Simple - yet so complicated ✿ 1D (13+)

Mød Chanel McCourtney, den 18-årige pige, der har satset lykken i storbyen, nærmere betegnet som London. Hun er normal - hverken højrøvet, arrogant, stille, eller specielt genert. Alt i alt, så ligger hun på niveuet, der kaldes normalt. Denne titel ændres dog hurtigt, da hun en sen aften, kommer til at ramme en ikke helt ukendt person med sin bil. Hun rammer selveste Zayn Malik, som mistænker hende for at have gjort det med vilje. Mr. Malik ligger sag an mod Chanel, men uventede følelser kommer i klemme, og pludselig virker uheldet fjernt. Hvordan vil det gå Chanel?

351Likes
564Kommentarer
32005Visninger
AA

19. In which life is great

Jeg bankede nervøst min pegefinger ned i køkkenbordet, som jeg sad ved. Lige nu var jeg i gang med at ringe op til Summer, for ærlig talt havde jeg det ikke helt godt med det lille stunt, jeg havde formået at lave, sidste gang hun ringede.

Jeg ville gerne mødes med hende og snakke, da det jo var det, som hun selv havde foreslået, da hun ringede og forstyrrede mig og Zayn midt i… I ved nok hvad.

”Hvad vil du mig?” lød det pludselig vredt fra den anden ende af telefonen, og det gav et lille sæt i mig, da jeg havde været lidt for langt inde i mine egne tanker.

”Summer, det er Chanel, ka..”-”Ja, det havde jeg ligesom lidt set!” afbrød hun mig vrissende, og jeg krympede mig nærmest under hendes tonefald.

”Summer, kan vi ikke nok mødes et sted? Jeg vil rigtig gerne få snakket det her igennem med dig,” sagde jeg let opgivende, og der fulgte en lang stilhed i telefonen. Jeg var egentlig lige ved at fjerne telefonen fra øret, fordi jeg troede, at hun havde lagt på, da Summer udstødte et højt suk.

”Vi mødes på Starbucks på hjørnet om 15 minutter,” sagde hun så og lagde med de ord på. Jeg kunne ikke finde ud af, om jeg var glad eller ikke, over at jeg skulle snakke med hende. På den ene side var det jo godt, at vi forhåbentligt kunne få snakket tingene igennem og måske endda bide det i os, men jeg ville virkelig ønske, at jeg havde haft lidt længere tid til at tænkte over, hvad jeg overhovedet ville sige.

Jeg mener, det er jo ikke alle, der står i den situation, at ens allerbedste veninde pludselig viser sig at være biseksuel og forelsket i en, for derefter at flippe skråt, fordi man datede en fyr.

Jeg fik hurtigt hoppet i et par sorte jeans, som jeg fik holdt oppe med et brunt, flettet bælte og på overkroppen, tog jeg bare en naturlig, grå crewneck på, som jeg følte mig meget godt tilpas i.

Klokken var tolv om formiddagen, så jeg havde spist morgenmad og frokost, så det skulle jeg ikke nå, inden jeg tog af sted. Dog fik jeg lige børstet mine tænder, da jeg følte, at jeg havde verdens klammeste morgenånde, og hvis der var noget, jeg hadede, så var det godt nok det.

Jeg tog min vinterjakke på uden over, da det jo desværre var vinter, og da jeg var hoppet i mine støvler, var jeg ellers ude af døren med fem minutter til, at jeg skulle være ved caféen.

Jeg satte det lange ben foran og sad kort efter i Lola, der havde lidt besvær med at tænde, hvilket bekymrede mig en smule. Måske skulle jeg tage at sende hende på værksted for gud ved hvilken gang. Jeg ville under ingen omstændigheder have en ny bil, så hellere betale for en masse reparation, selvom jeg ikke havde penge til det, hvis det var helt rigtigt.

Byen lå ikke så langt væk og rent faktisk lå caféen kun en gade længere nede, end pizzeriaet, hvor Zayn og jeg havde købt Pizza.

Jeg fandt en ledig parkeringsplads, efter jeg havde kørt rundt i ring et par gange, og da stilheden sænkede sig inde i bilen, kunne jeg mærke, hvordan nervøsiteten steg inde i mig. Det værste var, at jeg ikke burde være nervøs over det her, for det var min bedste veninde, jeg skulle snakke med. Min bedste veninde, der måske var forelsket i mig, ja, men hun var stadig min bedste veninde, og det skulle det altså ikke ændre sig på. Kun hvis hun ikke ville acceptere, at jeg ville være sammen med Zayn og ikke hende.

