Five kids | One Direction

Modsætninger mødes. Hvor tit har man ikke hørt den poetiske sætning? Rain Seona tjener sine penge som barnepige, selvom hun ikke ligefrem er den mest legesyge person. En dag bliver hun ringet op af en vis Simon, der giver hende et tilbud om at passe hans fem drenge, mens han i to uger bliver nødt til at rejse tilbage til deres hjemland, Storbritannien. Af flere grunde skal de ikke med ham, og de bliver nødt til at være under et vågent øje. Med få overvejelser over besværet af fem drenge takker hun ja, uvidende om den misforståelse, der har fundet sted mellem dem. De fem drenge tropper op ved hendes hoveddør, forvirrede over at se en ung pige, mens Rain er lige så forvirret over at se fem drenge på sin egen alder. Barnligheden ses dog tydeligt hos drengene, og Rain får sit at se til, når hun skal prøve at holde styr på dem. Samtidig opdager hun, at det måske ikke altid er så slemt at lade sit indre barn komme til syne - hvis det da ikke er forsvundet helt allerede.

302Likes
737Kommentarer
59396Visninger
AA

6. 4. ~ Fish in British style

 

xxxxx
- Rains synsvinkel -

 

"Flyt din fede røv fra mit ansigt, Boo Bear!" Harrys hæse stemme hørtes henne fra sofaerne af, hvilket automatisk fik mig til at vende opmærksomheden mod ham og de fire andre drenge. Louis sad velfornøjet med benene slået op på bordet, mens Harry kæmpede for at få ham skubbet væk. Luft var nok ikke det, han kunne få mest af, når Louis havde sat sig lige præcis på hans fjæs.

Ondt gjorde det vel også?

"Hey, Louis?" Jeg fik straks kontakt med ham efter mit korte kald, og jeg pegede mod hans fødder. "De hører til på gulvet."

Hurtigt satte han fødderne ned på det beige gulvtæppe, der pyntede på mit brune trægulv, hvorefter han sendte et undskyldende smil i min retning. Jeg nikkede som tegn på, at det nu var i orden.

"Looouuuiiiiiiis!" råbte Harry endnu en gang, og jeg sukkede højlydt. Hvor svært kunne det være at finde en anden plads? Jeg havde hele fire stole ved køkkenbordet, tre klapstole henne i hjørnet, to sofaer og.. en masse puder. Der var skam rigeligt med plads til dem alle.

Hvis de da bare gad sætte sig hver sit sted.

Niall sad på skødet af Zayn, der lavede et kort ryk med benene, så Niall var ved at ryge ned. Et grin, der ikke kunne beskrives som andet end unikt, kom ud gennem læberne på ham, og Zayn fniste skam også med.

Liam sad og rystede på hovedet af Harry og Louis, der fortsat hyggede sig henne i den store sofa. Se, HAN kunne finde ud af at trække en stol derhen.

Efter hvad jeg havde hørt, skulle han også være den mest fornuftige af dem alle.

Han havde et eller andet specielt kaldenavn. Noget med 'Direction..'

Fearless Direction? - Happy Direction? - Crappy Direction?

"Hey, Daddy, har du ikke et spil kort med?"

Daddy! Daddy Direction, that's right! - Thanks Louis!

Liam rejste sig op og gik ind på gæsteværelset, muligvis for at lede efter kortspillet. Jeg så kort efter ham, mens jeg skyllede den sidste tallerken af, som jeg herefter proppede ned i opvaskemaskinen.

De havde faktisk alle tilbudt at hjælpe med at rydde af bordet og sætte ned i opvaskeren. Utroligt hjælpsomt og betænksomt af dem, men jeg havde takket nej. Det var nogle af de ting, som jeg gerne ville gøre selv.

Det fattede de først efter, at jeg havde insisteret på det i noget, der føltes som fem århundrede.

Yup, de kunne skam også være pænt stædige, fandt jeg der ud af.

Cathrine var smuttet hjem efter, vi havde spist. Hun havde glædeligt uddelegeret de forskellige sovepladser, jeg havde i huset, til drengene uden at spørge mig om noget. Det havde hun som sådan heller ikke behøvet..

