Five kids | One Direction

Modsætninger mødes. Hvor tit har man ikke hørt den poetiske sætning? Rain Seona tjener sine penge som barnepige, selvom hun ikke ligefrem er den mest legesyge person. En dag bliver hun ringet op af en vis Simon, der giver hende et tilbud om at passe hans fem drenge, mens han i to uger bliver nødt til at rejse tilbage til deres hjemland, Storbritannien. Af flere grunde skal de ikke med ham, og de bliver nødt til at være under et vågent øje. Med få overvejelser over besværet af fem drenge takker hun ja, uvidende om den misforståelse, der har fundet sted mellem dem. De fem drenge tropper op ved hendes hoveddør, forvirrede over at se en ung pige, mens Rain er lige så forvirret over at se fem drenge på sin egen alder. Barnligheden ses dog tydeligt hos drengene, og Rain får sit at se til, når hun skal prøve at holde styr på dem. Samtidig opdager hun, at det måske ikke altid er så slemt at lade sit indre barn komme til syne - hvis det da ikke er forsvundet helt allerede.

302Likes
737Kommentarer
59223Visninger
AA

16. 14. ~ Who is this Rain?

 

xxxxx
- Rains synsvinkel -

 

Jeg vågnede ved, at en rømmede sig højlydt. Langsomt slog jeg øjnene op, og det tog mig et kort øjeblik at opfatte, jeg rent faktisk lå inde i stuen.

Normalt plejede jeg jo at vågne op inde i mit eget værelse, og selvom jeg de seneste seks dage var vågnet op samme sted, forvildede min trætte morgenhjerne sig alligevel ud i forvirring.

Først nu opdagede jeg, at Zayn kiggede dybdeborende på mig. Jeg hoppede forskrækket et par centimeter op af sofaen, mens jeg gengældte blikket.

Hvad syv sytten forestillede det at vække mig op med en sådan nedstirren?!

Idet mit blik gled en anelse til siden, rev endnu et chok sig i brystet på mig. Niall hældte hovedet på skrå og betragtede mig nysgerrigt med sine blå øjne, der i morgenlysets skær skinnede som små diamanter.

Ikke nok med det stod Harry ved hans side, og til min store væmmelse var han kun iklædt et par boxershorts.

Typisk.

Typisk, typisk og atter typisk.

Jeg lukkede øjnene i, mens jeg trak vejret dybt. Da jeg igen åbnede dem, havde de ikke rykket sig spor.

"Louis?" Liams stemme sørgede for at rette mit blik imod ham. Han stod foroverbøjet over en sovende Louis, der stadig sad i sofaen, hvor mine ben hvilede i hans skød.

Uden held prøvede jeg desperat at trække benene en smule til mig. Selvfølgelig nægtede det gipsede at samarbejde, og jeg gav sukkende op.

Hvorfor brugte de også så meget gips, at det gik hele vejen op til under knæet, når jeg alligevel kun havde såret anklen?

Well, det var nok et af de mange spørgsmål, der aldrig ville kunne besvares.

"Louis!" sagde Liam igen, denne gang en smule højere og mere bestemt. Jeg selv lagde hovedet ned på puden igen og drejede nakken, så jeg kiggede ind i sofaens ryglæn.

Pænt utroligt, at jeg følte mig så træt. Drengene var allerede oppe, og jeg regnede mig til, at klokken rundede en smule mere, end hvad den plejede, når jeg stod op.

Det var også den pisseirriterende kats skyld. Hvis den måske havde set sig for, da den bestemte sig for at løbe over vejen, så kunne jeg gå rundt uden de to stokke.

Alt i alt var det faktisk dens skyld.

Fuldt ud.

Helt og aldeles.

Absolut.

Afgjort.

Basta med pasta. Skruer. Pastaskruer.

Jeg måtte snart lære min hjerne at tænke normalt.

"For helvede, Louis, vågn nu bare op.." mumlede Zayn døsigt, men det virkede ikke til at hjælpe. Først kort efter rykkede Louis på sig, hvilket jeg bemærkede ved, at hans ben under mine bevægede sig.

"Mrrhm.." Det lød som enhver anden, der blev vækket. Jeg drejede igen hovedet, så jeg havde overblik over drengene. Træt gned Louis sig i øjet, inden han kiggede sig omkring.

