Simple - yet so complicated ✿ 1D (13+)

Mød Chanel McCourtney, den 18-årige pige, der har satset lykken i storbyen, nærmere betegnet som London. Hun er normal - hverken højrøvet, arrogant, stille, eller specielt genert. Alt i alt, så ligger hun på niveuet, der kaldes normalt. Denne titel ændres dog hurtigt, da hun en sen aften, kommer til at ramme en ikke helt ukendt person med sin bil. Hun rammer selveste Zayn Malik, som mistænker hende for at have gjort det med vilje. Mr. Malik ligger sag an mod Chanel, men uventede følelser kommer i klemme, og pludselig virker uheldet fjernt. Hvordan vil det gå Chanel?

351Likes
564Kommentarer
32036Visninger
AA

16. In which Chanel and Zayn eats Pizza and Chanel gets a surprise.

 

Jeg havde ikke været sammen med Zayn siden vores mislykkedes middag, og jeg havde egentlig ikke så meget lyst til det. Jeg havde den følelse af skyld hængende på mig, og jeg fik en underlig og virkelig ubehagelig følelse i maven hver gang, jeg tænke på ham. Jeg kunne ikke lide, at der ikke var nogen af de andre drenge, der brød sig om mig, men hvem ville også bryde sig om det? At ens.. et eller andets bedste venner ikke ville acceptere en?

Faktisk havde jeg ikke lavet andet end at være på arbejde et par gange i løbet af den efterfølgende uge, og jeg havde altid afslået Zayns tilbud om at være sammen, med ting som, at jeg ikke havde tid, at jeg var sammen med nogle veninder og sådan nogle ting.

Jeg havde ingen at snakke med det om, da jeg ærlig talt ikke havde lyst til at ringe til min mor, der jo var i Grækenland og egentlig heller ikke ville snakke med min mor om drengeproblemer. Det var bare en smule forkert, hvis det stod til mig, så den idé slog jeg hurtigt væk.

Min første intention havde været at ringe til Summer, men så kom jeg i tanke om, at vi heller ikke var på talefod og havde så også droppet den idé. Jeg savnede virkelig at have hende rendende omkring og kunne snakke med hende, når jeg havde problemer. Ærlig talt kunne jeg ikke forstå, hvorfor hun havde så meget i mod, at jeg havde lidt kørende med Zayn, og vi måske var forelskede i hinanden. Hun havde altid sagt, at så længe jeg var glad, var hun glad, men det mente hun tydeligvis ikke, når det endelig gjalt.

Så nu lå jeg, totalt ynkelig, på sofaen med blikket klistret til tv’et, der viste The Vampire Diaries og ville uden tvivl også have savlet over Damon, hvis det ikke var fordi, jeg proppede mig selv med is og samtidig sammenlignede Damons lækkerhed med Zayns, så den blev neddæmpet en smule.

Forvirret rettede jeg mig op og placerede bøtten med Ben & Jerrys på bordet, da det ringede på ude ved døren. Jeg havde virkelig ingen idé om, hvem der kunne finde på at besøge mig andre end Summer og Zayn, og jeg var stensikker på, at det ikke var nogen af dem.

Jeg trak dynen, der have ligget over mig, til siden og rejste mig så op, så jeg kunne mærke det kolde trægulv igennem mine tykke hyggesukker. For resten var strømmen rimelig meget gået, så der var ingen varme eller lys, og det var pisse irriterende. Jeg havde ikke nok penge i denne måned til at få fat i en el-mand, så jeg måtte fryse i 14 dage til.

Jeg luntede ud i entréen og åbnede med en hurtig bevægelse døren op, så den nærmest smadrede ind i væggen, hvor der i forvejen var kommet et mærke efter de mange gange, hvor jeg også havde smækket den op.

Mit hjerte sprang et slag over, da jeg så, hvem der stod udenfor, og jeg slog hurtigt blikket ned for at få styr på mig selv, inden jeg kiggede på ham igen.

