Five kids | One Direction

Modsætninger mødes. Hvor tit har man ikke hørt den poetiske sætning? Rain Seona tjener sine penge som barnepige, selvom hun ikke ligefrem er den mest legesyge person. En dag bliver hun ringet op af en vis Simon, der giver hende et tilbud om at passe hans fem drenge, mens han i to uger bliver nødt til at rejse tilbage til deres hjemland, Storbritannien. Af flere grunde skal de ikke med ham, og de bliver nødt til at være under et vågent øje. Med få overvejelser over besværet af fem drenge takker hun ja, uvidende om den misforståelse, der har fundet sted mellem dem. De fem drenge tropper op ved hendes hoveddør, forvirrede over at se en ung pige, mens Rain er lige så forvirret over at se fem drenge på sin egen alder. Barnligheden ses dog tydeligt hos drengene, og Rain får sit at se til, når hun skal prøve at holde styr på dem. Samtidig opdager hun, at det måske ikke altid er så slemt at lade sit indre barn komme til syne - hvis det da ikke er forsvundet helt allerede.

301Likes
737Kommentarer
58575Visninger
AA

14. 12. ~ Rock 'n' roll, Skatergirl!

 

xxxxx
- Harrys synsvinkel -

 

Zayn gryntede irriteret, da Niall hev dynen af ham. Som sædvanlig var han ikke til at tvinge op, og for det meste måtte vi tage drastiske midler i brug. At hælde vand over ham fristede mig inderligt, men jeg vidste, at Rain nok ikke ville grine af det.

"Tis på ham," foreslog jeg smørret, og straks lo alle drengene udover Zayn, der stadig pressede øjenlågene i. Det sås tydeligt, at han prøvede at lukke vores stemmer ude, men snart indså han, det ikke var muligt. Vi nægtede at lade ham være, og Louis sprang op i sengen, hvor stakkels Zayn lå.

Inden længe hoppede Niall også derop, og Liam rystede grinende på hovedet, som han sad på en stol ved siden af mig. Officielt hørte den ikke til derinde, men vi havde kidnappet den fra køkkenet. Selvfølgelig sad jeg på den blødeste af stolene, der boede her på værelset. Utroligt lækker, det var den. Efter min mening vandt den over sofaen. Min ryg hadede den stadig, hver gang vi satte os derind.

"Fuck af," mumlede Zayn provokeret, men Louis og Niall blev ved med at hoppe rundt oppe i sengen. Louis lagde sig ned ved siden af ham og krammede ham hårdt. Da Niall så det, sprang han en sidste gang på sengen, så fjedrene peb, inden han lod sig dumpe ned på bagen. Hurtigt hang han både Louis og Zayn om halsen, og jeg hørte Zayn prøve at sige noget igen. Hans stemme begravede sig dog, før den nåede hen til mig.

"Pretty Princess, vi skal op nu!" Louis' stemme var blød, som talte han til et lille spædbarn. Jeg klukkede let, da Zayn træt skubbede de to drenge væk, inden han satte sig op og gned sig i øjnene. I stedet for at lade ham være, krammede Louis ham endnu en gang og roste ham for at stå op.

"Hvad har I i tankerne, vi skal lave i dag?" spurgte Liam pludseligt, og jeg kiggede hen på ham. Hans hår så ikke ud til at være sat endnu, men han bar allerede sin nye T-shirt med cupcaken, som han købte i en af butikkerne for nogle dage siden. Niall havde en magen til på, og de kaldte straks dem selv 'The cupcakes.' - Selvom Liam var den mest fornuftige af os, betød det ikke, at han aldrig var mindst lige så mærkelig som os andre.

"Nogle gange tvivler jeg på, om jeres ører dur," sukkede Liam, inden både han og vi andre grinede. Nialls latter var uden tvivl den mest gennemtrængende. Jeg så ned på mine hænder, der var foldet på mine knæ, som jeg sad lettere foroverbøjet.

