Simple - yet so complicated ✿ 1D (13+)

Mød Chanel McCourtney, den 18-årige pige, der har satset lykken i storbyen, nærmere betegnet som London. Hun er normal - hverken højrøvet, arrogant, stille, eller specielt genert. Alt i alt, så ligger hun på niveuet, der kaldes normalt. Denne titel ændres dog hurtigt, da hun en sen aften, kommer til at ramme en ikke helt ukendt person med sin bil. Hun rammer selveste Zayn Malik, som mistænker hende for at have gjort det med vilje. Mr. Malik ligger sag an mod Chanel, men uventede følelser kommer i klemme, og pludselig virker uheldet fjernt. Hvordan vil det gå Chanel?

351Likes
564Kommentarer
31991Visninger
AA

2. In which it all began.

Jeg havde taget bilen hen til Summer, da jeg simpelthen var helt sikker på, jeg ikke skulle drikke den her aften. Jeg havde lige ligget syg med feber, opkast og alt det sædvanlige influenzaagtige, så jeg havde ikke lyst til at bombardere min krop med vodka til højre og venstre. Så ville der i hvert fald gå kort tid, før jeg ville ligge i et hjørne og brække mig.

Summer havde til gengæld lovet mig, at hun nok skulle sørge for at drikke for os begge to, så længe jeg bare tog med hende i byen, så det havde jeg takket ja til, fordi jeg ikke rigtig følte, at jeg kunne baile hende. Vi havde haft aftalen i et rimeligt stykke tid, så jeg ville få dårlig samvittighed, hvis jeg droppede den.

Da jeg ankom til hendes hus, parkede jeg på bedste manér bilen tæt op af kantstenen og steg så ud med min håndtaske i hånden. Faktisk havde jeg altid min taskeved min side, og det var virkelig uden at vide hvorfor, men den var min baby. Jeg havde de sædvanlige ting, som jeg altid havde med mig; lipgloss, læbestift, en mascara, en miniparfume, min pung, mine nøgler og en æske med hårnåle og elastikker – just in case. Min mobil lå for det meste altid i min lommen på min læderjakke, hvor der i øvrigt var nitter på, hvis jeg lige skulle blære mig en lille smule.

Summer havde nærmest smækket døren op, før jeg overhovedet fik trykket på ringeklokken, og jeg trådte overvældet er skridt tilbage, så jeg var lige ved at vælte ned fra trappestenen, der var ved hendes dør. Hun grinede fjoget og trak mig ind i et kram.

”Hej smukke tøs,” sagde hun sødt, og hendes parfume nåede min næsebor. Det var en ufatteligt behagelig parfume, og jeg havde elsket den al den tid, jeg havde kendt den. Den var helt utrolig dejlig at dufte til; sød, bare uden det blev for meget, og så samtidig med en duft af blomster.

”Hej til dig også. Er du klar på en bytur?” jeg sendte hende et tandvisende smil, imens jeg tog mine sko af i entréen. Hun gik i forvejen ind mod hendes skab, som altså var gigantisk stort. Det var også derfor, jeg havde tænkt mig at låne en kjole eller noget flot tøj af hende, for der var masser af det!

”I den grad,” svarede hun, ”og jeg går ud fra, at du vil låne tøj?” hun vendte sig om mod mig med et spørgende blik, da jeg kom gående efter hende. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, for det var situationer som denne, der bare beviste, at hun kendte mig liiidt for godt.

”Ja, det vil jeg gerne. Det behøver ikke være noget specielt. Hvis du er i besiddelse af en højtaljet nederdel og en flot trøje, så er det helt fint, for kjole er ikke lige min stil i dag, hvis jeg skal være ærlig,” jeg skubbede hende nærmest væk fra hendes eget klædeskab og begyndte at kigge lidt i skabet.

”Hmm, jeg tror, jeg ved, hvad du skal have på. Jeg har nemlig en nederdel, hvor der er en smule glimmer på, men det er super, super flot! Og til den har jeg en vildt flot rød trekvartærmet trøje. Den er bodorød, hvis jeg skal være helt præcis, og så har den en guld kant langs udskæringen ved halsen. Og der skal helt klart en lang halskæde til, hvis du forstår, hvad jeg mener. Kan du ikke se det for dig?” hun studerede min krop nøje, før hun kiggede hen mod skabet – og så var det hendes tur til at skubbe mig væk, så hun kunne finde det frem.

