Simple - yet so complicated ✿ 1D (13+)

Mød Chanel McCourtney, den 18-årige pige, der har satset lykken i storbyen, nærmere betegnet som London. Hun er normal - hverken højrøvet, arrogant, stille, eller specielt genert. Alt i alt, så ligger hun på niveuet, der kaldes normalt. Denne titel ændres dog hurtigt, da hun en sen aften, kommer til at ramme en ikke helt ukendt person med sin bil. Hun rammer selveste Zayn Malik, som mistænker hende for at have gjort det med vilje. Mr. Malik ligger sag an mod Chanel, men uventede følelser kommer i klemme, og pludselig virker uheldet fjernt. Hvordan vil det gå Chanel?

351Likes
564Kommentarer
31882Visninger
AA

12. In which they are "watching a movie"

 

Den iskolde vind piskede mod mine rødspættede kinder, og efterlod dem helt følesløse. Summers høje hæle klikkede mod asfalten, mens hun gik ved siden af mig, med de utallige poser hun havde fået fremskaffet. Eller rettere sagt, så havde hun købt tøj, som så var blevet pakket ned i de mange poser, som hun nu slæbte rundt på. Det overraskende mig faktisk en del, at hun endnu ikke havde brokket sig over, at hun var træt i armene, for det plejede hun altid at gøre, når hun købte for meget. Til mit held, så kunne jeg tilbyde at tage nogen af poserne, og derefter nakke halvdelen af tøjet, hvis det var det jeg havde lyst til – Summer var fløjtende ligeglad med det.

”Okay, én butik mere, og så vil jeg altså hjem!” fastslog jeg hurtigt, da Summers blik straks blev rettet mod en tøjbutik, som lå lidt længere ned af gaden. Hun nikkede ivrigt, og satte farten en anelse op, så jeg blev nød til at smålunte lidt efter hende.

Vi passerede forskellige gadekunstnere, der stod og fægtede med ild, eller jonglerede, alt imens Summer var 100 procent opsat på at nå hen til den butik. Som om, at det gjaldt liv eller død, hvis hun ikke nåede den. ”Summer, slap dog lige af,” sukkede jeg, og satte gradvist farten ned. Mange piger omkring os kiggede på os, men det bekymrede mig ikke mere – jeg vidste jo udmærket hvorfor de gloede, og specielt efter billeder fra byturen var dukket op, blev der gloet ekstra meget, når man valgte at bevæge sig uden for en dør. 

”Nej, de lukker om lidt, og jeg skal nå at kigge på en kjole!” svarede hun, forhippet på at nå frem til butikken, der alligevel først lukkede om en halv time. Ifølge Summer var en halv time kort tid, i hvert fald når hendes indre ur var sat efter den tidszone, som hun kaldte shopping.

Endelig kom vi hen til butikken, som viste sig at være en, jeg aldrig nogensinde havde været i før. Der stod mannequindukker i vinduet, og poserede med forskellige stykker tøj på, og der hang store julehjerter ned over dem. Faktisk, så var der begyndt at blive pyntet op til jul over det hele, selv i mit lejlighedskompleks havde nogen været så elskværdige, at pynte op med gran i opgangen, så man kunne lugte det langt væk. Og det stank, for at være ærlig.

Summer skubbede dørene til butikken op, og trådte ind i den halvstore forretning. Den varme luft indefra mødte mit forfrosne jeg, inden jeg overhoved var kommet ind, så et afslappet suk fløj igennem mine læber. Mine tærer føles som istapper, og mine fingre ville med garanti heller ikke have følelsen af, at være begravet i en vulkan, hvis det ikke var fordi, at jeg havde taget vanter på. Da vi kom ind i butikken trak jeg dog vanterne af, og smed dem ned i en af mine tilfældige poser. Ja, Summer var ikke den eneste der var god til at shoppe.   

