Simple - yet so complicated ✿ 1D (13+)

Mød Chanel McCourtney, den 18-årige pige, der har satset lykken i storbyen, nærmere betegnet som London. Hun er normal - hverken højrøvet, arrogant, stille, eller specielt genert. Alt i alt, så ligger hun på niveuet, der kaldes normalt. Denne titel ændres dog hurtigt, da hun en sen aften, kommer til at ramme en ikke helt ukendt person med sin bil. Hun rammer selveste Zayn Malik, som mistænker hende for at have gjort det med vilje. Mr. Malik ligger sag an mod Chanel, men uventede følelser kommer i klemme, og pludselig virker uheldet fjernt. Hvordan vil det gå Chanel?

351Likes
564Kommentarer
32701Visninger
AA

7. In which they get drunk and do something stupid.

Jeg vågnede op næste morgen i min egen seng. Det var endt med, at jeg var taget hjem til mig selv, efter jeg allerede havde fået varmen med Josh, allerede inden vi kom hjem til ham. Faktisk var jeg rimelig glad for, at jeg var endt hos mig selv, da jeg ikke ligefrem havde det godt.

Jeg følte, at nogle var ved at hamre min hjerne i småstykker, for derefter at bore huller i min hovedskal og smide stykkerne derud af. Udover det havde jeg det også som om at 3. verdenskrig var gået i gang i min mave, så det var ikke særlig rart.

Med et højt støn rullede jeg mig om på ryggen og sparkede dynen af mig selv, der virkede som om, den var halvtreds grader mindst. Jeg pustede lettet ud og lod en hånd glide i gennem mit filtrede hår, der helt klart bar præg af nattens begivenheder.

Det kunne godt være, at jeg havde været pisse stiv, men jeg havde ikke mistet noget som helst af min hukommelse, hvilket – desværre – ville sige, at pigernes ord fra i går pludselig flød op til den forreste del af min lemlæstede hjerne. Jeg kunne mærke en underlig følelse i maven, og jeg vidste, at det kun var en, jeg fik, når jeg var ubehageligt tilpas, eller ikke kunne lide at tænke på noget.

Sur og vred over, hvad hele det sammenstød havde bragt med sig rejste jeg mig fra sengen, fast besluttet på at være stærk og ikke vise sådan nogle tøser, som dem fra i går, at de kunne få mig ned med nakken.

Jeg traskede sløvt ud i køkkenet, hvor jeg hurtigt fik hældt et glas vand i mig, da min hals brændte, fordi den var så tør. Normalt ville jeg nok drikke mere end et glas, hvis jeg var tørstig, men problemet var bare, at når jeg havde tømmermænd, kunne jeg ikke drikke alt for meget vand af gangen uden at få det underligt i maven.

Pludselig kunne jeg høre min mobil ringe højt med den velkendte iPhone ringetone, og jeg skyndte mig straks ind på værelset, hvor jeg højst sandsynligt havde efterladt den i går, da jeg kom hjem. Jeg kunne som altid ikke lade være med at smile, da jeg så, at det var Summer, der ringede.

”Hej Sum!” Jeg prøvede at lyde så frisk som muligt, men kunne godt høre, at det mislykkedes totalt.

”Hej din drankerrøv! Hvor blev du af i går?” Hun lød forvirret, trods hendes glade tonefald, og jeg kunne egentlig godt forstå hende. Jeg var bare forsvundet fra hende i går, og jeg havde, ud fra hendes spørgsmål at høre, ikke fortalt hende, at jeg tog hjem alene.

”Uhm.. Jeg fik det bare lidt skidt og tog hjem,” svarede jeg hende og prøvede på den måde at snige uden om hendes spørgsmål. ”Hvad var den rigtige grund Chanel?” Hun kendte mig for godt, kunne jeg konkludere ud fra det.