Der gik omkring fem minutter, før hun havde fundet det imellem alt det andet af hendes tøj, men da hun så endelig fik fat i det, fik jeg det til gengæld også kylet i hovedet, så jeg gav et overrasket gisp fra mig. ”Her, prøv det lige. Hvis ikke jeg tager meget fejl, så kommer det til at se perfekt ud. Og så sammen med et par Jeffrey Cambell. Mums, jeg kan se det for mig! Det er lige før, at jeg ville blive lesbisk for dig!” hun smaskede underligt, da hun afsluttede sætningen.

”Det er nu så meget sagt, tror jeg nok lige.. Og Summer, jeg skal virkelig ikke have Jeffrey Cambell på – jeg har lyst til at være chill, afslappet og samtidig stilfuld og..” jeg fiskede lidt efter det sidste ord, men Summer fandt det hurtigt for mig. ”Sexet?” foreslog hun med et smil. Jeg overvejede det lidt, før jeg nikkede. ”Something like that,” sagde jeg så.

Jeg hev den trøje, som jeg havde haft på herhen over hovedet og tog i stedet fat i den bodorøde trøje, som jeg allerede havde lyst til at tage med mig hjem og gemme i mit skab, der var nogenlunde det halve af Summers skab. Jeg tog trøjen på, og derefter gik jeg videre til nederdelen. Da jeg havde det på, satte jeg trøjen ned i nederdelen, så den puffede en anelse. Den var en smule gennemsigtig, så min BH kunne tydes, men det gjorde mig ikke noget, når vi nu trods alt skulle i byen. 

 

Da jeg havde sat det hele nogenlunde ordenligt, gik jeg hen foran det gigantiske spejl, som hun også havde, og studerede mig selv. Det overraskede mig ikke, at Summer rent faktisk havde ret i, at det ville klæde mig, for – uden at lyde selvglad – det gjorde det. Mine ben så en del længere og tynde ud, og det var rart. Måske en smule blege, men det plejede ikke at være noget problem for mig.

”Det er faktisk flot. Og så hvis jeg tager mine converse på, som jeg havde på herhen? Du ved, ikke dem, der går op over anklen, men de andre?” jeg kiggede overvejende på hende, og jeg kunne se, at hun også overvejede mit forslag. ”Ja, det kan faktisk godt gå. Så mangler vi bare lige at finde en halskæde til dig, men du kan bare lige gå hen og kigge i mine smykker. Så tager jeg lige min nye kjole på, som du bare har at kunne lide!” jokede hun og blinkede.

Jeg smilede underligt til hende og bevægede mig så hen mod hendes lille bord, hvor der lå alverdens smykker, og de var virkelig, virkelig pæne de fleste af dem. Jeg lod mine fingre glide henover samtlige halskæder, indtil jeg faldt over en, der var lang, så den nok ville gå mig til under brysterne eller noget i den stil. Den var guld, hvilket ville matche godt til udskæringens kant, og så havde den en lille hammer som pynt. Det lød underligt, men den var utrolig flot.

”Ta-daaaaah!” Summers stemme gav mig et chok, fordi jeg et kort øjeblik havde haft en kærlighedsromance med halskæden, så det kun havde været mig og den, og jeg vendte mig overrasket om med den i hånden.

”Pyha, du forskrækk.. OH my GOD! Hvor ser du fantastisk ud!” jeg afbrød mig selv, fordi jeg fik kigget ordenligt på hendes kjole. Den var sort, halvkort og så enkel, som noget kunne være – men alligevel var den fantastisk. Den klædte hendes brune øjne, hendes hud, der havde en lidt mørk glød, og de brune krøller, som hun var så heldig at være i besiddelse af. Jeg var dybt misundelig på hendes udseende. Big time.

 

                                                                                      ***

 

Min bil var parkeret sikkert med min elskede pose, med mit elskede hverdagstøj i. Jeg var sikkert stablet på benene ved siden af Summer, der var lige så sikkert stablet – næsten. Det var en anelse sværere for hende, da hun havde valgt at hoppe i hendes stilletter, men hun klarede det bedre, end jeg nogensinde ville komme til.