"Vi kan jo gå en tur." Mit forslag vækkede træk på skuldrene, forskellige toner af 'mmh' og et nikkende hoved fra Louis' side af. Søvndrukkent gryntede Zayn kort, inden han slog øjnene ordentligt op.

"Wow. Hvor lang tid var du oppe i går, bro?" klukkede Louis, der havde brugt det meste af aftenen sammen med mig inde på vores værelse, efter Rain bad om at få stuen for sig selv. Rettere sagt; Rains værelse. Men lige i øjeblikket gjorde det vel intet, at jeg betragtede det som vores.

"Hold kæft," snerrede Zayn muggent og rodede ved sit hår, der i den grad ikke sad for godt. Normalt plejede det at ligne en rockstjerne i sig selv, der bar rundt på en Zayn. Morgenen var nu engang bare anderledes end scenen. "Skal vi se at få noget morgenmad eller hvad?"

Da vi andre spiste for nogle timer siden sammen med Rain, skiftede Louis hurtigt emne. Hvis ikke han skyndte sig at gøre det, væddede jeg også med, at Niall kun erklærede sig enig i, at maden manglede og skulle indtages hurtigst muligt. Den dreng spiste morgenmad flere gange om dagen, hvis det lykkedes ham.

"Jeg synes, vi skal gå en tur!" sagde han og nikkede hen imod mig. Jeg sendte ham et smil, der gengældtes hurtigere end lynets hast. "Så kan vi tage Rain med. Jeg har på fornemmelsen, hun godt kunne trænge til lidt mere af vores selskab." Louis klukkede kort, og jeg fulgte efter få sekunder trop. Helt ærligt så det mere ud til, at hun glædede sig til at slippe af med os.

"Jeg gider ikke med," konstaterede Zayn, inden han dumpede ned i sengen igen og trak dynen op om skuldrene. Spørgende så Louis og jeg på Liam, der besvarede vores blikke med et lille smil, inden han lod ordene glide ud over læberne.

"Perrie ringede til ham på Skype i aftes, og de snakkede det meste af natten." Forstående nikkede jeg på hovedet, hvorefter jeg kiggede på Niall, der igen hev i Zayn.

"Han er umulig," opgav Niall i sidste ende. Vi andre lo, da det ikke kom som en overraskelse. I to og et halvt år havde vi efterhånden kendt hinanden, og ingen af os ændrede sig meget. Jeg rejste mig op fra stolen og åbnede døren ud til stuen. Inden jeg nåede at få tænkt en eneste tanke, bar jeg Louis' vægt på ryggen, som han hang mig om halsen.

"Hyp, Hyp, Harreh!" kommanderede han, og jeg grinede højt med de andres latter i baggrunden. Med en smule besvær bevægede jeg mig ind i stuen. En skildpadde kunne med sikkerhed overhale mig, da jeg stadig manglede balancen, fra da han sprang op på mig. Efter kort tid slap jeg ham, og han faldt dramatisk ned på gulvet med et surmulende udtryk.

"Ej, altså.. Vi må have gang i de muller igen. Det går ikke, du ikke engang kan bære et par kilo som mig." Hans stemme lød fuldstændig alvorlig, men jeg lo blot, da jeg udmærket godt vidste, hans skuespilevner ikke var så ringe endda. Han rejste sig op og ømmede sig højlydt, som om det gjorde ondt i hele hans krop. Glimtene i hans øjne sagde for sig selv, at det ikke passede.

Han tog fat om min ene arm og studerede den grundigt. "Lad os se.." Med en pegefinger prikkede han mig rundt omkring, og jeg besluttede mig for at spille med. Da han slap min arm, lod jeg den straks falde ned. Louis rystede utilfreds på hovedet, inden han sendte mig et smørret smil. "Det ser jo ikke for godt ud."

 

~

 

"Sunshine!" skreg Louis glad, da Rain trådte ind ad døren. Hun væltede nær omkuld, idet han løb hen til hende og gav hende et af sine store kram. Egentlig fandt jeg det ret morsomt, at han havde bestemt sig for at give hende netop det kælenavn, nu hun hed noget af det modsatte. - Men det var vel også grunden til, han netop syntes, hun skulle kaldes det. Louis i en nøddeskal, mine damer og herrer.

