Simple - yet so complicated ✿ 1D (13+)

Mød Chanel McCourtney, den 18-årige pige, der har satset lykken i storbyen, nærmere betegnet som London. Hun er normal - hverken højrøvet, arrogant, stille, eller specielt genert. Alt i alt, så ligger hun på niveuet, der kaldes normalt. Denne titel ændres dog hurtigt, da hun en sen aften, kommer til at ramme en ikke helt ukendt person med sin bil. Hun rammer selveste Zayn Malik, som mistænker hende for at have gjort det med vilje. Mr. Malik ligger sag an mod Chanel, men uventede følelser kommer i klemme, og pludselig virker uheldet fjernt. Hvordan vil det gå Chanel?

351Likes
564Kommentarer
31878Visninger
AA

21. In which they celebrate new years eve

Jeg vågnede op ved, at der var en underlig kilden i mit ansigt, men den var behagelig. Hurtigt gik det op for mig, at det var en finger, der bevægede sig fra min pande og tegnede små mønstre hele vejen ned over mit ansigt på den mest kærlige måde nogensinde. Jeg lod min øjne forblive lukkede, imens Zayn blev ved med at gøre det.

Mine tanker var allerede langt væk, fordi jeg var glad. Jeg skulle holde nytår sammen med drengene, Louis hadede mig slet ikke mere, for han havde undskyldt – ja, det havde de alle, så jeg var tilfreds. Og ja, så var der ikke noget management, der forhindrede os i noget mere. Jeg kunne have et forhold til Zayn, som både han og jeg havde drømt om.

”Du er vågen, skat. Mig kan du ikke snyde,” lød det så fra ham, og da jeg var blevet opdaget i det, kunne jeg ikke lade være med at grine og føle mig en smule flov over det. ”Øv. Nu håbede jeg lige, at jeg kunne slippe for at snakke med dig,” sagde jeg på en drillende måde, så han fornærmet tjattede til mig.

”Det var ondt det der, det ved du godt, ikke?” sagde han og stoppede desværre sine behagelige berøringer i mit ansigt. Jeg drejede mig halvt rundt for at putte mig ind til Zayn, men han skubbede mig en anelse væk, før jeg kom så langt.

”Næ, næ, næ, makker. Du plejer altid at ligge dig til at sove op af mig igen, men ikke i dag, nej. Jeg har besluttet mig for-” ”OH MY GOD, jeg ved godt, hvad du har besluttet dig for. Eller nej, det ved jeg ikke, men jeg skal ud og købe noget nyt nytårstøj, fordi jeg har fundet ud af, at jeg skal til fest med alle jer kendte. Så bliver jeg altså nødt til at have noget federe på!” udbrød jeg og slog en hånd for munden, da det gik op for mig, at jeg havde travlt – butikkerne lukkede jo allerede klokken 12, fordi det var den 31. januar.

”Øh, ja, det kan vi godt sige. Jeg skulle nemlig til at sige, at jeg havde besluttet mig for, at vi begge skulle have noget ud af dagen, men det formåede du jo meget godt at klare,” grinede Zayn og studerede mig afslappet, da jeg fløj ud af sengen og hen til Zayns tøjskab. Det lød rigtig underligt, men jeg gik ud fra, at han nok havde en hættetrøje, som jeg kunne tage på i stedet for den trøje, som jeg havde haft på i går. For det var ikke lige fordi, jeg lystede efter at have den samme trøje på to gange i træk, når jeg havde svedt i den.

”Det der er mit tøjskab,” grinede Zayn, og jeg himlede med øjnene, da jeg vendte mig om mod ham med en hvid hættetrøje i hånden. ”You don’t say! Nej, jeg troede sku egentlig, at det var mit, hvor der bare var en masse tøj til mænd i. Det skal du ikke tage dig af, det sker tit,” sagde jeg ironisk, og det fik ham til at grine, imens han også rejste sig fra sengen.

”Det var det, jeg tænkte. Okay, så hvis jeg lige skynder mig at blive klar, tager vi så ud og finder noget tøj til dig lige om lidt?” spurgte han sødt, og jeg blev egentlig helt varm om hjertet over, at han gerne ville tage med mig ud. Det var virkelig sådan en drømmedreng var og skulle være.

Jeg kiggede mig selv i spejlet, da jeg fik gået derhen, og jeg sukkede så. Min makeup sad underligt, fordi jeg var faldet i søvn med den på, og jeg lignede en bubbibjørn, der prøvede at skjule mig, fordi jeg havde Zayns store trøje på.

