Simple - yet so complicated ✿ 1D (13+)

Mød Chanel McCourtney, den 18-årige pige, der har satset lykken i storbyen, nærmere betegnet som London. Hun er normal - hverken højrøvet, arrogant, stille, eller specielt genert. Alt i alt, så ligger hun på niveuet, der kaldes normalt. Denne titel ændres dog hurtigt, da hun en sen aften, kommer til at ramme en ikke helt ukendt person med sin bil. Hun rammer selveste Zayn Malik, som mistænker hende for at have gjort det med vilje. Mr. Malik ligger sag an mod Chanel, men uventede følelser kommer i klemme, og pludselig virker uheldet fjernt. Hvordan vil det gå Chanel?

351Likes
564Kommentarer
31987Visninger
AA

9. In which Chanel gets in touch with a needle, and Louis is pi****

Chanels synsvinkel:

Jeg åbnede min computer, og tog en bid af den banan, som jeg lige havde taget fra frugtskålen, der stod på sofabordet. Jeg skulle dovne den for groft i dag, og egentlig bare sidde hjemme i stuen, med min computer på mit skød, lidt for meget fjernsyn, og så bananer. Jeg elskede bananer, og den skulle på ingen måde misforstås. Det eneste jeg skulle foretage mig i dag, var, jeg skulle et smut forbi Summer, men det var jo ikke ligefrem noget nyt. Jeg boede praktisk talt hos hende, for fanden da.

Det var en dag siden, at Zayn og jeg havde været sammen. Altså sammen, som i sammen sammen. Det kom ærlig talt ret meget bag på mig, at han gik med til det. Jeg mener, hvor dum havde han lige lov til at være? Han stolede åbenbart blindt på mig, siden han valgte at have sex med mig, nu hvor vi havde denne her sag kørende mod hinanden. Hvis jeg havde lyst, kunne jeg i princippet sige til dommeren, at han havde ’forført’ mig, og vupti, så kunne jeg vinde denne her retssag.

Alligevel, så kunne jeg godt lide tanken om at pine Zayn endnu mere, for ingen tvivl om, at han var bange for, at jeg ville røbe noget. Måske var det ret dumt af mig, for han kunne trods alt også bruge det imod mig, ved endnu en gang at påstå, at jeg er en fan, der nu udnyttede ham til sex. Selvom han gerne ville, det vidste vi jo alle sammen godt. Og drengen var fandens tiltrækkende, og heller ikke værst i sengen.

Jeg tog den sidste bid af bananen, og scrollede lidt ned på min startside, på twitter. Jeg var egentlig først begyndt at bruge forummet, efter Zayn kom ind i mit liv, men nu var jeg blevet ret afhængig af det. Det var også grunden til, at jeg ikke rigtig fulgte så mange derinde, de eneste jeg fulgte var Simon Cowell, Jim Carrey, og så nogen af mine veninder og venner – i alt 25. Jim Carrey var min yndlingsskuespiller, så det gav ligesom sig selv, hvorfor jeg fulgte ham, men jeg anede virkelig ikke med Simon. Lige pludselig så var han der bare, og så fulgte jeg ham altså… Til gengæld havde jeg over tusind followers, og de var –sjovt nok – kommet efter Zayn havde gjort hele verden opmærksom på, at jeg prøvede på at slå ham ihjel. Det var fandme ham der burde få skylden, for at næsten-dræbe Lola.

En høj vibration fra min telefon, som lå på mit stuebord, og larmede helt utrolig meget, fik mig revet væk fra den store skærm, og i stedet fokuserede jeg på den mobilskærm. Skærmen lyste op, blev sort, lyste op igen, og begyndte at vibrere heftigere. Det tog mig ikke lang tid at se, at det var Summer der ringede til mig, da hendes navn lyste op på telefonen.

I en elegant bevægelse (eller noget), fik jeg skubbet den bærbare computer af mit skød, og greb min iPhone på bordet. I en vant bevægelse lod jeg min tommelfinger glide fra højre til venstre, og på den måde besvarede jeg opkaldet.