”Okay, okay. Der var nogle fans til Zayn, der ikke var så glade for mig og bagefter var jeg lidt.. sammen med bartenderen ude bagved,” Jeg vidste godt, at jeg ikke slap for at fortælle alle detaljerne om mig og Josh, men jeg vidste til gengæld også, at hun ville snakke det med Zayn igennem med mig, hvilket også var derfor, hun var blevet udnævnt som min bedste veninde. Hun var virkelig den bedste veninde til at græde med, grine med, skændes med og være sig selv med.

”Lad os snakke om det senere, jeg skal snart på arbejde. Hvad tid er det, du skal til retsmøde?” Hele min krop låste sig fast midt i dens bevægelse, da Summer nævnte retsmødet. Jeg havde fuldstændig svedt det ud, og da jeg kastede et blik på klokken, fandt jeg ud af, at der kun var to timer, til jeg skulle være der.

”Øøøøh, det er klokken to, og tusind tak, fordi du mindede mig om det. Vi ses ikke?” sagde jeg og smækkede røret på. Jeg skulle til retsmøde med de sygeste tømmermænd, og jeg skulle møde Zayn. Hvis jeg skulle være helt ærlig, tvivlede jeg lidt på, om jeg var i den rette tilstand til at kunne stå op for mig selv og argumentere for, hvorfor min påstand var rigtig.

Men jeg blev vel nødt til det.

 

***

 

”Du har for fanden da købt vores album, kan du ikke se, at det er en smule suspekt, når du påstår, at du ikke har en skid at gøre med mig og mit band?” sagde Zayn frustreret. Lige i det øjeblik, kunne jeg ikke lade være med at grine af ham. Det var det mest latterlige argument, han overhovedet havde smit på bordet, og jeg kunne virkelig ikke lade være med at grine. Zayn sad bare og stirrede vredt på mig med øjne, der kunne dræbe, men ikke engang dét kunne stoppe min latter.

”Hvad fanden griner du for?” udbrød han surt og slog armene ud fra kroppen, så han var tæt på at ramme Miss Pigsy i hovedet, der vrissede et eller andet utydeligt. Mr. Brown sad heldigvis som altid smilende ved siden af mig og lod mig ret meget køre spillet selv, indtil han kunne fornemme, at jeg havde brug for hjælp. Han havde vist sig at være en bedre advokat, end jeg lige havde regnet med til at starte med.

”Seriøst, du bruger det som argument?” sagde jeg, da jeg havde fået styr på mig selv. ”Hvad med at overveje, at jeg måske godt kan lide noget at det musik, i laver?” Han skulle lige til at bryde ind, men jeg holdte en finger frem og fortsatte. ”Det er jo præcis det samme, som dem der køber jeres album, selvom der er en af jer, de ikke kan lide,” Jeg synes selv, at det var et ret godt argument, jeg kom med det i forhold til hans. Uden det var med vilje begyndte jeg at grine igen, da jeg tænke på det, han havde sagt.

Jeg kiggede over på ham og blev overrasket, da et smil pludselig bredte sig på hans læber, og jeg kunne se på hans skuldre, at han også grinede. Han grinede virkelig. Jeg slog en hånd for munden for at skjule mit ansigt i hænderne, da jeg begyndte at grine endnu vildere, og ud af øjenkrogen kunne jeg se, at han gjorde det samme.

Alle andre tilstedeværende i lokalet kiggede forvirret frem og tilbage på os, som vi sad der, og de kunne nok ikke forstå, hvad det var, der skete, hvilket jeg heller ikke kunne.

Der blev langsomt lagt en dæmper på det hele, og retsmødet blev sluttet af.

”Tak, for i dag, og vi ses i næste uge,” sagde dommeren og rejste sig op, hvilket vi så selvfølgelig også gjorde. Først da hun var forsvundet ud af en dør i den anden ende, af der hvor vi befandt os, kunne vi slappe af igen.

”Vi ses om en uge Chanel. Og hvis der er noget, må du lige ringe,” Mr. Brown gav mig hånden og forsvandt ud af døren med Miss Pigsy i hælene, der ikke så særlig fornøjet ud. Det gjorde hun egentlig aldrig.

