Simple - yet so complicated ✿ 1D (13+)

Mød Chanel McCourtney, den 18-årige pige, der har satset lykken i storbyen, nærmere betegnet som London. Hun er normal - hverken højrøvet, arrogant, stille, eller specielt genert. Alt i alt, så ligger hun på niveuet, der kaldes normalt. Denne titel ændres dog hurtigt, da hun en sen aften, kommer til at ramme en ikke helt ukendt person med sin bil. Hun rammer selveste Zayn Malik, som mistænker hende for at have gjort det med vilje. Mr. Malik ligger sag an mod Chanel, men uventede følelser kommer i klemme, og pludselig virker uheldet fjernt. Hvordan vil det gå Chanel?

351Likes
564Kommentarer
32593Visninger
AA

11. In which he is kind to her

Jeg havde lyst til at vrisse højt af den person, der ringede på min dør så tidligt om morgenen. Okay, faktisk var det ikke derfor, men det var også fordi, jeg havde det værre end dårligt, og jeg havde lyst til at ligge på en sofa med en spand ved siden af den, hvis nu uheldet skulle komme over mig.

Med et underligt, lidende støn rejste jeg mig fra sofaen og følte nærmest, hvordan hele min verden snurrede rundt for mig, før jeg igen kom helt til mig selv. Jeg var simpelthen så sur og irriteret og dårlig, da jeg kom hen til døren og smækkede den op, for blot at se en person, som jeg ikke orkede at se lige nu.

”Hvorfor fuck i helvede er det lige, at du dukker op her klokken ni om morgenen?” vrissede jeg surt af ham, og han kiggede overrasket på mig, da jeg sagde det. Da han ikke sagde noget, smækkede jeg døren i, selvom det ikke var helt fair overfor ham. Men jeg havde det dårligt, så jeg var undskyldt.

Han ringede igen på døren, og jeg rev den op. ”Jeg gider IKKE have sex med dig!” råbte jeg højt og lukkede den i igen, og da det ringede igen, var jeg ved at dø. Jeg åbnede døren og skulle til at lukke den i endnu engang, men Zayn satte foden i døren, så jeg ikke kunne lukke den, og jeg havde altså ikke lyst til at mase hans fod.

”Lyt nu på mig,” brokkede han sig, og efter lidt overvejelse åbnede jeg døren for ham. Det havde dels også noget at gøre med, at jeg kunne se flere mennesker, der stod med mobiler, og det var faktisk ret synd for ham, at jeg afviste ham i offentligheden på den måde. Men folk ville så vide, hvor jeg boede.. Og på den anden side vidste de det måske allerede.

Zayn gik ind og kiggede sig lidt omkring, som om han aldrig havde været her før, hvilket slet ikke var tilfældet. Jeg kunne stadig godt huske sidste gang, han var her, hehe. JA, den må gerne misforstås, for det var også noget forkert, der var foregået, som I måske husker.

”Hvad er der?” spurgte jeg, og hvis ikke det var fordi, at jeg havde det ekstremt dårligt, ville jeg have lagt mine arme over kors og kigget på ham med et strengt blik, men det endte med, at jeg nærmest spurtede hen til sofaen, der lå og skreg mit navn. Zayn hævede et øjenbryn, da han kom ind i stuen og kiggede først på mig, så på spanden og så tilbage på mig.

”Er du dårlig?” han satte sig ned ved siden af mig, hvilket resulterede i, at jeg smækkede benene ovenpå ham, fordi han havde rykket dem før. Han skulle da i hvert fald ikke bestemme, om jeg skulle fylde hele sofaen eller ej.

”Nej, fister. Jeg er typen, der altid er ligbleg, altid er så sur og helt klart altid ligger på sofaen med en spand placeret ved siden af mig,” sagde jeg ironisk, og jeg kunne igen fornemme, hvordan han blev overrasket over mine hårde ord. Det var heller ikke meningen, at jeg skulle være så unfair overfor ham, for sådan plejede jeg ikke at være.

”Undskyld, undskyld, Chanel. Jeg tænkte bare, at jeg ville komme og.. være underholdning,” sagde han og virkede overraskende usikker på dig selv. Det var ellers ikke noget, som han plejede at være, og jeg blev helt forvirret over det. ”Zayn, siden hvornår er det, at du er begyndt at kunne udholde synet af mig?” spurgte jeg så og ignorerede den kvalme, der steg op i mig.