Lige indtil hun udgav mit værelse til Louis og Harry.

Great.

Hvor jeg skulle sove, det var et godt spørgsmål. Gæsteværelset med dobbeltsengen havde både Liam, Niall og Zayn fået lov til at dele. Den ekstra madras, jeg engang havde fået foræret af min far som en afskedsgave, da jeg flyttede, kom nu i brug.

Mit gæt var, at jeg nok blev nødt til at sove på sofaen. Det havde jeg før gjort, og jeg kunne gøre det igen.

Til den pris jeg fik for at have dem boende her, kunne jeg sove på gulvet eller ude i kulden, hvis det skulle være.

3000 pund. - Jeg nærmede mig dem kraftigt. Jeg kunne næsten fornemme, at de blev lagt ind på min konto.

"Her er det!" konstaterede Liam smilende, da han trådte ud fra værelset og ind i stuen igen. Han klappede let på kortspillet i hans modsatte hånd og holdt det oppe, så alle drengene kunne se det. Louis jublede energisk og hoppede en gang med måsen, så Harry højlydt ømmede sig.

"Sorry, Harry!" Efter Louis' undskyldning burde man tro, at han flyttede sig. Men det gjorde han ikke. Han blev fornøjet siddende på Harrys ansigt, mens Niall skyndte sig hen til den ledige stol, der før havde været Liams.

Uden at sige noget til ham, skubbede Liam blot Niall ned fra stolen med en enkelt hånd, hvorefter han selv satte sig på den igen. Nialls grin flød endnu en gang ud i hele huset, og jeg himlede kort med øjnene.

Skadede de drenge altid hinanden?

"Pas nu lidt på," sagde jeg højt, inden jeg tog fat om et glas, jeg havde misset, og satte det ned i opvaskemaskinen, hvorefter jeg lukkede den i.

Færdig!

"Hey, Rain? Vil du ikke være med til et spil kort?" Louis så hen på mig med verden største smil plantet på læberne. Så man smilet for sig selv, kunne man let kalde det for et kinesersmil. - Men det var altså kun Cathrine, der ejede det.

Dette var mere et.. Smil-på-stribe.

Yeah, det kunne nemt strække sig på længde med striberne på hans bluse.

"Ellers tak," afslog jeg hans tilbud, sendte ham et venligt smil og kiggede alvorligt rundt i køkkenet. Kendte jeg Cathrine ret, så havde hun gemt et eller andet et sted, så hun i morgen, når hun fandt det frem, ville kunne give mig en lektion i, at ting godt måtte stå fremme til næste dag.

Flere gange havde hun hørt min lektion, der handlede om præcis det modsatte.

"Kom nu? Vi skal spille Fisk!" Louis så rundt på de andre drenge, der smilede stort, nikkede ivrigt og vinkede mig hen til dem. Med undtagelse af Harry. Han lå stadig under Louis' bagdel.

"Det er I velkomne til." Jeg sendte dem endnu et smil, mens tankerne kørte rundt i hovedet på mig. One Direction, alle fem drenge, sad og spillede Fisk i mit hus. Næsten. De var ikke gået i gang endnu.

Lette penge til lommerne, der bare skulle ned i pungen og bruges på et stort juletræ. Ja, nogle af dem. De andre kunne bruges på så meget andet.

Tro mig. Der var MANGE ting, de kunne bruges på.

Indtil videre havde drengene været yderst flinke. Vi havde ikke snakket specielt meget sammen, da Cathrine straks havde sat sig hen til dem og fået en ordentlig sludder. Hun havde talt om alt fra peanuts og pistacienødder til toiletbørster.

I'm not joking.

Den tøs kunne gå enhver på nerverne, og tog jeg ikke meget fejl, så var Harry trods alt den, der var mest træt af hende allerede.

Selvom det burde være Louis.

Liam smilede til mig og vinkede endnu en gang til mig som tegn på, at jeg skulle joine dem. Fisk var altså bare ikke mig. Jeg spillede aldrig kort, og Fisk.. Jeg brød mig ærlig talt slet ikke om fisk.

