Simple - yet so complicated ✿ 1D (13+)

Mød Chanel McCourtney, den 18-årige pige, der har satset lykken i storbyen, nærmere betegnet som London. Hun er normal - hverken højrøvet, arrogant, stille, eller specielt genert. Alt i alt, så ligger hun på niveuet, der kaldes normalt. Denne titel ændres dog hurtigt, da hun en sen aften, kommer til at ramme en ikke helt ukendt person med sin bil. Hun rammer selveste Zayn Malik, som mistænker hende for at have gjort det med vilje. Mr. Malik ligger sag an mod Chanel, men uventede følelser kommer i klemme, og pludselig virker uheldet fjernt. Hvordan vil det gå Chanel?

351Likes
564Kommentarer
32004Visninger
AA

17. In which they get busted

Jeg trådte et skridt tilbage fra Summer, der stadig stod og gloede på mig med et pissesurt blik. Det var helt vildt, så sur hun var, og det var virkelig lang tid siden, at jeg havde set hende i så dårligt humør. Jeg stod stadig og tænkte på mit gulv, men jeg kunne godt fornemme, at det måske ikke lige var det, som jeg skulle fokusere på i dette øjeblik, selvom jeg havde mere end lyst til det. Man vadede ikke bare ind med sko på, medmindre man var fuld, og det vidste hun udmærket godt.

”Summer, vil du ikke godt fortælle mig, hvad det er, der er galt?” spurgte jeg og prøvede at lyde rolig, selvom det var ekstremt svært, når hun stod og kiggede på mig med lyn i øjnene. Jeg forstod virkelig ikke, hvad jeg kunne gøre, der gjorde hende så sur. Det var det mest latterlige nogensinde, hvis det var det med Zayn, hun var så sur over. Hun burde være min veninde og støtte mig i det.

”Hvad er der galt? Det er da virkelig et dumt spørgsmål, Chanel,” hun vrængede mit navn ud, som hun havde gjort, lige da hun ankom, og jeg kunne ikke lade være med at krympe mig, når hun sagde det på den måde. Jeg følte mig så nedgjort og ydmyget på en eller anden måde, og det blev ikke bedre, når jeg ikke anede, hvorfor hun var sådan. Jeg fattede brik af, hvad det var, der skete med hendes og mit forhold.

”Jeg forstår det ikke, og siden det åbenbart er så indlysende, kan du så ikke godt fortælle mig om det?” jeg slog opgivende ud med armene, imens jeg fik ens stor lyst til at falde på knæ og kysse mit gulv, fordi Summer fik gjort det godt og grundigt beskidt. Det måtte jeg sørge for at få tørret op bagefter.

”Du bruger fucking al din tid sammen med den nar, der ikke laver andet end at fucke dig op. Han lagde sag an mod dig, er det ikke tegn nok? Du kan ikke gå rundt og tro på, at han er forelsket i dig for helvede da også Chanel!” vrissede hun, og jeg hævede øjenbrynene med et surt blik og lagde armene over kors.

”Hvis ikke jeg vidste bedre, Summer, så ville jeg kraftedeme tro, at du var forelsket i mig!” udbrød jeg højt mod hende, selvom det måske var lidt hårdt at sige. Summers arme, som hun havde stået og fægtet vildt med, faldt pludseligt ned langs hende side, og hendes hænder fandt hendes bukselomme.

Hun sænkede sit blik, og det skræmte mig, at hun ikke sagde noget, indtil det pludselig gik op for mig, hvad det var, hun stod og sagde. Min kæbe faldt nærmest til gulvet, indtil mine hænder fandt mit ansigt, så jeg kunne skjule, hvor chokeret jeg egentlig var.