"Hv-.." Liam afbrød ham ved at stikke computeren, Niall brugte for nogle dage siden, op foran ham. I et stykke tid sagde ingen noget, før Louis tænksomt kløede sig i håret.

"Hvad er klokken?" spurgte han til sidst om, og Zayn sukkede dybt, mens Niall med et sultent blik så sig lidt omkring.

Ja, jeg lå her. Bundet på hænder og fødder; eller ankel.

Det var godt og vel det samme. At bevæge mig havde jeg ikke helt let ved.

"Tag dig nu sammen, Boo." Harry puffede venskabeligt til hans skulder, og Liam svarede med sit blide, halvmørke tonefald på hans spørgsmål, nu de andre drenge ikke gad.

Kvart over elleve..

Så lang tid huskede jeg ikke, at jeg nogensinde havde sovet før.

Pludselig mærkede jeg, at jeg måtte op fra sofaen med det samme. Sindssygen trængte sig på over, at jeg ikke var i gang med dagens gerninger, men idet jeg prøvede at sætte benene ned, gik det igen op for mig, at mine ben helst så sig selv blive liggende.

Nogle gange var det pænt unfair, at jeg ikke havde muligheden for at bevæge mig uden dem. De bestemte jo næsten mere end jeg selv.

Seriously, hvor fair syntes I lige, at det var?

"Hvad stiller vi op?" Zayn lød som en, der var ved at gå i spåner over en gåde, mens han alligevel formåede at holde sig på det rolige punkt. Kortvarigt rettede de alle blikket mod mig, hvilket fik mig til at stirre spørgende tilbage.

"Hvad?" endte det med, at jeg forhørte mig om. Liam smilede skævt til mig, inden han kom hen til mig og satte computeren på min mave, dynen nu engang dækkede.

Jeg lod mit blik glide ned over skærmen, og jeg opfangede efter nogle lange minutter, at det handlede om hjemmesiden, Niall tvang mig til at lave en bruger på. Twitter, stod der oppe i fanefeltet, og titlen mindede mig ganske rigtigt om i lørdags.

"Skal jeg lægge mærke til noget specielt?" adspurgte jeg, og Liam lænede sig ind over skulderen på mig for at studere skærmen, inden han pegede et bestemt sted. Da han flyttede fingeren nærstuderede jeg det selv.

Aha. Mmh.. Ja, aha.. Fint, fint.. Ehm.. Uhm.. Aha.. Ja.. Tja..

Jeg anede ikke, hvad jeg skulle bide mærke i, nej.

Harry opfangede det åbenbart, for han pegede, som en gentagelse af Liams tidligere handling, på skærmen præcis samme sted. "Læs, hvad der står, Rain."

Jeg så forvirret på ham, inden jeg gjorde, som han bad mig om. Igen undersøgte jeg computerskærmen for informationen, drengene tydeligvis prøvede at få mig til at se. Det eneste jeg så, var en masse forskellige personer, der skrev disse mærkelige små beskeder.

Sara Horlik
@NiallOfficial Who the hell is @Rain_Seona ?! Is she your girlfriend or what? ANSWER ME NIALL!

HarryawesomeStyles
@NiallOfficial That sounds great. Who is she? @Rain_Seona

Lein Tracer
@NiallOfficial I don't get it, she is new in here? Who on earth is she? I don't know any @Rain_Seona

Payzer rocks
@NiallOfficial I'm so happy for you, Niall! When can we see her?! :D @Rain_Seona

Niall Horans girlfriend
@NiallOfficial @Rain_Seona What?! I thought you just were on vacation? Is she New Yorker? :)

Nathalie Wether
@NiallOfficial @Rain_Seona COOOOOOOOOOOL! 8D

Razz Hal
@NiallOfficial @Rain_Seona Who is she? A new friend or should I put 'girl' first? ;)

Matia Erin Qbyke
@NiallOfficial I don't know her.. She is new on Twitter, I can see. And she doesn't follow any of you guys. That's kinda strange

1D KISS YOU
@NiallOfficial @Rain_Seona I'm feeling stupid. Can you guys tell me who she is? THANX! xx

"Det er jo mig, de snakker om!" udbrød jeg i samme øjeblik, det gik op for mig. Flere tusind af disse tweets spurgte ind til, hvem jeg var, og det lignede mere eller mindre, at mange af dem samtidig troede, at Niall og jeg havde noget kørende.

Great.

G-R-E-A-T.

Great.

You heard it.

Great.