”Hej.. Hej Zayn,” sagde jeg og sendte ham et smil. Jeg kunne igen mærke skyldfølelsen komme snigende, og jeg havde bare lyst til at sige, at han skulle gå sin vej igen.

”Chanel, kan vi ikke lige snakke sammen?” spurgte han og kiggede bekymret på mig, for derefter at gå ind, uden jeg gav ham lov til det. Men selv hvis jeg havde sagt nej, vidste jeg, at han ville insistere og om ikke andet sparke døren op eller noget i den stil.

”Bare gå ind i stuen, så tager jeg lige mit overtøj af,” sagde han, og jeg følte mest af alt, at det var ham, der boede her og ikke mig. Jeg tøffede ind i stuen endnu engang og var næsten ved at falde på røven, fordi mine sokker var så glatte, at det var som om at stå på skøjter.

Jeg nåede lige at putte mig ind i dynen endnu engang, inden Zayn kom ind til mig og løftede dynen, så han også kunne komme ind under den. Han lod sine fingre flette sig ind i mine, også under dynen og smilede varmt til mig, inden hans blik endnu engang blev bekymret.

”Chanel, hvad sker der?” spurgte han og borede sine chokoladebrune øjne ind i mine, så jeg umuligt kunne vige mit blik fra hans. Jeg rynkede på panden og svarede så.

”Der er ikke noget galt, hvad får dig til at tro det?” Han sukkede højt og tungt og snakkede så igen. ”Chanel, lige siden den middag, har du undgået alt form for kontakt med mig og ikke bild mig ind, at du har haft travlt, for det ved jeg, at du ikke har,” han trykkede min hånd blidt og lod den hånd, der ikke var smeltet sammen med min, glide igennem hans hår, der sad pjusket og ikke var sat.

”Zayn, det er virkelig ikke noget galt,” insisterede jeg, men kunne sagens høre, hvor falskt det klingede. Jeg ville bare ikke have ham til at bekymre sig om mig, når han i forvejen havde problemer med de andre drenge. Det kunne jeg næsten ikke byde ham.

”Chanel, vil du ikke godt fortælle mig det?”

”Okay, Zayn, der er noget galt. Dine venner hader mig, og jeg gider ikke være den klods, der er sat imellem jeres venskab, fordi jeg kan smadre jeres karriere, der er alt for jer. Jeg vil ikke have, at jeg skal være skyld i, hvis der sker noget, eller I mister fans,” jeg plaprede løs og glemte næsten at trække vejret, så jeg tog en dyb indånding, da jeg var færdig med at snakke.

Zayn lod sine fingre ligge sig om min hage, så han kunne dreje mit hoved hen mod hans, da jeg havde revet mig løs fra hans blik, da jeg forklarede, hvad der var galt.

”Chanel, du er ikke til nogen besvær, det burde du vide. De andre drenge er bare bange for vores management. De tør ikke sige dem imod, og det er derfor, de opfører sig, som de gør. De adlyder managements ordre, som var de små hundehvalpe. Jeg kan heller ikke lide, at Harry dater Taylor, men jeg har lært at leve med det, og de må også forstå, at jeg vil have dig. Og det må management også, om de vil det eller ej,” hans øjne flakkede lidt og lyste af bekymring, og hans hånd var gledet op på min kind.

Efter hans ord kunne jeg ikke lade være med at smile dæmpet og lade min hånd ligge sig ovenpå hans. Han smilede også og lænede sig langsomt hen mod mig, hvilket fik det til at kilde underligt i min mave, men jeg vidste, at det var fordi, jeg var forelsket i ham. Ingen kunne få den følelse væk fra mig, ikke Summer, ikke Harry, Louis, Niall eller Liam og ikke deres management.

Det føltes så rigtigt, og det var så simpelt – men samtidigt så kompliceret.