Med et suk rettede jeg lidt på mine mørke bukser, før jeg fokuserede på mit hår, der var en stor høstak. Mine hænder viklede hurtigt elastikken ud af håret, som jeg havde sovet med igennem natten, hvilket også var en stor fejl. Jeg fortrød det, hver gang jeg havde gjort det.

Jeg redte det ud med hænderne, fordi jeg ikke rigtig havde planlagt, at jeg skulle sove herhenne, og derefter satte jeg det igen op i en knold, der dog var lidt mere.. ordentlig end den anden. Den så i hvert fald ikke helt så sove-agtig ud.

”Er du klar, babe?” Zayn kom ind igen og havde formået at få sig selv til at ligne en million på det korte stykke tid, hvilket var unfair. Jeg lignede stadig en, der havde været på druk dagen før. ”Altså, virker jeg som en, der er klar, hva? Se min makeup,” sukkede jeg og prøvede forgæves at fjerne den mascara, der var kommet under mine øjne.

”Skat, du har altså fået fjernet det meste, og det ser helt fint ud,” sagde Zayn roligt, og det gjorde mig hel varm indeni, at han var så sød overfor mig. ”Hvis du siger det. Det er dig, som bliver kendt for at have en grim kæreste med rundt omkring i offentligheden,” advarede jeg og greb ud efter min mobil, der lå på jorden.

”Hold din kæft og hent dit overtøj,” grinede Zayn og skubbede mig ud af rummet, så jeg kunne hente mit overtøj. Eller.. ikke hente det, nærmere bare gå ud og tage det på. I hvert fald kom jeg derud, og jeg hev min sorte vinterjakke ned fra knagen, før jeg tog mine sko på.

Zayn stod lige bag mig og tog hans flotte læderjakke på, sammen med de sorte sko. Så kiggede han sig selv i spejlet, der hang ude i entréen, imens han klappede på sine lommer. Og så var det som om, at det gik op for ham, at han rent faktisk skulle have noget med, for han fløj ud af entréen.

Jeg kunne høre ham gå rundt i lejligheden og lede efter et eller andet, men pludselig var han tilbage.

”Skal vi så smutte?” sagde han, da han kom til syne igen – med sin elskede mobil i hånden. Ja okay, den kunne han ikke rigtig gå uden, for han skulle vel bruge den i dårlige situationer. Eller.. Ja, han skulle bruge den, præcis som andre skulle. Jeg havde jo for eksempel også altid min mobil med mig overalt.

 

***

 

”Zayn, ikke den! Hvad for noget tøj tror du helt ærligt, at jeg går i?” skændte jeg bebrejdende, men jeg kunne ikke holde masken, da han havde svært ved at bide sit grin i sig. Af en eller anden grund måtte jeg se utroligt sjov ud, når jeg brokkede mig over det her.

”Det kunne da godt være, at du var den type, der gjorde det,” sagde han og greb let kjolen, som jeg kastede tilbage til ham. Han havde valgt en underlig beige-gråfarvet kjole, der gik ned til anklerne, og jeg kunne ikke beskrive, hvor meget det lignede en kjole, som min mormor engang havde haft på.

”Nu stopper du dig selv. Jeg bliver meget skuffet over dig, hvis du mener, at jeg går i sådan noget der tøj,” sagde jeg alvorligt, og han grinede højt af det. ”Nej okay, du har ret. Men hvad vil du så have på? Skal den glimte eller være enkel, skal der være noget bælte eller noget?” spurgte han og lod oprigtigt som en, der havde styr på sådan noget.

”Det ved jeg ikke!” jeg slog opgivende ud med armene, ”jeg aner jo ikke, hvad man kommer til, når der er nytår med kendte mennesker. Det har jeg altså ikke prøvet før,” sukkede jeg og kiggede bedrøvet op på ham. Han grinede af mig, hvilket jeg ikke forstod.

”Hør her, min skat. Du omgås med mig hele tiden, og jeg er kendt. Der har du da intet problem med dit tøj,” pointerede han, og det fik mig til at himle med øjnene. ”Det er ikke det samme, Zayn! Det er jo bare dig, det er ikke Olly Murs eller Ed Sheeran eller sådan noget..” mumlede jeg, og han slog endnu engang en høj latter op.

”Er der en skjult fan af dem inden i dig?” drillede han, og det fik mig til at kigge på ham med en påtaget sur mine. I stedet for at svare ham gik jeg videre hen langs stativerne med de mange kjoler. Mine øjne søgte over de fleste af dem, men det var som om, at der ikke rigtig var nogen, der faldt i min smag. Og det nåede jeg lige at tænke, indtil jeg mit blik fandt på en smuk en, som jeg allerede savlede over.