”Summer..” begyndte jeg, men jeg blev afbrudt af hende, der febrilsk rystede på hovedet af mig. ”Jeg gider ikke høre det, Chanel. Jeg er biseksuel,” sagde hun med blikket sænket. Jeg var så chokeret, at jeg ikke kunne sige noget. Jeg var også handlingslammet, for jeg fulgte hende bare med blikket, imens hun vendte om og gik ud af døren, som hun smækkede hårdt i efter sig. Det var så først der, at det gik op for mig, at jeg burde have gjort noget ved det.

Men helt ærligt – min bedste veninde havde lige fortalt mig, at hun var biseksuel, og at hun var forelsket i mig? Hvordan ville I reagere? Jeg var fuldstændig naglet til stedet, og jeg havde ikke den fjerneste idé om, hvad jeg skulle gøre. Selvfølgelig blev jeg da nødt til at snakke med hende om det, men hvordan fik man gang i en samtale omkring det?

Forvirret satte jeg mig ned i stolen, der heldigvis stod ved siden af mig. Jeg begravede forvirret mit hoved i mine hænder, da det ligesom gik op for mig endnu engang, at det altså var rigtigt. Summer, som jeg havde kendt så længe, var forelsket i mig. Jeg kunne virkelig, virkelig ikke få det til at give mening. Faktisk var det lige før, at jeg var ved at panikke over det. Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle gøre.

 

***

 

”Hvad skal jeg gøre?” spurgte jeg fortvivlet, imens Zayn kørte sin hånd og op ned af mit håndled på en beroligende måde. Jeg havde fået fat i ham så hurtigt, som jeg overhovedet kunne, fordi jeg følte, at han var den eneste, som jeg kunne snakke om det her med. Han var ligesom lidt grunden til, at jeg havde fundet ud af det, og jeg følte egentlig også, at han fortjente at vide det, når man tænkte på, at han trods alt var den, der ’havde mit hjerte’.

”Jeg ved det ikke. Jeg må nok ærligt indrømme, at det er en smule.. komisk. Altså det hele er jo bare et stort rod. Summer vil ikke have, at vi er sammen, drengene vil ikke have det, og management vil ikke. Selvom vi faktisk er slut med kontrakten, men du ved godt, hvad jeg mener. Det gør det virkelig svært,” jeg kunne høre, at han var ved at grine, men alligevel lød han så dybt alvorlig, at jeg vendte mig om, så jeg lå med front mod ham.

Mine øjne gled hurtigt hen over hans smukke ansigt, og jeg smilede lidt for mig selv. Han var virkelig flot - det var næsten mere, end jeg kunne rumme, og det var også derfor, at jeg ikke stoppede mig selv og mine bevægelser, da jeg lod en finger glide langs hans kæbelinje, så han kort spændte i kæberne.

”Hvad mener du med det?” spurgte jeg så med en hæs stemme, og det var altså ikke meningen, at den skulle lyde så hæs. Zayn rynkede lidt på brynene, før han fjernede min finger ved at tage fat om min hånd for derefter at flette vores fingre sammen. Jeg kiggede afventende på ham.

”Jeg mener bare, at det er meget besværligt for os at være sammen. Det ved du da godt, Chanel,” sagde han og lod hans brune øjne bore sig ind i mine. Til sidst blev det for meget, og jeg kiggede væk, imens en svag rødmen bredte sig over mit ansigt. Han grinede af mig på en sexet måde, så jeg fik den underligste lyst skudt igennem mig, som ikke burde komme lige nu.

”Ja, det er det. Men betyder det, at du synes, at det er for besværligt?” spurgte jeg roligt, fordi jeg allerede godt kendte svaret. Hvis han syntes det, så ville han for længst have droppet det, der var i mellem os, men det havde han ikke gjort. Han havde valgt at lade det udvikle sig fra den seksuelle tiltrækning det var, til en helt anden og større tiltrækning.