Hurtigt blev afstanden imellem vores læber fjernet, og jeg kunne mærke Zayns fjerlette læber ligge sig mod mine, så jeg fik følelsen af at være hjemme og være tryg.

Kysset var ikke noget vildt, men der var så utrolig mange følelser i, at det blev føjet til bunken af de bedste kys, som kun bestod af kys fra Zayn. Og jeg lød som en lalleglad og totalt forelsket idiot, men jeg var ligeglad – for det var det, jeg var.

Vi trak os begge tilbage og sad længe og kiggede på hinanden med smil, der ikke var til at tørre væk.

”Undskyld, at jeg har undgået dig, Zayn,” sagde jeg og kunne mærke, at jeg blev en lille smule flov ved tanken om det. Derfor slog jeg også blikket ned på vores hænder, der nu lå flettet sammen over dynen.

”Det er okay, smukke,” han satte en løs tot hår om bag mit ører og grinede så lavt. ”Du er så nuttet, når du rødmer,”

”Det er jeg da ikke,” mumlede jeg fornærmet og daskede ham på armen, efter jeg havde viklet min hånd ud af hans. ”Det er du altså,” insisterede han og daskede mig tilbage. ”Stop det, det er jeg ikke,” jeg daskede ham igen, og han daskede tilbage, så jeg endnu engang daskede. Det fortsatte i et lille stykke tid, indtil Zayn tog fat i mine hænder, så det blev umuligt for mig at give ham den lussing, jeg villet have langet ham.

”Lad os bestille en pizza og se en film. Så kan du æde den der klamme, sovseagtige is, du har stående der,” foreslog han og skævede ned til min bøttes is, som jeg havde glemt alt om mig.

”Åh min kære gud, hvordan kunne jeg glemme det?” udbrød jeg højt og hev den straks til mig og skovlede den første mundfuld is, der mere var blevet til suppe, eller sovs, som Zayn så fint havde omtalt det.

”Hvilken pizza skal du have?” spurgte Zayn med hovedet begravet i sin telefon. ”Har du en app til et pizzeria eller sådan noget?” spurgte jeg så, da jeg undrede mig en smule over, at han ikke skulle bruge et menukort fra det lokale pizzeria. ”Jeg har skrevet det ned i en note, fordi mig og drengene spiser så meget af maden dernede fra,” sagde han og kiggede op på mig. ”Nå, har du fundet ud af, hvad du skal have?”

”Øhm.. Bare sådan en salatpizza med kebab,” sagde jeg, da jeg ikke lige kunne komme i tanke om andre pizzaer, som jeg vidste var lækre, og som jeg havde lyst til at spise.

Hurtigt tastede Zayn nummerer på pizzeriaet og kort efter fik han fat i manden i den anden ende.

”Hej. Jeg vil godt bestille to pizzaer. Ja, det er en nummer 4 og en nummer 36. Ja, præcis. Og så en 2 liters cola. Vi ses. Hej,” I mens han snakkede, havde jeg fået tømt isen og rejste mig op, så jeg kunne komme ud i køkkenet til skraldespanden, da jeg vidste, at jeg ellers ville glemme at smide bøtten ud før om en uge.

”Har Summer givet lyd fra sig?” spurgte Zayn, da jeg kom ind i stuen igen, og jeg rystede straks på hovedet. Hun havde ikke taget kontakt til mig på nogen måde. Hverken ringet eller skrevet. Ingenting, og jeg savnede hende som en i helvede, selvom jeg var utrolig irriteret over hendes reaktion på mig og Zayns underlige forhold, som jeg – som jeg har sagt mange gange nu, havde brug for at snakke med nogen om.

”Det er altså underligt, at hun reagerede sådan, synes du ikke?” han svingede benene op i sofaen, så han rigtig lå og flød ud, i mens jeg valgte at sætte mig i skrædderstilling på gulvet ved med front mod ham.