"Præcis," bekræftede Liam, inden han tog computeren fra mig. "Rygterne er allerede spredt ud over det hele, og de er sjovt nok alle sammen falske."

"Hvad har I tænkt jer at gøre ved det?" Automatisk så jeg hen på Louis, der trommede let på mine ben. Jeg mærkede tydeligt, at han gjorde det forsigtigt, selvom mit ben var bundet ind i gips.

"Intet," svarede han roligt på mit spørgsmål og smilede skævt. Han trommede fortsat videre på mine ben, og jeg havde egentlig ikke i sinde at stoppe ham.

Hvorfor ikke?

I have honestly no idea.

På sin egen mærkværdige måde føltes det faktisk ret rart.

Jeg afventede undrende en uddybende forklaring af svaret, og Zayn greb fat i mine tanker. "Vi har en uge endnu, hvor vi skal være her, inden vi tager hjem. Siger vi noget, opsøger de dig. Vi foretrækker, at du forbliver ukendt."

"Så  I vil bare lade dem tro, at jeg måske er sammen med Niall?" Forvirret og overvældet over den pludselige drejning, min morgen efterhånden tog, hævede jeg ubevidst øjenbrynene. De nikkede og trak alle på skuldrene, som om det ikke var noget særligt.

Hvilket det måske egentlig heller ikke burde være.

Eller for den sags skyld var.

Forvirring, forvirring, forvirring, forvirring, argh, hak-hak-hak-hak-hak-hak!

Min hjerne overlevede ikke presset.

Tænk, hvis jeg endte op med kun at kunne tænke som Cathrine?

Oh my God, I was screwed.

"De bliver trætte af det til sidst. Når vi kommer tilbage til London, spørger nogen sikkert ind til det. Vi siger, at du bare er en ven," forklarede Louis, og jeg tænkte kort over det.

Det lød fair nok.

Jeg ønskede heller ikke at blive overfaldet af blitzene kameraer hvert femte minut.

So.. Why not?

"Ja, ja," bestemte jeg mig for at svare. "Bare jeg ikke får en masse paparazzier herud." De lo alle kort og lavt, inden Niall skiftede emne.

"Har I spist?" spurgte han nysgerrigt, nærmere ivrigt, og så fra Louis til mig igen og igen.

Of course.

I vækkede os jo bare.

Vi spiste selvfølgelig i søvne.

Hvad ellers?

 

~

 

"LAKS!" Niall slog hårdt ned i bordet, idet hans udbrud rungede i hele stuen, hvor vi sad samlet.

Yeah.. Når jeg ikke havde andet at tage mig til, kunne jeg vel lige så godt spille deres tossede laks-ål-sild-tun-torsk-hval-leg.

Vi var først  lige kommet i gang, da Zayn og Niall i længere tid igen diskuterede, hvem der skulle have lov til at være laksen. Hvor komisk det så end lød, lå sandheden i det. De to drenge nægtede at give sig som små, stædige børn.

Her talte jeg af erfaring.

Alle drengene iklædte sig noget afslappet tøj efter morgenmaden, Harry kokkererede. Som da han lavede aftensmaden, måtte jeg indrømme, det smagte overraskende godt. Nærmest.. Guddommeligt.

Jeg opgav uden at prøve på at hoppe i noget tøj. I går hjalp Cathrine mig i nattøjet, inden hun gik hjem til sig selv om aftenen. Så jeg sad endnu i min gråhvide pyjamas.

Drengene talte distraherende ned, idet Zayn, der denne gang måtte nøjes med at være hvalen, efter Liam overbevisende havde været på banen, prøvede på at mikse et ord sammen med Nialls 'laks.'

"Lakseroulade!" Han nåede det kun lige akkurat, og Niall rynkede skuffet brynene, inden han så ned på sine kort. Dog lyste han kort efter op igen, og Zayn afventede tydeligvis konsekvensen, der skulle bringe ham nærmere et kort fra bordet af.

"Okay, Zayn. Nu skal du bare høre," startede Niall ud med at sige. Et lumsk smil bredte sig på læberne af ham, og vi andre lyttede nysgerrigt med.

"Kom nu, Niall. Ud med det!" Louis trommede videre på benene af mig som tidligere, mens hans øjne klart afspejlede hans iver efter at få Zayns konsekvens at vide.