"Rain, jeg befaler dig at komme herhen og spille Fisk med os!" Louis' beordring gjorde det ikke spor bedre. Hans hvide tandpastasmil viste perlerækken af skinnende tænder, og jeg rystede blot på hovedet.

"Lad nu Harry få lidt luft. Hans ansigt bliver jo mast fladt, hvis du bliver siddende," nøjedes jeg med at sige, og Louis smilede endnu en gang til mig med Nialls grin i baggrunden. "Det er jo netop det, der er meningen."

Jeg rullede med øjnene og pustede en tot af det lyse hår væk fra mit ansigt. Det var ved at begrave sig selv i mit spyt, og det smagte ækelt. - Læg mærke til mit ordvalg her. Jeg brugte lyst.. Ikke hvidt.

Mit hår var ikke hvidt, okay?!

"Okay, skal vi lave en deal?" Jeg så på Louis med et hævet øjenbryn, idet han kom med sit spørgsmål. Hvad ville han dog lave en aftale om?

"Hvilken deal?" spurgte jeg roligt. Mit blik landede på Zayn, der så ud til at snige sig langsomt ind på Louis, der sad med ryggen til ham, nu han snakkede med mig. Armene bevægede sig langsomt hen imod ham.

"Jo, hvis jeg flytter mig fra Harry.. Så skal du, AAARGHH!" Han nåede ikke længere og sluttede af med et skrig, netop som Zayn skubbede ham ned fra sofaen af. Harry satte sig hurtigt op og ømmede sig kort, mens han gned sin næse op og ned.

Der gik ikke to sekunder, inden både Zayn, Liam og Niall var ovre Louis og kildede ham, så han sprællede med benene som en anden sprællemand. Da Harry havde fået sin næse sat ordentligt på plads, eller hvad i al verden han nu engang lavede, hoppede han med på vognen og tog fat om Louis' fødder.

Kilde, kilde, kilde..

Jeg kunne ikke lade være med at smile svagt, da jeg så dem ligge og lege derhenne. - Rettelse: Jeg så et par Louis-ben og nogle hårtotter i hver sin farve; mørkebrunt, brunt, sort og lyst.

 

 

xxxxx
- Louis' synsvinkel -

 

"STOOOP!" fik jeg skreget, inden jeg fortsatte med at grine og skubbe de nærmeste af drengenes hænder væk. Jeg kunne sagtens fornemme, at de alle fire var med, selvom mine øjne var lukket. Otte hænder kunne mærkes rundt omkring mig på hele kroppen, og otte hænder var så vidt, jeg kunne regne mig til, lig med fire personer.

"Skulle I ikke spille Fisk?" En stemme, vi først kendte til for nogle timer siden i dag, hørtes stille et spørgsmål, som fik drengene til at stoppe kilderiet. Jeg åbnede langsomt øjnene og kiggede op på Rain, der stod med armene krydsede, to hævede øjenbryn og hendes kedelige grå øjne. Alt sammen så jeg på hovedet, som jeg lå her og fyldte pladsen mellem sofabordet og den ene sofa ud.

"Jo, det kan du tro," hostede jeg prustende, som jeg satte mig op og desperat trak efter vejret. Pusten skulle lige tilbage til mig igen, inden jeg lød helt normal. "Og du skal være med." Jeg ville ikke give mig på dette punkt. Fisk var verdens sjoveste kortspil, og Rain skulle, jeg understregede det, SKULLE deltage. Der var noget over hende, som sagde mig, at vi ikke ville lære hende at kende utrolig godt, men jeg kunne vel lige så godt prøve at få hende med. En pige på vores egen alder kunne umuligt være helt kedelig. - Da slet ikke, når det var mig, hun var på alder med.

Et mentalt klap på skulderen til mig selv.

"Jeg har ikke tid," sukkede hun træt, og jeg fik ved hjælp af knoerne mod gulvet skubbet mig op. Balancen blev hurtigt fundet, og jeg tog straks fat om hendes håndled. Lidt efter havde jeg hevet hende med ned i den største af sofaerne. Hendes overraskede blik hvilede på mig for en kort stund, inden det blev vendt mod Harry, der satte sig ned ved siden af hende.

"Man siger ikke nej, når Louis vil spille Fisk," klukkede han hæst, og jeg grinede kort med. Det havde han så sandelig ret i.

