Simple - yet so complicated ✿ 1D (13+)

Mød Chanel McCourtney, den 18-årige pige, der har satset lykken i storbyen, nærmere betegnet som London. Hun er normal - hverken højrøvet, arrogant, stille, eller specielt genert. Alt i alt, så ligger hun på niveuet, der kaldes normalt. Denne titel ændres dog hurtigt, da hun en sen aften, kommer til at ramme en ikke helt ukendt person med sin bil. Hun rammer selveste Zayn Malik, som mistænker hende for at have gjort det med vilje. Mr. Malik ligger sag an mod Chanel, men uventede følelser kommer i klemme, og pludselig virker uheldet fjernt. Hvordan vil det gå Chanel?

351Likes
564Kommentarer
32007Visninger
AA

8. In which they do more stupid things and screws it all up

Zayns synsvinkel:

Jeg var forvirret over det, der lige var sket. Det måtte være på grund af alkoholen, at vi var kommet så tæt, for vi var begge to påvirkede, det var der ingen tvivl om. Jeg var blevet så utroligt sur, da jeg havde set hende, for jeg følte virkelig, at hun forfulgte mig, hvilket næsten kunne være endnu et godt argument. Det var da endnu en grund til at tro, at hun var helt sindssyg.

Det, der irriterede mig grænseløst meget, var, at hun opførte sig så skide normalt. Jeg havde endda taget mig selv i at tvivle på, om hun havde gjort det med vilje, men jeg havde straks skubbet det væk igen, for jeg ville vinde den her sag og vise hende, at man ikke bare kørte ind i mig på den måde.

Mine tanker blev hurtigt ledt tilbage til det kys, som vi lige havde udvekslet. Det, der var virkelig underligt, var, at vi begge havde taget del i det, indtil vi kom i tanke om, hvad fanden vi havde gang i, og at det var hinanden, vi kyssede med. Havde det været enhver anden med det udseende, så tror jeg ikke, at jeg ville have noget i mod det, for lige meget hvor meget jeg gerne ville benægte det, så så hun godt ud. Og det var virkelig ærgerligt.

Hun havde også overrasket mig meget med hendes måde at være på. Så flirtende og fri. Jeg kunne slet ikke overskue, hvor meget det irriterede mig, at det var sket. Men det var hende, der havde gjort kysset endeligt. Var det ikke? I så fald var det noget, som vi vidst nok godt begge to ville glemme, så jeg håbede på, at hun ikke ville nævne det under den næste tur i retten. Så ville min anklage let falde på jorden, for hvem ville kysse med den person, de havde en sag kørende med?

Endnu et problem, som jeg nu havde, var, at drengene stod bag mig og garanteret blot ventede på en forklaring fra min side af – og hvordan skulle jeg kunne give dem det? Med et suk vendte jeg mig om mod dem med et surt blik, og det blik, der mødte mig, var så forvirret, som noget kunne være.

”Ehm.. Upsi, Zayn,” lød det fra Harry med et skævt smil. Jeg vidste godt, at han synes, at hun var skide hamrende lækker, og at jeg bare skulle droppe sagen og knalde hende i stedet, men det gad jeg ikke. Fandeme nej til, om jeg skulle starte en sag og så også være den, der trak mig. Så fej var jeg ikke.

”Hvad fanden skete der lige for det?” Louis lød mere sur, hvor Harry lød drillende, og jeg kiggede på ham med et vredt blik. Egentlig burde det slet ikke gå udover ham eller en af de andre, men alligevel kiggede jeg surt på ham. ”Ja, det ved jeg sku da ikke,” vrissede jeg, før jeg irriteret gik lige forbi dem uden yderligere kommentarer.

Jeg vidste, at jeg blev nødt til at snakke med Chanel om det, og jeg ville rigtig gerne gøre det nu, men jeg havde brug for at køle lidt ned for. Hele min krop skælvede nærmest af vrede, fordi det var det, som hun fik frem i mig. Lige meget hvor lidt hun egentlig gjorde, så irriterede det mig. Fordi hun var så skide perfekt. Det irriterede mig, og jeg fik lyst til at slå på et eller andet.

Der var heldigvis ikke nogle af de andre, der var fulgt efter mig, for jeg havde ikke brug for det lige nu. Jeg vidste, at Louis syntes, jeg var gået over stregen ved at ligge sag an mod hende, når jeg ikke kunne vide mig sikker på, om hun havde gjort det med vilje, så han ville blive irriteret. Han var irriteret. Han var irriteret fordi, at han jo i forvejen syntes, jeg skulle droppe det, og så hjalp det ikke på det hele, at jeg kom til at kysse med hende.

