Simple - yet so complicated ✿ 1D (13+)

Mød Chanel McCourtney, den 18-årige pige, der har satset lykken i storbyen, nærmere betegnet som London. Hun er normal - hverken højrøvet, arrogant, stille, eller specielt genert. Alt i alt, så ligger hun på niveuet, der kaldes normalt. Denne titel ændres dog hurtigt, da hun en sen aften, kommer til at ramme en ikke helt ukendt person med sin bil. Hun rammer selveste Zayn Malik, som mistænker hende for at have gjort det med vilje. Mr. Malik ligger sag an mod Chanel, men uventede følelser kommer i klemme, og pludselig virker uheldet fjernt. Hvordan vil det gå Chanel?

351Likes
564Kommentarer
31991Visninger
AA

6. In which she parties, cries and meets a guy

Chanels synsvinkel:

Jeg var skide hamrende træt af denne her lortemøgretsag, der kørte ned på mig hvert evig eneste sekund. Det var nu spredt ud over hele landet, ja, faktisk var det sikkert spredt over hele verden, og jeg kunne nærmest ikke bevæge mig uden for en dør, uden jeg blev overfaldet af paparazzier, eller sindssyge fans, der prøvede at tæske mig, fordi jeg havde kørt ind i deres ih og åh så fantastiske idol.

Med et højt suk, klappede jeg mine bøger sammen, proppede blyant og viskelæder i mit alt for gamle penalhus, og smed derefter det hele ned i min skoletaske. Et svagt støn undslap mine spændte læber, da jeg begav mig ned af de mange trapper, der var i vores foredragssal, hvor jeg netop havde haft time. Mine tanker havde befundet sig alle andre steder end på vores lærer, der havde stået, og plapret løs om den kolde krig, og hvilke fatale konsekvenser den havde haft – mig i numsen.

Selvfølgelig kunne jeg ikke lade være med at bekymre mig om på mandag, hvor næste del af retssagen skulle finde sted. Jeg havde rimelig meget på fornemmelsen, at jeg havde tabt på forhånd, men jeg nægtede simpelthen at give op til sådan en oplæst barbie, som Zayn. Den måde han smilede hånligt til mig, og hans – skyd mig for at sige det her -, smukke brune øjne, der hvilede på mig hvert sekund af retssagen, kunne, i den grad, få mig op i det røde felt. Derfor var jeg fast besluttet på at køre denne her, så langt jeg kunne komme til.

Min taske blev svunget om på min ryg, mit hår blev samlet langs min skulder, og mine ben bar mig hen mod udgangen af lokalet. Jeg fik et kort smil af Mr. Willis, der var min lærer, og jeg sendte ham blot et akavet nik som svar. Endelig var det weekend, og hvis man så bort fra, at jeg skulle i byen i aften, så skulle jeg bure mig inde hos Summer, hvor vi skulle æde os fede i alt for meget is, og prøve at glemme alt om Zayn og Miss Pigsy, for en gangs skyld.

Jeg fiskede min iPhone op af min jakkelomme, og var hurtig til at taste min kode ind på den originale nummerplade. Derefter gik jeg ind under mine kontakter, og fandt hurtigt Summers nummer, da det, af gode grunde, lå som det øverste. Utålmodigt tog jeg mobilen op til øret, mens jeg gik ned af den propfyldte gang, på vej ud mod parkeringspladsen. Og i tænker sikkert, hvorfor jeg gik ud til parkeringspladsen, når jeg ikke havde nogen bil? Jo, ser i, tingene forholdt sig sådan, at jeg på ingen måde kunne komme hjem, hvis det ikke var for den bus, der parkerede lige foran skolens parkeringsplads.

Den velkendte dut-tone lød et par gange, før Summer endelig fik taget sig sammen, til at svare mig. ”Hey, Chanel!” hvinede hun skingert i røret, så jeg demonstrativt tog mobilen flere centimeter væk fra mit øre, og lavede en unødvendig grimasse.

”Rolig, Sum,” mumlede jeg som svar, efter at have placeret mobilen ved mit øre igen, alt imens jeg kastede en mintpastil ind i munden. Den tandpastaagtige smag bredte sig hurtigt i min mund, og et tilfældigt smil gled over mine læber. Uanset hvilket humør jeg var i, så kunne Summer altid gøre mig glad, og sådan var det.