De andre drenge fik hurtigt sat sig til rette. Som om vi allerede havde fået vores faste pladser, satte de sig hver især præcis samme sted som før. Liam tog fat om pakken med kort, åbnede den og vendte den med bunden i vejret, så kortene samlet gled ud. Han tog fat omkring dem, lagde den nu tomme pakke fra sig på bordet og begyndte at blande kortene.

"Du, Rain?" Hun rettede sit noget trætte blik mod den smilende Niall, der forhåbentlig ikke ville bede om mad. "Får man dessert herhjemme?" Rain klukkede for en kort stund, og jeg rullede frustreret med øjnene. Den dreng var da også altid sulten. Han trak dog blot på skuldrene, sendte hende endnu et sødt smil og satte sig så ordentligt til rette.

"Kender alle reglerne?" spurgte jeg som sædvanlig om for at være på den sikre side. Alle drengene mmh'ede og tog imod de kort, som Liam uddelte til os hver. Rain nikkede et par gange og sukkede opgivende. That's right, my girl. Louis Tomlinson overtalte alle i sidste ende.

Jeg tog de fem kort op og studerede dem hver især. En 7'er, to 8'ere, en dronning og en bonde. Normalt plejede man at have syv kort på hver hånd, men eftersom vi var så mange, havde vi skåret antallet ned, så der lå flere på bordet. På den måde blev det sjovere. Kortene på bordet var trods alt hele spillet.

"Hvem starter?" Harry så op fra sine kort efter at have sat dem i orden, og der gik ikke lang tid, inden Niall og Zayn råbte 'LAKS' i kor. Harry skyndte sig at sige helle for 'tun', Liam tog 'ål', og jeg tænkte mig ikke længe om, inden jeg vidste, hvilken fisk jeg ville være.

"TORSK!" skreg jeg højt. Rain tog hurtigt hånden op til det ene øre i forsvar. Man skulle ellers tro, at hun var vant til det med en veninde som Cathrine.

"A'hva for en fisk?" spurgte hun forvirret om. Niall og Zayn var begyndt deres diskussion om, hvem der skulle have lov til at beholde laksen, mens den anden måtte finde en ny fisk. Jeg så på Rain og lavede for sjov et forskrækket udtryk med åben mund, hvor jeg tog hånden op og dækkede for den. - Det havde jeg efterhånden set mange piger gøre, når de så os drenge på gaden.

"Kender du ikke Fisk?" spurgte jeg med en forfærdet undertone i stemmen.

Hun rynkede undrende brynene og slog roligt ud med hånden, hun ikke holdt kortene i. "Eh, jo? Men I sidder og udvælger.. Fiskearter. Hvad sker der lige for det?"

Nej. Hun kendte tydeligvis intet til Fisk.

"Hvorfor gør I det?" spurgte hun efter lidt tid, da jeg ikke havde regnet ud, at hun forventede et svar. Jeg lagde straks kortene fra mig på bordet og gjorde mig klar til at forklare hende reglerne. Skulle vi bo hos hende, så måtte hun kende til vores yndlingskortspil.

"Nu skal du høre; jeg ved ikke, hvordan du plejer at spille Fisk, men vores måde er ret enkel.. Vælg en fisk, du vil være." Hun kiggede på mig, som var jeg idiot, da jeg nævnte det med, at hun skulle vælge sig en fisk. Jeg syntes nu, at det lød rimelig normalt. Hvor svært kunne det være? Det var en pokkers fisk, for God sake!

"Vælg nu bare en," skyndede jeg utålmodigt på hende, og hun rullede med øjnene. Havde hun en eller anden vane med det? For i den tid vi havde været her, så havde jeg set hende gøre det op til flere gange.

"Okay, okay.." Det lød som om, hun kunne mumle, at jeg skulle tage det roligt, når som helst. - Det gjorde hun dog ikke. "Makrel," trak hun på skuldrene og så igen på mig.

Jeg rystede på hovedet og stak min pegefinger op i luften foran øjnene på hende. "En stavelse, Sunshine."