Jeg skulle lige til at vende mig om og gå samme vej, da en hånd greb fat i min arm og hev mig tilbage igen. Jeg stirrede lige ind i Zayns sure, men desværre flotte fjæs, der var tæt på mit. Irriteret rykkede jeg lidt i min arm for at få ham til at slippe, men til ingen nytte.

”Hvad fanden var det der?” spyttede han nærmest og borede sine kolde øjne ind i mine.

”Det var sku da ikke min skyld, at du grinte, af dit eget lorteargument?” bed jeg igen og stirrede mindst lige så koldt tilbage på ham.

”Spar mig for det lort, du lukker ud,” sagde han og slap med de ord min stakkels arm, og styrtede ud af døren. Jeg bed mig i underlæben og stirrede efter ham i en slags trance. Jeg kunne virkelig ikke fatte, hvorfor han var blevet så sur på mig, når jeg ikke havde gjort andet end at grine af ham. Han var da mere end velkommen til at grine af mig, og jeg ville ikke blive sur.

Jeg tog min jakke på og forsvandt ud af den samme dør som Zayn, da jeg ikke syntes, det var fedt at stå og glo længere.

Mine tømmermænd havde virkelig været slemme, da jeg ankom, og Zayn havde da kommenteret på det – på en grov måde, selvfølgelig. Alligevel takkede jeg ja til Summer, der havde spurgt, om jeg ville med i byen igen i aften. Jeg følte, at jeg havde et behov for på en eller anden måde at glemme alt det stress, der foregik omkring mig fortiden og bare havde det sjovt, når jeg kunne, så derfor ville jeg ikke sige nej til en omgang druk.

Bedst som jeg gik i mine egne tanker, ringede min mobil, og jeg tog den uden at se, hvem det var.

”Ja, hallo?” mumlede jeg og tog mig til hovedet, der langsomt var begyndt at dunke igen.

”Hej, det er George. Kan jeg få dig til at tage en vagt her kl. 16?” Jeg sukkede inden i mig selv og tænke mig lidt om. Klokken var halv fire, og vagten sluttede klokken 19.30, hvor supermarkedet, som jeg arbejde i, lukkede. Desuden ville jeg få ekstra penge.

”Ja, selvfølgelig, jeg kommer,” sagde jeg og fik sagt farvel til en George, der satte pris på at have mig som medarbejder.

Jeg blev pludselig ekstremt stresset, da jeg fik en besked om, at Lola var klar til afhentning, og jeg kunne uden tvivl ikke vente til efter arbejde med at hente hende. Så i stedet for at skynde mig hjem først, satte jeg næsen mod værkstedet, der heldigvis befandt sig ikke så langt fra arbejdet.

Jeg tog en bus, der stoppede lige foran værkstedet, og derfor var jeg fremme mindre end ti minutter efter og med 10 minutter, til jeg skulle have en vagt. Med hurtige skridt traskede jeg ind af den store port, hvor Michael lå med halvdelen af kroppen indenunder en rød Peugeot.

Jeg satte foden op på det board, han lå på, og rullede det langsomt ud, indtil jeg endelig kunne se Michaels ansigt, der var sort af skidt fra alle bilerne.

”Jamen davs Chanel,” sagde han højt og glad og fik løftet sig selv op fra jorden af. ”Hej Michael,” sagde jeg lidt fraværende, da jeg egentlig bare stod og kiggede efter Lola.

”Hun står nede ved den mørkegrønne Hyundai, lige derovre,” sagde han og pegede hen på en bil, der åbenbart skjulte Lola bag sig. Jeg gav ham tommelop og skyndte mig så at småløbe derned. Dels fordi jeg glædede mig til at se hende, men også fordi, der var fem minutter, til jeg skulle møde, og jeg havde travlt.  

Mit hjerte slog et slag over, da jeg fik øje på hende, og jeg fik hurtigt låst op og placeret mig på det bløde sæde. Det var helt fantastisk dejligt at have min bil igen, og jeg kunne ikke lade være med at lade et stort smil bryde frem. Jeg dyttede højt, da jeg kørte forbi Michael, der vinkede til mig, inden jeg forsvandt ud på vejen.