”Hvordan ser kjolen ud? Så kan jeg lede,” mumlede jeg, mens mit blik faldt på forskellige punkter i rummet. Væggene var mørkerøde, og alle hylder, knager, tøjstativer og lignende var lavet ud af gennemsigtigt plastic, der fik det hele til at se enormt billigt ud. Der var en underlig lugt derinde, som jeg ikke helt kan beskrive, men den mindede utrolig meget om hjemme i min mormors lejlighed.

”Det aner jeg ikke, jeg ville bare lokke dig herind,” indrømmede hun blankt, mens hun prikkede mig drillesygt i ribbenene. Endnu et suk forlod mine læber, men denne gang var det ikke et tilfredsstillende suk, nærmere et irriteret et. Det var så typisk hende, sådan noget.

”Iiih, jeg fryser at helvedes til, og jeg vil egentlig bare hjem under min dyne,” flæbede jeg, og skød påpegende underlæben fremad, mens jeg gjorde alt for at gøre mine øjne ekstra store. Hun ignorerede det desværre, og slog det hen, med et underligt kast med hånden, der virkelig viste, at den piges håndled kunne være utrolig løse. Jeg anede ikke engang hvorfor hun var så opsat på, at jeg skulle herind – hun havde jo alt det tøj, jeg skulle bruge.

See what I did there? No? Okay, undskyld.

Summer forsvandt imellem den utallige mængde tøjstativer, og efterlod mig alene ved indgangen. Da jeg efter et par sekunder kom frem til den konklusion, at jeg sandsynligvis lignede en efterladt pige, med mit snevåde hår og gennblødte jakke, begyndte jeg at bevæge mig længere ind i butikken. Der kom en stille julesang ud gennem en skjult højtalerinstallation, som sandsynligvis sad i hjørnerne af rummet, og sangen virkede på en eller anden måde, helt afslappende på mig.

Et par hænder blev lagt på min ryg, og jeg veg forskrækket til siden, da jeg havde gået fuldkommen i mine egne tanker. Summers mørke krøller var det første, der havnede i mit synsfelt, og lidt efter kom hendes gigantiske tandpastasmil frem. Jeg sukkede, og kørte en hånd igennem mit fugtige hår. ”Seriøst, kan vi godt tage hjem?” mumlede jeg fraværende, og lagde alt min vægt hen på det ene ben. Summer rystede på hovedet, og kiggede spejdende rundt i butikken.

”Du skal på date,” mumlede hun lavt, og stillede sig helt op på tåspidserne, så hun blev endnu højere end før. Det gav et underligt stik i maven, da hun sagde jeg skulle på date. Førhen ville jeg sikkert være blevet ellevild, og ville hoppe op og ned, for hvem sagde nej til et gratis måltid, og en potentiel flirt? Lige præcis.

Men efter Zayn var kommet hjem til mig den anden dag, da jeg var syg, og havde plejet mig, præcis som var jeg hans kæreste, så føltes det… forkert at tænke, at jeg skulle på date med en anden. Summer var først begyndt at snakke med mig igen i går, fordi hun havde været så skide sur over, at jeg pludselig fandt Zayn sød – for han var sød, og overraskende omsorgsfuld. Han var en helt anden person, end ham jeg havde set når vi sad i retten, eller når vi på en eller anden måde mødte hinanden uden for retssalen, men det var ikke en dårlig personlighed. På nogen måde, faktisk fuldkommen det modsatte af dårlig.

Derfor havde jeg ikke fortalt hende noget om, at jeg skulle hjem til ham i aften, for at se en film og æde noget mere pizza. Jeg var bange for hendes reaktion, for at være helt ærlig. Han havde sendt en besked, som jeg så havde tjekket, alt imens Summer havde prøvet endnu en forfærdelig kjole, som hun mente ville klæde hende. Jeg vil gerne indrømme, at mit ellers forfrosne hjerte tøede en anelse op, da jeg læste beskeden fra ham.

”Hey, Chanel?” Summer piftede en enkel gang, og viftede med hånden for at mine øjne, for at få mig ud af min lille trance. Jeg blinkede, og kiggede forvirret over på hende. ”Hvad sker der, pus?” grinede hun, og fortsatte ned af den lille gang, hvor der hang tøj på begge sider af de massive vægge. Okay, så vi var åbenbart gået, imens jeg havde fantaseret om Zayn. Great.