I sikkerhed havde jeg også min, som sagt, elskede taske over skulderen hvor mine også nævnte, dyrebare ting lå i. Denne gang også med min iPhone, da der ikke var lommer i mit tøj, og jeg ikke havde nogen plan om at miste den, da jeg lige havde brugt det halve af mit liv på at spare op til den. Summer hev lidt fat i mig, da vi kom hen foran diskoteket, og jeg kunne ikke lade være med at sukke lidt.

Jeg burde være blevet hjemme, hvis min krop skulle få sin vilje, hvilket den faktisk burde, men jeg kunne jo ikke baile min elskede veninde, det ville være ondt. Det var jo ikke fordi, jeg stadig lå derhjemme, og knap nok kunne gå oprejst. Min mave kunne bare stadig godt mærke, at den havde det lidt underligt. Og min krop var unaturligt træt og mat, men nu hvor vi var ankommet, ville det være endnu mere ondt at skride hjem.

Musikken trak også lidt i mig, da der blev spillet Usher, og siden han var gud, gik der ikke lang tid, før jeg var kommet indenfor og var i gang med at få fat i en garderobe, så jeg kunne få lagt min jakke og taske. Pengene havde jeg gemt i min BH, selvom jeg ikke regnede med, at jeg ville komme til at købe noget. Det var altid godt at være forberedt, så man var sikker.

Der var en del mennesker indenfor, men ikke så mange, at det var ulideligt at være der, og varmen var heller ikke mere, end man kunne holde ud, så det var dejligt. Vi var begge enige om, at vi skulle op til baren, så vi tog hinanden i hånden og gik derop, hvor Summer bestilte en Tequila Sunrise og jeg en vand.

”Skål for byture!” Summer klingede sit glas mod mit, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af hende. ”Skål for, at du skal drikke, og jeg skal være kedelig med mit vand hele natten,” jeg blinkede til hende, før jeg tog en tår af mit vand. Det kom så meget bag på mig, at vandet var så skide koldt, at jeg begyndte at hoste helt vildt meget – men det lykkedes mig dog at holde det inde i munden.

”Usandsynligt charmerende. Jeg går lige på toilettet, okay? Bare vent her,” hun slængede sig elegant ned af stolen og efterlod mig alene med et koldt glas vand i hånden og en ligeså kold mund, fordi vandet havde været i den.

”Hva, er du en af de typer, der ikke drikker?” lød det pludselig foran mig, og jeg kiggede overrasket op på bartenderen, der havde sat albuerne støttende i bordet. Jeg smilede lidt og nikkede. ”Jo, normalt er jeg en af dem, der drikker mest, men jeg har lige været syg, og jeg har virkelig ikke lyst til at presse mig selv for meget, så jeg tager mig lige en slapper,” forklarede jeg venligt, og tog igen – denne gang mere roligt – en tår af vandet.

”Det lyder sku egentlig meget fornuftigt… Jeg er Sam,” han rakte høfligt hånden frem som hilsen, og jeg tog den hurtigt af ren refleks. Faktisk var jeg lidt i tvivl om, om det var den måde, han flirtede på, eller om han bare kedede sig og var venlig. Hvis han flirtede, ville jeg vel hurtigt finde ud af det, ville jeg ikke?  

”Chanel,” jeg smilede skævt til ham, inden han slap min hånd igen. Han nikkede anerkendende for sig selv, og det var oftest den reaktion, som jeg fik, når jeg fortalte mit navn. Nu var det selvfølgelig heller ikke alle, der hed det samme, som jeg gjorde, og det var også rimelig specielt, men det kunne godt blive lidt for meget i længden.

”Specielt, men smukt. Hvor gammel er du?” okay, han flirtede. Han lagde i hvert fald op til det, og hvis jeg skulle være ærlig, så var jeg ikke helt med på den idé. Sidst jeg havde haft noget rigtig seriøst med en fyr, var for to år siden, da jeg var sammen med min eks, og det gav sjovt nok god mening. Vi havde været sammen, siden jeg var 14, og så var han mig utro. Og det medførte så selvfølgelig i, at vi gik fra hinanden, men jeg havde stadig følelser for ham. Siden da havde der ikke været nogen fyr, der havde fanget min interesse, og jeg kunne ikke lade være med altid at have ham i tankerne, når jeg var sammen med en anden fyr. Det irriterede mig grænseløst, men det var desværre sådan, jeg havde det.

