Simple - yet so complicated ✿ 1D (13+)

Mød Chanel McCourtney, den 18-årige pige, der har satset lykken i storbyen, nærmere betegnet som London. Hun er normal - hverken højrøvet, arrogant, stille, eller specielt genert. Alt i alt, så ligger hun på niveuet, der kaldes normalt. Denne titel ændres dog hurtigt, da hun en sen aften, kommer til at ramme en ikke helt ukendt person med sin bil. Hun rammer selveste Zayn Malik, som mistænker hende for at have gjort det med vilje. Mr. Malik ligger sag an mod Chanel, men uventede følelser kommer i klemme, og pludselig virker uheldet fjernt. Hvordan vil det gå Chanel?

351Likes
564Kommentarer
31988Visninger
AA

14. In which Chanel realize something

Chanels synsvinkel:

Jeg lå og nussede Zayns arm på en måde, der vidst beroligede ham utrolig meget, for han vågnede i hvert fald ikke. Min højre pegefinger bevægede mig rundt over hans tatoveringer, som jeg faktisk fandt utroligt tiltrækkende uden selv at vide det – nu gjorde jeg så, men før gjorde jeg ikke.

I går, da Zayn pludselig kom bragende ind, havde jeg nær fået et hjertestop, og det var lige før, at jeg var ved at skrige, fordi han gav mig sådan et stort chok. For at være ærlig var jeg næsten sikker på, at det var en eller anden indbrudstyv, før Zayn kom til syne. Han havde set så sur og frustreret ud, at jeg hurtigt havde forstået, at jeg ikke skulle spørge ind til noget, men i stedet for bare gå med på hans idé om sex.

Da vi så var færdige med det, så havde Zayn åbenbart besluttet sig for, at han skulle sove her, for da klokken rundede tolv, slukkede han for tv’et og spurgte, om jeg ikke ville med ind i seng. Der følte jeg lidt, at det var ham, der boede her, men det var faktisk hyggeligt at sove med ham.

Vi havde slet ikke lavet noget, da vi gik i seng, det havde bare været ren.. hygge? På en måde havde jeg faktisk slet ikke regnet med det, for jeg havde ikke prøvet andet med Zayn, men det var i hvert fald endt med, at vi lå totalt flettet ind i hinanden, da vi faldt i søvn.

Jeg kiggede på ham og kunne ikke lade være med at smågrine lidt for mig selv, fordi han så så sød ud. Indtil videre havde jeg stort set kun set ham, når han var ham – opsat hår, hård facade og så videre, men nu var det noget helt andet. Han så helt lille og ubekymret ud; hans mund var let åben, og hans hår pjuskede, fordi han havde sovet.

Efter lidt tid stoppede jeg med at følge hans tatoveringers mønstre og valgte i stedet at rykke mig lidt fra Zayns varme krop, så jeg kunne komme ud i køkkenet – jeg var sulten.

”Chanel?” en hånd greb om mit håndled og hev mig tilbage, så jeg overrasket kiggede på Zayn. Han kiggede søvnigt på mig, imens hans hånd holdt om håndledet, og jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt. ”Jeg troede, at du sov,” mumlede jeg så, og han trak på skuldrene, før han lagde en hånd på min hofte og hev mig ind til ham.

Jeg sukkede med et grin og lod ham gøre det. Faktisk var det næsten som om, at det var ham, der var pigen lige nu, for man hører jo altid om pigen, der ligger hovedet på fyrens bryst og alt det? Ja, det var omvendt lige nu. Han opførte sig som et lille barn, da han lagde hovedet på min skulder og en varm hånd over min mave.

”Du opfører dig som et barn,” grinede jeg, og han besvarede mig med en underlig gryntende-mumlende lyd, så jeg ikke forstod, hvad han sagde. Jeg grinede igen og lod min finger glide langs hans kæbelinje, før han greb fat i den og placerede et kys lige på spidsen af den. Det fik mig til at rødme på en eller anden sjov måde.

”Jeg er et barn. Jeg har stadig lov til at opføre mig som en teenager, så længe jeg er 19,” mumlede han så ind mod min bare hud, og jeg nikkede lidt, imens min venstre hånd nussede hans ryg, hvor der ikke var nogen t-shirt i mellem.