Det var en rød kjole, der havde fanget min opmærksomhed, og jeg rev den nærmest ud fra tøjstativet og holdte den beundrende frem for mig. Den var rimelig løs, men den strammede ind lige under brystet, hvor den så igen foldede ud. Den gik langt ned bag på, hvorimod den bare var kort foran. Meget flot. (Link i kommentar)

”Okay ja, du er nok bedre til at finde tøj, end jeg er,” indrømmede Zayn, da han også havde fået studeret kjolen. ”Prøv den,” sagde han så, og jeg gjorde, som han havde sagt og trådte ind i prøverummet.

Hurtigt trådte jeg ud af mine bukser og smed hans hættetrøje, før jeg trak kjolen over hovedet. Da jeg havde fået sat den nogenlunde ordenligt, kiggede jeg kort og tilfredst på mig selv, før jeg slog forhænget fra.

”Oh, den klæder dig virkelig godt!” gispede Zayn nærmest, da jeg trådte ud af prøverummet og snurrede rundt foran ham. Jeg kunne ikke forhindre et glad smil i at spille på mine læber, fordi hans kommentar gjorde mig glad. Det var som om, at når Zayn synes godt om noget, så var det sådan, det var. Han havde ret, og han var min skat – og jeg var forelsket, altså.

”Synes du? Og jeg kommer ikke til at se hverken for fin eller for kedelig ud i forhold til de andre?” spurgte jeg overvejende og kiggede mig selv i spejlet. Kjolen sad flot til mig, og den fik mine ben til at se ekstremt lange ud – det var blot en fordel.

”Den klæder dig virkelig, virkelig godt, og den passer perfekt ind. Du bliver den lækreste af alle dem, der kommer,” forsikrede han mig om, og jeg kunne ikke lade være med at fnise smigret over det.

”Jamen.. så må det blive den,” sagde jeg så og lukkede forhænget til lige for øjnene af ham. Jeg kunne høre ham grine sukkende, og det fik mig til at smile for mig selv, imens jeg tog kjolen af. Nu glædede jeg mig helt vildt meget til selve aftenen, fordi jeg havde mit tøj. Jeg var slet ikke stresset mere.

Jeg hang kjolen på bøjlen igen og tog mine bukser på, før jeg igen hev forhænget fra og trådte ud til Zayn. Han greb med det samme ud efter min hånd, og det gjorde mig helt lykkelig, fordi han bare kunne gøre det. Der var ikke nogen regler om, at vi ikke måtte blive set sammen eller noget andet. Vi kunne bare være os og opføre os som et normalt kærestepar – næsten da. Helt normalt kunne det nok ikke være, når fyren var verdenskendt, vel?

”Jeg betaler,” insisterede Zayn, da vi stod i køen. En ældre dame stod foran os og brugte utroligt lang tid på at få betalt for det tøj, som hun skulle have, og jeg var ved at få stress over hende. Det var ikke fordi, jeg ovehovedet havde grund til at stresse, men jeg kunne altså ikke lade være, når hun bevægede sig så langsomt.

”Det er en god joke, skatter. Du gav mig i forvejen en alt for stor julegave, så det går nok,” sagde jeg og tænkte drømmende på de Jeffrey Campbell støvler, som jeg nu havde stående derhjemme. De var mine babyer, og det var i så høj en grad, at jeg ikke havde brugt dem endnu – det sagde den del.

”Det er mig, der har flest penge,” sagde han som argument, og det var dumt. Det kunne da godt være, at jeg ikke var rig, men jeg havde da penge nok til at betale for en kjole til nytår. Det måtte være til at overkomme. ”Det betyder ikke, at jeg ikke kan betale for min egen kjole,” sagde jeg.

”Den koster 100 pund,” sagde han hurtigt uden at kigge på mig. Det gjorde det endnu mere underligt og mystisk, når han snakkede sådan. Men han var også bare underlig og mystisk, så det gjorde egentlig ikke særlig meget.

”Fuck dig,” sukkede jeg. Jeg havde ikke fået kigget på prisen, men jeg vidste allerede, at jeg ikke havde helt råd til kjolen. Jeg skulle nemlig også betale for reparation af Lola, for det skulle hun nemlig igen. Hendes motor følte for at brumme lidt mere, end hvad godt var.