”Jeg er 18,”  jeg sendte ham endnu et varmt smil, før jeg blev reddet af Summer, der var tilbage fra sit toiletbesøg. Sam blev hængende over bordet i et par sekunder, men da det gik op for ham, at jeg var gået videre og havde overladt min opmærksomhed til Summer, gav han op og forsvandt hen til nogle andre.

”Nå tøs, jeg skal drikke igennem! Jeg håber, du bliver ved min side hele vejen, ellers er du ikke godkendt som en veninde. Som veninder skal man nemlig passe på hinanden eller gøre de dumme ting sammen med veninden, men siden du springer alkoholen over denne gang, så må du holde dig til den første regel. Deal?” hun smilede stort, før hun fik fat i en anden bartender – til mit held.

”Deal. Jeg er her for dig, hvis du ligger med hovedet nede i toilettet, og brækker dig. Højst sandsynligt vil jeg skubbe dig væk, så jeg selv kan brække mig, for du kender mig og mit forhold til bræk. Ad. Virkelig, virkelig meget ad, så du skal ikke brække dig. Det var det, der var pointen, ved denne underlige sætning,” jeg formåede at forvirre mig selv, fordi jeg midt i det hele, blev i tvivl om, hvordan jeg skulle formulere det, men det gik nok.

”Jeg forstod meningen, så tak. Det er venligt af dig,” hun grinede lidt, før hun tog en ordentlig tår af, hvad end hun havde bestilt, og så lavede hun en grimasse, der tydeligt viste, at det ikke var helt svage sager, hun havde fat i. Ikke fordi det kom bag på mig, for det var næsten også det eneste, jeg drak. De der småting var ikke rigtig min stil, og jeg blev alt for hurtig træt af dem. For resten havde jeg også drukket så mange af der Smirnoff-halløjer, at jeg ikke kunne drikke det mere uden at få kvalme.

Summer hældte genstand efter genstand ind i sig selv, og det var lige før, jeg selv fik lyst til at drikke. Så kom jeg i tanke om det fact, at jeg dermed ville ligge syg igen i morgen og oveni det, så havde jeg min bil med mig, og den kunne ikke rigtig blive stående her alene natten over. Hun var min baby, og hun skulle sikkert med hjem igen. Hun betød faktisk så meget for mig, at jeg havde navngivet hende; Lola. Min skat.

”Skat, er du sikker på, at du skal have mere? Jeg mener bare.. du har drukket rimelig meget, og du har vidst også været en del ude på dansegulvet med måske lidt over, hvad der er smart, af fyre?” spurgte jeg tøvende, da Summer kom slingrende hen mod mig, og jeg praktisk talt måtte gribe hende, da hun ikke rigtig kunne vurdere afstanden hen til stolen.

”Jeg har det fint, jeg tager med.. hvor fanden er… ham dér! Ham tager jeg hjem med. Altså.. jeg tager med ham hjem, så du kan bare smutte, hvis du ikke gider være her mere!” hun pegede hen på en fyr, der faktisk så nogenlunde anstændig ud. Jeg sukkede lidt, for jeg brød mig ikke rigtig om det, men på den anden side, var hun i princippet voksen, og hun gjorde ofte sådan. Så nikkede jeg.

”Okay så. Men pas på dig selv, og du ringer lige med det samme, hvis der sker noget. Og det er også, hvis du ved, jeg sover. Du må gerne vække mig, okay?” jeg kiggede ind i hendes slørede øjne med et strengt blik, og hun nikkede hurtigt. ”Selvfølgelig gør jeg det, det ved du da. Vi ses!” hun faldt nærmest over i mig, da hun ville give mig et kram, og jeg gengældte det kort, før jeg skubbede hende blidt væk. På vej ud kom jeg i tanke om, at jeg skulle have min jakke fra garderoben, så jeg skyndte mig derhen, og fik den udleveret.

Så tog jeg mig selv og min taske og forsvandt ud af døren. Det var en ekstremt kold nat, hvilket nok skyldtes, at det var november, men alligevel kom det virkelig bag på mig, at det var koldt. Sådan var det hver vinter, og jeg fattede ikke, hvorfor jeg ikke havde vænnet mig til det endnu.

Jeg fandt hurtigt vej frem til Lola, der holdt ligeså fint, som jeg parkede hende, og hun havde hverken skrammer eller andre småfejl, fordi hun havde stået her i et par timer. Men jeg forstod egentlig også godt, hvorfor folk ikke gjorde hende noget; det var hun for sød til. Man kunne ikke stå for hende, og det var også derfor, at jeg havde købt hende.

