Five kids | One Direction

Modsætninger mødes. Hvor tit har man ikke hørt den poetiske sætning? Rain Seona tjener sine penge som barnepige, selvom hun ikke ligefrem er den mest legesyge person. En dag bliver hun ringet op af en vis Simon, der giver hende et tilbud om at passe hans fem drenge, mens han i to uger bliver nødt til at rejse tilbage til deres hjemland, Storbritannien. Af flere grunde skal de ikke med ham, og de bliver nødt til at være under et vågent øje. Med få overvejelser over besværet af fem drenge takker hun ja, uvidende om den misforståelse, der har fundet sted mellem dem. De fem drenge tropper op ved hendes hoveddør, forvirrede over at se en ung pige, mens Rain er lige så forvirret over at se fem drenge på sin egen alder. Barnligheden ses dog tydeligt hos drengene, og Rain får sit at se til, når hun skal prøve at holde styr på dem. Samtidig opdager hun, at det måske ikke altid er så slemt at lade sit indre barn komme til syne - hvis det da ikke er forsvundet helt allerede.

302Likes
737Kommentarer
59284Visninger
AA

2. Prolog

 

Den planet, vi alle lever og ånder på, den planet, vi alle kender bedst til, og den planet, vi alle priser os lykkelige for eksisterer, er Jorden. Den er vores verden. Uden den ville vi ikke være her i dag, og vi ville ikke kunne gøre det, vi elsker allerhøjest. Der er så mange gode ting ved denne verden, at det næsten er umuligt at få øje på al den grusomhed, der raserer den lidt efter lidt, bid efter bid. Vi tror, at vi lever ovenud lykkeligt alle sammen.

Det er løgn. Det er kun noget, vi bilder os selv ind, fordi vi prøver at lukke øjnene for alt det, der er ved at ske.

Vi tror for eksempel på, at der kun er denne verden. Men som så meget andet er det også løgn.

Jeg snakker ikke om, at der findes liv på en anden planet ude i rummet. Måske gør der det, måske gør der det ikke. Vores viden er stor, men det er én af de ting, vi endnu ikke har fundet præcise svar på endnu. Så nej, det er ikke, hvad jeg snakker om. Det hele foregår her på vores planet, i vores verden. Faktisk bør jeg næsten understrege det nu: Verdener. Vores verden er nemlig delt op. Den er både delt op i verdensdele, lande, byer, gader, huse, familier og kliker. Den er delt op i religioner, politik og ære, rigdom og fattigdom og så meget mere. Dette er dog ikke den nøjagtige grænse til netop de to verdener, jeg prøver at få på banen. Næ nej. Det jeg snakker om er mere overfladisk, og alligevel er det netop det, der skiller os fra hinanden.

Berømmelse.

Det er den store og alt for tykke grænse, der er imellem vores to verdener. Her er det ligegyldigt med verdensdele og lande, religion eller politik. Har man berømmelse, hører man ikke længere til i den del af verdenen, man før har været en del af. Så er man pludselig en del af den anden, som de fleste drømmer om at kunne vandre direkte ind i. Så nemt er det bare ikke. Man skal kunne noget for at blive en del heri, og ellers skal man kende nogen med et talent. Denne verden er utroligt krævende, mens den modsatte er mere venligsindet og tager hermed alle og enhver til sig, der ikke kan få en fod indenfor i dens rivals verden.

Alle og enhver drømmer om det, de ikke kan få. Nogle gange drømmer vi om det umulige. Der er bare lige det ved det, at intet er umuligt. Vi skal bare tro på det, vi nu engang ønsker os. Måske vil vi få det opfyldt, måske vil vi ikke. Men vi vil i hvert fald vide, at vi ikke gav slip på drømmen og dermed kastede den langt væk med det samme. Vil vi ind i berømmelsesverdenen, må vi udvikle vores talenter, så godt vi kan. Måske er det slet ikke meningen, at vi skal ind i denne store og mystiske verden. Måske er den, vi alle starter vores første dage i, den, der passer perfekt til os. Det er op til os at finde ud af og bedømme. Vi kan kun selv finpudse vores talenter og gøre dem til noget større, end det de i forvejen er.

Sangere findes der mange af, og deres sange passer hver især til bestemte grupper i begge verdenerne. Der er folk, der er født med talentet og folk, der må arbejde med deres stemme for at opnå den berømmelse, der skal til, før de kan træde ind i den verden, de længes efter.

Skuespiller kan alle blive, hvis bare man ikke er genert. Er man genert kan man arbejde med det, og dermed kan man også have en chance. Man skal bare brænde for det og lære at leve sig ind i andre roller end sig selv. Hvad end man tænker, vil komme til syne i enten blikket eller bevægelserne, man foretager sig. Derfor er det utrolig vigtigt, at man virkelig har potentiale i at være en helt anden person i netop den periode, det forventes. Alt dette kan man lære, nogle er hurtigere til det end andre, men alle kan blive fantastiske, hvis de øver sig nok.

Malere kan man også blive med øvelse. Ingen vil nogensinde være bedre end andre. Det hele kommer an på de øjne, der ser på det - hvad smag de har. Nogle foretrækker klatter, mens nogle foretrækker det mere præcise billede, der i sidste ende blot kunne være fotograferet. Alt kræver øvelse, og man kan sagtens få talent for det, hvis det er, hvad man vil. På den måde kan man også få fødderne ind på berømmelsens sti.

Ærlig talt kan man få berømmelse af alt, hvis man er dygtig nok. Der er nogle få, der intet har gjort for at blive berømt, men det er også dem, der altid vil være storsnudede og tro, at de er bedre end andre. De er i sidste ende ingenting værd.

Kendte er dem, vi alle ser op til. Dem, vi alle gerne vil være som eller møde.

I virkeligheden bør de være helt almindelige som os andre. Det er de bare ikke. De er noget mere. - For nogle.

Egentlig er vi alle jo fuldstændig lige meget værd, men vi er alle forskellige. Det ville være kedeligt at være ens og kunne det samme alle sammen. Derfor har vi forskellige talenter.

Desværre er berømmelsens grænse for tyk til, at man vil kunne bryde den og lade de to verdener blive en, men det er dog muligt at komme i kontakt med den modsatte verden, end den man lever i. Det er bare utroligt sjældent, at der kommer til at ligge noget i det.

Men det sker..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...