Nynnende kørte jeg igennem byens gader og havde det næsten som om, jeg var et lille barn, der lige havde fået julegaver.

Uden så meget besvær fandt jeg mig en parkeringsplads lige over for supermarkedet, hvilket nok var meget godt, da klokken var tre minutter over fire nu. Jeg løb over vejen og smækkede døren op for derefter at løbe videre, ind til omklædningsrummet, hvor jeg med lynets hast fik klædt om til det klassiske røde og sorte arbejdstøj, som vi alle skulle klæde os i herovre.

”Hvorfor fanden kommer du for sent?” vrissede Katie, pigen jeg skulle have afløst, da jeg kom pilende hen til hende. Jeg nåede ikke at forklare hende noget, før hun efterlod mig med kassen og en masse kunder.

”Hej,” sagde jeg til den første kunde, der var en ældre dame, der skulle købe et par liter mælk og nogle æg. ”Det bliver 3 pund,” sagde jeg venligt og fulgte hver eneste af hendes langsomme bevægelser, i mens hun fik pengene op af sin pung og givet dem til mig, så jeg kunne ligge dem ned i kassen. ”Fortsæt god dag,”

Og det var så det, jeg skulle sidde og sige til hver eneste kunde i tre og en halv time.

***

Træt og udkørt smed jeg mig i min seng og puttede mig godt under dynen. Jeg havde virkelig overvejet, om jeg bare skulle blive hjemme og sove i stedet for, men kom så frem til, at jeg ikke ville baile Summer, da jeg vidste, hvor meget hun altid så frem til en bytur.

Klokken nærmede sig langsomt halv otte, og jeg besluttede mig for, at jeg nok skulle se at komme i gang. Hurtigt forsvandt jeg ud på badeværelset, hvor jeg tog et kort bad, så jeg ikke stank af alkohol, røg og sved, selvom jeg nok ville gøre det samme igen i morgen.

Bagefter det, tog jeg mit yndlings sæt undertøj på, der var rødt med blonder. Jeg havde altid haft en svaghed for alt, der var rødt, lilla eller lyserødt, og det bar nogle af mine ting også præg af. Med håndklædet slået om håret, så det tørrede en smule hurtigere, begav jeg mig ind på værelset, hvor jeg begyndte at lede efter noget flot tøj.

Det endte med, at jeg tog en flot sort, stram kjole med en lille sølv lynlås foran, der ligesom fik den til ikke bare at være sort og kedelig på. Indenunder tog jeg et par sorte nylonstrømper, som var meget casual.

Mit hår lod jeg blive løst, men krøllede det lidt, så jeg fik nogle flotte slangekrøller, der dog ikke var for voldsomme. Da jeg havde ordnet det, skyndte jeg mig ud i køkkenet, hvor jeg satte vand over til nogle nudler, da jeg endnu ikke havde fået aftensmad endnu. I mens det kogte fandt jeg nogle nudler med kyllingesmag frem fra skabet over køleskabet og forberedte dem med smagen og grøntsager.

Da vandet var færdig, fik jeg hældt det ud over nudlerne og satte låg på dem igen, så de kunne stå og blive bløde. I mens skyndte jeg mig op på værelset, hvor jeg tog make-up på. En sølvglitrende øjenskygge blev lagt på først, derefter en flydende eyeliner, der fik mine øjne til at se større og flottere ud, og til sidst det sædvanlige lag mascara, der fik mine vipper til at se lange og sorte ud. Jeg lagde fast eyeliner under øjet – eller ikke under, men i ved, hvad jeg mener – hvilket gjorde looket fuldendt.

Jeg tog mine sorte kilehæle ud fra den nederste del af mit skab og tog dem på, så jeg lige kunne se mig selv i det kropsstore spejl, der hang på væggen. Da jeg var godt tilfreds med mig selv, sprøjtede jeg en smule parfume på og trissede så nedenunder til mine nudler.