”Er du klar til i aaaften?” hvinede hun endnu en gang, og igen tog jeg mobilen væk fra øret. Hun havde fået lov til at tage Felix med, som altså var den fyr, hun havde mødt den aften, hvor jeg også var så heldig at ’støde’ på Zayn. ”Er der nogen?” mumlede hun spørgende, og det gik hurtigt op for mig, at jeg havde glemt at svare hende.

”Selvfølgelig er jeg klar! Jeg skal drikke hjernen ud, og glemme alt om Zayn, og hans latterlige attitude!” kvidrede jeg, og tyggede så sammen, så en knasende lyd kom fra den mintpastil, der nu ikke fandtes mere.

”Super, kommer du bare om, like, en halv time?” spurgte hun muntert, og hvis jeg kendte hende godt nok, så smilede hun som en vanvittig. Jeg svarede et kort ja, inden jeg blev skubbet hårdt i ryggen, af en pige, der tydeligvis var skide fornærmet over mig. Jeg rystede på hovedet af hende da jeg godt var klar over, at det var på grund af Zayn, og det havde jeg på ingen måde overskud til lige nu. Et farvel blev mumlet til Summer, hvorefter jeg lagde min telefon tilbage i lommen, hvor den lå trygt og godt. Nu hvor Lola var blevet såret, så kunne vi ikke have, at min anden skat også blev såret. Og min anden skat var altså min telefon.

Endnu et puf i ryggen, fik mig til at stoppe op, og lukke øjnene i ren og skær irritation. ”Gider du se dig for?” vrissede pigen skingert, og sendte mig et hårdt blik. Endnu en gang rystede jeg på hovedet af hende, og fortsatte mod busstoppestedet, der var lidt fremme for mig. Men som den irriterende pige, som hun nu engang var, så fortsatte hun med at tirre mig. ”Du ved, du fortjener overhoved ikke al den opmærksomhed,” brokkede hun sig, og rullede med øjnene. Der kom nogen usikre nik fra hendes klike bag hende, som jeg først havde lagt mærke til nu.

”Tror du, at jeg gerne vil, have al den opmærksomhed?” spurgte jeg, som om det var det dummeste spørgsmål i verden, hun lige havde stillet mig, og prøvede at virke upåvirket af hendes klamme opførsel.

”Ja, ellers ville du ligesom ikke have prøvet at køre Zayn ned?” fortsatte hun åndssvagt, og gjorde et kast med hendes platinblonde hår, så det hele faldt om på hendes ryg. Jeg rystede på hovedet af hende, og begyndte at gå, denne gang med et par høretelefoner i ørene. Jeg vendte mig kort om mod dem, for at møde en vrikkende røv, der heldigvis bevægede sig i den modsatte retning, end jeg gjorde. Nogen mennesker er bare for meget.

Kiss you spillede højt i mine høretelefoner, og udelukkede på den måde alle de mennesker, der sad, og larmede i bussen. Det var lykkedes mig at klemme mig ind mellem en gammel tyk dame, og en lille dreng, som sad og spillede gameboy. Mit blik lå limet fast på byen, som gled forbi vinduet, da jeg ikke rigtig turde se rundt i bussen. Alle pigerne der sad i bussen snakkede om mig, hvis ikke alle generelt snakkede om mig.

Et forsigtigt prik på min skulder, fik mig til at kigge ned, på den lille dreng. Jeg hev min ene høretelefon ud af øret, og kiggede venligt ned på ham. ”Ja?” spurgte jeg, og lavede automatisk min stemme om, som man nu gør, når man snakker med små børn.

”Er du ikke hende pigen, der prøvede at dræbe Zayn Malik?” spurgte han lyst, og kiggede op på mig, med store lyseblå øjne. Okay, alle snakkede om mig.

 

***

 

Jeg tjekkede hurtigt om jeg havde alt, ved at klappe på samtlige lommer. Mobilen havde jeg, nøglerne havde jeg, og jeg havde en hel del kontanter til i aften, ergo var det hele der. Med et tilfreds smil, smækkede jeg min hoveddør i, og hoppede ned af trapperne, der var i mit lejlighedskompleks. Jeg sendte min underbo et smil, men fordi hun var en heks, gengældte hun det ikke det mindste.