”Mhmm, det har du ret i,” sagde jeg så, og Zayn nikkede alvorligt af det, så jeg fnes lidt. Det var nærmest helt utroligt, så meget han kunne få mig til at fnise, når det ellers ikke var noget, jeg var overdrevet stor fan af, men det kunne han altså åbenbart, og han burde være stolt.

Vi lå lidt i stilhed sådan, indtil Zayn vendte sig i sengen, så han lå på ryggen og i stedet kiggede op i loftet. Jeg lagde mig på siden, så jeg kunne studere hans ansigt – den markerede kæbe, de flotte vipper, der tydeligt kunne ses fra siden af. Alt i alt hans flotte ansigt, for det var virkelig flot.

Dog undrede det mig lidt, at Zayn så så fucking frustreret ud, for hans blik var helt forvildet og opgivende. Med rynket pande lagde jeg en hånd på hans bryst.

”Zayn?” mumlede jeg lavt, og han kiggede langsomt hen på mig, imens han nikkede lidt. ”Hvad er der galt?” spurgte jeg så, og straks flakkede hans blik lidt væk fra mig. Var det mig, der havde gjort ham frustreret? Hvad havde jeg gjort? Jeg havde da bare haft sex med ham og behandlet ham ordenligt, havde jeg ikke?

”Det er lige meget,” mumlede han, men jeg rystede bestemt på hovedet, fordi jeg ikke syntes, at det var lige meget. Han kunne sagtens fortælle mig, hvad der var galt.

”Er du sikker?” spurgte han så og så faktisk overraskende urolig ud. Jeg lod mine fingerspidser køre rundt på hans bryst, imens jeg nikkede, så han fortsatte: ”Det er bare management. Du ved, dem der har en indflydelse på, hvad vi må, og hvad vi ikke må? De er pisse sure over, at jeg ses med dig, selvom jeg mener, at det er noget, som jeg selv må bestemme, men de mener, at vi mister fans pga. det. Og jeg har lidt den der holdning med, at hvis de er vores rigtige fans, så er de ligeglade med, hvem vi dater, fordi de støtter os..” begyndte han, og jeg kiggede forvirret på ham.

”Dater…?” sagde jeg så, og han bed sig lidt i læben, før han genert kiggede op på mig. Aldrig havde jeg set ham se sådan ud, men det var sødt.

”Jeg tror.. måske.. ehm..” begyndte han, og jeg kiggede opmuntrende på ham. Efter lidt tid sendte han mig et opgivende blik, før han åbnede munden. ”Måske er jeg blevet lidt for.. glad for dig. Du ved, lidt småforelsket, selvom du egentlig er min fjende,” han grinede ironisk og usikkert, imens jeg kunne mærke, hvordan farven steg op i mine kinder.

”Skændtes du med dem?” spurgte jeg forsigtigt, og han nikkede langsomt. ”Det.. kan man vidst roligt kalde det. Det var derfor, jeg tog herhen. Jeg kom lige derfra, og jeg var bare så frustreret over, at de sagde, at jeg ikke måtte ses med dig. Mark, som han hedder, ham jeg snakkede med, mente, at det da godt kunne være, at jeg var forelsket i dig, men derfor kunne jeg ikke ses med dig. Det blev jeg godt nok sur over,” indrømmede han, og jeg var helt mundlam. Et var, at Zayn var vild med mig – ja, det var da svært nok at kapere. Men at han også havde skændtes med en af personerne fra hans management, det var noget helt andet.

”Vil du ikke nok sige noget?” bad Zayn og tog fat i min hånd, så et stød nærmest gik igennem mig. Var jeg forelsket i Zayn? Det var jeg da ikke, var jeg? Eller?

”Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg tror lige, jeg skal tænke over det, som du har sagt,” indrømmede jeg, men jeg valgte at trille lidt hen mod ham, så vi kunne ligge endnu tættere, end vi gjorde i forvejen. Hans arme lagde sig stramt om mig, og imens jeg hvilede hovedet på hans bryst, hvilede han sin hage på mit hoved. Det var hyggeligt at ligge sådan her, og jeg kunne godt mærke, den underlige – men dejlige – følelse, der pulserede rundt i min krop.

