vundet’ en smule over Louis. Han var blevet helt stille, da jeg havde fyret kommentaren om, hvordan det ville være, hvis det var ham og Eleanor, og det tegnede kun godt.

Jeg lukkede mig selv ind i min lejlighed, da jeg endelig kom hjem af, og fordi jeg ikke kunne vente med at skulle se Chanel igen, spurtede jeg nærmest ind til mit klædeskab. Den trøje, som jeg havde haft på, hev jeg hurtigt over hovedet, imens mit blik søgte efter en ny t-shirt, jeg kunne tage på.

Det endte med, at jeg hev fat i en simpel hvid en, så jeg ikke ville blive alt for sort sammen med de sorte bukser, som jeg nemlig også havde på. Jeg var ligesom ikke en eller anden emo, der ville gøre alt for at gå i et med mørket, vel? I så fald var det i hvert fald dumt af mig, at jeg havde prøvet på at blive kendt – og var blevet det.

Da jeg havde fået den hevet over hovedet, kiggede jeg mig selv kort i spejlet, før jeg gik videre ud mod badeværelset, så jeg kunne tage lidt parfume på. Jeg havde en underlig trang til at se godt ud og føle mig god tilpas med mig selv, når jeg var sammen med Chanel. På en eller anden sær måde var jeg bange for, at jeg ikke var god nok til hende, fordi hun virkede så uopnåelig – og det var på trods af, af at jeg rent faktisk havde fået hende. Det var som om, at det stadig var som første gang, hver gang vi var sammen.

Efter jeg havde fået sprøjtet parfumen på, gik jeg igen ud fra badeværelset og ind på mit værelse endnu engang, hvor min pung lå så fint på bordet og bare ventede på, at jeg ville tage fat i den. Og det var lige præcis det, jeg gjorde, imens jeg skrev en sms til Chanel om, at jeg ville være hos hende om tyve minutter.

Så gik jeg ud og trak i mit overtøj, der bestod af en sort cowboy jakke og et par sorte sko. Jeg havde et eller andet med sort, men det var rart. Det klædte mig, syntes jeg virkelig, hvis jeg skulle være ærlig.

Chanels synsvinkel:

Jeg var utrolig glad for, at Zayn havde inviteret mig ud at spise. Selvfølgelig havde tanken strejfet mig, at der ville være mange, der ville se os sammen, men jeg regnede med, at han selv havde tænkt over alt det, inden han inviterede mig ud.

Jeg kunne mærke, hvordan sommerfuglene blafrede rundt inde i min mave, og selvom jeg havde været sammen med Zayn masser af gange nu, følte jeg, at det var første gang, jeg skulle se ham. Men det var vel bare godt, at jeg kunne have den følelse stadigvæk?

Jeg havde taget en fin rød kjole på med et rødt, flettet bælte og et par beige pumbs, der matchede godt til kjolen. Min make-up bestod af en øjenskygge, der var eget mørk helt nede ved vipperne og så blev lysere og lysere og så mascara og let optegnede bryn. (I kan se det hele i kommentar)

Zayn havde skrevet, hvornår han ville være her, og hvis han kom til tiden, ville han være her nu. Derfor besluttede jeg mig for at gå udenfor og vente på ham. Jeg tog en sort læderjakke på og tog min elskede Carhartt hue på.

Jeg tjekkede, at jeg havde alt, hvilket jeg havde, og så slukkede jeg lyset og låste døren efter mig, da jeg var kommet ud.

Jeg nåede ikke at vente i mere end to minutter, før Zayns bil drejede op af den lille grusvej og kort efter holdte foran mit hus. Jeg kunne ikke lade være med at smile stort, da jeg gik hen mod bilen og satte mig ind i den.

”Hej babe,” sagde Zayn og lænede sig hen mod mig for at placere sine perfekte læber mod mine. Jeg kunne mærke, hvordan sommerfuglene igen blafrede løs, og jeg kyssede ham ivrigt igen. Med et grin trak han sig væk og kiggede på mig med et kærligt blik.

”Du ser fantastisk ud,” komplimenterede han, og jeg kunne ikke lade være med at rødme, da han sagde det.

”Det gør du også Zayn,” sagde jeg så, og han klappede mig blidt på låret, inden han fik bakket bilen ud af indkørslen og igen kørte ned af grusvejen.

Vi brugte måske halvdelen af vej på at snakke om, hvor vi skulle spise henne. Zayn sagde, at det var en overraskelse, men jeg ville gerne vide, hvor vi skulle hen, og på den måde gik snakken så.