Jeg tog en dyb indånding og smækkede døren op, så jeg nær havde ramt en cyklist, som kørte forbi i det øjeblik og bagefter råbte arrigt af mig. Jeg råbte højt en undskyldning til ham, men jeg tvivlede på, at han overhovedet tog notits af det.

Jeg hev min taske til mig, som havde ligget på det andet sæde og smækkede så døren i og låste efter mig, samtidig med at jeg krydsede vejen og kom over på den side, hvor caféen lå.

Jeg åbnede døren, så der lød en lille klokke og duften af kaffe og kakao gik mig i møde. Jeg kiggede hurtig rundt i rummet, og da jeg ikke kunne få øje på Summer, besluttede jeg mig for at sætte mig ved et bord og kigge kortet igennem, hvor der stod, hvad man kunne købe.

Jeg kiggede op, da klokken lød igen og kunne mærke et sug i maven, da jeg så Summer stå i døren. Hun var så smuk som altid, og jeg kunne mærke et stik af savn, da hun drejede hovedet og fik øje på mig.

Akavet vinkede jeg til hende og sendte hende et smil, som hun kort gengældte, inden hun begyndte at bane sig forbi de mange borde ned til mig.

”Hej Summer,” hilste jeg og satte en tot hår fast bag mit øre, da det hele tiden røg ned i øjnene på mig.

”Hej med dig,” hilste hun så og placerede sig på stolen overfor mig. Hun hev også et kort frem og begyndte at studere det, hvilket efterlod os i total stilhed. Jeg havde allerede bestemt mig for, at jeg skulle have en Café Latte, så jeg sad lidt og kiggede rundt, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle lave.

”Skal jeg gå op og bestille?” spurgte jeg, da Summer foldede kortet sammen igen.

”Ja, jeg skal bare have en varm kakao med flødeskum,” sagde hun, imens hun begyndte at lede efter noget i sin jakke, som hun havde hængt over stolen.

Jeg skubbede min stol ud og fandt min pung frem fra tasken og spadserede så op til kassen, hvor der ikke stod andet end to tøser i kø, som hurtigt fik bestilt.

”Hej! Jeg skal bare bede om en Café Latte og en varm kakao,” sagde jeg, i mens jeg stod med hovedet nede i min pung for at finde min 10 pund-seddel frem, som jeg kunne betale med.

”Hvor store skal de være?” spurgte den unge fyr bag disken og smilede høfligt til mig.

”Bare almindelige,”

”Skal der flødeskum på kakaoen?”

”Ja tak!”

”Så bliver det 9 pund kr.” Jeg smilede og rakte ham sedlen, som jeg jo havde fundet frem før. Jeg gik hen til det sted, hvor man fik sine ting og stillede mig godt til rette op af væggen, da jeg vidste, at der godt kunne gå lidt tid, inden de havde fået lavet tingene.

Dog gik der ikke mere end 10 minutter, før jeg kunne gå ned til Summer igen, der sad med hovedet begravet ned i sin telefon. Jeg placerede hendes kakao foran hende, og hun lagde straks sin telefon fra sig og trak den lidt tættere på hende, så hun kunne tage en tår.

”Sååå...” startede jeg ud, men vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle sige.

”Sååå?” sagde Summer spørgende og ville vidst godt have, at jeg fortsatte.

”Skal vi få snakket om det?” spurgte jeg så og kiggede ned på min Café Latte, der pludselig var blevet meget spændende.

”Hør her Chanel. Hvad fanden var det, du tænkte på, da du tog telefonen, da jeg ringede til dig?” sagde hun så med en irriteret stemme, og jeg havde slet ikke lyst til at kigge på hende. Hvad fanden havde jeg også tænkt på, da jeg tog telefonen? Og Zayn for den sags skyld?

”Det ved jeg sku ikke Summer. Jeg troede sku da ikke, at han ville fortsætte,” forsvarede jeg mig selv, selvom jeg godt vidste, at jeg kunne stikke den undskyldning langt op et sted, hvor solen ikke skinner.

”Chanel, seriøst?” sagde hun nedladende og kiggede lige sådan på mig.

”Summer, det er da forhelvede da ikke kun mig, der har gjort noget galt her! Det er da ikke min skyld, at du har så pisse meget i mod, at jeg er sammen med Zayn, bare fordi du har… følelser for mig,” sagde jeg surt og kiggede hende direkte i øjnene. Hun kiggede ned og rørte lidt rundt i sin kakao, inden hun kiggede op igen.

”Chanel, jeg har faktisk noget, jeg godt vil sige til dig,” sagde hun efter en tavshed, som jeg i hvert i fald ikke havde tænkt mig at bryde.