”Måske.. tror jeg også, at jeg kan.. Lide dig. Mere end hvad godt er,” sagde jeg så, og jeg kunne slå mig selv i hovedet for, at det lød så dumt, men det var der ikke noget at gøre ved. Zayn spændte kort i hele hans krop, før han placerede et kys i mit hår. Jeg havde lyst til at sukke frustreret, fordi jeg var så meget i tvivl. Jeg kunne let blive enig med mig selv om, at jeg følte et eller andet for Zayn, men alligevel var jeg i tvivl. Eller skjulte jeg det bare for mig selv, det var også en mulighed.

”Hvad har du tænkt dig at gøre med management?” spurgte jeg efter lidt stilhed, og Zayn spændte igen i kroppen, før jeg kunne mærke, at han trak på skuldrene. ”Jeg er lidt ligeglad med dem. Men jeg bliver nødt til at snakke med de andre drenge, for det kan gå udover dem, og det kan jeg altså ikke byde dem,” sagde han så, og jeg nikkede forstående.

Her havde Zayn så svaret på, hvorfor det var dumt af ham at ligge sag an mod mig, men det måtte han selv bøde for nu. Jeg var stadig røvirriteret over, at han havde gjort det, selvom det betød meget, at han ikke havde ladet mig komme i fængsel, da jeg gav op. Allerede der burde jeg have set et eller andet komme.

”Fuck dig for at ligge sag an mod mig,” sagde jeg så, og han kiggede på mig, før han sendte et kort nik af sted i min retning.

”Ja, men hvordan ville vi ellers have mødt hinanden? Vi ville have kørt ind i hinanden – du ville komme til at køre ind i mig –, så ville vi sige undskyld, og så ville vi køre hver vores vej. Så ville vi altså ikke have lært hinanden at kende."

”Det var bare fordi, du syntes, at jeg var så sexet, da du så mig, at du panisk fandt en metode, så du ville se mig igen,” sagde jeg med en forførende stemme og kyssede ham på hans brystkasse, som hævede og sænkede sig i en rolig takt. Han grinede hæst af mig, før han nikkede. ”Ja, det må have noget at gøre med det,” sagde han så, og jeg smilede tilfredst.

”Jeg vil gerne have morgenmad,” annoncerede jeg, før jeg trillede ud af sengen og nærmest røg ned på gulvet, hvis ikke det var fordi, jeg nåede at redde mig selv. Zayn grinede af mig, før han også selv slog dynen til side og rettede sig op. Ubevidst lod jeg mit blik skimme over hans krop, indtil han knipsede foran mig.

”Kan du godt lide, hvad du ser, eller hvordan skal jeg tolke det der?” grinede han, og jeg kunne nærmest mærke, hvordan mine kinder blussede op – flovt. ”Ja, det kan jeg da måske meget godt. Man ved aldrig, om det var et skeptisk blik, jeg gav dig, vel Mr. Malik?” jeg elskede at bruge det navn, fordi det var det, som han var gået under, under retssagen.

”Lad være med at kalde mig det, det lyder alt for fornemt,” sagde han hurtigt, men jeg rystede på hovedet, imens jeg hev nogle lyserøde natbukser på. ”Nej, det lyder sexet,” fastslog jeg så, og det lignede vidste ikke, at han havde noget i mod den holdning. Så var det måske slet ikke så slemt at blive kaldt Mr. Malik af mig.

Han rystede på hovedet af mig med et grin, før han hev sin t-shirt over hovedet og derefter de bukser, som han havde haft på i går, da han kom. Egentlig fik jeg det helt dårligt over, at jeg ikke kunne byde ham nogle afslapningsbukser, men nu var det ikke just fordi, jeg lå inde med bukser til fyre. Jeg kunne selvfølgelig altid give ham et tæppe, som han kunne tage rundt om livet, så han slap for at have de stramme bukser på, men jeg var sikker på, at han ikke gad føle sig som en pige.

Jeg skubbede tankerne væk fra mig og begav mig ud i køkkenet, så jeg kunne få noget at spise. Zayns fodtrin lød beroligende bag mig, selvom det lød som noget fra en gyserfilm, når jeg beskrev det.

”Hvad vil du have til morgenmad?” spurgte jeg, imens jeg åbnede køleskabet op. Zayn kom op på siden af mig og kiggede ind i køleskabet, før han hev pålægschokoladen ud og derefter noget smør. Imens han satte de to ting hen på bordet, hev jeg kakaoen og juicen ud og gik derefter hen for at hente en pakke brød. Det var altid godt med usund morgenmad.