”Ja, hej,” mumlede jeg, og klaskede den slatne bananskræl over på en lille tallerken, som stod på sofabordet. Summer sukkede højt i baggrunden, så man næsten kunne mærke hende ånde hele vejen igennem telefonen. ”Hvaså?” spurgte jeg fortsat, og lænede mig tungt tilbage i sofaen, så den knirkede lidt – dog ikke ligeså meget som Summers.

”Jeg. har. fået. den. vildeste. ide!” hun sørgede for at holde pause mellem ordene, så det kom ud på en meget mere divaagtig måde, end godt var. Jeg rynkede brynene, og smed en vindrue ind i munden. ”Hvad er det?” spurgte jeg undrende, og lod vindruens saft eksplodere i min mund. Et billede blev dannet for mit indre blik, af Summer der sad og hoppede op og ned i en stol, mens hendes mund var trukket op i et alt for stort smil, og hun ivrigt klappede i hænderne. Sådan var hun altid, når hun havde fået en god ide.

”Vi skal pierces, babe!” hvinede hun skingert i mobilen, og lyden af nogen klap afslørede, at jeg havde haft helt ret i min teori om, at hun ville opføre sig underligt. Først efter et par sekunder, trængte ordene ind i min hjerne, og jeg måbede lettere elegant. ”Hallo?” Summers svage stemme ramte endnu en gang mit øre, og jeg rømmede mig lidt.

”Jeg skal sku ikke have nogen piercing,” mumlede jeg fraværende, og fokuserede på fjernsynet, hvor en eller anden lam tv-serie kørte over skærmen. Endnu en gang sukkede Summer i røret, inden hun fortsatte sin plapren. ”Okay, så skal du med mig ind og have lavet min! Let så din røv, og kom herover til mig, så vi kan gå,” befalede hun. Nu var det min til at sukke, så det gjorde jeg, hvorefter jeg fik rettet mig nogenlunde op, så jeg sad op i sofaen, i stedet for at være flødet helt ud, som jeg var før.

”Fint, men så mød mig ved Oxford Street, det er hurtigere,” hun nikkede ivrigt, hvorefter vi lagde på. Og ja, jeg kan godt høre når Summer nikker i telefonen, for så gode veninder er vi altså. Med et frustreret støn rejste jeg mig fra sofaen, og traskede ind på mit værelse, hvor jeg havde alt mit tøj – selvom halvdelen af det egentligt var Summers.

Med en doven bevægelse smed jeg min store T-shirt på gulvet, og trampede ud af de alt for store joggingbukser, som jeg havde nakket fra min mor, inden jeg flyttede hjemmefra. Jeg trak et par enkle jeans ud, en rød stropløs top, og en sort cardigan, som stoppede lige ved min navle. Jeg lagde en enkel makeup, bestående af lidt pudder, en tynd streg eyeliner på den nederste vippekant, og få lag mascara.

Langsomt, og en anelse kluntet, fik jeg fundet en lille taske frem, som jeg smed mobil, pung og nøgler ned i, satte kurs mod entreen, og hoppede i mine sorte Converse. Omhyggeligt lukkede jeg døren bag mig, og sikrede at den var låst, for derefter at sætte kurs ned af de mange trapper, og hen til Oxford Street.

 

***

 

”Kooooom nuuuu,” bad Summer, for noget der mindede om hunredetusinde gang. Jeg rystede bestemt på hovedet, og trak hende ind i et halvt kram, ved at ligge en enkelt arm omkring hendes skuldre, og trække hende lidt ind mod mig. Det virkede dog ret akavet, da hun havde nogen gevaldige støvletter på, og mod mine flade sneakers, så var højdeforskellen lige pludselig ret stor.

”Nej, Summer, jeg gider ikke lave en med dig,” sukkede jeg, og skubbede hende drillesygt væk fra mig. Demonstrativt skød hun underlæben fremad, og sendte mig nogen store, funklende hundeøjne, som kun fik mig til at grine helt vildt meget af hende. ”Drop det nu, skat,” fnisede jeg, og vendte hovedet hen mod lyskeglen, der stod ved den fodgængerovergang, vi ventede på at kunne passere.