”Ja, og hvad er så det? At jeg er en kæmpe idiot, og du ikke gider ses med mig mere?” vrissede jeg og kiggede surt på hende. Irriterende nok fandt hun bare sin telefon frem. ”Kan du ikke godt lige lade være med at tage din telefon frem nu?”

”Chanel, læs lige det her!” sagde hun så og skubbede telefonen hen til mig, som jeg vredt kiggede på, inden jeg mistroisk tog den op og begyndte at studere den samtale, som den var inde på.

Det var fra en fyr, der hed Jack.

Hey babe! Hvad siger du til at mødes senere til en kop kaffe?

Hey! Det lyder godt J Hvad tid?

Jeg henter dig kl. 15, hvis det passer?

Kl. 15 it is!

Tusind tak for i dag, det var rigtig hyggeligt. Hvornår skal vi ses igen?

Det er mig, der takker! – Tjaah, næste gang vi får tid vel? J

Jeg læste en masse flere beskeder, hvor der blandt andet stod noget om et kys, som de åbenbart havde delt, da de havde været sammen på et andet tidspunkt.

”Er I…?” jeg kiggede spørgende på hende, da jeg ikke rigtig kunne få det til at hænge sammen, efter hun havde fortalt, at hun havde følelser for mig.

”Vi dater lidt,” sagde hun og kiggede smilende på mig. ”Hør Chanel, det er altså gået op for mig, hvor latterligt, jeg har opført mig, og jeg har besluttet mig for, at det her ikke skal komme imellem os. Jeg har lagt mine følelser for dig på hylden. Og desuden er Jack også meget sød,” hun tilføjede det sidste med et glimt i øjet, og jeg kunne mærke, hvordan en sten lettede sig fra mit hjerte.

Kender I ikke det, når man er uvenner med en af sine bedste veninder, og så får man bare direkte ondt i maven, når man tænker over det? Det var sådan, jeg havde haft det på det seneste, og det var helt ubeskriveligt rart ikke at skulle tænke på det længere.

”Så… no hard feelings?” spurgte jeg forundret og var allerede ved at hoppe over bordet for at give hende verdens største kram.

”Niks!” så snart hendes ord havde forladt hendes mund, skubbede jeg voldsomt stolen bagud og kastede mig hen til hende og knugede hende ind til mig.

”Men så skal du kraftedeme også love aldrig at tage telefonen, når du knepper, igen, okay?” Jeg nikkede ivrigt, bare glad for at jeg havde hende tilbage. ”- for det var godt nok for klamt!”

 

***

 

Jeg sad lige nu i Lola og kørte nok lige lovligt stærkere, end hvad der var lovligt. Problemet var bare, at jeg skulle have været på arbejdet for 5 minutter siden, fordi jeg havde glemt tiden, da mig og Summer var sammen.

Jeg drejede hårdt til højre, da jeg glemte at dreje i god tid, hvilket resulterede i, at det gav en hvinende lyd fra sig, som gav mig kuldegysninger.

Jeg svingede lidt mere elegant ind på den første ledige parkeringsplads, jeg så og hoppede nærmest ud af bilen, inden jeg havde stoppet den. Jeg nåede akkurat lige at få den låst og løb så ind i butikken, hvor jeg blev mødt af Katie, der ikke så alt for tilfreds ud med min forsinkelse. Det var også hende, der stod bag kassen, dengang jeg skulle på arbejde efter et af retsmøderne.

Jeg stressede ind til mit skab, hvor mit tøj lå, og hurtigt fik jeg hoppet i det.

”Undskyld Katie, jeg glemte tiden og ..”-”Du glemmer da også bare altid tiden Chanel! Jeg har faktisk en aftale nu!” vrissede hun, og jeg trak bare på skuldrende og placerede mig på stolen, der allerede var blevet varmet op af Katies fine røv, der rent faktisk var meget fin, men hun ødelagde det hele pga. hendes totalt irriterende jeg.

Jeg satte mig en smule bedre tilrette, da jeg så, at der kom en mand gående herhen med en kurv fuld af varer.

”Hej!” sagde jeg friskt og smilede til ham. Han smilede bare og begyndte at øse varerne op på båndet, som jeg havde sat i gang, så de ville trille ned i den anden ende, og så jeg kunne bippe dem.

”Så bliver det. 38 pund” annoncerede jeg og kiggede op på manden, der var i gang med at finde sit kort frem fra hans – undskyld mit sprog – grimme læderpung, som lignede et oldtidsfund.

”Bare på beløbet,” sagde han, og jeg nikkede.