 

***

 

Louis synsvinkel:

”Jeg fatter ikke hvad fanden, der er galt med ham. Han vil åbenbart meget gerne ødelægge vores ry,” vrissede jeg, imens Liam, Niall og Harry opmærksomt sad og lyttede. De så alle sammen rimelig forvirret ud, og det var let at se, at de havde delte meninger om det, ligesom jeg selv havde. Jeg havde skide ondt af Zayn, hvis han var faldet for Chanel, men jeg ville hellere have, at han droppede hende, end det ødelagde vores ry.

”Jeg har altså virkelig, virkelig ondt af Zayn, og jeg synes ærligtalt, at Mark er for meget,” kom det så fra Harry, og de andre stemte hurtigt i. ”Ja, det synes jeg da virkelig også! Men måske skulle han have tænkt på, at der var chancer for, at han ville blive vild med hende, før han lagde sag an mod hende,” sagde jeg og gik frem og tilbage i rummet.

”Ja, ja, men hvad vil du have, at han skal gøre med hans følelser?” kom det stille fra Niall, og jeg kiggede kort på ham.

”Droppe dem, vel?” jeg trak på skuldrene og fortsatte: ”vil I måske gerne gå virkelig meget ned i popularitet, fordi han skal fjolle rundt med en tøs, som han garanteret dropper?” vrissede jeg irriteret, og så var det Liam til at rejse sig og kiggede advarende hen på mig.

”Louis, nu er du altså for meget. Slap lidt af. Zayn kommer herhen lige om lidt, han skulle vidst.. Ehm, han kommer her hen om lidt, og så snakker vi om det,” sagde han så, og jeg rynkede på panden, da han pludselig ændrede hans sætning. Liam kiggede hurtigt ned.

”Hvad skulle Zayn? Hvor har han været?” jeg hævede et øjenbryn og kiggede på dem alle sammen, men de kiggede ned – det afslørede, at de alle vidste det, undtagen mig. Jeg slog afventende ud med armene, fordi jeg gerne ville have et svar, og til sidst var det Harry, der rømmede sig.

”Han var vidst hos Chanel. Han skulle lige.. blive klar og tage herhen,” sagde han så og undgik bevidst øjenkontakt med mig. Jeg mærkede hvor sur, jeg blev indeni, men jeg bed det i mig. Hvorfor i alverden valgte han at tage hen til hende, når han havde snakket med management? Han tænkte i den grad ikke klart, og det virkede som om, at hun var det eneste, han havde i hovedet.

”Louis tag noget koldt vand i ansigtet og se, om du så kan få det ind i blodet, så du ikke er så skide opkogt, når han kommer,” lød fra Niall, og selvom jeg var irriteret, kunne jeg ikke lade være med at grine af det, han sagde og de ord, som han valgte. Niall kiggede lettet på mig, da jeg grinede, og jeg gik hen til ham for at rode op i hans hår.

”Du er skør, Niall,” klukkede jeg, og han grinede selv lidt med og gjorde plads, så jeg kunne sætte mig i sofaen ved siden af ham. Jeg var lige begyndt at falde i snak med Harry omkring Eleanor, da jeg kunne høre, at døren gik op ude i entréen. Jeg pustede lidende ud, da jeg kunne høre, at Zayn begyndte at gå ind mod os.

 

Zayns synsvinkel:

Jeg holdt nærmest vejret, imens jeg gik ind i stuen, hvor jeg kunne høre, at de andre sad. For at være helt ærlig var jeg skide nervøs for, hvordan de andre reagerede på det hele, og om det var en anderledes reaktion end Louis’, for den havde jeg ikke brudt mig om. Han gjorde ikke det mindste for at støtte mig, og det var kun modvilligt, at jeg måtte sige, at jeg godt forstod ham – det gjorde jeg.

”Ehm.. Hej,” sagde jeg akavet, da jeg kom ind, og samtlige fire hoveder rettede sig hen mod mig. Niall smilede lidt, Louis så sur ud, Liam så bekymret ud og Harry så bare.. Harry-agtig ud. Det mest akavede af det hele var, at de godt vidste, hvor jeg havde været henne, for jeg blev ligesom nødt til at give dem en grund til, at jeg ikke kunne komme så hurtigt.