Hun stoppede op ved et tøjstativ, hvor der hang en masse forskellige kjole på, dog alle i sorte farver. En gang imellem var det meget rart, kun at have en enkel, sort kjole på, men for det meste så var jeg typen der gik i noget lidt mere farverigt tøj. ”Hvad med den her?” spurgte hun muntert, og hev en simpel kjole ud. Jeg studerede den, og tog den i hænderne, mens Summer stadig holdte fast i bøjlen. Stoffet var blødt, og udskæringen var ikke for dyb, men heller ikke alt for mormoragtig. Da jeg vendte den om, så jeg, at det var en cut-out-dress, hvilket fik humøret til at stige lidt hos mig. Jeg havde altid haft en svaghed for den slags kjoler, og denne her var ikke ligefrem en undskyldning.

”Jeg prøver den lige,” småsnakkede jeg, halvt med mig selv, halvt med Summer, og snuppede den hurtigt ud af hånden på hende, der stod og grinede åndssvagt af mig. Altså, Summer grinede af mig, ikke hendes hånd…

 

***

 

Jeg lavede et underligt spjæt med benet, for at få mine stramme jeans til at sidde ordentlig hen over mit knæ. Derefter lukkede jeg hurtigt knappen der sad i, lynede lynlåsen, og rettede dem lidt, sådan så syningen ikke sad helt forfærdeligt, da det ikke var noget jeg gjorde i. Mit hår havde jeg sat op i en hestehale, og fordi mit pandehår pludseligt var blevet abnormt langt, kunne det komme med i hestehalen. Tilfredst lod jeg en hånd glide igennem den, for at lade den falde tungt ned af min nakke og hals, og til sidst opdagede den en plads i min lomme, som den smuttede ned i.

På en tilfældig måde fik jeg drejet mig om på hælen, så jeg stod med ryggen mod spejlet, og kunne studere mig selv bagfra. Bukserne sad perfekt på mine ben og min bagdel, og den løse, rimelig casual, grå crewneck, sørgede for, at det hele ikke blev for fint, og for dateagtigt. Klokken var halv 8, og jeg havde aftalt at være hos ham klokken 8, hvilket ville sige, at jeg skulle til og komme af sted.

Som jeg altid gjorde inden jeg forlod min lejlighed, tjekkede jeg, om jeg havde mobil, nøgler og mig selv, hvilket jeg havde. Med et vellavet twist med håndledet, fik jeg skubbet hoveddøren i, som den smækkede med et ordentligt knald. Hvis jeg kendte min overbo ret, så ville hun blive skide sur over det, men jeg kunne virkelig ikke være mere ligeglad. En pludselig glæde var begyndt at vokse indeni mig, efter jeg var kommet hjem, og var begyndt at gøre mig klar, til film med Zayn. Jeg gik ud fra, at jeg rent faktisk glædede mig at være sammen med ham – tro det eller lad være, men det var sandheden. Med et smil, som havde valgt at placere sig over mine læber, hoppede jeg ned af trinene, der var i opgangen.

Da jeg kom ud, stod Lola fint det samme sted, som jeg havde parkeret hende tidligere, så jeg hoppede hurtigt ind, og fik sat nøglen i motoren. Den brummede i protest til at starte med, men der skulle ikke mere end et par forsøg til, før hun spandt som en killing, der netop havde fået mælk – Og wow, en forfærdelig sammenligning jeg kom med der.

Varmen blev med det samme skruet helt op, da det var pissekoldt udenfor. Det føltes som flere hundrede minusgrader, men da det ligesom ikke rigtig var muligt, gik jeg ud fra, at det var vinden, som fik vejret til at virke så fandens koldt. Jeg skuttede mig i min dunjakke, inden jeg drejede ud på vejen, og satte kurs mod Zayns lejlighed, som jeg udmærket kunne huske hvor lå. Man glemmer ikke sådan lige, hvor han bor, efter den sidste omgang han gav mig.