”Fortsat god dag,” sagde jeg og gik videre til den næste kunde, som var en dame og hendes søn på omkring de 6 år. Jeg foretog den samme procedure, men denne gang var kunden så lidt mere villig til at snakke, også selvom hun skulle holde styr på sin unge, der var i gang med at løbe ind i en stander fyldt med chips på udsalg, som jeg desuden skulle købe nogle af og tage med hjem.

Da der ikke var nogle kunder i sigte, valgte jeg at tage chancen og gå på toilettet, fordi jeg havde været ved at tisse i bukserne lige siden, jeg havde forladt caféen og endda også lidt før.

Lige da jeg havde sat mig ned på brættet, kunne jeg høre, at der var en, der ringede på klokken, så jeg virkelig blev nødt til at tisse hurtigt. Derfor nåede jeg heller ikke at tørre mine hænder, så de var våde, da jeg kom småløbende ud til kassen igen.

”Undskyld mig, men der er en, der har spildt yoghurt nede ved slikafdelingen,” forklarede den ældre dame, som åbenbart var hende, der havde ringet på klokken. Ved de ord kunne jeg allerede mærke, at mit humør sank helt i bund. Jeg havde før prøvet at rydde op efter en kunde, der havde været så flink at slæbe en mælk med hul i hele vejen fra den ene ende af butikken og op til kassen bare for at fortælle, at der var hul i.

”Michael!” råbte jeg højt ind mod rummet, hvor der sad nogle andre ansatte. Kort efter kom Michael ud til mig og kiggede drillende på mig.

”Hvad har du nu ødelagt Chanel?” spurgte han og var allerede i gang med at lede efter fejlen.

”Jeg har ikke ødelagt noget, jeg venter bare på, at du sætter dig her, så jeg kan gå ned og tørre noget fucking yoghurt op,” sagde jeg og rejste mig op fra stolen, som jeg så havde fået varmet til ham.

Han grinede højt af mig og satte sig så på stolen.

”Du har en varm numse,” kommenterede han så, og jeg kiggede bare på ham med et alt for stort og falskt smil. ”Den er dejlig,”

Normalt ville mange nok syntes, at det var underligt at snakke med en 29 årig mand om det, men det var efterhånden sket så mange gange, at det var begyndt at være standard her i butikken.

Jeg gik først ind i et lille rum, der var til vores rengøringsting, hvor jeg tog et par karklude med og fyldte en spand med vand, som jeg kunne bruge til gulvmoppen, når jeg skulle vaske gulvet.

Jeg bar det hele ned til det sted i butikken, hvor der var mejeriprodukter. Det var ikke svært at få øje på yoghurten, for den var smattet ud på et temmelig stort areal, så jeg var lige ved at træde oven i det, som en anden kunde vidst også havde gjort, for det var hvide fodspor, der fortsatte rundt om hjørnet.

Med et suk satte jeg tingene på gulvet og hev karkludene frem, så jeg kunne starte med at tørre det værste væk. Da det var gjort, fik jeg fat i gulvmoppen, dyppede den i vandet og begyndte så at tvære den rundt ude på gulvet, som snart blev så godt som nyt.

 

***

 

”Det dufter skønt mor!” sagde jeg, da hun havde satte sig til rette ved bordet, hvorpå der var placeret en masse lækker mad.

”Tak skat! Tag nu for dig af retterne, du ligner en, der er sulten!” sagde hun og skubbede skålen med kartoffelsalat hen mod mig, som jeg ivrigt tog i mod. Hun havde ret i, at jeg var sulten, for efter 4 en halv time på arbejdet, hvor jeg desuden ikke havde spist frokost, som jeg burde, havde det altså hjulpet lidt på det.

”Nå mor, lad mig nu høre om din tur til Grækenland!” sagde jeg ivrigt og placerede to frikadeller på min tallerken.

”Det var meget hyggeligt. Vi lå for det meste bare på stranden, mig og Mariah, men vi var da også ude og feste lidt,” sagde hun, og inden jeg kunne nå at spørge mere ind til det, fortsatte hun. ”Men lad mig nu høre om alt det med Zayn. I er blevet kærester?”

Jeg fnes lidt og nikkede så. ”Ja, det er vi,” bekræftede jeg og proppede en mundfuld kartoffelsalat i munden.

”Så han er ikke sådan en oppustet nar, som du ellers har sagt?”

”Nej, han er faktisk ret venlig, når man lærer ham at kende,” betroede jeg mig hende, og hun grinede bare af mig.