”Var det godt hos Chanel?” kom det så fra Louis, og jeg bed mig hårdt i læben, da han sagde det. Det irriterede mig lidt, at han havde så ondt i røven over det. Og det irriterede mig endnu mere, at vi ikke bare kunne se, hvordan det ville gå, hvis Chanel og jeg fik et forhold. Måske blev fansene overraskede, men jeg vidste, at der faktisk var flere, der respekterede Chanel, og det var også gået op for flere, at hun ikke havde prøvet at slå mig ihjel. OG så var der flere af dem, der rent faktisk syntes, at hun var smuk og sød.

”Louis, nu stopper du altså det der,” lød det advarende fra Liam, og jeg kunne have kysset ham i det øjeblik, fordi han reddede mig. I stedet for at sige noget gik jeg hen og satte mig i sofaen foran dem.

”Er der noget, I gerne vil sige?” lagde jeg langsomt ud, og der var stille, indtil Liam rømmede sig. Han snakkede åbenbart rimelig meget i den her situation.

”Hvad har du tænkt dig at gøre? Og hvad med Mark, som du havde meget travlt med at råbe af i går?” sagde han så, men han lød ikke engang sur. Han lød bare mere undrende, og det var lige før, jeg troede, at han havde ondt af mig i denne situation, når han snakkede sådan til mig.

”Jeg ved det ikke. Og angående det, der skete i går, så ved jeg ikke helt, hvad der gik af mig. Jeg blev bare så irriteret på ham over, at de ikke bare kan prøve at give det en chance. Det er da præcis det samme, som da jeg kom sammen med Perrie. Der mistede jeg også fans. Og med tatoveringer mistede jeg også. Rigtige fans ville jo blive, selvom jeg får en kæreste, som jeg måske har haft en sag kørende mod,” sagde jeg, og Liam nikkede lidt.

”Det bliver meget svært at overtale management, jeg siger det bare. Og det går virkelig meget udover os andre – vil du virkelig gerne have, at det skal ske?” spurgte han så med et hævet øjenbryn, og jeg bed mig i læben, imens jeg kiggede ned.

”Nej.. Men..” sukkede jeg og kunne ikke komme på mere at sige. Jeg havde ikke mere at sige, end det, som jeg allerede havde sagt, og jeg ville ikke træde mere rundt i det, end jeg havde gjort i forvejen.

”Så lad os møde hende,” kom det pludselig fra Louis, og mine øjne fløj tilbage til ham. Han sad med armene over kors og lænede sig op af sofaen. Jeg kiggede måbende på ham, og det samme gjorde de andre drenge.

”Gider du lige gentage dig selv?” spurgte Harry ligeså måbende som mig, og Louis kiggede på ham med et tilfredst smil, som om han frydede sig. ”Vi skal møde hende. Invitér hende over til middag sammen med os andre,” sagde han så og kiggede direkte hen på mig, og jeg var lige ved at spørge, om han trængte til at komme på hospitalet.

”Hvad?” sagde jeg endnu engang, men han rystede på hovedet med det samme irriterende smil. ”du hørte mig godt,” sagde han blot, før han rejste sig op. ”Er der nogen, der vil have noget frokost?”

 

Chanels synsvinkel:

Zayn nåede kun lige at gå, før Summer kom bragende indenfor, og jeg for anden gang på et døgn, fik jeg et stort chok, fordi der var en, der kom bragende indenfor i mit hus.

”Også hej til dig!” udbrød jeg, men da hun så rimelig pissed ud, gik det hurtigt op for mig, at hun måtte have set Zayn. Og ja, jeg var udmærket godt klar over, at hun stadig ikke brød sig om mig.

”Hvad lavede han her?” forlangte hun at vide og stillede sig overfor mig med krydsede arme. Jeg bed mig i læben, imens mit blik flakkede imellem mit gulv og hendes øjne. ”Ehm.. Han.. har sovet her,” indrømmede jeg, og hendes øjne slog nærmest lyn, imens hun lagde hovedet på skrå.

”Han har sovet her?” spurgte hun vredt om, og jeg nikkede langsomt som svar. Hun kiggede bebrejdende på mig og hævede et øjenbryn. ”Nu stopper du altså det der. Han er et svin, og du skal ikke være sammen med ham! Du ved da godt, hvordan han behandler dig, gør du ikke?” spurgte hun så. Jeg sukkede højlydt og slog ud med armene.