”Jo, men det må hun jo selv være uden om. Så må hun skrive, når hun føler, at hun vil fortælle mig, hvad der er gået galt,” – ”Hvornår er pizzaerne færdige?”

”Vi skal faktisk ned og hente dem, så lad os bare smutte nu, inden vi ligger os for godt til rette. Jeg fnøs for sjov og rejste mig på en underlig måde, hvor jeg ikke brugte hænderne som støtte. Det var noget, jeg havde lært, da jeg gik til ballet, da jeg var 10 år, og så havde det bare hængt fast lige siden, selvom jeg var blevet langt mindre smidig, end jeg var dengang. Jeg kunne f.eks. ikke gå i split og spagat mere, og jeg kunne ikke nå mine tæer med hænderne, uden jeg kom til at bøje i mine knæ.

Jeg trissede hen til døren, der førte direkte ud til entréen og svang så min vinterjakke på, der hang øverst på knagen. Det eneste, der hang over, var min hue og mine vanter, så de faldt lydløst til jorden, da de jo sjovt nok røg ned sammen med jakken. Det var blevet isnende koldt udenfor, så jeg vidste at selv den lille tur til pizzeriaet ville være ved at tage livet af mig, og derfor tog jeg også både hue, vanter og halstørklæde på.

”Zayn, er du egentlig ikke en smule bange for, at der er nogen, der ser os?” spurgte jeg, da det gik op for mig, at han var på vej ud i offentligheden med mig, uden det var fordi, vi skulle til retsmøde. Han trak på skuldrende, som om det var ligegyldigt og låste sin bil op, så vi rent faktisk kunne komme ind i den.

Kan I huske, jeg sagde, at pizzeriaet lå lige om hjørnet? Jeg mente i bil, så det tog altså et kvartes tid på gåben, og det magtede Zayn tydeligvis ikke, eftersom han tog bilen.

Ingen af os sagde noget på vej ned til pizzeriaet, men sad bare og nød stilheden, der på ingen måde var akavet. Jeg nød den i hvert i fald.

”Så er vi her,” lød det fra Zayn, der allerede var halvt på vej ud af bilen, så jeg fulgte hans eksempel og stod kort efter også udenfor i kulden, der hurtigt lagde sig om mig, så jeg tog min hue på, som jeg havde hevet af, da vi sad i bilen.

”Hej Zayn!” lød det glad for pizzamanden, der uden tvivl enten kendte ham, fordi han jo var verdenskendt, eller fordi han var stamkunde hernede. Jeg troede mest på den sidste, da jeg vidst havde fået rigeligt med beviser på, at han spiste her lidt for ofte.

”Hej Lukas,” og ja, det var til en forandring en Europæisk mand, der ejede stedet og ikke en af dem, der kom fra Rumænien, eller hvor det nu var. ”Og hej Chanel,” sagde han, da han fik øje på mig. Han lod blikket hvile på mig, så på Zayn og så på mig igen.

”Er I…?” sagde han og et stort smil bredte sig på hans læber, imens han klappede begejstret i hænderne. ”Så er det, jeg har set i medierne altså rigtigt?” Jeg kunne mærke, hvordan mine kinder blussede op, selvom der egentlig ikke var nogen grund til det.

”Måske, måske ikke,” sagde Zayn bare, men lagde alligevel en arm om min skulder og trak mig ind til ham, så det nok var ret tydeligt, at der var noget om snakken. ”Er vores pizzaer klar?” spurgte Zayn så og Lukas nikkede og rakte en pose med pizzaerne over skranken, som han stod bag ved.

”Tager du lige en cola, Chanel?” spurgte Zayn, og jeg nikkede straks og gik de to skridt hen til sodavandende, tog colaen og gik de to skridt endnu engang.

”Så bliver det 150 kr, du skal af med,” Zayn stak sit kort i automaten og skrev med vante bevægelser sin kode, som jeg var så høflig at slå blikket væk fra. Man kunne jo aldrig vide, om vi blev uvenner, og jeg pludselig blev så hævngerrig, at jeg ville stjæle hans kort og bruge alle hans penge.