I mens jeg sad med nudlerne i munden, der nok ikke var den bedste aftensmad, jeg havde fået, fik jeg fundet min mobil, der lå på køkkenbordet og skrev en besked til Summer.

Mig: Hej smukke! Skal vi mødes halv ni?xx

Summer: Hej dudeinde! Det er en deal, i’ll be there!;)

Da klokken var ti minutter over otte, og jeg ikke rigtig kunne køre i Lola derhen, hvis jeg skulle drikke, besluttede jeg mig for at smide resten af nudlerne i skraldespanden, så jeg kunne komme af sted. Jeg var den type, der ikke kunne lide at komme for sent, og at jeg allerede var kommet det en gang i dag, da jeg jo skulle på uventet arbejde.

Mine tømmermænd var helt forsvundet nu, og jeg var faktisk i et ret godt festhumør, da jeg tog min vinterjakke på, så jeg kunne holde varmen, indtil jeg ankom til diskoteket og smilede stort til mig selv.

Jeg gad ikke tænke på Zayn mere, denne aften skulle slet ikke omhandle Zayn på nogen måde. Jeg skulle hygge mig, og jeg skulle glemme Zayn og hans irriterende måde at håndtere tingene på, og generelt bare hans væremåde. Jeg fattede stadig ikke, hvorfor han var flippet så meget ud over, at jeg var begyndt at grine, så han grinte. Det var jo på ingen måde min skyld, at han godt selv kunne se, at han var latterlig, så jeg fattede ikke, hvorfor det skulle gå ud over mig.

Jeg fik låst af og bevægede mig hurtigt over fortovet og ned til busstoppestedet, der var placeret nogle gader længere nede, ikke så langt væk fra mit hjem. Hurtigt kom den, og jeg købte en voksenbillet, så jeg sjovt nok kunne komme med bussen. Buschaufføren var en gnaven mand, der ikke sagde et eneste ord til mig, men bare tog i mod min ’bestilling’ af billet.

Jeg fandt mig en plads så langt bagi, som jeg kunne komme og opdagede, at der til mit held ikke var nogle bitchede tøser, der var sure på mig over Zayn. Hurtigt slog jeg tankerne om Zayn væk, da jeg som sagt ikke gad tænke på ham. Buschaufføren nævnte det stop, jeg skulle af på, og jeg skyndte mig at trykke stop, i frygt for, at jeg ville køre videre, fordi chaufføren ikke lagde mærke til mig.

Lige da jeg steg ud, fik jeg øje på Summer, der stod og vinkede ivrigt til mig, og jeg gengældte det med et skævt smil, inden jeg bevægede mig hen til hende. Hun så fantastisk ud. Hendes lilla, stramme kjole fremhævede hendes krop på den gode måde og fik hende til at ligne en supermodel, der var trådt ud fra det nyeste modeblad og direkte ud på gaden.

”Heeeej,” sagde jeg og trak hende ind i et stort kram, som hun hurtigt gengældte. ”Hvaså smukke?” udbrød hun, da hun kiggede op og ned af min krop for til sidst at kigge på mit ansigt. ”Hvad så smukke selv?” gav jeg igen og begyndte at hive hende hen mod diskoteket, der lå på den gade, vi stod i.

”Hvordan gik det i dag?” – ”Den tager vi på et andet tidspunkt. Nu skal der drikkes, og det bliver en Zayn-fri aften, tak,” hun nikkede hurtigt og fulgte så ivrigt efter mig.

Diskoteket vibrerede så meget indvendigt pga. musikken, så man skulle tro, at bygningen snart ville bryde sammen af alt det pres. Som vi altid gjorde, når vi var i byen, lagde vi hurtigt vores jakker i gaderoben, der kostede et par pund, som jeg fik lov til at betale. Bagefter banede vi os vej igennem de tæt stående/dansende mennesker og op til baren, hvor der heldigvis var nok ledige stole til, at vi kunne få plads deroppe.