”Så er vi her,” sagde han og klikkede først min sele op og så hans egen. Inden jeg kunne nå at gøre noget, var han allerede gået ud af bilen og hele vejen om på den anden side, hvor han åbnede for mig. Jeg smilede stort til ham og tog i mod hans hånd, som han holdte frem mod mig. Han opførte sig virkelig som en gentleman, og det smigrede mig udover alle grænser. 

Jeg fik en varm fornemmelse i kroppen, da han lod sine fingre flette sig ind i mine, og ikke engang tanken om, at vi sikkert ville blive set, kunne få mit humør ned.

Jeg var nær faldet bagover, da vi trådte ind på restauranten. Her var så ufatteligt hyggeligt, men samtidig kunne man godt se, at det ikke var et sted, hvor alle og enhver lige gik ind og spiste. Man skulle helt klart have nogle penge på lommen for at have råd til at komme her, men heldigvis var det ikke et sted, hvor man følte, at man skulle sidde med hovedet rettet helt op mod loftet og albuerne helt inde til siderne.

Zayn hev mig med ned i til et bord i et af hjørnerne, der stod lidt væk fra de andre, så vi var ret meget bare os to, og jeg elskede det.

Vi tog straks fat i vores menukort, og jeg fandt hurtigt ud af, hvad jeg skulle have, da jeg fandt ud af, at min yndlingsret var her – spaghetti carbonare. Zayn brugte lidt længere tid på at finde ud af, hvad han skulle have, og først da tjeneren kom hen til os, kiggede han op.

”Jeg skal bare have ratatouille og en mellem cola, tak,” bestilte han og vendte blikket mod mig. ”Spaghetti carbonare og en mellem cola, tak,” sagde jeg og smilede til den kønne pige, der skrev bestillingerne ned.

”Der går lige lidt tid, inden jeres mad er parat,” sagde hun høfligt og bevægede sig så væk fra os igen.

”Kan du lide det?” spurgte Zayn om og tog fat i min hånd, som jeg havde lagt på bordet. ”Selvfølgelig kan jeg lide det, Zayn,” sagde jeg straks og kiggede ham direkte i øjnene, der strålede ved mine ord.

”Hvordan gik det til interviewet i dag?” spurgte jeg, da jeg pludselig kom i tanke om, at han havde været til interview tidligere på dagen.

”Det gik sådan… okay,” mumlede han og kiggede ned. ”Sådan okay?” spurgte jeg, da jeg ikke helt forstod hans svar.

”Øhm ja, der er nok noget, jeg lige skal fortælle dig,” sagde han og slap min hånd, som han i stedet lagde i sit skød, da jeg ikke kunne se den nogen andre steder. Jeg løftede spørgende øjenbrynet og frygtede næsten, hvad han ville sige.

”Jo, ser du.. Der blev spurgt ind til dig og mig, og så sagde jeg lidt, at… jeg var forelsket i dig, og du var forelsket i mig,” jeg åndede lettet op, da ordende havde forladt hans mund. Jeg havde troet, at det var noget meget værre.

”Og så bagefter blev drengene lidt sure på mig, og så var jeg lidt flabet over for dem og skred,” han kiggede på mig, og jeg foldede min hånd ud på bordet som tegn på, at han skulle ligge sin i min, som han straks gjorde.

”Zayn, du behøver altså ikke gå så meget imod alle bare for os to. Jeg er bange for, at der kommer nogle konsekvenser af det,” sagde jeg og lagde hovedet lidt på skrå. Han rystede på hovedet og strammede sit tag om min hånd.

”Jamen, jeg vil jo godt,” forsikrede han mig og kiggede alvorligt på mig. ”Jeg vil have, at du ved, at jeg er villig til at gøre alt for, at det bliver os to!”

”Jeg elsker dig Zayn,” sagde jeg efter en lang pause, hvor jeg på en eller anden måde søgte for nogle argumenter mod, at han ikke behøvede at gøre så meget for det. Sandheden var så bare, at jeg jo egentlig godt ville have det, men jeg følte mig bare for selvisk til at indrømme det.

”Jeg elsker også dig Chanel,” forsikrede han mig, og jeg grinede svagt og lænede mig tilbage, da jeg så, at vores mad var på vej herned. 

----------------------------------------------------------------

Så det er mig (Melina) og Mirah, der har skrevet dette kapitel, da Freja simpelthen ikke havde tid til det.

Hvad synes I om, at Zayn går mod management og drengene og plaprer løs om ham og Chanels forhold på åben skærm? Er han for latterlig, eller synes I, at det er helt okay?

GOD JUL TIL JER ALLE, HÅBER I HAR FÅET NOGLE GODE GAVER!

- Jeg har fået billetter til Olly Murs koncert, så jeg har fået det bedste af det bedste!

//Melina & Mirah. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...