Vi fik sagt farvel og bevægede os igen hen til bilen og satte mig ind, mig med pizzaerne på skødet.

”Nu skal vi rigtig hjem og hygge,” sagde Zayn og smilede slesk til mig, så jeg ikke kunne lade være med at grine højt af ham.

***

Zayns synsvinkel:

Jeg parkede min bil i en rimelig flot parkering, hvis jeg selv skulle sige det og steg så ud. Der var allerede paparazzier over det hele, så jeg blev straks mødt af en masse blitzer, der skar mig i øjnene. Jeg lod blikket søge ned til jorden og gik så frem i gennem dem, indtil jeg nåede den dør, som jeg sidst var gået ud af med et raseri anfald.

Jeg var blevet kaldt ind til et møde med nogle af dem fra management, og jeg vidste, at Mark ville være det, eftersom det omhandlede Chanel, og det ligesom var ham, jeg var flippet ud på.

Døren var åben, så jeg gik bare ind af en og blev mødt af 4 par øjne, der rettede sig mod mig. Lisa, Katie, Marco og Mark sad på hver sin stol, og jeg gjorde straks det samme, da Lisa gjorde tegn til, at jeg skulle sætte mig ned på en af de ledige stole. Min læderjakke hev jeg af og lod den hænge over stolen, hvorefter jeg lod mine albuer støtter på bordet og foldede mine hænder sammen, så jeg kunne ligge min hage på dem og på den måde støtte hovedet.

”Nå, skal vi komme i gang?” spurgte Marco og rettede sig op i stolen, som om han skulle forberede sig på denne samtale.

”Ja, men fyr da løs,” sagde jeg bare og kiggede en smule ligegyldigt på ham. Det var som om, efter jeg havde råbt af Mark, havde jeg fået en trang til at være totalt flabet over for dem og vise dem, at de ikke kunne styre mit liv, så det gjorde jeg.

”Vi ved jo alle sammen godt, at det omhandler Chanel,” sagde Katie, som lagde ud. Hun kiggede lidt rundt på os alle og lod så blikket falde på mig og snakkede videre. ”Zayn, vi kunne ikke undgå at ligge mærke til, at du var overalt i medierne i går, hvor du rendte rundt og spiste pizza med hende,”

”Nå, så det kunne I ikke?”

”Zayn, hvorfor er det, at du modsætter dig vores ord? Vi gør det kun for dit eget bedste,” jeg fnøs højt og kiggede irriteret på hende.

”Lisa, I gør det for min karrieres bedste, ikke mit eget. Hvis I skulle gøre noget for mig, så skulle i give mig lov til at være sammen med hende,”

”Hvad har du tænkt dig at gøre, når gruppen så falder i småstykker på grund af din egoistiske holdning, så det også går ud over de andre drenge? Det er jo ikke fair over for dem, har du slet ikke tænkt på det?” brød Mark ind og kiggede på mig med et blik, der tydeligt viste, at han prøvede at virke som den fornuftige og samtidig forstående over for mig.

”Det er jo tydeligt for enhver, at de er bange for jer, og derfor føjer sig for jer. Og ærlig talt ved jeg ikke, hvad I vil gøre, hvis jeg begynder at date Chanel alligevel. Det er jo ikke ligefrem fordi, I kan smide mig ud fra gruppen vel?” jeg kunne mærke, hvordan irritationen igen steg inde i mig, og det var efterhånden blevet naturligt for mig, når management blev omtalt, eller når jeg selv snakkede med dem.

”Hvad skal der til for, at vi kan få dig til at holde dig væk fra hende? Det kan vel forhelvede ikke være så svært, når I engang var dødsfjender,” sagde Marco så og slog voldsomt ud med armene, hvilket gav mig en lyst til at grine. De troede virkelig, at de bare kunne styre det hele, og de var vidst ikke vant til, at der blev protesteret i mod det. Det var tydeligt, at de ikke var vant til sådan en situation som denne.