Sunshine.. Godt klaret, Lou. Den måtte jeg give mig selv. Rain skulle fra nu af kaldes Sunshine. Totalt modsat hendes navn. I love it.

"En fisk på én stavelse? Eh.." mumlede hun tænksomt og så lost ud i den blå luft. Jeg så kort hen på Niall og Zayn, der fortsat diskuterede, hvem der vandt æren af at beholde laksen - som altid. Hvis det fortsatte som de gode gamle dage - well, i går - så endte det sikkert med, at Zayn fik den, og Niall valgte 'sild' i stedet for. "Sild," hørte jeg pludselig Rain sige.

Buuuuurn. Nu gav drengene da slet ikke op!

"For helvede da også! Jeg skal under alle omstændigheder være laksen den her gang!" Niall så først på Rain, der forvirret gengældte hans blik, der straks efter vendte sig mod Zayn igen. Han gav sig selvfølgelig heller ikke. Liam og Harry rystede grinende på hovedet af dem, og jeg kunne heller ikke lade være med at fnise en smule.

"Jeg tror altså bare, jeg melder ud," tilføjede Rain og var klar til at rejse sig op. Hurtigt greb jeg fat om hendes håndled igen og trak hende ned. Et suk undslap hendes læber, og jeg smilede stort til hende, inden jeg fortsatte med forklaringen. Niall og Zayn kunne imens sidde og diskutere videre.

"Du er silden," konstaterede jeg og bemærkede hendes øjenbryn stige i vejret. "Ja, fisken altså." Jeg havde en kæreste, min kære solstråle. Der var ingen grund til, at jeg skulle kalde netop Rain for sild. Hun så godt ud, tja.. Men Eleanor var nu gudinden i mit liv.

Jeg var Gud. - Intern joke med Harry, sorry.

"Hvis du for eksempel har.. en konge.. Er du med?" Hun nikkede langsomt, og jeg fortsatte i min iver forklaringen. "Så spørger du måske mig, om jeg har en konge. Har jeg en eller flere.. Så skal du selvfølgelig have dem, og du spørger videre.."

"Ja, I know. Har du dem ikke, siger du 'fisk,' jeg trækker et kort, og det bliver din tur," prøvede hun at afslutte min forklaring med. Den gik ikke, Sunshine. Så enkle var reglerne nu ikke.

"Har jeg dem ikke.." Et lumsk smil bredte sig automatisk på mine læber, da hun spørgende så på mig. "Så siger jeg i mit tilfælde 'torsk.' Du har så max fem sekunder til at lave et ord med 'torsk' indblandet. Lad os sige, 'torskerogn.'" Hendes blik afspejlede den spirende forvirring i hendes indre, men jeg fortsatte opsat på at lukke hende ind i spillets regler. "Når du det ikke, så giver jeg dig et spørgsmål, du helt ærligt skal svare på, og du får ikke lov til at trække et kort op fra bordet. - Og så er det min tur.."

"Det giver jo ingen mening," klagede hun mumlende, mens hun hjælpeløst så ud i luften, som ville der komme en enhjørning hoppende og ride hende væk herfra.

"Jeg er heller ikke færdig," fnes jeg let. "Hvis du til gengæld når at sige 'torskerogn' eller.. ja, hvad du nu finder på, så må du trække et kort fra bordet af." Jeg holdt en kort pause, og hun kiggede ned på sine kort med et træt blik. "Hvis.." Igen fik jeg hendes opmærksomhed. "Du klarer din konsekvens."

"Fint!" hørtes en mumlen fra Niall af, og han sukkede højlydt. "Jeg er bare en hval."

Harry lo højt, og Liam smilede med sit intelligente look mod lyshårede Niall. "Eh, Niall? En hval er et pattedyr.." Straks hørtes endnu et suk henne fra den mindre sofa af.

Harry slog ud med den ene arm i retning af Niall og rettede sit blik mod Liam. "Men en hval er vel stadig en fisk?" Liam trak på skuldrene og nikkede til Niall, der straks slog i bordet og sagde helle for hvalen.