”Chanel, kom nu,” bad hun igen, og blinkede overdrevet med øjnene, hvilket endnu en gang fik mig til at grine. ”Hvorfor skulle jeg?” spurgte jeg med en seriøs mine, og daskede hende på skulderen. Hendes hånd fløj med det samme op til det sted, hvor jeg havde ramt hende, og hun ømmede sig lidt. ”Slap da af, jeg slog slet ikke så hårdt,” mumlede jeg, og trak Summer med over gaden, da manden var gået fra rød til grøn.

”Fordi du ville se skide sexet ud, derfor,” påpegede hun, og viftede med en stiv pegefinger hen mod mig. ”Og desuden, så efter hvad jeg har forstået, så vil du gerne lege lidt med Zayn, og han finder det sikkert vildt tiltrækkend-” ”Shh, ikke så højt, for helvede da også, Sum!” hvæsede jeg med sammenbidte tænder, så hun krympede sig lidt sammen under mig.

”Undskyld, men det jeg ville sige var, at han sikkert finder sådan en navlepiercing meget fræk,” hviskede hun, og bed sig lidt i læben. Hun havde godt nok en pointe, og jeg ville jo gerne tiltrække Zayn… ”Kan du se hvad jeg mener?” spurgte hun ivrigt, og lyste op i et stort smil. Jeg fangede min underlæbe med tænderne, men nikkede så tøvende. ”Okay så, men så vil jeg også først,” mumlede jeg efterfølgende, hvilket resulterede i, at Summer hoppede op og ned, og det var egentlig vældig imponerende, taget hendes kolossale hæle i betragtning.

”Er det her?” spurgte jeg, og stoppede op foran en lille butik, med et stort glasvindue vendt ud mod gaden, og en masse forskellige motiver tegnet på det. Den lå nede af en lille sidegade, gemt godt og grundigt væk, og hvor fanden Sum kendte den fra, det anede jeg virkelig ikke. Hun nikkede bestemt, og åbnede straks døren ind til butikken, hvor en lille klokke lød. Den så enormt lille ud, når man kom udefra, men indenfor var den pludselig meget større. Jeg kunne umiddelbart se en sort lædersofa – meget lig med Summers – stå i det ene hjørne, med et glasbord placeret ved siden af. På glasbordet lå der forskellige mapper og magasiner, som ud fra forsiden at dømme, handlede om diverse tatoveringer, og andre ting i den retning. Derudover var der en disk, med et kasseapparat.

”Kan jeg hjælpe jer?” en ung mand, der nok var et par år ældre end os, kom ind gennem en lille døråbning, som jeg ikke havde lagt mærke til før nu. Straks trådte Sum et skridt frem mod ham, og sørgede for at stritte lidt ekstra med hendes brystparti – sikkert fordi hun prøvede at score rabat. Sådan var hun, og sådan havde hun altid været.

”Vi vil gerne have en navlepiercing hver,” svarede hun ham let, pegede skiftevis på mig og hende med hendes pegefingre, og tyggede lidt ekstra på sit tyggegummi. Jeg vendte øjne af hende, og trådte op på hendes side. ”Hvor meget kommer det cirka til at koste?” spurgte jeg, selvom prisen egentlig ikke var noget problem. Men det var meget rart at vide, nu hvor jeg ikke ligefrem svømmede i penge.

”£35,” svarede han kort, og lænede sig op af dørkarmen. Det var ikke svært at se, at han tjekkede Summer rimelig meget ud, men det irriterede hende ikke det mindste, for igen, sådan var hun. Hun var vant til at få opmærksomhed, og også selvom hun havde en fyr i forvejen, så elskede hun den opmærksomhed. Jeg selv tillod mig også at kigge lidt nærmere på fyren, der ifølge hans navneskilt, hed Brian. Han var en pumpet fyr, med kæmpe overarme, og en tyrenakke der sagde spar to. Han havde påført sig selv en stram, hvid T-shirt, der afslørede flere tatoveringer på hans overkrop, og et par grå joggingbukser, der sad løst mod hans ben. Der var ikke nogen tvivl om, at han ikke var typen man ville støde ind i på gaden, og irritere – det afbarberede hår talte for sig selv.