”Fat nu, at jeg ikke gider holde mig væk fra hende, lige meget hvad I tilbyder mig. Vores fans kan endda lide hende, og jeg har også tænkt mig at skrive, at hun ikke prøvet at køre mig ned med vilje, så snart jeg kommer væk herfra,” jeg lænede mig tilbage i stolen og kiggede vurderende på de andre for at se deres reaktion.

”Zayn, I har skrevet under på alt det her, da vi indgik kontrakten. Du kan ikke bare sådan løbe fra den, nu hvor du er blevet forelsket,”

”Som om du aldrig har været forelsket. Desuden skrev vi ikke direkte under på, at Zayn Malik ikke måtte date med en pige, der kørte ind i ham ved et uheld, som han ikke kunne se var et uheld og derfor lagde sag an mod hende, som så ikke fik udskrevet nogen rigtig dom til sidst,” sagde jeg og vidste, at det nok var et lidt dårligt argument. Men hey, alle kneb måtte jo tages i brug i situationer som denne.

"Og desuden slutter vores kontrakt d. 17. december, og det ser jeg pludselig ekstremt meget frem til!” tilføjede jeg så og rejste mig op, da  jeg egentlig ikke gad spilde min tid mere. Hurtigt fik jeg taget min jakke på og forlod lokalet uden så meget som et ord.

***

Chanels synsvinkel:

Efter Zayn var gået om morgenen, fordi han skulle til møde med sit management, hvilket jeg var ret så nervøs over, havde jeg fået et ekstremt vildt rengøringsflip. Jeg havde fundet alle mine ting frem og sorteret i det, så havde jeg fjernet pizzarester, vasket op, støvsuget, støvet af, og så havde jeg vasket gulvet, så jeg nu sad i sofaen med benene trukket op, så jeg ikke fik våde fødder.

I tv’et kørte et eller andet underligt madprogram, som jeg var nødsaget til at se, da jeg havde været så dum at lade fjernbetjeningen ligge ovre ved fjernsynet, så jeg altså skulle gå på det våde gulv, hvis jeg skulle have fat i den.

Heldigvis havde jeg min telefon, så jeg sad og spillede Flow på den. I ved det der spil, hvor man skal sætte to farvede prikker sammen med en streg, og så er der mange af dem, så det hele skal hænge sammen og fylde det hele?

Jeg kiggede underligt ud på døren i entréen, som der var åbent til, da det uventet ringede på for anden gang inden for 2 dage.

”Kom ind!” råbte jeg, da jeg gik ud fra, at det bare var Zayn, der var kommet tilbage igen og ville hygge endnu mere, end vi havde gjort hele aftenen i går og i morges. Det var nu meget sødt af ham.

Jeg følte, at der gik stød igennem mig, da jeg så, hvem der kom gående ind af døren, og jeg gispede næsten efter vejret, fordi jeg glemte at trække det i et stykke tid.

Summer trampede ind i stuen med sko og jakke på og stirrede vredt på mig.

”Pas på gulv..”-”Jeg er skide lige glad med det fucking gulv, Chanel!” råbte hun og lukkede straks munden på mig. Hun var sur. Meget sur, og det her ville ikke blive sjovt for mig. 

-----------------------------------------------------------------------------

Da da da da da dam! 

Zayn og Chanel er søde sammen, Zayn skændes med management endnu engang og Summer dukker op hjemme hos Chanel ekstremt sur!

Hvad tror I, Summer er så sur over, og hvordan tror I, at det kommer til at gå for dem?

Tror I, at Zayn får bugt med management oder was? :-)

Jeg ved godt, at det har været d. 17 december, men vi er lidt bagud i historien ok? Bare lige så vi har det på det rene :-D

Husk at smide et like på vejen, det betyder mere, end I aner! 

//Melina xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...