Han kiggede på mig og blinkede en enkelt gang med hans mørke vipper, før han igen kiggede ned og bed sig lidt i læben, fordi han ikke vidste, hvad han skulle sige. Jeg kiggede afventende på ham, imens jeg diskret rykkede mig lidt længere ud på kanten af sofaen, fordi jeg var bange for, at det pludselig gik galt.

”Fordi det måske gik lidt op for mig, at jeg ikke kunne være sikker på, at du gjorde det med vilje,” sagde han så med et stift blik, og jeg kiggede nærmest måbende på ham. ”Men det betyder jo ikke, at du behøver at bruge din dyrbare tid på mig?” jeg kunne ikke lade være med lyde lidt spids, fordi jeg altid havde set ham, som den egoistiske person, han havde givet udtryk for, at han var.

”Jeg er sådan lidt.. tiltrukket af dig, måske,” indrømmede han, og jeg kunne ikke gøre andet end at stirre dumt på ham, fordi det lød så urealistisk. Faktisk vidste jeg det jo egentlig godt, for vi havde trods alt været sammen to gange på relativt kort tid, men det var underligt at høre ham sige det.

”Me-” mere nåede jeg ikke at sige, før jeg pludselig kunne mærke, at jeg fik meget travlt med at trille mig selv ned på gulvet og hænge hovedet ind over spanden, der heldigvis stod der. Min mave gik nærmest i krampe, da den kastede alt op, som jeg havde indtaget for nyligt, og til mit held kunne jeg mærke to hænder tage mit hår og holde det væk, hvilket jeg var glad for. Jeg var ikke nået så langt, at jeg havde sit mit hår op i en hestehale, selvom jeg nok burde have gjort det.

Jeg kunne mærke tårerne, der kom krybende, imens jeg stadig var i gang, og da jeg fik rettet mig op, tørrede jeg mig hurtigt under øjnene. Det var helt vildt, så meget jeg hadede at kaste op – da jeg var mindre, havde jeg været rædselsslagen, når jeg fik kvalme.

”Er du okay? Prøv at kom med,” Zayn løftede mig op ved at tage hans arme under mine, så han kunne rejse mig op uden for meget besvær. Irriteret tørrede jeg lidt sved væk fra panden, so var kommet. Kender I ikke det, når man er syg, og man så bare sveder underligt meget?

Zayn hjalp mig ud på badeværelset, selvom jeg godt kunne gå selv, og da jeg stå stod der, gjorde han tegn til, at han skulle blive stående, imens han hurtigt gik. Kort efter kom han tilbage med et glas vand, som han rakte mig og praktisk talt lagde mine hænder om.

”Drik lidt, så du får skyllet din mund,” sagde han, og jeg gjorde, som han sagde og gurglede vandet inde i munden, så smagen af bræk kom en lille smule væk, men jeg havde det stadig af helvedes til. Da jeg havde fået skyllet munden, skulle jeg lige til at vende mig om og gå igen, men da jeg så fik vendt mig om, fik jeg stukket en tandbørste i hånden af Zayn, der kiggede på mig med et bestemt blik. Jeg havde det som om, at han var min far heller noget i den stil.

Jeg tog med et suk tandbørsten op til munden, så jeg kunne børste mine tænder, og hele tiden fangede jeg Zayns blik i spejlet. Jeg kunne ikke finde ud af, om det irriterede mig, eller om det ikke gjorde, men jeg sagde i hvert fald ikke noget, fordi jeg mest af alt havde lyst til at sove. Faktisk burde jeg sige til ham, at han blev nødt til at gå.

”Godt så. Jeg tror, at du skal sove,” sagde han så og sendte mig et opmuntrende smil, og jeg kunne ikke gengælde det. Dels fordi jeg ikke lige var i den bedste tilstand til at smile i, men også fordi jeg undrede mig over hans væremåde. Vi fik ikke engang snakket færdigt omkring, hvorfor han havde ændret sig på den måde lige pludselig.