Resten af middagen forløb stille og rolig, hvor vi snakkede om lidt af hvert. Da min mor begyndte at rydde af bordet, valgte jeg at være crime og tage hendes computer, så jeg kunne komme på skype, da Zayn havde bedt mig om at komme på, så hurtigt jeg kunne.

Lige så snart den var logget ind, fandt jeg Zayn inde under seneste samtaler og ringede på til ham.

”Heeey babe!” sagde han glad og lyste op, hvilket jeg kunne se, fordi han havde taget cam på, hvilket jeg også gjorde.

”Hvaså Zayn?” spurgte jeg og kørte en hånd igennem mit hår, som, jeg fandt ud af, trængte til at blive vasket. Der var en kort stilhed, hvor han lavede et eller andet, inden han snakkede igen.

”Jeg har en god nyhed til dig!” sagde han ivrigt, og jeg kunne mærke et sug i maven, da jeg øjeblikkeligt blev spændt over, hvad det var.

”Kom med det,”

”Hvilken dato er det i dag?” jeg rynkede undrende på øjenbrynene, men tjekkede alligevel datoen.

”Det er d. 17, hvad da?”

”Ja, det er den 17, og ved du, hvad der sker der?” han smilede stort, og jeg rystede totalt undrende på hovedet.

”Vores kontrakt med Modest! er udløbet i dag!” udbrød han og lød virkelig som en, der havde været ved at dø for at fortælle det. Der gik nogle få sekunder, inden ordene trængte ind i min hjerne.

”såå.. vi kan sådan være.. sammen?” spurgte jeg overrasket og kunne næsten ikke få det til at sive ind i min hjerne. Han nikkede ivrigt og grinede lavt. Jeg smækkede en hånd for munden og stirrede fortabt ligefrem for mig. Deres kontrakt med management var slut, management var dem, der bestemte, at vi ikke skulle være sammen, og nu var de der ikke til at bestemme mere.

”Det er jo fantastisk Zayn!” udbrød jeg højt, og han grinede højt, nok over min underlige reaktion på det.

”Hvad er fantastisk?” lød det pludselig bagfra, og jeg vendte mig forskrækket om, for at se min mor stå bag ved mig.

”Åh, hej mor. Jeg snakker faktisk lige med Zayn, vil du hilse?” spurgte jeg og tilføjede det sidste, da det jo var en oplagt mulighed for dem at se hinanden. Godt nok ikke i virkeligheden, men tæt på da.

Min mor nikkede og trådte så helt hen til mig og bøjede sig lidt fremover, så hun kunne se på Zayn.

”Hej Beth,” hilste Zayn og vinkede sødt til hende.

”Hej Zayn. Nu passer du godt på min pige ikke?” spurgte hun, og jeg tjattede en smule pinlig berørt til hende, så hun bare smilede drillende til mig.

”Det kan du da lige tro, at jeg gør,” sagde Zayn og lød næsten helt stolt på en eller anden måde, hvilket smigrede mig.

”Det var godt at høre. Men jeg må smutte igen, jeg skal ud og ordne køkkenet,” sagde hun og vinkede totalt ungdommeligt til Zayn, der vinkede igen. Hun begyndte at gå hen mod indgangen til køkkenet igen, men stoppede op og kiggede bagud og hen på mig.

”Han er da et godt skår, Chanel,” sagde hun så og blinkede med det ene øje. Jeg kunne høre, at Zayn havde hørt det, for han grinede lavt i den anden ende, og jeg skar en grimasse.

I det øjeblik kunne jeg ikke være lykkeligere. Jeg havde fået snakket det igennem med Summer, og vi var blevet veninder igen, og det havde føltes som om, at vi aldrig havde været uvenner. Nu fik jeg at vide, at mig og Zayn nu havde lov til at date offentligt, og ikke engang det, at jeg havde ligget på knæ og tørret yoghurt op fra et gulv, kunne ødelægge det. I øvrigt ville Zayn nok heller ikke have noget i mod, hvis jeg lå på knæ for ham engang i mellem.Heller ikke det, at hans kære venner ikke var så vilde med det, kunne ødelægge det, for jeg vidste, at de nok også ville bløde op, når de ikke havde management at tænke på.

Livet var nu meget godt. 

-----------------------------------------------------------------------------

Uuuuha, nu kan de endelig være sammen i offentligheden, og livet er goooodt!

Der er kun to kapitler tilbage af den her movella, hvilket vil sige, at det her var det allersidste kapitel, jeg skrev. Det er lige gået op for mig, så nu bliver jeg helt depri )-:

Men hvad håber I, at den kommer til at slutte af med?

Husk gerne at smide et like :)

//Melina xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...