”Han behandler mig altså ordneligt, Summer! Vi lå hele natten og hyggede og bare nussede. Han nussede mig bare op af armen, og jeg lå med hovedet på hans bryst med armen om mig, og han kyssede mig i hånden og alt muligt. Han var virkelig, virkelig sød, og så sagde han, at han var forelsket i mig og alt muligt,” protesterede jeg, og da jeg sagde det sidste, spærrede hun øjnene.

”Kære gud, Chanel, vil du ikke godt være sød og sige, at du ikke sagde, at du også var forelsket i ham?” hun slog hånden for panden, som om hun frygtede det værste, der nogensinde kunne ske.

”Eh..” endte jeg med at sige og kløede mig så akavet i nakken. Hun sukkede højlydt og trådte frem, så hun kunne ligge hænderne på mine kinder. ”Det gjorde du bare ikke, Chanel. Du er ikke forelsket i ham. Du er ikke forelsket i ham, og du bliver nødt til at tage hen og sige, at du blev revet med af stemningen, men ikke mente det,” sagde hun bønfaldende, og jeg trådte et skridt væk fra hende, så hendes hænder faldt ned langs siden.

”Nej, jeg gider da ikke! Jeg mente det! Hvorfor er det sådan et stort problem for dig, hvem jeg er vild med? Du burde sku da bare være glad for, at jeg måske har fundet en fyr,” jeg rynkede på panden over hendes opførsel, for hvorfor opførte hun sig sådan her?

”Det er sku da et problem, fordi han har lagt sag en mod dig, når I kom ud for en skide bilulykke! Hvad så hvis der kommer et billede op, hvor du krammer med en fyr? Skal han så tæve dig som en jaloux kæreste eller hvad?” nærmest råbte hun, og jeg trådte endnu et skridt tilbage, fordi jeg rent faktisk blev nervøs over hendes opførsel.

”Han har jo fortrudt. Det beviste da noget, da han sørgede for, at jeg ikke kom i fængsel, fordi jeg trak mig. Det viser jo ligesom, at han inderst inde godt vidste, at det var forkert,” insisterede jeg, men hun rystede på hovedet.

”Nej! Han kan totalt fucke dig op nu, Chanel. Du kan bare ikke se det. Når han kan finde på at ligge sag an mod dig uden overhovedet at snakke med dig, hvad tror du så ikke, at han kan finde på fremover?” råbte hun irriteret, og jeg mærkede vreden skylle op i mig.

”Du skal sku da ikke blande dig i mine fucking forhold, Summer! Det er ikke din opgave at beskytte mig mod drenge, men som min bedste veninde burde det være din opgave at støtte mig. Men det kan jeg så godt se, at jeg ikke får noget af. Du skulle have set, hvordan han behandlede mig! Jeg har aldrig oplevet en fyr været så sød overfor mig, og du har endda sagt om mange fyre, at de var gode for mig. Og det var fyre, som behandlede mig halvt så godt og kærligt, som Zayn gjorde i dag, så der burde ikke være noget problem,” måbede jeg, men hun rystede på hovedet.

”Du forstår det virkelig ikke, Chanel. Hvorfor er han så meget bedre end mig, hva? Du vælger ham totalt meget frem for mig, fordi du endelig har en fucking fyr, som er så skide fantastisk og kendt! Hvornår har du sidst fortalt mig noget, huh? Det har du ikke! Du har ikke fortalt mig en skid!” vrissede hun, og jeg kiggede overrasket på hende, da det gik op for mig, hvad det gik ud på.

”Du er jaloux, Summer. Hvorfor har du ikke sagt det? Du er jaloux, ikke?” sagde jeg og kiggede undersøgende på hende. Hun kiggede stift på mig, før hun trådte et skridt tilbage. Så vendte hun sig om og stormede ud af døren, så hun efterlod mig helt alene tilbage.

--------------------------------------------------------------------------

Okay wihuuu! Kapitel 13! Hvad synes I om historien indtil nu? Hvordan har den været? Er der noget som du/I gerne vil have med/anderledes? Vi tager meget gerne i mod kritik! 

Anyways, hvad synes I så om dette kapitel? Chanel og Summers lille bitchfight, at Chanel indrømmer, at hun godt kan lide Zayn en smule - og hvad med drengens holdninger til deres forvirrende forhold? 

Håber I kunne lide kapitlet! 

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...