”Jeg kan godt selv gå i seng,” sagde jeg mumlende, selvom jeg blev nødt til at støtte mig til døren, fordi jeg var så svimmel, da jeg begyndte at gå. Zayn hævede et øjenbryn og kunne ikke lade være med at grine lidt.

”Det kan jeg se. Kom nu bare,” han lagde en arm om mig, og jeg gabte højt ind mod hans skulder, imens vi gik ind på værelset. Det skræmte mig faktisk nærmest, hvor meget han kunne finde rundt, og at han overhovedet vidste, hvor i alverden mit værelse var. Han havde måske taget sig god tid til at nærstudere det hele sidst, huh?

”Du burde virkelig gå, så vi kan snakke videre en anden dag,” sukkede jeg, inden han hjalp mig med at ligge mig i sengen. Havde det været en hver anden, ville jeg nok have ment, at det var virkelig sødt, men jeg fandt det kun underligt. Jeg kunne ligesom godt selv ligge mig ned i seng, hvis det skulle være det, men han ville absolut hjælpe mig.

Jeg fik puttet mig ned i dynen og lukkede nærmest øjnene i med det samme, selvom jeg mærkede Zayn, der lagde sig ovenpå dynen ved siden af mig. Det var sødt, men det kunne jeg ikke fokusere på det. Jeg følte bare, at det var noget af det underligste, der nogensinde var sket, altså.

”Du ryster stadig. Kom,” sagde han, og før jeg kunne nå at opfatte noget eller komme på et svar, blev jeg hevet tæt op af noget varmt, som jeg kun kunne genkende som hans krop. Jeg vidste sku ikke lige, hvor meget varme han ellers havde, og hvad der ellers ville være formet som et menneske.

Jeg orkede ikke at protestere, da han lagde armene om mig for at give mig varme, og det endte med, at jeg bare lagde mig ind til ham uden at sige mere. Der var ikke mere at sige lige nu, for jeg var træt, og jeg skulle samle mig kræfter til at lave et spørgeskema omkring det her, når jeg vågnede igen.

 

Zayns synsvinkel:

Jeg havde ingen anelse om, hvad fanden jeg lavede, og jeg var ikke sikker på, at jeg gad vide det. Jeg kunne heller ikke svare på, hvorfor jeg var taget herhen, men det var noget, som min hjerne var blevet enig med sig selv om, selvom den egentlig slet ikke burde det. Den burde slet ikke tænke de tanker.

Mine øjne faldt ned på Chanel, der lå og sov tungt op af mig med hovedet hvilende på mit bryst og hånden ved siden af, og jeg kunne ikke lade være med at få en lidt underlig følelse, og lige meget hvad, den betød, så var det helt sikkert ikke en, jeg skulle have – og jeg var også nervøs for, om management ville begynde at sige noget til det, hvis de fandt ud af det.

Jeg havde faktisk fået helt ondt af hende, da hun kastede op, for jeg kunne let se, hvor forfærdeligt hun havde det. Hun var helt bleg og så bare virkelig død ud, og det var jeg slet ikke vant til. Hun havde altid udseendet helt i top, men i dag var hun bare dårlig og træt, og det var også derfor, at jeg havde fået den her trang til at passe på hende, som jeg så gjorde nu.

Selvom jeg ikke havde nogen dyne over mig, og jeg faktisk stadig havde min jakke på, kunne jeg ikke lade være med at lade mit hoved hvile mod sengekanten, og kort efter lukkede jeg øjnene i håb om, at jeg kunne slappe lidt mere af. Jeg skulle ikke sove, jeg skulle bare slappe af.

 

***

 

Summers synsvinkel:

Jeg havde nøglerne til Chanels hus, og det var lige præcis der, hvor jeg var på vej hen. Hun havde brokket sig over, at hun var syg, og jeg vidste, hvor meget hun elskede pizza, når hun var syg, så det havde jeg taget med på vejen. Det var isnende koldt, og jeg kunne simpelthen ikke vente til, at jeg var hos hende, og det var også derfor, at jeg blev så overlykkelig, da jeg så hendes hus.