Efter hun igen kunne trække vejret, lukkede hun døren efter sig. Jeg forventede sådan set, at Cathrine også kom, nu hun havde været henne for at besøge hende. Derfor overraskede det mig lidt, jeg ikke hørte hendes skingre stemme eller for den sags skyld så hende. Hun måtte være blevet hjemme for i dag.

"Du behøver ikke tage jakken af!" skyndte Louis sig at sige, da Rain lynede sin vinterjakke ned. Undrende så hun på os, som om hun var ved at lure, vi havde noget for. - Well.. Man kunne da heller aldrig skjule noget for mødre.

"Hvorfor ikke?" spurgte hun mistænksomt, og Louis smilede stort til hende. Zayn klappede mig på skulderen, idet han gik forbi mig. Efter lang tids rusken overgav han sig og stod op, og nu var han også iklædt tøj. Jeg smilede let, da Rain forvirret så på os, som vi begyndte at tage overtøj og sko på.

"Vi skal udenfor," konstaterede Louis og hev Liams hue længere ned om ørerne på ham. Grinende rettede Liam på den, så han igen kunne se, mens Zayn åbnede døren. Niall spænede ud som den første og lidt efter forsvandt Liam og Zayn også derud. Jeg rystede smilende på hovedet, inden jeg besluttede mig for også at løbe udenfor. Rain stod tilbage med samme forvirrede blik som før, og Louis måtte skubbe hende halvvejs ud.

"Jamen, hvad skal vi?" forlangte hun at vide. Jeg lukkede den sidste knap på min frakke, inden jeg kiggede tilbage på hende.

"Gå en tur," meddelte jeg, og hun så forundret på mig, inden hun gav et lille nik fra sig.

 

 

xxxxx
- Liams synsvinkel -

 

For anden gang hev Niall huen af mig, så mit karseklippede hår kom til syne. Kulden skar mig straks i ørerne, og jeg greb desperat ud efter den i luften, hvor jeg hurtigt fik fat på den. Med få korte træk satte jeg den ordentligt på hovedet, inden Rain, Louis og Harry kom op på siden af os andre.

"Jeg er faktisk begyndt at blive lidt sulten," mumlede Niall, da en mand kom gående forbi os med en sandwich i hånden. Jeg rystede på hovedet af hans typiske konstateringer omkring mad. Alligevel var det nu engang det, der gjorde Niall til Niall, og jeg ville for alt i verden aldrig kunne undvære ham. Vi sammensatte jo 'The Cupcakes'!

De andre ignorerede ham efterhånden som mestre. Zayn pegede op mod et højt, nøgent træ og kiggede bagefter tilbage på os. "Hvad med det?" spurgte han med et skævt smil siddende. Jeg studerede kort træet, inden jeg rettede blikket mod Harry, der netop gjorde det samme. Han rynkede på næsen, og Niall trak på skuldrene. "Så lad os finde noget andet," sukkede Zayn.

"Noget andet hvad?" spurgte Rain pænt irriteret over, at hun ikke anede, hvad vi snakkede om. Hvis hun gjorde det, skred hun sikkert også bare. Jeg smilede venligt til hende for at gøre hende mere tryg ved situationen, men hun stirrede bare tilbage på mig. "Hvad har I for?" Hun lagde armene over kors og kneb øjnene sammen. I stedet for at svare hende, pegede Louis hen på en dreng, der stod på skateboard.

"Der har vi det!" råbte han begejstret, og jeg blinkede et par gange, før jeg forstod, hvad han mente. Inden vi andre nåede at se os om, var han sprunget hen for at standse drengen, der først kiggede underligt på ham. Som sædvanlig havde Louis en utrolig overtalelsesevne, der fik drengen til at give skateboardet til ham, mens han selv fulgte med hen til os for at vente på, han igen kunne få det tilbage.

"Træd op på det," beordrede Louis Rain, da han lagde skateboardet ned på jorden. Hun forstørrede pludselig sine øjne, så de mindede om strudseæg, hvorefter hun bestemt rystede på hovedet.