”Bare følg med her,” Brian gjorde et kast med hånden, og afslørede nogen endnu større muskler, da han spændte lidt i armen. Som to små hundehvalpe fulgte Sum og jeg hurtigt efter ham, ind af den åbning han lige var kommet fra, videre af en smal gang, med en masse plakater, og til sidst trådte vi ind i et større rum. Der stod tre beigefarvede stole, som mest af alt mindede mig om tandlægestole, og en ubehagelig lugt spredte sig i mine næsebor. En helt ren, klinisk lugt, som var helt forfærdeligt.

”I kan vælge hvilket smykke i vil have i, lige her,” med et tungt klonk, blev en lille kiste placeret på et bord foran os, og vi begravede med det samme hovedet i den. Der var alle mulige smykker, men Summer valgte hurtigt et, med en stor blodrød sten. Jeg selv valgte en enkel sten, da jeg ikke ville blive træt af den i længden. ”Hvem af jer vil starte?” genert rakte jeg min hånd lidt op, og gik frem mod en af stolene, da Brian viste mig derhen.

”Har du prøvet det før?” spurgte han beroligende, og trak forskellige instrumenter frem fra diverse kufferter og skuffer. Panisk rystede jeg på hovedet, og bed mig selv hårdt i underlæben, for at fokusere på noget andet. Jeg anede ikke hvad jeg havde sagt ja til, det her var jo direkte sindssygt! Jeg skulle frivilligt til at lade en fremmed mand bore en nål igennem min mave, mens jeg ikke engang var bedøvet. Hvad fuck skete der med mig?

Brian gik over til en vask, der var i den anden ende af rummet, og Summer tog hurtigt hans plads ved siden af mig. ”Er det ikke bare spændende?” hvinede hun, og kiggede på mig med store øjne. Jeg skulede til hende, og bed hårdt tænderne sammen, for ikke at lukke et eller andet lort ud. ”Jeg. Hader. Dig. For. Det. Her.” hvæsede jeg hårdt, men Sum tog det ikke så tungt, for hun begyndte bare at grine. ”Det skal jo bare overstås, mus,” hun gjorde et kast med hånden, så hun nær havde ramt Brian, som kom valsende hen mod mig igen.

”Ups, undskyld,” kvidrede hun, og hoppede straks væk fra mig, og placerede sig på en stol, der stod et lille stykke fra min. Hårdt kneb jeg øjnene sammen, og sank en klump, der efterhånden var blevet formet i min hals. ”Smil!” jeg drejede hovedet til siden, og kiggede på Summer, der sad og pegede over mod mig med hendes telefon. Ironisk lavede jeg et sadface – velvidende at det her ville havde på twitter, da Summers liv nærmest befandt sig derinde.

”Jeg smører noget desinficerende på nu, og når jeg siger til, skal du bare tage et dyb indånding, okay?” Brian trak op i min bluse, og jeg nikkede mekanisk. Bare tanken om hvad der skulle til at ske, fik min mave til at vende sig og gøre ondt, så jeg turde slet ikke tænke på, hvordan det blev når jeg først var blevet voldtaget med en nål. ”Er du klar?” spurgte han roligt, og jeg kunne mærke noget koldt klemme omkring min mave. Forvirret kiggede jeg ned af mig selv, for at ligge mærke til en underlig form for tang, som holdte fast i noget hud rundt omkring min navle.

Jeg nikkede, og lod mit hoved falde tilbage på nakkestøtten. ”Nu,” jeg tog en massiv indånding, da han sagde det, men gispede højt, da en ulidelig smerte bredte sig fra min mave. Mine hænder fandt et godt greb rundt om stolen, og jeg måtte bide mig utrolig hårdt i læben, for ikke at skrige. Det føltes som om, at hele min mave blev sprættet op indefra, og min torso revet op fra navlen af. Mine øjne blev fyldt med vand, og jeg anstrengte mig for ikke at græde. ”Så, du er nu en stolt ejer af en navlepiercing,” nervøst kiggede jeg op, og så Brians blik hvile på mig.