Da jeg var kommet udenfor, hev jeg min elskede pakke Marlboro frem. Jeg tog en cigaret frem fra pakken, hvorefter min hånd gled ned i min lomme, så jeg kunne få fat i min lighter, der normalt altid lå dernede. Irriteret over, at jeg ikke kunne finde den med det samme, tog jeg cigaretten væk fra mine læber, hvor jeg havde placeret den. Desperat søgte jeg efter min lighter, og jeg sukkede frustreret, da den ikke var der.

Jeg skulle lige til at vende mig om og kyle cigaretten på jorden af frustration, da en velkendt, rimelig fumlendes stemme, lød ved siden af mig. ”Har du brug for en lighter?” hendes stemme lød let, som om, at det var normalt for os, at vi snakkede sammen, og det forvirrede mig.

”Ja tak,” sagde jeg så roligt som muligt og vendte mig op mod Chanel, der rakte en frem mod mig med et lusket smil. ”Kun hvis du giver en smøg,” sagde hun så, og jeg himlede med øjnene, før jeg hev min pakke frem og holdt den hen til hende, så hun kunne fiske en op af pakken. Så tog jeg fat i lighteren, så jeg kunne tænde min smøg, før jeg tændte hendes også. Med et smil tog hun lighteren tilbage igen, imens jeg bare stirrede uforstående på hende.

”Chanel, det kys der..-” ”det var en fejl,” sagde hun, som var det taget ud af min mund. Jeg bed mig i læben og nikkede alvorligt, som hun hurtigt gengældte. ”Jeg ved ikke, hvad der skete, og jeg synes virkelig ikke, at det skal ske igen, når vi har en sag kørende mod hinanden. Det er rigtig, rigtig dumt, ved du godt det?” jeg blev helt vred, imens jeg tænkte på det, og det hjalp ikke, da hun bare smilede lidt.

”Det er en latterlig sag, for jeg kan ikke se, hvad jeg har gjort,” sagde hun så, hvilket mig fik mig til at fnyse hånligt. Jeg havde ikke tal på, hvor mange gange hun havde prøvet at benægte det overfor mig, og det betød altså, at det var lidt for mange gange. Jeg skulede lidt til hende. ”Skal vi virkelig begynde at diskutere det igen?” spurgte jeg hårdt, og hun trak på skuldrene.

”Hvis du føler for, at vi skal, så kan vi godt,” hun kiggede udfordrende på mig og hævede det ene øjenbryn samtidig med, at hun fugtede hendes læber blidt, før hun førte cigaretten op til hendes læber.

”Jeg vidste ikke, at du røg?” endte jeg så med at spørge om i stedet for at snakke udenom, og hun kiggede udfordrende på mig og tog et sug af smøgen. ”Der er meget, som du ikke ved om mig, Malik. Der er rigtig meget, og jeg ved ikke, om du tør vide det?” hun smilede flirtende til mig og tog fat om mit håndled.

Jeg burde rive mig væk, men i stedet fulgte jeg med hende, da hun hev mig hen rundt om et hjørne, hvor der var mere mørkt. Det var udelukkende alkoholens skyld, det var jeg helt sikker på, at det var.

”Tør du se, hvor langt vi tør gå?” spurgte hun udfordrende og fugtede igen hendes læber. Det var kun et spørgsmål om tid, før hun ville kysse mig, så voldsomt pressede jeg hende op mod væggen og lagde mine læber mod hendes. På alle måder, der var mulig, ville jeg bevise, at jeg turde mere end hende. Det var helt klart også det, der fik mig til at kysse hende.

Hendes vejrtrækning blev hurtigt mere voldsom, og hun vidste ikke helt, hvad hun skulle gøre af sig selv, så hun lod sin ene hånd glide op i mit hår. Hun udviklede hurtigt kysset, og der gik ikke lang tid, før jeg lod min tunge lege med hendes. Og jeg gjorde det kun fordi, at jeg ville vinde over hende, og fordi jeg var skide fuld.

 

***    

 

Jeg vidste ikke helt, hvordan vi var havnet her, men det gjorde mig ikke rigtigt noget. Hendes hænder fløj nærmest over min krop, og jeg kunne ikke stoppe min ukontrollerede vejtrækning. Jeg havde valgt at se bort fra, at det var Chanel, for hun var tydeligt indstillet på, at vi skulle gå hele vejen - så jeg kunne ligeså godt spille med på den.