"Take it easy, bro," mumlede Niall på sin 'relax'-agtige måde, der erstattede hans tænksomme udtryk med et kæmpe grin. Det tog ham derfor kun endnu længere tid, inden han lod os høre resultatet af de kredsende tanker.

"Du skal.. lave mig en sandwich." Vi stirrede alle i lang tid på Niall, der blot sad med sit store, nuttede og alt for tilfredse smil. Derefter rettede vi andre vores blikke mod Zayn, der sukkede dybt.

"Fint.." mumlede han og rejste sig op fra sofaen. Niall greb fat i ham og trak ham ned igen, mens hans øjne glimtede af lykke.

"Du skal jo lige have at vide, hvilket fyld jeg vil have i!" sagde han, og jeg grinede kort, mens jeg rystede på hovedet. Niall fortsatte bare. "Kylling er en nødvendighed, men se om vi også har nogle agurker. Tomat er godt, der skal sennep i, og.. Ehm, nej, skift kyllingen ud med noget skinke. Uh, og jeg vil også gerne have en eller fire stykker salami i!"

Zayn blev siddende et kort stykke tid, inden han smilede svagt. "Så gerne.." Han rejste sig op og gik om i køkkenet, mens vi andre var nødsaget til at vente på ham.

"Kunne du for en gangs skyld ikke vælge en anden konsekvens?" Harry rodede i sit hår for tredje gang i dette minut, mens et smil krøllede lige så meget hen over læberne på ham, som hans hår bar sine.

"Får jeg muligheden for at få en sandwich, hvorfor så ikke gribe den?" spurgte Niall undrende og blinkede et par gange med øjnene, mens Liam bare klappede ham på skulderen.

Han havde trukket stolen hen ved siden af sofaen, Zayn og Niall overtog hurtigt, mens Harry også havde været nødt til at hente en stol, nu jeg lå i sofaen. Hvor meget jeg end insisterede på at sidde op, tvang de mig til sidst alligevel til at ligge ned.

Seriously.. Jeg brækkede ikke hele ryggen. Det gik kun ud over anklen.

"Da, da.. Da, da, da-da, da.. Da-da-da, DA, DA!" Louis trommede pludseligt endnu mere løs på mine ben, heldigvis stadig blidt. Alligevel rystede han hele hovedet, så det lignede, at han var medlem af et rockband, der fyrede den af på scenen.

Drengene brød alle ud i grin, og jeg rystede på hovedet. Normalt ville jeg trække benet til mig, men.. Jeg gad ikke engang at prøve.

"Here you go, Nialler!" Zayn dukkede op for min synsvinkel igen med en sandwich i hånden. Niall tog ivrigt imod den, studerede den og nikkede så bekræftende, inden han tog en bid.

"Har han klaret opgaven?" spurgte Harry hæst, og vi afventede alle Nialls reaktion. Da han igen nikkede, sendte os et stort smil og vendte en tommelfinger op, trak Zayn et kort fra bordet af. Niall bed endnu en gang af sin sandwich.

"Rain, må jeg bede om alle dine.. Treere?" Jeg tjekkede hurtigt mine kort igennem for at se, om jeg havde noget at give ham, men jeg måtte konstatere, at der ikke var nogen vej udenom.

"Sild," sukkede jeg lavt, da jeg vidste, at det nu blev min tur til enten at give en konsekvens eller et spørgsmål.

I princippet fandtes der bare ikke en eneste leg, der var mere åndssvag end denne.

Vi kunne lige så godt sige, at vi var 12-årige tøser, der legede Sandhed eller konsekvens.

"Ehm, ehm.. Sild.. Nej, vent.. Jo.. Nej.. Ehm.. Okay.. Altså.. Vent lidt, jeg har det lige på tungen.. Ehm, uhm, ehm, ehm.. Vent lidt, siger jeg, vent, vent, vent.."

"Tiden er gået, Niall," lo Louis, og Niall tog surmulende endnu en bid af sin mad, som han gumlede på, før han slugte den.

"Så er det dig, Rain.. Du skal give ham et spørgsmål!" Louis klappede mig på benet, og jeg skulede ubevidst til ham. Helt ærligt, jeg gad ikke. Mine spørgsmål stank alligevel.

Tro mig, det syntes de også. Det vidste jeg. Jeg så det i deres øjne.

"Eh.." Jeg kiggede på Louis, tilbage på Niall og til sidst igen på Louis. "Hvad synes du.. om.." Ingen sætning puffede op i hovedet på mig som ved et trylleslag.