”Er du færdig nu?” spurgte jeg lavt, og glippede med øjnene. Han nikkede som svar, og tog et stort stykke plaster-lignende papir frem, som han lagde over min piercing. Den sved, men alligevel kunne jeg ikke lade være med at være ovenud lykkelig for, at jeg endelig havde fået den lavet. Da jeg var lidt yngre, havde jeg hele pludret løs om, hvor meget jeg gerne ville have en piercing, men jeg kom længere væk fra tanken, jo ældre jeg blev.

En smerte skød frem i min mave, så snart jeg fik sat mig op, og svag benene ud over tandlægestolen. Da mit blik landede på Summer, sank jeg endnu en gang en klump, mens jeg forgæves prøvede at fange hendes øjne. ”Så er det din tur, Miss,” Brian hentydede tydeligevis til Sum, men hun sad som forstenet på stolen, hun havde slået sig ned på, og rokkede sig ikke den mindste centimeter ud af flækken.

”Summer?” spurgte jeg undrende, og rynkede brynene. Jeg skar en grim grimasse, da jeg trak den stramme top ned over min mave, og humpede over mod hende. ”Du skal sku da også have lavet en,” mumlede jeg, da jeg lod mig falde sammen ved siden af hende. Først da jeg var kommet tæt på hende, lagde jeg mærke til, hvordan hendes hud var blevet blegere, og hendes blik var fuldkommen tomt. Forsigtigt lagde jeg min hånd på hendes lår, og klemte det blidt.

”Je-jeg tør ikke,” stammede hun, og blinkede et par gange, for at slå sit blik i jorden. ”Ahva?” udbrød jeg uforstående, og rynkede mine bryn endnu mere. ”Jeg tør ikke, Chanel,” svarede hun mig, denne gang meget stærkere end før. Hun… hun turde ikke? Hun havde fandme nærmest tvunget mig til at få en lavet, og så tør hun ikke? ”Det så virkelig ud til at gøre ondt,” hendes blik ramte mine øjne, og de strålede virkelig. Hun havde tårer i øjnene. ”Du må ikke være sur, jeg ved godt, at det var mig der-” ”-Det er okay, Sum,” smilede jeg, og et lettet smil prydede også hurtigt hendes læber. Jeg ville gøre alt der stod i min magt, for at mine elskede aldrig nogensinde skulle føle den smerte, som jeg lige havde gået igennem. Og det mest overraskende af det hele var at jeg faktisk havde betalt for, at den mand skulle pine mig.

 

Zayns synsvinkel:

Med hastige skridt, og en hætte trukket over hovedet, gik jeg igennem Londons gader. Himlen var grå af skyer, og eftersom jeg havde boet her i et godt stykke tid, så var det ikke svært at regne ud, at det snart ville begynde at styrte ned. Det var også grunden til min meget hurtige gang.

Jeg var på vej over til studiet, hvor vi skulle øve nogen sange, og indspille nogen nye singler – ikke noget videre stort. Drengene var blevet tørstige efter kaffe, og siden jeg godt kunne trænge til en smøg, og lidt frisk luft, så havde jeg takket ja, til at tage noget med på vejen derhen, i stedet for at jeg skulle tage bilen. Det var dog resulteret i, at jeg var blevet stoppet af flere fans en nogensinde, men det var trods alt også midt om formiddagen, og lørdag.

Med rolige bevægelse fiskede jeg mine Marlboro op fra inderlommen af min jakke, stak en i munden, og tændte den. Det hele klarede jeg ganske fint med kun en hånd, da den anden havde travlt med at balancere de fem kopper fra Starbucks, på en lille papbakke. Jeg tog et sug af smøgen, og nød den tunge røg, som cirkulerede lidt rundt i mine lunger, inden jeg pustede det ud igen.

Af en eller anden grund, så havnede mine tanker på Chanel. Ingen af os havde nævnt et ord overfor hinanden, omkring hvad der var sket den nat – det var selvfølgelig også lidt svært, nu hvor vi ikke havde set hinanden. For at være ærlig, så anede jeg virkelig ikke, hvad der gik af mig. Jeg lod lysten overtage mig, også selvom det muligvis ville have kæmpe store konsekvenser for den retssag, som jeg følte, jeg havde rimelig gode chancer for at vinde.