Vi havde taget en taxa hjem til hende, da vi hurtigt blev enige om, at man ikke kunne knalde ude foran et diskotek – i hvert fald ikke, når det var mig, som det omhandlede. Det ville alt for hurtigt blive afsløret, og jeg ville være i problemer. Faktisk havde jeg ikke tænkt over konsekvenserne, før vi var kommet hjem. Jeg havde kysset med hende foran diskoteket, og der kunne let være paparazzier til stede.

Da hun lod den ene hånd glide ned, så den kunne komme ind under min t-shirt, stoppede jeg hende. Jeg var ikke sikker på, om det var det værd, når hun blot kunne bruge det mod mig i retten. For det kunne hun vel, kunne hun ikke?

”Hvad så, Malik? Har du fået kolde fødder – tør du ikke? Træder du fra?” hun kiggede drillende på mig samtidig med, at hun lod en hånd strejfe mine bukser, hvor man, desværre, godt kunne mærke, at jeg var lidt påvirket af situationen. Nu gjorde hun så heller ikke rigtig noget for at holde sig tilbage, så selvfølgelig fik jeg boner på. Hvem ville ikke få det?

Jeg stirrede lidt på hende. Et smil havde bredt sig over hendes ansigt, og hendes øjne lyste at triumf, fordi hun troede, at hun havde vundet den her. Men der tog hun i den grad fejl. Med en stor vrede – og samtidig lyst – indeni mig, vendte jeg rundt, så det var hende, der lå nederst.

”Hvis der er noget, som jeg ikke gør, så er det at træde fra,” sagde jeg med en bitter stemme, før jeg lagde mig indover hende. Hun kiggede på mig med et frækt glimt i blikket, før hun tog fat i min trøje, så jeg hurtigt fik hevet den over hovedet. Imens arbejdede mine hænder med at få den lynlås ned, som der var på det stykke af kjolen, der gik over hendes bryst.

Da jeg havde fået den åbnet, hev jeg ned i den, og der gik ikke lang tid, før hun lå i undertøj foran mig. Jeg ville være en idiot, hvis jeg lod min irritation til hende sige, at hun ikke var smuk, sexet og tiltrækkende – for det var hun. Det var der ingen, der ville kunne sno sig uden om. Det værste af hele var, at hun ikke gjorde det bevidst. Hun var bare så selv, og hun prøvede ikke på at være sexet eller tiltrækkende. Hun var bare naturligt smuk, og det irriterede mig grænseløst. Hvorfor kunne det ikke bare have været en ufatteligt grim person, der havde prøvet at slå mig ihjel? Så ville jeg slet ikke skulle tænke over, at det her ville ske. Jeg havde lyst til at slå mig selv hårdt i hovedet, men da hendes hænder lagde sig på den voksende bule i mine bukser og begyndte at knappe bukserne op, var jeg ligeglad. Hun havde gjort mig tændt – og jeg skulle da nok vise hende, at jeg sagtens turde gå hele vejen.

”Er du nu helt sikker på, at du er hundrede procent med?” spurgte hun og kiggede afventende på mig. Da jeg med sammenbidte tanker nikkede, forsvandt hendes hånd ned i mine underbukser, og jeg kunne ikke lade være med at give et støn fra mig. Min hånd lagde sig på hendes bryst, og jeg kunne også godt se, at jeg var godt på vej til at få hende rimelig tændt.
 

Chanels synsvinkel:

Jeg havde det ikke ligefrem godt, da jeg vågnede igen. Mit hoved dunkede voldsomt meget, så jeg var med det samme klar over, at jeg havde drukket alt for meget i går. Det fik jeg også hurtigt bekræftet, da jeg drejede hovedet til venstre og kiggede direkte hen på en fyr, som virkelig ikke burde ligge i min seng – men jeg vidste godt, hvorfor han lå her.

En underlig lyd undslap mig, da jeg vendte mig om igen. Jeg magtede virkelig ikke at kigge på hans ansigt lige nu, så jeg rejste mig bare fra sengen, selvom kvalmen steg faretruende. Det var mod min vilje, at jeg måtte indrømme, at han faktisk havde gjort det godt. Hvis jeg ikke havde haft gang i en retssag mod ham, og hvis ikke det var fordi, jeg vidste, hvor egoistisk og selvoptaget han var, så ville jeg helt klart prøve at score ham. Men jeg havde vist ham, at der ikke var noget, der stoppede mig – faktisk var det ham, der havde været ved at sige fra.

”Dav,” en irriteret, flabet stemme lød, da jeg skulle til at finde noget tøj, som jeg kunne tage på, og jeg vendte mig om mod ham med et falsk smil. ”Jamen dav da. Er min seng komfortabel?” jeg kiggede på ham, som han bare lå og slængede sig i min seng. Han nikkede ivrigt. ”Ja, den er dejlig,” sagde han så og blinkede kort til mig, før han lod blikket glide ned over min krop.