”Stop dig selv og dine tanker om mig,” grinede Zayn, og et hvin undslap mig, da han pludselig tog fat om min hofte med et fast greb. Derefter grinede jeg lidt, imens han hev mig tættere på ham, og da han havde mig ligeud for ham, kunne jeg ikke lade være med at ligge min ene hånd på hans bryst ovenpå den hvide t-shirt, som han havde på.

”Nu er jeg allerede gået i mod alle, så det ville virkelig være dumt af mig, hvis jeg pludselig skiftede mening,” sagde han lavt og strøg noget af mit hår, om bag mine øre. Jeg rødmede en smule, men det fik mig ikke til at kigge væk fra ham. Det var som om, at jeg var en magnet til ham; hvis jeg tog en bevægelse til siden, så gjorde han det samme – og det skulle altså forstås i overført betydning. Det var som om, at vi nærmest kunne afslutte hinandens sætninger og tænkte det samme. Det var skræmmende, men jeg elskede det, og det gav ingen mening for mig. Jeg havde aldrig haft det på den måde før.

”Det har du nemlig ret i,” mumlede jeg, før jeg fjernede min hånd fra ham – kun så jeg kunne lade den glide op under hans trøje og kærtegne hans bryst. Hans vejtrækning blev straks en smule dybere, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt over, at jeg havde den effekt på ham. Det var rart at vide, på en eller anden sær måde.

”Medmindre du gør det der med vilje, så skal du nok fjerne dine hænder fra mig nu,” mumlede han med et sødt glimt i øjet, så jeg ikke kunne lade være med at grine over det. Jeg trak lidt på skuldrene, før jeg lod min hånd gå lidt længere ned. Det resulterede så i, at Zayn pludselig rev min hånd væk ved at tage fat i mit håndled, og før jeg nåede at opfatte noget, havde han lagt sig halvt indover mig.

Jeg hævede et øjenbryn og kiggede udfordrende på ham, og jeg blev nærmest helt tilfreds, da jeg så, at hans blik var en anelse mørkere end normalt. Det var det altid, når han var tændt, og det fik mig til at bevæge mit underliv lidt, så han blev så påvirket, at jeg til sidst kunne få skubbet ham væk, og jeg sad over ham – et ben på hver side.

”Chanel..” klynkede han nærmest, da jeg begyndte at gnubbe mig en smule mod hans underliv, ”du må ikke drille mig på den måde,” sagde han så med et støn, men jeg blev blot ved med at rykke lidt rundt på mig selv, imens jeg mærkede hans bule vokse under mig. Han havde grebet fat om mine hofter imens, og det blev ikke bedre, da jeg lænede mig fremover og kyssede ham på halsen – det kunne han åbenbart godt lide.

”Stop. Så. Det. Der,” sagde han nærmest i stavelser, før han vendte os rundt, så jeg igen lå nedenunder ham. Da hans læber grådigt ramte mine, og hans hænder begyndte at glide nedover min krop, kunne jeg ligeså godt indrømme, at situationen i den grad havde påvirket mig ligeså meget, som den havde påvirket ham.

”Nå, så jeg er ikke den eneste, du fik drillet lidt der, hva?” han hævede et øjenbryn, da han havde fået både mine bukser og trusser af. Jeg bed mig i læben og rystede derefter meget på hovedet, så han forstod det med det samme. Et smil bredte sig over hans læber, imens han stak en – uventet – finger op i mig, så jeg stønnede højt.

”Fuck, Zayn,” mumlede jeg for mig selv, og det var faktisk ikke meningen, at det skulle slippe ud af mine læber – det skulle være blevet i mine tanker, men det gjorde det åbenlyst ikke. Desværre altså. Men det så ikke ud til at genere Zayn, for han satte bare farten i hans fingre op, så jeg havde det som om, at jeg skulle springe i luften eller noget i den stil.

Lige da jeg skulle til at bede ham om at tage sig sammen og få stukket kæppen i min hule i stedet for, ringede min mobil i lommen på den hættetrøje, som jeg stadig havde på, og fordi ringetonen irriterede mig så grænseløst meget, var jeg hurtig til at hive den frem, selvom jeg ikke orkede.