Efter at have læst den artikel, som jeg fandt på min telefon, havde jeg selvfølgelig benægtet alle der havde spurgt, om Chanel og jeg kørte skuespil overfor omverdenen, og egentlig slet ikke var ’fjender’. Det var en dum fejl, som blev begået i en alt for heftig brandert, og det var der ikke noget at gøre ved. Problemet var bare, at hver gang jeg tænkte på hendes sarte læber mod min hud, så blev en lyst straks vækket til live i mig. Der var noget over hende, noget der var så tiltrækkende, at jeg på ingen måde kunne lade hende være – selvom jeg gjorde alt hvad jeg kunne, for ikke at røre hende.

”Så er jeg her,” råbte jeg hæst igennem rummet, hvor vi altid sad og hyggede lidt, når vi ikke var i gang med at indspille. Drengene kom straks ud til mig, alle smilende alt for stort til mig, undtagen Louis der virkelig så gal ud. Jeg kom i tanke om, hvad Harry havde sagt til mig i mobilen tidligere, og en nervøs følelse bredte sig hos mig. Niall, Liam og Harry kom straks hen og tog deres kopper fra bakken, som jeg havde placeret på et lille bord, mens Niall sendte mig et par løftede øjenbryn, som røg ned, og op igen. Irriteret himlede jeg med øjnene, men da mit blik faldt på Louis, sank jeg nervøst en klump.

”Harry, Liam og Niall, kommer i lige ind?” produceren stak hovedet ind i det lille rum, og kiggede på de tre nævnte drenge. Hurtigt udvekslede de nogen blikke, men trissede dog med produceren tilbage i studiet, hvilket efterlod Louis og jeg alene. Great.

”Noget du vil sige?” startede Louis, og krydsede sine arme over hans bryst. Med en hård bevægelse trak jeg en stol ud fra bordet, og lod mig tungt falde ned på den. ”Det var en fejl, det ved du jo godt,” mumlede jeg, og tog en slurk af min skoldhede kaffe. Hurtigt stillede jeg den fra mig, og hev noget papir og en kuglepen hen til mig – måske kunne Louis forstå, at han ikke skulle rode mere op i det.

”For guds skyld, Zayn,” sukkede han tungt, og lod sig dumpe ned på en stol overfor mig. Mit blik var limet fast til det blanke stykke papir, men lige meget hvor meget jeg gennemrodede min hjerne for mulige sangtekster, kunne jeg ikke fokusere ordentligt. ”Du blev set med tungen i halsen på pigen du har en retssag kørende mod, hvor smart er det ikke lige?” brokkede han sig, og lod hans hænder ramme bordfladen, så det gav et lille smæld.

”Jeg syntes virkelig, at det her er lavt af dig,” fortsatte han, mens jeg fortsat sad og stirrede ned på papiret, og prøvede at lukke af for Louis. Jeg vidste, at han var skuffet over mig, så derfor prøvede jeg at fokusere på noget helt andet. Hvis man kiggede godt nok efter, så kunne man rent faktisk se, at papiret havde små, utydelige linjer som lå vandret…

”Det ene øjeblik beskylder du hende for at være en sindssyg fan, som prøver at slå dig ihjel, selvom du udmærket et klar over, at det er hun overhoved ikke, og det næste øjebli-” ”-Undskyld mig, men hun er altså fucking fan, og hun prøvede at køre mig ned!” afbrød jeg ham hårdt, og rejste mig hurtigt, så stolen faldt bagover, og landede med et knald på gulvet.

”Whatever, Zayn…” sukkede han, og rystede på hovedet. ”Pointen er, at du skifter mening omkring hende, ligeså ofte som vinden ændrer retning, og det er fucking klamt af dig,” afsluttede han, og rejste sig også op fra stolen. Med hurtige skridt gik han ind i studiet, og sluttede sig til Harry, som stod og kiggede på, at Liam og Niall sang. Han havde jo ret, men jeg nægtede simpelthen at tabe det her – jeg ville blive til grin over hele verden, hvis jeg tabte.

------------------------------------------------------------------------

Hvad syntes i om, at Chanel får en piercing?

Og at Summer bakker ud?

Og at Louis bliver så sur, som han gør? Er det fair?

//Freja xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...