 

***

 

Jeg stressede i mit hoved, selvom vi egentlig slet ikke havde travlt. Eller… Jo, det havde vi faktisk en anelse, men ikke så meget. Jeg manglede kun at ordne mit hår og lige rette min makeup en anelse, før jeg var klar, og det skulle lige siges, at Zayn havde sagt, at der ville være en bil, der ville hente os lige om lidt.

”Er jeg den eneste af os to, der ikke er helt klar?” spurgte jeg med store øjne, da jeg så Zayn sidde afslappet i sofaen og kigge ned i sin mobil. Han kiggede op med et roligt blik, og i et kort øjeblik døde jeg over, hvor godt han så ud.

”Ja, det er du. Så skynd dig lidt, putte, for vi skal af sted om lidt. Med mindre du har lyst til at være skyld i, at vi kommer for sent,” sagde han med et kækt blink, og jeg himlede med øjnene, imens jeg fløj ind på mit værelse.

Mit hår krøllede jeg med det krøllejern, som jeg altid brugte, fordi jeg gerne ville have krøllet hår. Da jeg havde krøllet det rimelig godt, så jeg havde flotte og lige store krøller, sprøjtede jeg lidt hårspray i, så det ville sidde godt det meste af aftenen.

Jeg kiggede på mig selv og efter tre sekunders lang overvejelse, besluttede jeg mig for at tage lidt mere eyeliner på i en streg over mit øje, og derefter tilføjede jeg lidt mere mascara, så det ikke lignede, at jeg ikke havde noget på. Så kiggede jeg mig selv i spejlet, og lige da jeg hørte Zayn råbe, at bilen var kommet, besluttede jeg mig for, at jeg ville tage en lille smule lys øjenskygge på.

Derfor fik jeg stress på, og da jeg voldsomt hev øjenskyggen ud fra min makeuppung, formåede jeg at vælte den ned på gulvet, så det hele lå spredt udover det hele. Det var egentlig rimelig irriterende, men jeg havde ikke tid til at gøre noget ved det.

Med hurtige bevægelser og en Zayn, der råbte irriteret på mig, fik jeg lagt øjenskyggen på, før jeg fløj ud til ham, hvor jeg tog mine Jeffrey Campbell på. Jeg havde besluttet mig for, at dette måtte være lejligheden, hvor de skulle bruges allerførste gang. Så var det sammen med Zayn, og det var sødt.

”De klæder dig,” komplimenterede han, da vi gik ned af trapperne. Imens vi gik baksede jeg med at få min sorte jakke på, som af en eller anden grund ikke ville lade min arm finde det højre ærme, så jeg kunne få den helt på. Faktisk var det virkelig irriterende, at den skulle drille mig på den måde.

”Skal jeg hjælpe prinsessen med at få jakken på?” han hævede sine øjenbryn med et lille grin og stoppede op, så han kunne gå om bag mig og hjælpe mig. Jeg kunne mærke, at jeg rødmede en anelse over, at jeg var så dårlig til at få jakken på, men det tog han ikke notits af. Han fik den bare på og klappede mig kort på ryggen.

”Tak du,” mumlede jeg og lagde min mobil i jakken, som jeg ellers havde haft i hånden, fordi jeg jo ikke havde haft jakken på før. Han smilede blot og fangede min hånd, da han åbnede døren ud til bilen. Heldigvis var der kun to fans, så Zayn var venlig og fik taget et billede med dem, inden han hev mig hen mod bilen, som vi begge satte os ind i.

”Glæder du dig?” spurgte han sødt, da vi sad derinde, og jeg nikkede ivrigt. Jeg glædede mig faktisk virkelig meget. ”Hvem glæder du dig mest til at se?” fortsatte han så, og jeg rødmede lidt ved det spørgsmål. Han vidste det egentlig godt, så jeg var sikker på, at han gjorde det en smule med vilje.

”Ed og Olly,” indrømmede jeg, imens chaufføren begyndte at køre bilen igennem byen. Jeg var faktisk rimelig nervøs for at møde dem, for jeg elskede de to mænd. De var bare en stor inspiration på så mange måder og så alligevel ikke. Deres musik var afslappende og rart, og så var i sær Ollys meget festligt – jeg elskede det.

”Uha, uha. Lille celebritycrush?” drillede han og prikkede mig i siden, så jeg ikke kunne lade være med at fnise, fordi det kildede lidt for meget. ”Ja, måske. Det har i hvert fald ikke været dig, der har været mit crush,” jeg skar ansigt, da jeg sagde det, og det fik ham til at grine højt.