"Så.." Rain så tænksomt forbi mig med hovedet på skrå. "Det er altså en anden form for 'Sandhed og konsekvens?'" Jeg trak grinende på skuldrene og tog kortene op i hånden igen. Niall rakte hånden op, inden Liam nåede at stille spørgsmålet om, hvem der ville starte. Han fik straks tilladelse af de andre drenge med et nik, mens jeg skubbede underlæben ud. Et tegn på, at jeg også ville have æren af at tage hul på spillet.

"Niall starter," påpegede Zayn og daskede ham på skulderen. Jeg trak underlæben tilbage igen og kiggede fortsat på mine kort, der ikke så ud af ret meget. "Pis også.."

 

~

 

"Du kan godt, Harry!" skreg jeg af mine lungers fulde kraft. Den røde farve blussede i hele min kammerats ansigt, og der var egentlig intet at sige til det. Blodet løb derned, som han prøvede at svinge sine ben op i luften for at stå på hovedet. En konsekvens Liam havde givet ham.

Til sidst gav han op. "Jeg har næsten lige spist. Det må være derfor.." mumlede han irriteret over sig selv, og Liam grinede som en hentydning til, at der var gået lang tid siden, vi havde siddet ved middagsbordet. Godt og vel omkring tre timer.

Rain rejste sig op, klaskede hænderne sammen og fik dermed vores alles opmærksomhed. "Sengetid," sagde hun bestemt med en sær, moderlig undertone. Vi grinede allesammen. Joken var let at se. Hun var barnepige og skulle 'passe os.' Hvad sagde jeg? Helt kedelig var hun ikke.

"Jeg mener det." Vores latter holdt forundret op, som hun stædigt lagde armene over kors og kiggede på os med sine halvuhyggelige, grå øjne. Mente hun helt seriøst, at vi skulle gå i seng nu? Som i.. NU?!

"Helt ærligt, Rain. Vi er jo ikke blevet færdige med spillet endnu, og v.." Jeg nåede ikke at tale færdigt, før hun viftede med hånden.

"Det tager også mindst 100 år, inden det spil bliver færdigt. Man kommer jo ingen vegne. Kun Liam og du har fået nogle enkelte kort," afbrød hun mig.

Jeg rynkede brynene. "Det er jo ikke det, spillet går ud på. Vi skal bare have det sjovt." Drengene nikkede sig enige, og Zayn stak hænderne ned i lommerne som tegn på, at han ikke helt havde styr på situationen. - Tro mig, Zayn. Det havde ingen af os. En pige stod netop og fortalte os, at vi skulle gå i seng. Hvad fuck skete der lige for det?!

"I kan fortsætte i morgen. Jeg skal i seng nu. Vær søde at gå ind på jeres værelser, så jeg kan få fred og ro til at falde i søvn herinde." Hun var dybt seriøs.

Liam prikkede mig på skulderen, lavede et nik mod værelserne og smilede undskyldende til Rain. "Jo, selvfølgelig," svarede han hende høfligt. "Sov godt." Han fik os skubbet hen imod værelserne, hvorefter vi selv fortsatte det sidste stykke. Gæsteværelset lå ikke langt fra det værelse, som Harry og jeg skulle sove i.

"Godnat," smilede hun kort, inden hun ryddede kortene til side, så de ikke lå og rodede på bordet. Liam, Zayn og Niall lavede et lille vink, inden de lukkede døren efter sig til deres værelse, og Harry lukkede døren efter mig. Straks slog han ud med begge arme. "Hvad sker der?!" hviskede han med en råbende tone gemt.

Jeg trak blot på skuldrene og fiskede mobilen op af min lomme. Klokken var halv ti. Fucking kun halv ti! Vi havde spillet Fisk i tre timer, ja. Rain havde ikke engang prøvet at tage sig sammen og finde et ord med fiskenes navne i. Kun sandhedsspørgsmål var blevet hende stillet, og hun havde absolut INTET spændende at svare derpå. De spørgsmål hun selv uddelte lød noget i retning af: 'Hvad er din yndlingsfarve?' - 'Kan du lide dyr?' Konsekvenserne var noget som at spise en tomat, bytte plads med en anden og smile stort i ti sekunder.

Well, jeg tog fejl med hensyn til hende. En pige på min egen alder kunne sagtens være kedelig. Rain var her et glimrende bevis.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...