”Kig væk,” sagde jeg på en sjov måde, så han himlede med øjnene. Det var med vilje, at jeg opførte mig så irriterende overfor ham, for jeg havde jo ikke noget i mod, at han så mig sådan her. Jeg skulle bare irritere ham – og det lykkedes.

”Mener du virkelig det der?” spurgte han mistænkeligt, og han hævede et øjenbryn, da jeg nikkede alvorligt. ”Jeg er en pige med værdighed. Så hvis du vil være så venlig at fjerne dine klamme øjne fra mig, ville det være dejligt,” ironisk nok smilede jeg stort til ham, selvom jeg dissede hans øjne. Han gjorde modvilligt, hvad jeg bad ham om, og jeg smilede tilfreds. Så hev jeg fat i en trøje og et par joggingbukser, som jeg hurtigt tog på.

Jeg drejede mig igen hen mod Zayn, som venligt nok, stadig kiggede væk. Han lå med dynen over hans krop, og jeg tvivlede på, at han havde særlig meget andet end hans boxers på, så jeg gik hurtigt og stilfærdigt hen til ham. Før han kunne nå at gøre noget hev jeg dynen væk fra ham, og jeg vidste, at kulden i mit værelse ville ramme ham ufatteligt hurtigt.

”Chanel, hvad fanden!” udbrød han højt, og jeg trak lidt på skuldrene, imens jeg smilede stort og glippede et par gange med mine øjne for at se ekstra sød ud. ”Det var bare en hentydning til, at du godt må gå, og forlade min lejlighed,” sagde jeg så med en alt for kvalmende sød stemme, som tydeligvis også irriterede ham.

”Hvorfor opfører du dig sådan der? slem synes du vel ikke, at jeg er, hvis jeg alligevel kunne lokke dig med i seng?” sagde han så, og kiggede charmerende på mig. Jeg kom ubevidst til at bide mig hårdt i læben, fordi han faktisk på en måde havde ret. Det var ikke fordi, jeg indrømmede, at jeg kunne lide ham – men hvis jeg virkelig inderligt synes, at han var den største nar på jorden, ville jeg da ikke lade ham se mig på den måde. Man var vel egentlig på sit svageste og mest sårbare punkt, når man var sammen på den måde.

”Jeg kan kun sige i lige måde. Glæder du dig til retssagen næste uge?” jeg blinkede en enkel gang til ham, og hans ansigtsudtryk ændrede sig straks. ”Kom lige herhen,” sagde han så, og så mere alvorlig ud, end jeg nogensinde havde set ham. Normalt var han bare vred og irriterende.

Jeg gjorde, som han bad mig om og satte mig hen ved siden af ham, imens jeg rynkede forvirret på panden. Da jeg havde sat mig, tog han fat i dynen, så den blev lagt halvt over både ham og mig. Det var underligt. Hans opførsel var virkelig underlig, for der var slet ikke nogen form for vrede at spore i hans bevægelser. Selv ikke hans blik lykkedes det mig at finde nogen form for vrede i.

”Hvad er der, Zayn?” spurgte jeg forvirret, da han kiggede på mig og bed sig i læben. Jeg prøvede at lyde ligeså hård, irriteret og lige glad, som jeg ellers altid gjorde overfor ham – fordi jeg rent faktisk ikke brød mig om ham.

”Det, der skete her i nat. Det burde ikke ske, og jeg ved godt, at det er latterligt, når jeg beder dig om det her, fordi vi er oppe mod hinanden i en sag.. Men kan vi ikke lade være med at nævne det for nogen? For du kan bruge det som en udmærket grund til at få mig ned med nakken.. Og det ville bare være nederen, når det var dig, der lagde op til det lige så meget, som det var mig..” han kiggede bekymret på mig, og før jeg kunne nå at stoppe mig selv, rystede jeg på hovedet.

”Jeg skal nok lade være..” ordene kom ud, før jeg nåede at tænke mig om – for hvorfor skulle jeg holde det hemmeligt, hvis det kunne gøre, at jeg ville få sagen afsluttet og garanteret også få en masse penge i erstatning? Håbede jeg da. Zayn åndede lettet op, og før jeg kunne nå at fjerne mig fra ham, lagde han hånden på mit lår med et drillende blik, og det irriteret mig ufatteligt.

”Drop det. Og du må gerne tage dig sammen og gå snart. Hvis det blot er noget, som der skal holdes hemmeligt, så tror jeg ikke, at du skal prøve på at gøre det værre,” sagde jeg hårdt til ham, og han kiggede overrasket på mig og trak på skuldrene. ”Ja, ja, hvis du siger det,” sagde han så og fjernede sig hurtigt fra mig.