Hvis i forstår sådan en lille en. Blink.

Efter en lille køretur, på omkring tyve minutter, og efter jeg havde skrålet med på Diamonds med Rihanna, kunne jeg langt om længe se Zayns lejlighed. Et smil fandt endnu en gang plads på mine læber, og jeg bed mig hårdt i læben, for at få det fjernet – det er ikke nu, at du skal smile, som en eller anden idiot, Chanel.

Jeg slukkede for radioen, lavede en parallelparkering ved den eneste ledige parkeringsplads, og fik slukket for Lola, der straks faldt til ro igen. Hun havde larmet på en eller anden underlig måde, lige siden jeg fik hende tilbage fra værkstedet, men jeg nægtede simpelthen og sende hende til reparation én gang til. Og det var af to ganske gode grunde. 1: Jeg havde lige fået hende tilbage, og jeg nægtede at miste hende igen. 2: Det kostede røven ud af bukserne, selvom forsikringer dækkede det meste af ulykken mod Zayn. Til mit held da, for ellers kunne jeg vidst godt sige farvel til både byture og lejlighed, og i stedet sige ’hej Mor og Far, må jeg bo hos jer?’.

Bildøren åbnede jeg, efter jeg havde klikket mig op, og på en så elegant måde som muligt steg jeg ud af bilen. Der var helt tomt rundt omkring lige nu, men på den anden side, så var klokken også omkring de otte, hvor de fleste familier spiste mad nu. Og jeg skulle op og have pizza. Mums.

Jeg lod min pegefinger blive trykket fladt mod Zayns dørtelefon, hvorefter den begyndte at ringe et par gange. Hætten på min jakke havde jeg været så smart, at trække op over mit hoved, så mulige paparazzier ikke kunne kende mig – selvom de nok kunne alligevel. Efter Zayns frafald, havde jeg som sagt fundet ud af, at han ikke var så skide arrogant, at han ikke kunne se ud over hans egen næsetip. Han var faktisk sød, og det skabte også en masse postyr i medierne, at jeg syntes det.

”Det’ Zayn,” mumlede han dovent ind i telefonen, så hans hæse stemme skrattede ud gennem højtalerne. Dumt smilede jeg ned mod jorden, uden at svare ham. ”Jeg går ud fra, at det er dig, Chanel. Så bare kom op,” grinede han hæst, og en summende lyd, der kom fra døren, indikerede at han havde lukket op. Jeg fjernede min pegefinger fra knappen på panelet, og fik i stedet flyttet min hånd over til dørhåndtaget, som jeg trykkede ned i.

Men da jeg prøvede at skubbe døren op, skete der ikke noget. Mit smil falmede, og blev i stedet til et underligt træk i mundvigen, da jeg prøvede at hive i døren, men den gik stadig ikke op. Hvor fantastisk. Helt igennem flot klaret, Chanel.

Flovt trykkede jeg endnu engang pegefingeren mod knappen, der gentog de samme dutlyde, som der også var kommet fra panelet første gang jeg ringede Zayn op. ”Hva’ nu?” spurgte han forvirret, da hans stemme igen messede ud af den ringe højtaler. Jeg bed mig i læben, og kløede mig lidt på kinden. ”Jeg… Ehm, jeg nåede det ligesom ikke,” mumlede jeg lavt, og bed mig i underlæben, da jeg sagde det. Hvis ikke kulden allerede havde farvet mine kinder knaldrøde, så ville jeg med garanti ligne en tomat i hovedet lige nu.

”For helvede, Chanel,” grinede han hæst, og endnu en gang låste han døren op for mig. Uden at sige noget til ham, hvilket egentlig ikke var noget nyt, skyndte jeg at presse dørhåndtaget ned, og til mit held nåede jeg det. Fordi jeg havde skyndt mig så meget med at åbne døren, havde jeg lagt lidt for mange kræfter i, og faldt derfor nærmest ind af døren, da jeg skubbede den op. Det her skulle nok udvikle sig til en spændende aften.