Mine fingre fandt hurtigt mit nøglebundt frem, imens jeg gik det sidste stykke hen til huset, og da jeg kom derind, var jeg hurtig til at stikke nøglen i hullet og dreje den om, så jeg kunne komme ind. Lige da jeg kom ind, var der en.. duft, som jeg ikke kunne kategorisere, og jeg droppede hurtigt at finde ud af, hvor den kom fra.

Nøglerne blev lagt på bordet, og jeg hang mit overtøj op på knagen og stillede pænt mine sko ind til siden, før jeg fortsatte ind i stuen, hvor tv’et kørte, og der stod en spand ved siden af. Det gjorde mig næsten helt ked af det, at hun havde det dårligt, for det var ikke særlig tit, at hun var syg på den måde, hvor hun havde brug for at stille en spand frem. Så var det kun, når hun havde tømmermænd, men der havde hun jo også selv valgt det, kunne man jo sige.

”Hej skat!” råbte jeg igennem huset, selvom jeg var rimelig sikker på, at hun lå og sov. Jeg forventede heller ikke noget svar, jeg ville bare gøre hende opmærksom på, at jeg var her, hvis nu hun var vågen. Da jeg havde slukket for tv’et, satte jeg pizzaen på køkkenbordet ude i køkkenet, før jeg så begyndte at bevæge mig mod værelset, hvor hun var.

Jeg drejede om hjørnet og blev helt forbavset, da hun ikke havde døren lukket, for det var noget, som hun altid gjorde og altid havde gjort. Jeg skubbede tanken fra mig og trådte et skridt ind på værelset, før mit blik landede på sengen – så vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle reagere. Hun lå der. Sammen med Zayn. Og nej, det var ikke princippet, at hun lå sammen med en fyr, men det var ham. Det var Zayn, der næsten havde fået smidt hende i fængsel, hvis ikke det var fordi, at han frafaldt til sidst. Og jeg hadede ham allerede som pesten, selvom jeg ikke kendte ham den mindste smule.

Det værste var, at det langsomt gik op for mig, at hun lå og puttede sig ind til ham, hans overkrop, og han lå beskyttende med armene omkring hende. Var der et eller andet i mellem dem, som jeg var gået fuldstændig glip af, eller havde jeg ikke lyttet efter, da hun fortalte mig det? Jeg var virkelig forvirret, og det var også derfor, at jeg med vilje gik hen og trak gardinerne til side, så der blev helt lyst.

”Hvad laver du Z- Summer?” Chanel kiggede forskrækket op på mig, før hun drejede sig og kiggede på Zayn, der stadig sov, men han ville uden tvivl vågne inden længe. ”Ja, det er mig. Jeg er kommet med pizza til dig, men du har vidst besøg, kan jeg se. Og der er vidst noget, du ikke har fortalt mig?” jeg hævede et øjenbryn og lagde armene over kors, og hun hav et lidende støn fra sig.

”Åh gud, ikke nu, Summer,” sagde hun, og jeg kunne nærmest se på hende, at hun havde kvalme, men jeg var irriteret. Jeg følte faktisk, at der var noget, som hun ikke fortalte mig, og vi fortalte jo ellers hinanden alt. Chanel rullede om på siden, så hun fik ramt Zayn i maven, der nærmest vågnede op med et sæt, da han så mig. Og så så han bare forvirret ud.

”Chanel, jeg venter i stuen,” sagde jeg så, og med de ord gik jeg så derind. Jeg var trods alt venlig nok til at lade dem vågne op alene og lige snakke sammen, selvom jeg var virkelig forvirret over, hvad alt det her var omkring.

Jeg havde akkurat nået at sætte mig ind i stuen, da jeg pludselig nærmest kunne mærke, at Chanel løb forbi mig og ud på badeværelset, og der gik ikke mere end to sekunder, før Zayn kom efter i et underligt småløbende tempo. Med et suk rejste jeg mig og gik efter dem, fordi jeg gerne ville hjælpe Chanel. Det var min opgave, det var virkelig ikke Zayns, for han var et svin.

Da jeg kom ud på badeværelset, sad Zayn på hug ved siden af Chanel, der havde hovedet ind over toilettet, og da hun rettede sig op, var det ikke mig, men Zayn hun kiggede på med tåre i øjnene. Irriteret gik jeg hen mod dem og ville tage Zayns plads ved at skubbe til Zayn, så han røg væk.