Jeg havde en pose med, hvori jeg havde lidt af Summers tøj, som hun gerne ville have tilbage, og så nogen stiletter, som jeg regnede med at tage på i aften. De var mine yndlings, med en høj hæl, hvor der sad små rhinsten på, og så var de helt enkle, og sorte. De var efterhånden godt slidte, da jeg havde dem på til næsten hver bytur, og de var efterhånden også to år gamle.

Posen dunkede blidt mod mit ben, mens jeg gik i mine egne tanker, og musikken spillende højt i mine ører. Jeg havde taget en hættetrøje på, da jeg ville gøre alt for ikke at blive stoppet, og rakket helt vildt ned på, nu hvor jeg lige var så glad. Min plan virkede da også, da jeg drejede om det sidste hjørne, og kunne se Summers lejlighed. Jeg var kun blevet stoppet en enkel gang, og det var et pensionistpar, der ikke kunne finde vej.

Med rystende hænder åbnede jeg døren til Summers lejlighed og trådte indenfor. Mine fingre var røde som kogte rejer, og mine kinder så sikkert ligesådan ud. Det her, det var helt klart en af den koldeste eftermiddage, jeg nogensinde kunne huske, der havde været i en november måned. Og at jeg havde glemt at påføre mig selv vanter, inden jeg traskede ud i det kolde vejr, gjorde det ikke ligefrem meget bedre. Varmen af at vandre op af de mange trapper, der var på vej op til Summers lejlighed, havde dog hjulpet en smule, selvom jeg stadig følte mig som en frossen pind.

”Hej smukk -wow, du ser kold ud,” afbrød Summer sig selv, inden hun gav mig et alvorligt elevatorblik. Jeg kneb øjnene sammen, og prøvede at glemme den prikkende følelse, der efterhånden var endt i mine tæer. ”Det kunne godt være, at vi skulle gå efter et par jeans i aften, huh?” smilede hun, inden hun vendte om på hælen, og gik ind i stuen, hvor hun netop var kommet fra. Jeg rystede på hovedet, selvom hun ikke kunne se det, for var der en ting jeg ikke gjorde, så var det at have bukser på i byen.

”Lav en kop varm te!” beordrede jeg hende, uden tøven, ude fra entreen, hvorefter jeg fik sparket mine sorte converse af, og trukket den halvtynde overgangsjakke af mig. Jeg smed den på parketgulvet, der var i entreen, og begik mig ind i stuen mod Summer. Hun sad allerede med en kop te foran sig, og en anden på pladsen ved siden af hende, så jeg smilede taknemmeligt til hende, inden jeg dumpede ned i lædersofaen. Den knirkede lidt under mig, men hvad fanden, det gør alle lædersofaer da?

”Seriøst, jeg glæder mig så meget til, at jeg bare skal drikke mig så pattestiv, og glemme alt om mit fucking deprimerende liv,” sukkede jeg, og sank sammen i sofaen. Jeg lukkede mine øjne i, og åbnede dem først igen, da Summer begyndte at snakke til mig. ”Det kan jeg godt forstå,” mumlede hun, mens hun pustede ned på den brune væske, der flød rundt i den store kaffekop, som hun havde mellem sine hænder.

Summer nippede forsigtigt til sin te, og kiggede med funklende øjne hen på mig, imens hun gjorde det. ”Jeg tænkte, at du nok frøs en del, så jeg lavede en kop til dig på forhånd” fnes hun, men det blev hurtigt erstattet af et host, da hun blev kvalt i teen. Jeg grinede lidt af hende, inden jeg også nippede til min kop the, selvom jeg hurtigt stillede den fra mig, fordi den var alt for varm. ”Jeg tager lige noget at æde, mens teen køler af,” mumlede jeg, og rejste mig fra sofaen – som i protest, knirkede endnu en gang. Summer nikkede, mens hun begravede sit hoved i et sladderblad, der lå på bordet foran hende. Mine ben bar mig ud i køkkenet, hvor jeg ikke var mere end et par sekunder om at rive køleskabslågen op, og trække det nærmeste glas med grøn pesto ud, så hele hylden truede med at falde sammen.