Da elevatoren sagde et ’pling’, og dermed antydede at jeg var nået den rigtige etage, trådte jeg hurtigt ud af den, i frygt for ikke at nå ud. Jeg mener, hvis man ser hvor uheldig og akavet jeg havde været, bare inden for de sidste fem minutter, så ville man forstå mig. Målrettet styrede jeg mod Zayns dør, som lå på den ene side af gangen. Denne her etage var delt mellem to, da der kun var to hoveddøre i gangen. Forsigtigt bankede jeg tre gange på hans dør, og enkelte skridt kunne høres inde fra gangen.

”Hey,” med det samme som døren blev åbnet, ramte Zayns stemme min øregang. Et stort, men så alligevel genert smil spredte sig over min læber, og det blev gengældt, at et lille, skævt et fra ham. ”Hej,” mumlede jeg, og trådte ind i lejligheden, da Zayn gjorde tegn til at jeg skulle komme ind. Hans duft fyldte med det samme mine næsebor, da jeg gik forbi ham, og en forbavsende trang til at kramme ham spirede i mig. Hvorfor jeg pludselig havde lyst til at kramme ham, det anede jeg virkelig ikke. ”Der står noget pizza i stuen, hvis vi skal spise nu,” får han nervøst sagt, mens hans hånd fandt vej til hans nakke. Jeg nikkede hurtigt, og fulgte efter ham igennem det kæmpemæssige køkken. Det køkken, som straks fik plantet et gustent smil over mine læber, da minderne fra den anden dag strømmede ind over mig.

 

***

 

Den tredje film kørte allerede hen over skærmen, men jeg havde virkelig på fornemmelsen, at Zayn ikke havde fulgt med i de to sidste. Hver gang jeg kiggede over på ham, så var hans blik fastlåst på mig, og han gjorde ikke engang noget for at fjerne det, hvilket gjorde mig lidt utilpas. Selvom hans øjne virkelig var smukke, så var de næsten uhyggelige at kigge på, når de bare sad og stirrede på en.

”Forhelvede Zayn, har du fået glosuppe eller hvad?” hvæsede jeg, men for ikke at lyde for hård, tilføjede jeg et dumt grin til sidst. Zayn lo kort, men han fjernede stadig ikke blikket fra mig. ”Jeg har bare virkelig lyst til at kysse dig,” mumlede han lavt, og fugtede sine læber med tungen.

Hvad? Havde han lyst til at kysse mig? Hvad?

I en langsom bevægelse lænede han sig lidt længere frem imod mig, og placerede en arm på ryglænet, der tilhørte sofaen vi sad i. Af en eller anden grund, så pumpede adrenalinen rundt i mine blodårer, og af en anden grund, så kunne jeg ikke vriste mig fri at hans blik, der stadig var låst fast mod mit. Jeg sank en klump spyt, mens men observerede Zayn, der stadig forkortede afstanden mellem os. ”Vil du opfylde den lyst?” spurgte han med en drillende, og forbandet sexet undertone, mens han hævede det ene øjenbryn svagt.

”Who knows,” svarede jeg flabet igen, da jeg var kommet lidt til mig selv. Zayn grinede hæst, inden han lagde sin hånd min kæbe, og trak mig ind i et grådigt kys. Jeg fnisede lidt af ham, men kyssede dog hurtigt med, da jeg havde opdaget, at han rent faktisk kyssede mig. Og han kyssede mig ikke blot, han kyssede mig grådigt på læberne, og jeg lod ham gøre det. Drengen, som jeg havde haft en sag kørende imod, ham som jeg mange gange havde sagt, at jeg hadede overalt på jorden, kyssede mig, og jeg kyssede lystigt med.

Ja, jeg udviklede sågar kysset, og lod mine hænder finde vej til hans hår, som jeg begyndte at rode rundt i. Hans hænder landede på mine hofter, og han skubbede mig blidt bagud, så jeg landede blødt på ryggen i sofaen. Han stønnede svagt mod mine læber, i det jeg hev lidt ud i hans nakkehår, og det kunne ikke afholde et smil i at dukke op hos mig. Forpustet trak han sig væk fra mig, og fangede endnu en gang mine øjne.