”Hvad fanden laver du, Summer?” vrissede Zayn af mig, og jeg blev helt forbavset over, at han kendte mit navn. Så måtte de altså have snakket om et eller andet derinde, da jeg gik, før de havnede herude. ”Jeg prøver at hjælpe min veninde,” jeg skubbede til ham igen, men pludselig vendte Chanel sig om med et surt blik.

”Gider du lade være med det der? Hvorfor fanden opfører du dig på den måde?” vrissede hun og greb fat i Zayn, så han ikke mistede balancen. Jeg kiggede måbende på hende – måbende fordi, at hun sårede og overraskede mig virkelig meget. Jeg følte mig skubbet til side for ham, og selvom det lød overdrevet, så følte jeg virkelig, at hun valgte ham frem for mig, når hun snakkede sådan til mig og hev ham tilbage til sig. Uden et ord kiggede jeg lidt på hende, før jeg vendte mig om og stormede ud af badeværelset. Hurtigt fik jeg mine sko og jakke på, før jeg forsvandt ud af døren.

 

Chanels synsvinkel:

Jeg kiggede med et suk efter Summer, og det gav et sæt i mig, da hoveddøren smækkede i med et brag. Zayn sad ved siden af mig og kiggede samme vej med store øjne, fordi hun havde behandlet ham sådan. Jeg var ærlig talt mega sur over, at hun behandlede ham på den måde, når hun slet ikke kendte ham.

Jeg havde stadig ikke vænnet mig til, at fyren ved siden af mig pludselig var så sød overfor mig og blev her, når jeg var syg, men at hun behandlede ham på den måde uden videre var bare ikke okay. Det gjorde mig virkelig, virkelig sur, og det gav hende nærmest svar på det spørgsmål, hun selv havde stillet; hvorfor jeg ikke havde fortalt hende noget om alt det her. Det var fordi, at jeg vidste, hvordan hun ville reagere, og det gav mig ikke lyst til at fortælle hende det. Jeg havde ikke lyst til at snakke med hende om det, og det skræmte mig, for jeg havde altid lyst til at snakke med hende.

”Det må du undskylde,” sagde jeg lavt til ham, men han fejede mig af med en håndbevægelse, før han rakte mig det glas vand, som jeg også havde drukket af tidligere, og jeg havde det helt som om, at det var deja-vu.

”Har du en elastisk?” spurgte han pludselig, og jeg kiggede på ham med et undrende blik, før jeg rakte mit håndled frem mod ham, så han kunne hive eleastikken af. Og så uden videre, satte han mit hår op i en hestehale for mig, imens jeg selv tog fat i min tandbørste, så jeg kunne børste mine tænder endnu engang.

”Der er pizza derude..” mumlede jeg drømmende, da jeg havde børstet mine tænder, og Zayn kiggede lidt på mig, før han gik i forvejen ud i køkkenet. Jeg skyllede min mund en ekstra gang, før jeg gik ud til Zayn, og jeg kunne ikke lade være med at blive helt glad, da jeg så, hvordan han havde stillet pizzabakken klar, så vi kunne sidde på hver vores side af bordet og spise.

”Hvad end der har fået dig til at vise den side af dig, som folk åbenbart holder af, har måske været en meget god ting. Jeg kan rent faktisk holde ud at kigge på dig nu,” selvom jeg var syg, kunne jeg ikke lade være med at blinke til ham, før jeg forsigtigt nippede til pizzaen i frygt for, at det hele ville komme op igen kort efter.

”Jo tak skal du have. Jeg har faktisk haft det hyggeligt med at passe dig,” indrømmede han, og for ikke at se for overrasket ud, smilede jeg til ham. ”Jeg skal stadig have en begrundelse,” sagde jeg alvorligt, og han grinede. ”Bare kom an en dag, når du er rask,” sagde han og proppede det sidste af hans pizzastykke ind i munden.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Okay nu skal I bare være glade, for jeg har skrottet mine lektier helt indtil nu, hvor jeg lave dem, bare så jeg kunne give jer det her kapitel! Kald mig gud. Ej, det var bare en joke - hvad synes I? Det er et lidt roligt kapitel, men alligevel er der ligesom en ændring, tæhæ.

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...