”Hvad kan jeg byde de unge damer på?” lød det fra bartenderen, og i et kort øjeblik troede jeg, at det var Josh, fordi der var den præcis samme hæse klang i. Da jeg fik kigget op, fandt jeg så ud af, at det ikke var ham, hvilket på en eller anden måde lettede lidt. Ja, han var rigtig sød og god og alt det, men jeg følte ikke noget for ham som sådan. Og så ville det også bare være skide akavet, hvis vi mødtes efter i går

”10 shots og to Vodka og Ginger Ale,” bestilte Summer, inden jeg kunne nå at få indflydelse på hendes valg. Jeg prikkede hende hårdt i siden, så hun sendte mig et muggent blik, der straks forsvandt igen, da hun fik øje på vores alkohol, der blev sat foran os. Vi studerede det lidt og kiggede så på hinanden.

”Hvem vinder?” spurgte jeg og skævede ned til shotsene, der var delt op, så der stod fem på hver side. Hun løftede udfordrende det ene øjenbryn og tog så fat i det ene glas, hvilket jeg hurtigt også gjorde, da jeg vidste, at hun havde taget udfordringen op. ”1..2…3.. drik!” sagde hun, og straks hældte jeg det første shot i mig, efterfulgt af det andet, så tredje, fjerde og femte.

”Færdig!” råbte vi begge på samme tid og knaldede glasset ned i bordet. ”En omgang til!” udbrød Summer og begyndte i mens at drikke af sit Vodka og Ginger Ale. Jeg grinede af hende og drak også noget af mit.

 

Vi havde virkelig kørt hårdt på, og derfor var jeg også godt wasted, da jeg endelig rejste mig op. Jeg skulle på toilettet, så jeg prøvede at fokusere og gå i en nogenlunde lige linje hen mod dørene, der førte derud. Lige inden jeg nåede frem, kunne jeg høre en høj og irriteret stemme, som jeg kendte alt for godt.

”Kan man ikke gå nogen steder uden at møde dig?” Jeg vendte mig brat om og kiggede sløret på selveste Zayn Malik, der stod og kiggede surt på mig. Jeg kunne mærke alkoholen pumpe i mit blod, og derfor trådte jeg et skridt tættere på ham. Jeg kunne se fire drenge, der uden tvivl var resten af One Direction, og de stod og gloede på mig uden at fortrække en mine. Selvfølgelig var de også på Zayns side.

”Måske er det bare dig, der ikke kan holde dig væk fra mig, fordi jeg i virkeligheden er attraktiv?” gav jeg igen og stod nu helt tæt på ham. Uden nogen form for advarsel, ændrede atmosfæren i luften sig lige pludselig fra anspændt til intenst. Sådan en atmosfære, der var lige inden, to personer skulle til at kysse.

Overraskende nok lagde Zayn en hånd på min hofte og kiggede mig direkte i øjnene med et blik, jeg ikke helt kunne tyde. Fordi jeg var fuld, kunne jeg ikke styre mig selv og lod derfor langsomt en finger glide ned fra hans bryst af til kanten af hans bukser, hvor jeg fjernede den igen. Da jeg kiggede op på ham, stod han pludselig ikke mere end nogle millimeter væk med hovedet, og inden jeg nåede at tænke mig om, var vores læber mødtes i et kys, der fik varmen til at stige i mig. Vi skulle begge til at udvikle kysset, da det var som om, vi kom til os selv, og på samme tid trak os brutalt væk.

Vi stod og stirrede vredt og samtidig overrasket på hinanden, og jeg vidste, at det var en kæmpe fejl, det der lige var sket. Uden et eneste ord, vendte jeg mig vredt om med tankerne kørende rundt i hovedet og følelsen af lige pludselig at være 100 % ædru.

Hvad var der lige skete der?

--------------------------------------------------------------------

Nå, så kom de til at kysse! Hvad tror i, der kommer til at ske efter deres lille kys?

Tak til alle jer, der læser, husk at like!

//Melina xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...