Lige så snart jeg satte mig ind bag rattet, skruede jeg max op for varmen, fordi jeg praktisk talt sad og rystede af kulde. Jeg kunne virkelig ikke vente med at komme hjem under min behageligt varme, tykke dyne, der med garanti også savnede mig i samme grad, som jeg savnede den. For ikke at snakke om, at jeg lige havde fået bestilt en ny seng, der akkurat var kommet hjem. Det var skønt.

Jeg satte nøglen i og fik startet bilen – med de lange lygter på, da der ikke var modkørende billister eller billister foran mig. Jeg havde i hvert fald ikke nogen særlig stor trang til at blænde folk gennem deres bakspejl, så de kørte galt og eventuel døde. Det var virkelig mørkt, og hvis der var noget, som jeg egentlig ikke brød mig, om så var det at køre i mørke. Og oveni det hele var der tåget, så det var lige før, at bare ikke kunne blive bedre, altså!

Irriterende nok kunne jeg ikke lade være med at tjekke mit hår ud i bakspejlet, selvom jeg fucking sad i en bil på vej hjem, og der nok ikke var et eneste ansigt, der skulle se mig før i morgen, eller hvornår jeg havde besluttet mig for at leve socialt igen. Mit hår sad stadig, som jeg havde ordnet det; krøllerne, der var frembragt af et krøllejern, var der stadig og mit pandehår var stadig sat op, så det ikke hang ned over det ene øje, som det normalt gjorde.

Det var lige til at dø over, at jeg skulle koncentrere mig om at køre bil, for af en eller anden grund havde jeg ikke særlig meget koncentration lige nu, og jeg var også træt. Alligevel valgte jeg at tænde for radioen, Voice, og skrue højere op end nødvendigt, da Rihannas sang ’Diamonds’ blev spillet. Det var virkelig en dejlig sang, og jeg vidste virkelig ikke hvorfor, for den var jo ikke ligesom noget.. ’specielt’ på den måde, men den havde en dejlig effekt på mig, og derfor hørte jeg den altid utroligt højt.

Jeg slukkede for det lange lys, da det snart var tid til, at jeg skulle dreje om hjørnet ved den relativt smalle asfaltvej, der gjorde, at jeg kom tættere på mit hjem.

Faktisk var jeg ikke helt klar over, hvad jeg lavede, men min opmærksomhed var i hvert fald ikke fuldt ud på vejen, da jeg drejede. For at være ærlig kiggede jeg mere ned på gulvet, fordi jeg havde tabt min mobil et sted. Min hånd søgte rundt, imens jeg besværet kiggede ud af ruden. Det viste sig så hurtigt, at det var en utrolig dum idé, for lige da jeg rettede mig op, blev jeg blændet af en sort bil, der kørte lige i mod mig.

Et gisp undslap mine læber, men det blev overdøvet af et højt dyt, der var rettet imod mig, og jeg hev panisk i rettet, for at få min bil på rette vej igen – men det var for sent. Jeg nåede kun at dreje den en smule, og jeg skreg højt og gennemtrængende, da jeg mærkede trykket, der var resultatet af, at jeg kørte direkte ind i siden, på den modsatte bil.

Bilen skred lidt, og jeg klamrede mig panisk til rattet, og jeg var sikker på, at det ville være mit livs ende. Det gik ikke rigtig op for mig, at jeg havde glemt at trække vejret, før bilen holdt stille, og mit hjerte ukontrollerede pumpede hurtigt i mit bryst. Og så ved jeg ærlig talt ikke rigtigt, hvad der skete, men det var som om, at jeg blev helt fjern. Jeg kunne nærmest mærke farven forlade mit ansigt, og jeg fik en underlig svimmelhed igennem mig. Lige efter dette gik det videre til mine øjne, og jeg skulle kæmpe for at holde dem åbne, indtil de til sidst overgav kampen, og jeg slapt faldt tilbage i sædet. Det var det eneste, jeg huskede, før alting langsomt blev mørkere, og mørkere, for til sidst at blive helt kulsort.

----------------------------------------------------------------------------------------

Dette var så første kapitel af historien! Hvad synes I? Og hvad synes I om Chanels personlighed? Er super glad for, at jeg fik lov til at starte denne historie, så håber I kunne lide det!

//Mirah xx                          

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...