 

***

 

”Er du gal, folk er jo som sild i en tønde herinde,” råbte Joe opgivende, og jeg kunne ikke lade være med at grine af ham. Sild i en tønde, hvem brugte overhoved det udtryk mere? Altså, ud over Felix, og min oldemor der netop var fyldt 100 år. Summer viklede hendes arm ind i hans, og sendte mig et halvhjertet smil, ligesom for at sige, at hun var ked af, at det ikke var mig hun tog fat i. Jeg gjorde et kast med hånden, og smilede stort til hende for at signalere, at det var ligegyldigt, før jeg spejdede ud over natklubben.

”Du har ret,” medgav jeg ham, efter jeg havde studeret det hele nøje. Dansegulvet var proppet til randen, og alle stole og borde, der på nogen tænkelig måde kunne besiddes, var blevet besat. Et lavt suk undslap mine læber, men en overfyldt natklub skulle ikke forhindre mig i at have en fantastisk aften, så jeg erstattede den triste mine, med et, alt for stort og alt for falsk, smil. Hastigt satte jeg kurs mod baren, uden så meget som at kigge bagud, for at se om de to turtelduer var med mig.

Jeg kunne mærke folks blikke ligge på mig, mens jeg masede mig igennem menneskemængden. Om det var på grund af min absurd korte kjole, og helt glatte hår, der hang perfekt over mine skuldre, eller om det var fordi jeg efterhånden var kendt over det hele, det anede jeg intet om, men det ændrede ikke på, hvor ubehageligt det var. Nogen af dem puffede til mig, men jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at ignorere det.

Da jeg, efter utallige fnys fra selvfede piger, og en del blikke fra desperate drenge, kom frem til baren, lænede jeg mit tungt ind over bardisken. Jeg havde en lille sort kjole på, der kun blev holdt oppe via en enkelt bred skulderstrop, og så sad den enormt tæt på min krop. Den gik til lige under min røv, og utrolig mange vil kalde den billig, men jeg ville selv sige, at jeg kunne bære den, uden at ligne en luder. Min krop var på ingen måde forkert skruet sammen, det fik jeg i hvert fald tit komplimenteret.

”Hvad skal det være?” spurgte bartenderen mig højt, mens han stod, og var i gang med at blande en anden drink. Jeg forstod virkelig ikke hvordan man kunne holde ud, og være bartender, det virkede så stresset, med at man hele tiden skulle blande drinks, og betjene nye kunder.

”Bare, giv fem af de stærkeste shots til at starte med,” råbte jeg tilbage, og kiggede kort over på ham. Han var en af de typer, der udnyttede, at han så godt ud, det var ikke svært at se – men hey? Hvem ville ikke udnytte det, hvis man så godt ud? Bartenderen nikkede, og jeg tillod mig selv at bide mig i læben, og sende ham et flirtende blik. Han smilede tilbage til mig, inden han placerede fem små glas foran mig, og derefter begik sig videre til en anden kunde.

Mine fingre fandt hurtigt vej til det første glas, hvor de greb rundt om, som om de aldrig havde prøvet andet. Jeg løftede glasset op til min mund, og knejsede nakken bagover, alt imens den stærke væske flød igennem min hals. Det brændte kort, men ikke værre, end jeg havde lyst til et mere.

Og et mere blev det da også hurtigt til, og et mere efter det, og sådan fortsatte det, indtil jeg knaldede det femte, og sidste, glas i bordet. Et par blikke lå stadig på mig, men det var som om, at folk begyndte at finde mig uinteressant, for efter at have gloet på mig i et par minutter, fjernede de langsomt deres blikke.

Jeg fangede bartenderens blik, og gjorde tegn til at han skulle komme hen til mig. Han var i tre hurtige skridt henne ved mig, og lænede sig charmerende ind over bardisken. ”Skal du have mere?” spurgte han kækt, og blinkede med et af sine chokoladebrune øjne, der mindede ufatteligt meget om Zayns. Jeg anede virkelig ikke hvordan Zayn kom ind i billedet, men jeg fortrød dog med det samme, at jeg havde sammenlignet hans øjne med Zayns.