 

***

 

Zayns synsvinkel:

Jeg var utrolig træt og havde brug for et bad, så jeg blev lykkelig, da jeg endelig stod inde i min lejlighed. Træt fik jeg hængt min jakke op på knagen og stillet mine sko ind til siden, før jeg begav mig hen mod mit værelse. Lige da jeg skulle til at finde noget rent tøj frem, vibrerede min mobil i min lomme, og jeg tog den irriteret frem. Min irritation forsvandt dog hurtigt, da jeg så Harrys navn titte frem. Ham og de andre måtte egentlig også være bekymrede, fordi jeg lige pludselig var forsvundet i går.

”Hallo?” sagde jeg ind i mobilen og valgte at sætte mig på sengen. Jeg kunne høre Harry grine lavt ind i mobilen, hvilket blot fik mig til at ryste lidt på hovedet og blive forvirret. Hvad var det lige, han grinede af?

”Hva så.. Var det en god nat, Zayn?” lød det så med en drillende undertone, og mit hjerte slog straks hurtigere og hårdere, end det burde. Jeg bed mig lidt i læben. ”Hvad snakker du om?” spurgte jeg så dumt, og hans latter blev kun højere, da jeg sagde det.

”Du skulle prøve at tjekke Twitter, makker. Så kan du nok se, hvad jeg mener. Jeg ville bare være sikker på, at du var kommet helskindet hjem – det kunne godt være, at hun var hård ved dig, ikke? For resten så tror jeg, at du skal forberede dig på et par ord med Louis, når I ses igen. Han er sku ikke så glad for din skiftende mening om Chanel,” og det var så kun med de ord, at han lagde på.

Jeg blinkede hårdt en enkelt gang, før jeg gjorde, som han havde sagt, og gik ind på Twitter fra mobilen af. Jeg skulle kun kigge meget lidt på mine mentions og i det hele taget min tidslinje, før det gik op for mig, at der kørte et billede rundt på nettet – og jeg havde allerede en bange anelse om, hvad det var.

Med et hårdt suk trykkede jeg ind på billedet, som der tydeligvis var en fan, der var ved at flippe ud over på Twitter, og da billedet mødte mig, havde jeg lyst til at kyle mobilen hen mod mit stadig åbne skab. Selvfølgelig var der nogen, der havde fået det billede, hvor Chanel og jeg havde kysset ude foran diskoteket.

Da jeg blev ved med at kigge lidt ned, fik jeg øje på en slags lille artikel, og jeg kunne ikke lade være med at gå ind på den, selvom jeg blot ville blive mere frustreret.

”Zayn Malik i krig mod Chanel McCourtney – eller hvad?
Alle kender historien om pigen, der åbenlyst prøvede på at dræbe den verdenskendte popstjerne, Zayn Malik, og der er nu en retssag kørende imellem de to parter. Der har hele tiden været et had i mellem dem, men er det i virkeligheden kun en facade over for omverdenen? I går blev Malik og McCourtney nemlig spottet ude foran et diskotek, hvor det i hvert fald ikke kun var en almindelig snak om sagen, der fandt sted. Parret, som vi formoder, at vi kan kalde dem, blev nemlig spottet i at udveksle et hedt kys, inden de tog hjem – og hvem ved, om der så skete mere? Vi blev i hvert fald meget forvirrede over de blandede signaler, der bliver sendt for tiden, men vi er sikre på, at der foregår noget, som der ikke skal..”

Jeg læste ikke mere, fordi jeg ikke gad. Det hele blev fremstået meget værre og som om, at det var sket gentagne gange, og først nu var sluppet ud. Med en enkelt fingerbevægelse låste jeg min iPhone, før jeg rejste mig fra sengen og gik videre med det, som jeg havde været i gang med – nemlig at finde noget rent tøj, så jeg kunne komme i bad. Jeg havde virkelig brug for en god forklaring, hvis jeg skulle redde mig ud af den her, men det skulle Chanel også. Frustreret hev jeg mit tøj frem og gik hen mod badeværelset. Chanel og jeg havde virkelig klokket i det, fordi vi havde en intern kamp kørende. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej mennesker !

Nu fik I også lidt fra Zayns synsvinkel, som der ellers ikke har været så meget om. Hvad synes I om det? Skal vi have mere fra hans synsvinkel af, eller skal det være mere, som det har været før, hvor det kun er engang i mellem.

Well - hvad tror I, at der vil ske næste gang, de skal i retten? Vil Chanel røbe det, eller holder hun sit ord og tier stille? 

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...