Hvor nemt ville det ellers lige have været?

Puf!

Spørgsmål klar.

Puf!

Konsekvens klar.

Puf!

Anklen i rask tilstand.

Puf!

Alle katte døde.

Mine læber formede sig til en smal streg, idet jeg lod tankerne søge efter det perfekte spørgsmål. Selvfølgelig endte jeg op med at stille et lige så dumt et, som jeg gjorde sidste gang. Det var langt fra det samme, som hvad de spurgte hinanden om.

"Eh, hvad synes du om katte?" De kiggede alle trætte på mig, men de smilede alligevel svagt.

Niall trak på skuldrende, inden han besvarede mit spørgsmål. "Jeg har selv en kat. De er søde."

Okay, var det kun mig, der hadede katte?

"Så er det dig, Rain," skyndede Harry på mig. Jeg bemærkede godt, at han brændte inde med at spørge en af os om et eller andet, og derfor håbede han på, at jeg valgte ham. Før han fik lov til at sige 'tun', havde han ingen chance for det.

"Jeg spørger dig, Harry.." Louis afbrød mig grinende og stak næsen i sky.

"Nu tilspørger jeg dig, Harry.." Længere nåede han ikke, inden han igen slog ud i sin latter fulgt af alle de andre drenge.

Riiiight..

Can we move on, please?

"Aha.. Harry, må jeg bede om dine femmere?" spurgte jeg en smule fornærmet over, at Louis sådan afbrød mig med en dum joke, jeg ikke engang fandt morsom.

Han var barnlig.

Det var de alle.

Det kunne intet ændre.

Alligevel begyndte jeg så småt at føle mig tilpas i deres selskab.

Ret meget, faktisk.

Irriteret smed Harry to femmere hen til mig, og jeg kiggede på dem et godt stykke tid, inden jeg lagde mine egne to ned på bordet og dannede en fin lille bunke ud af de fire kort.

Mit første stik so far.

"Louis, alle dine dronninger," krævede jeg fra ham af, men hans smil, der voksede sig større og større, gjorde mig bevidst om, at han ingen ejede.

"Desværre, Sunshine. Torsk." Drengenes nedtælling blev skudt i gang, og jeg kæmpede desperat for at finde mig et ord, der duede.

Torsk.. Torsk.. Torsk.. Torsk..

Dette var ikke det helt rigtige tidspunkt, min hjerne gik i baglås på.

"TIME'S OUT!" råbte Harry grinende, og Louis lavede en skinger pibelyd. Jeg rullede irriteret med øjnene over mig selv og lænede mig lidt mere tilbage i puden, der støttede op om min ryg.

"Well, well, well.. Hvad skal vi finde på at spørge dig om.. Hmm.." Han tænkte kort, inden et lidt bredere smil overfaldt hans ansigt. "Hvad synes du om.. mig?"

Alles blikke hvilede på mig, og jeg stirrede tomt på Louis.

Shit.

"Yeah.. I know that I left you all alooo-o-o-one.." Vi drejede alle hovedet mod Cathrine, der pludselig strittede med måsen i vejret for at tage skoene af.

Det var dog helt utroligt, som den pige ikke forstod, at hun skulle tage dem af, INDEN hun trådte herind.

I det mindste lå der intet sne endnu.

"Døren stod åben, så jeg regnede med, at jeg bare kunne gå ind," hørte jeg Cathrines mås sige med hendes lyse og skingre stemme.

"Selvfølgelig!" svarede jeg lettet, selvom jeg gættede mig til, at hun ikke forventede et svar. Det lød mest af alt bare som en konstatering, så vi ikke undrede os.

Hun rejste sig op og smilede stort til os alle sammen. Hurtigt svang hun sit løse hår om bag ryggen, og jeg bemærkede længden, det efterhånden havde.

"Dejligt," hvinede hun, som om hun var på lykkepiller og rundede det øverste felt for hyperaktive børn.

"Så.. Hvad laver I?" spurgte hun, idet hun satte sig på armlænet ved siden af Louis, og jeg smilede svagt, da jeg inderligt takkede hende for at komme netop i dette øjeblik.

Tak, Cathrine. Tusind tak for din geniale timing, der ellers plejede at være vanvittigt irriterende.

Her i dag reddede du mig fra noget, der måske havde fået katastrofale følger.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...