I forsøg på at virke charmerende, blinkede jeg overdrevet med mine mascarabeklædte øjenvipper, og bed mig igen i læben. Jeg lænede mig ind over bardisken, hvilede min hage mod min hånd, og var pludseligt rimelig tæt på ham. ”Bare to af de stærkeste,” hviskede jeg sexet, og rettede mig igen op – vel og mærke sørgede jeg for at presse mit brystparti godt fremad. Bartenderen – som jeg fandt ud af hed Josh, fordi det stod på hans navneskilt -, sendte mig et skævt smil, og forsvandt så igen.

Imens jeg ventede på mine drinks, gav jeg mig tid til at rette lidt på min kjole, og endnu en gang lade mit blik glide over klubbens gæster. Det var ikke svært at se, hvordan standarten lå herinde. Stort set alle pigerne dansede skødesløst op af en fyr, der måtte bide sig i deres læbe, for at kunne kontrollere sig selv. Drengene var flot klædt, men ikke overklasseagtigt, hvorimod pigernes kjoler lignede noget fra et Voguemagasin. Min kjole var heller ikke helt værst, hvis jeg skal være ærlig at sige det. Eller, det var sådan set Summers kjole, men kommer det for en overraskelse for nogen?

Mit blik landede på Summers mørke hår, hun rodede vildt rundt i, og hendes røde kjole, der gled op og ned af hendes lår, ved hjælp fra Felix' hænder. Jeg havde altid misundt hende – både på hendes udseende, og hendes måde at danse på, og være på. Selvfølgelig havde jeg aldrig fortalt hende, at jeg egentlig var en anelse misundelig på hende, for gjorde jeg det, ville hun håne mig resten af mine dage. Og det var ikke lige hvad jeg brændte allermest for.

Jeg vendte mig rundt, så jeg igen stod med front mod bardisken, da jeg hørte lyden af et glas, der blev stillet mod et bord. Mit blik landede først på de to drinks, der var blevet placeret foran mig, men derefter fangede jeg Joshs øjne, der var helt mørke på grund af den enormt ringe belysning i lokalet. Han lænede sig endnu en gang fremover bardisken, og gjorde sin pegefinger til en krog, for derefter at strække den ud igen.

Jeg regnede hurtigt ud, at han ville have, at jeg kom tættere på ham, så jeg tog en enkel slurk af den ene drink, og lagde så mit hoved ved siden af hans, så hans mund var ud for mit øre. ”Den er blandet specielt til dig, fra mig, så nyd den,” mumlede han hæst. ”Den er på husets regning,” tilføjede han derefter, og jeg trak mig væk fra ham.

Drinken der stod foran mig, trak jeg hen til mig, og et lille spil spillede over mine læber. Sugerøret, som han havde sat i drinken, tog jeg uden besvær op, med min pegefinger og tommelfinger. Han løftede øjenbrynene, da jeg lod en tunge glide over mine læber, og sætte glasset op til min mund. Endnu en gang, skød jeg nakken bagover, og lod drinken fordele sig i mit blod. Da jeg kiggede op, stod Josh og nikkede anerkendende, som om han ikke havde regnet med, at jeg kunne klare den smule alkohol.

Men han skulle bare vide.

 

 

Jeg aner ikke, hvor lang tid jeg hang over bardisken, og hældte den ene drink ned efter den anden, men da en person lagde en hånd på min skulder, og jeg snurrede rundt for at se hvem det var, begyndte det hele at svimle utrolig meget for mig. Hvis det ikke var fordi, at Summer havde haft en genkendelig rød kjole på, ville jeg aldrig have gættet at det var hende, fordi jeg overhoved ikke kunne fokusere.

”Guuuud, Sum, hvor har du været?” udbrød jeg grinende, og var lige ved at falde. Summer bevægede sig ikke, men greb i stedet hårdt fat om min overarm, så jeg ikke kunne lade være med at klynke lidt. ”Auuw, slip dog, det gør ondt!” jeg prøvede at skubbe hendes hånd af mig, men hendes greb var alt for stærkt. Hun trak mig igennem klubben, og jeg var flere gange ved at vrikke om, i mine alt for høje stiletter. Summer trak mig videre igennem klubben, og det skarpe neonlys fra lamperne, gjorde kun mit blik endnu mere sløret.

I takt med at vi gik, blev støjen fra klubben mindre, og der var efterhånden stimlet flere piger sammen omkring mig. Da jeg efterhånden begyndte at fokusere nogenlunde igen, gik det op for mig, at det ikke var Summer der havde haft fat i mig. Summers hår var ikke lyst og glat, og hendes hud var ikke bleg, ligesom den piges, der stod foran mig, var. Jeg sank en klump, og tumlede bagover, da hun skubbede hårdt til mig. Og ikke nok med det, så knækkede min hæl også.