Dog blev den mening hurtigt ændret, da jeg så Summers navn på skærmen. Før jeg nåede at tænke mig om, tog jeg den, og det var først der, det gik rigtig op for mig, at Zayn stadig ikke var stoppet med det, som han var i gang med.

”H-hej,” sagde jeg, og min stemme lød underlig og rystende, fordi jeg skulle holde et støn inde. Irriteret skubbede jeg til Zayn, men hvad gjorde drengen? Ja, han skubbede da bare min hånd væk og satte farten endnu mere op. Jeg skød hovedet tilbage af nydelse, imens det gik op for mig, at Summer snakkede til mig.

”Undskyld, Summer – shit – hvad sagde du?” det der shit var ikke rigtig et planlagt ord, men jeg kunne ikke holde det inde, da Zayn dybt seriøst lavede magi med hans hænder. Endelig trak han dem ud af mig, og jeg åndede lettet ud, selvom jeg stadig var stangliderlig af det her.

”Kan vi finde et sted at mødes?” spurgte hun så, og hendes stemme afslørede, at hun havde grædt. Jeg fik det helt dårligt indeni, da jeg hørte det, men jeg nåede slet ikke at tænke så langt, fordi jeg pludselig mærkede en blanding af smerte og nydelse i mit underliv.

”FUCK ZAYN!” skreg jeg nærmest højt, da det gik op for mig, at han lige var trængt så dybt op i mig, som han overhovedet kunne. Det var så også først bagefter, at det gik op for mig, at jeg snakkede med Summer, men der var blevet helt stille i den anden ende. ”Ehm, det kan vi, fuck, godt,” sagde jeg, imens jeg selv begyndte at løfte mit underliv, så jeg gik i mod hans stød.

”Fy for helvede, Chanel! Ligger han og knepper dig, imens vi snakker? Det er kraftedeme for meget! Hvor er det klamt!” udbrød hun, før hun smækkede røret på. Jeg tog mig ikke særlig meget af det, for jeg kastede mig nærmest op mod Zayn, så jeg kunne vende os om.

”Uh, nu tager du førerpositionen, huh? Er du blevet sur over, at jeg fik dig til at stønne, imens du snakkede?” sagde han med et grin, som desværre tændte mig. Jeg lænede mig forover og kyssede ham blidt og samtidig virkelig hårdt på munden, imens jeg begyndte at hæve og sænke mig ned over ham.

Han lukkede øjnene i nydelse, og jeg vidste, at han snart var tæt på – ligesom jeg selv var. Jeg gjorde de samme bevægelser et par gange til, før vi begge nåede højdepunktet på samme tid.

Jeg gled ned ved siden af ham med et lille grin, og han trak mig ind til ham. ”Undskyld, hvis det var irriterende, babe,” sagde han så, og jeg blev helt overrasket over, hvor seriøs han lød. Jeg rynkede på panden over det, imens jeg sørgede for at holde øjenkontakten.

”Det er okay. Nu skal jeg bare finde ud af, hvad fanden jeg skal sige til Summer,” sagde jeg med et lille grin, imens han strøg mig over kinden. Faktisk var det noget rigtig lort, når man tænkte på, at Summer havde indrømmet, at hun var forelsket i mig – hvis hun så direkte hørte, at jeg havde sex med Zayn.. det var ikke særlig pænt, hvis jeg skulle være ærlig.

”Det er noget lort, for jeg tror virkelig, at det sårer hende,” sagde han så, og læste stort set mine tanker. Men det havde jeg jo også sagt før, at han kunne, så det gav vel egentlig meget god mening. ”Hvordan ville du selv have det, hvis du var forelsket, og du så snakkede med personen, imens hun havde sex med en anden?” sagde jeg så, og det gik Zayn til at udånde et lille ’O’.