Hans blik var helt mørkt, og det var ikke svært for mig at regne ud, at han i den grad var påvirket at kysset. Ikke, at jeg heller ikke selv var påvirket af det, for lysten var i den grad kommet til mig. Jeg bed mig i underlæben, og rykkede mine hænder ned langs hans ryg, videre til hans lænd, hvor jeg tog fat i kanten af hans T-shirt. I fællesskab fik vi både hevet hans og min trøje af, så jeg lå blottet foran ham i den røde blondeBH, som jeg havde valgt tidligere – om det var med vilje, at jeg havde valgt den frækkeste BH jeg ejede? Hvad vil dog få dig til at tro sådan.

”Du er så tiltrækkende,” stønnede han mod min hals, da han kyssede mig langs hele min kæbelinje. Jeg smilede triumferende, og tog fat i kanten på hans mørke jeans. ”Jeg kan kun sige i lige måde, Malik,” mumlede jeg i hans øre, og nappede ham blidt i øreflippen. Endnu en gang stønnede han svagt, og hev pludseligt voldsomt fat i min bæltestropper på mine bukser. Et hvin fløj igennem mine læber, da hans handling kom rimelig meget bag på mig. Han var gået fra mild og kærlig, til så liderlig og fræk, jeg nogensinde havde set ham.

Med en hård bevægelse, dog stadig omsorgsfuld, fik han åbnet mine bukser, og trukket dem over mine ben. Det samme fik jeg gjort med hans, og han hjalp selv med at få taget dem af, for derefter at smide dem på gulvet, hvor resten af vores tøj også var havnet. Hans hænder famlede lidt ved min BH-lås, men efter utallige støn fra hans side, og også en del fra mig, får han den endelig lukket op, og jeg fik taget min BH af, som blev smidt på gulvet.

Tilfredst hævede han sig lidt op over mig, og sendte mig et anerkendende nik, efter at have studeret mit blottede brystparti foran ham. Jeg smilede lidt for mig selv, inden jeg placerede en hånd bag hans nakke, og hev hans hoved ned til mit igen. Jeg fangede hans læber, og skilte dem hurtigt ad, så vores tunger havde fri adgang til hinanden.

De legede næsten om dominans, men begge vores hænder kørte rundt på hinandens kroppe. Til sidst endte en af hans hænder dog ved mit inderlår, mens den anden blidt masserede mit bryst. Uden nogen form for advarsel, kørte han en finger op til mine hipsters, der matchede min BH, og trykkede blidt sin pegefinger ind, lige der hvor jeg mest havde brug for det. Da en støn forlod mine læber, pressede han lidt hårdere, og begyndte at bevæge sin finger i cirkler.

Ulideligt langsomt fik han fat i kanten af de røde hipsters, og drillende hev han dem af, mens han kyssede mig overalt på kæbelinjen og ned af min hals. Langsomt, velvidende at det pinte mig som en i fanden, pressede han på med to fingre, og efter lidt tid, fik han stukket dem helt op. Endnu et støn forlod mine læber, og denne gang meget højere end før.

Zayn satte tempoet markant op, mens han fortsatte med at kysse mig – denne gang længere nede af min krop. ”Zayn, kom nu til sagen,” stønnede jeg ulideligt, og han grinede diskret. Lysten er for stor lige nu, til at jeg skal til forspil. ”Rolig, babe,” grinede han igen, men fjernede alligevel sin hånd fra mit underliv, og i stedet lagde han sig lidt mere ind over mig.

Forsigtigt pressede han sin spids på, alt i mens jeg fandt et godt greb omkring hans skuldre. I det han pressede sig helt op i mig, og et højlydt støn forlod mine spændte læber, gik hoveddøren op.

--------------------------------------------------------

Damdamdaaaaaaam! Summer er stadig lidt urimelig - hvad syntes i om det? Og tror i nogensinde Chanel kommer på date? 

Hvem kommer ind af døren, midt i Chanel og Zayns... episode?

Husk at smid et like!

//Freja xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...