”Hvem fanden tror du lige du er, hva?” råbte hun højt af mig, mens hendes hænder endnu en gang puffede mig bagud. Det hele svimlede stadig for mig, og det gik langsomt op for mig, at jeg havde drukket alt, alt for meget. ”Svar mig dog, din kælling!” vrissede hun, og spyttede mig i hovedet samtidig med.

”Rolig, piger,” mumlede jeg, og fik sat mig selv op. Asfalten under mine hænder, indikerede at vi var havnet udenfor, selvom det på ingen måde var koldt mod mit bare hud. Men på den anden side, så var det også sjældent, at man kunne mærke kulde og varme, når man havde drukket for meget. Jeg lod slapt mit hoved falde lidt til siden, da jeg ikke rigtig orkede at holde det oppe.

”Du kan fandme tro nej! Tror du at du bare kan køre ind i Zayn, og derefter ligge sag an mod ham, som om han er the bad guy?” hvæsede hun mellem sammenbidte tænder, og sparkede blidt til mit ene lår. Vent hvad? Troede hun at jeg havde lagt sag an mod ham? ”Du er så klam, at jeg ikke engang gider se på dig!” kom det hånligt fra en af de andre piger, der tydeligvis var under pigen der havde grebet fat i mig. Jeg sukkede, og mærkede langsomt en knude i min mave, der voksede sig større og større.

Pigerne fortsatte med at råbe af mig, og kalde mig virkelig klamme ting, mens jeg sad på den ru asfalt, og stirrede tomt ud for mig. Jeg ænsede ikke rigtig hvad de sagde til mig i en sammenhæng, det eneste jeg umiddelbart opfattede, var alle de ting de kaldte mig. Selvom de ikke troede det, så sårede det mig den her gang. Det sårede mig rigtig meget, og jeg fik så pokkers ondt af mig selv, at en tåre trillede ned af min kind.

”Nu flæber hun fandme,” påpegede en af pigerne, og de begyndte alle at grine hånligt. Jeg sank en klump, og gemte mit hoved i mine hænder. Der kom et sidste ord fra en af pigerne, hvorefter jeg hørte deres klikkende hæle, der bevægede sig væk fra mig. Et hulk slap ud gennem mine læber, selvom jeg gjorde alt for at holde det inde.

”Hvad er der sket?” en hæs stemme lød lidt fra mig, hvorefter et par store arme blev lagt om mine skuldre. Jeg trak på skuldrende, og tørrede mine fugtige kinder med min håndkant. ”Det var noget med Zayn, ikke?” spurgte stemmen igen, og selvfølgelig kom det ikke bag på mig, at han også kendte til mig og Zayn. Forsigtigt nikkede jeg, og prøvede så vidt muligt at holde mine tårer inde.

Langt om længe fik jeg kigget op, og mødte et par funklende brune øjne, jeg langsomt hægtede sammen med, at det måtte være Josh der sad ved siden af mig. Jeg bed mig forsigtigt i læben, og skævede ned til hans. En lyst steg pludselig op i mig, og at Josh blidt fugtede sine læber, gjorde det ikke ligefrem meget bedre. ”Du er virkelig kold. Vil du ikke med hjem, og have varmen?” mumlede han lavt, og tog mit ansigt imellem hans hænder. Hurtigt nikkede jeg, hvilket fik ham til at grine, inden han pressede sine læber hårdt mod mine.

Måske var han blot endnu en desperat dreng, men jeg var skide fuld, og enormt trængende, og derfor gik der ikke mere end et par minutter, før han havde presset mig hårdt op mod muren, ad den bygning, vi befandt os ved siden af.

Det kunne godt være, at jeg aldrig rigtig nåede hjem til ham, og fik varmen.

--------------------------------------------------------------------------------------------

Et kapitel uden nogen af drengene - men det skal der også være plads til!

Hvad syntes i, havde i forventet at hun ville bryde sammen? Og nogen gæt til næste kapitel?

Husk at like, og i gør os tre piger utroligt glade xx

//Freja xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...