”Nej.. Det kan vi godt blive enige om. Måske mere dit celebrityhate, eller hvad man nu kalder det,” sagde han og kiggede lige i mine øjne. Jeg var lige ved at forsvinde totalt ind i hans chokoladebrune øjne, men jeg nåede at stoppe mig selv, inden jeg nåede så langt.

”Det har du nok ret i. Du var i hvert fald ikke lige min kop te. Eller.. skulle jeg sige.. den side af dig, som ligger sag an mod folk uden yderligere grundlag? Den anden del af dig er jeg tydeligvis blevet rimelig forelsket i,” sagde jeg med et skævt smil, som han hurtigt gengældte. Hans tommelfinger nussede min håndryg blidt, så jeg fik kuldegysninger hele vejen op igennem min arm. 

Så lænede han sig frem mod mig og greb blidt om min kæbe. Han blev ved med at fastholde blikket, og jeg vidste, at jeg smilede som en totalt idiot, men jeg kunne ikke lade være. Han gjorde mig virkelig, virkelig glad.

”Og jeg blev vidst nok bare forelsket i den stærke person, der endte med at give op og vise mig hendes helt blottede jeg,” hviskede han lavt med et skævt smil. Hans ord gik lige i hjertet på mig, og jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle svare ham. Det fandt jeg dog ud af, at jeg ikke behøvede at tænke på, for han pressede sine læber kærligt mod mine.

 

***

 

Vi havde været her i godt og vel to timers tid eller noget i den stil, og jeg nød det virkelig. Jeg havde været sammen med Eleanor rigtig meget af tiden, og ja – jeg havde også snakket med Olly og Ed. Faktisk utroligt meget.

Olly havde været henne ved mig, nærmest før jeg kunne nå at komme ind af døren, og så havde han været hurtig til at hive mig med op i baren og give mig noget at drikke. Så ja, hvis ikke I allerede havde gættet det, så var jeg altså virkelig fuld nu. Eller ikke virkelig meget, men jeg var nået til det stadie, hvor jeg var lidt ligeglad med, hvem jeg snakkede med, og hvad jeg sagde.

”Ollyyyyyyy!” hvinede jeg nærmest, da jeg fik øje på ham. Harry havde netop efterladt ham alene, og det kunne jeg ikke lade være med at grine lidt over – igen, fordi jeg var fuld. Olly kiggede op på mig med et stort smil på læberne.

”Jamen hej med dig, din drukkenbold,” smilede han og tog en tår af hans øl, som han havde rendt rundt med i et godt stykke tid. For jeg havde nemlig stalket ham – not. Jeg havde bare hele tiden set ham med en øl, så det kunne godt være, at det var flere forskellige, han drak af.

”Stop så. Ved du hvor Zayn er henne? Klokken nærmer sig tolv, og jeg vil gerne være sammen med ham, når vi går ind i det nye år,” pointerede jeg og støttede mig til ham, da jeg var ved at falde. Han hjalp mig hurtigt helt op og stå igen med et grin.

”Søde Chanel. Hvis du prøvede at kigge dig lidt rundt omkring, så ville du let kunne se, at han er lige derhenne,” han nikkede hen mod Zayn, som jeg glædeligt fik øje på. ”Tak skal du have, du gamle,” jeg klappede Olly på siden af hovedet, før jeg stavrede hen mod Zayn.

”Zayn!” sagde jeg højt, og det fik ham til at vende sig om mod mig. Hele hans ansigt lyste op i et smil, da han så mig, og hurtigere end jeg kunne nå at tælle til to, havde han hevet mig hen til ham og lagt armene omkring mit liv.

”Hej smukke. Der er da vidst en, der har fået mere at drikke, end hvad godt er, hva?” sagde han med et grin, og jeg kunne ikke lade være med at nikke lidt. Jeg kunne ikke lade være med bare at stå og studere ham og føle, at jeg havde hele min verden i mine hænder, lige foran mig.

”Et minut til,” mumlede Zayn ind i mit øre, og jeg blev af en eller anden grund helt spændt. Jeg drejede mig rundt og kiggede ham i øjnene, så det hele virkede fuldstændig magisk i øjeblikket. Som om, at der kun var ham og jeg i rummet.

”Nu,” hans læber bevægede sig roligt, og lige da han sagde det, begyndte folk at huje højt – bortset fra Zayn og jeg. Zayn valgte at lade sit ansigt rykke sig længere ned mod mit for til sidst at lade hans bløde læber ramme mine, så det hele eksploderede inde i mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...