”Det ville jeg godt nok ikke bryde mig om,” indrømmede han så, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt over det. Selvfølgelig ville han da ikke bryde sig om det, det var da klart for en hver. Ikke fordi, jeg havde tænkt mig at have sex med en anden, det var ikke det, jeg hentydede til.

”Nok om det – videre til næste problem. Hvad gør vi med drengene? Eller Louis? Jeg tror ikke lige frem, at han kan lide mig,” sukkede jeg højt, og Zayn så pludselig underligt irriteret ud i blikket, og jeg blev helt nærmest helt nervøs for, at jeg havde sagt noget forkert.

”Jeg er så træt af det. Jeg forstår virkelig ikke, hvad det er, der er galt med dem for tiden. De plejer aldrig at opføre sig på den måde, og det er virkelig belastende, at de gør. Det er som om, at de slet ikke forstår, at jeg mener det rimelig seriøst, når jeg snakker om dig og mig. Ellers ville jeg jo ikke gå i mod management og alt det, vel? Og i mod dem, for den sags skyld,” tilføjede han med et suk, og jeg nikkede.

”Det er bare ikke særlig sjovt, at dine venner hader mig. Overvej lige, at ens kæreste – eller flirt, har venner, som ikke kan lide pigen. Det er jo langt fra fedt,” sukkede jeg og følte mig i et øjeblik fuldstændig deprimeret, selvom jeg helst ikke ville indrømme det. Men det havde altid betydet meget for mig, at min kæresteres venner kunne lide mig, så det var svært for mig, at de havde så meget i mod mig.

”Kan vi ikke snakke om noget andet? Jeg har brug for at snakke med drengene om det hele igen, men lige nu vil jeg gerne bare være sammen med dig og nyde det,” mumlede han med et suk, og jeg nikkede modvilligt. Jeg vidste, at vi virkelig havde brug for at få det snakket igennem, og jeg vidste også godt, at vi blev ved med at udskyde det, men jeg var ligeglad.

”Jeg er enig. Og jeg er i øvrigt også sulten,” tilføjede jeg så, og det fik ham til at grine højt over mit vilde emneskift. ”Så lad os lave noget mad, for jeg skal altså ikke bestille mere mad. Det bliver jeg alt, alt for tyk af,” sagde han så, og jeg himlede med øjnene af ham. ”Bare fordi du skal være lækker til dine photoshoots eller hvad?” jokede jeg og prikkede til mig, før jeg fik fat i mine trusser, der lå på gulvet – nej, vi havde stadig ikke fået tøj på.

”Så laver jeg mad, for det tror jeg ikke, at du kan finde ud af,” sagde han så, og jeg kiggede forarget på ham. Mente han, at jeg ikke kunne lave mad, når det var mig, der var kvinden? Var det ikke altid de der latterlige kvindejokes, som man hørte om over alt?

”Jeg tror sku lige engang, at jeg har mere talent, end du har, så bare klap i, Zayn,” grinede jeg, og han smilede stort til mig uden at kommentere yderligere på det. ”Ja, du laver bare mad. Jeg orker alligevel ikke,” sagde han så, før han selv hev sine boxers på. Jeg hævede et øjenbryn, imens jeg fik taget mine bukser på..

”Det er bare en dårlig undskyldning, så du ikke skal lave mad, fordi du ikke kan. Let’s face it, Zayn,” grinede jeg, og han smilede. Når jeg var sammen med ham, bekymrede jeg mig ikke så meget, selvom jeg godt vidste, at problemerne lurede bag ved de smil og kommentarer, som vi udvekslede.

Vi ville få en masse problemer med det her, og jeg var ligeglad. Jeg var VIRKELIG forelsket – forelsket i min tidligere fjende.

-----------------------------------------------------------------------------------------

Hvad synes I? Undskyld, hvis det ikke er sådan et godt kapitel!

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...