"Aldrig i livet," nægtede hun og skulle lige til at træde et skridt bagud, idet Louis fik fat om hendes håndled.

"Prøv nu," bad han og smilede kærligt til hende. Hun nægtede det endnu en gang, hvilket fik ham til at stille sig om bag hende. "Giv slip," sagde han roligt, og hun rynkede forvirret brynene. Jeg selv kiggede hen på Harry, der trak på skuldrene, inden vi igen begge rettede blikket mod Rain og Louis. Drengen stod lænet op ad et gråt stakit, der gik rundt om et af husenes haver, og Niall holdt ham venligt med selskab.

"Giv slip? På hvad?" vrissede Rain irriteret. "Så vidt jeg kan mærke, er det da dig, der har fat om mig!" Louis holdt ganske rigtigt om hendes arme, og han sukkede højlydt. Herefter prøvede han at løfte dem op i luften, men Rain hev dem stædigt til sig.

"Rain.." Louis hævede et øjenbryn og klukkede let. På en eller anden mystisk måde fik han hende til at stille sig tilbage som før. "Slap af," sagde han, og jeg så Rain tage en dyb indånding, selvom hun ikke havde yderligere lyst til det. Langsomt tog han igen fat om hendes arme, og han løftede dem roligt op i luften.

"Hvordan føles det?" spurgte han hende med et lille smil siddende i både mundvige og øjne. I lidt tid stod de uden at sige noget, hvorefter Rain rynkede på næsen. Hendes øjne forholdt sig lukkede lidt endnu.

"Det føles som om, jeg aldrig kan vise mig offentligt igen," svarede hun ærligt, og vi grinede alle højt. Hun så ganske rigtigt ikke ligefrem helt normal ud, som Louis stod og holdt hendes arme op mod den grå himmel, der dækkedes af de mange skyer.

"Forestil dig, at du flyver," fortsatte Louis sit lille kursus. Derhjemme fortalte han os, at vi måske skulle prøve at få hende til at give lidt slip, da det virkede som om, hun kunne have brug for det. Da vi gik med til det, tænkte vi, at vi faldt over noget på vejen, der ville kunne bruges. Louis havde i tankerne, at hun skulle op på skateboardet, hvis jeg ikke tog meget fejl. Nu var spørgsmålet så bare, om han kunne få hende til det.

Rain koncentrerede sig vidst inderligt, men sukkede kort efter. "Det kan jeg ikke," opgav hun, og Louis viftede et par gange med hendes arme, så det lignede, hun efterlignede en fugl.

"Selvfølgelig kan du det. Føl dig fri," grinede han, og jeg smilede svagt. Hun så så utrolig sød ud, som hun stod der med arme, der bevægede sig op og ned. Jeg følte, at vi efterhånden kom ret godt ud af det med hende, og selvom hun måske ikke brød sig totalt meget om os, var jeg næsten helt sikker på, at alle drengene begyndte at synes mere og mere om hende.

"Louis.. Det virker ikke." Igen gav hun op, men Louis løb man ikke sådan om hjørner med. Han slap hendes arme, og idet hun åbnede øjnene i troen om, at de sluttede det, tog han fat med den ene arm om hendes mave, mens den anden greb fat om hendes ben. Efter nogle forskrækkede skrig, fra Rains side af, lå hun vandret i armene på Louis med ansigtet vendt ned mod jorden.

"Hvad har du gang i?!" skreg hun desperat og sparkede et par gange med benene for at få ham til at give slip. Niall så ud til at være ved at tisse i bukserne af grin, mens Harry næsten faldt død om, som han ikke kunne få vejret. Ingen lyd kom ud af munden på ham, men det sås tydeligt, at han lo. Jeg selv kunne da heller ikke holde det inde.

"Flyv!" insisterede han, og Rain nægtede igen som til at starte med. "Flyv!" Efter at have sagt det anden gang snorede han rundt i ring om sig selv, og Rain råbte, at han skulle sætte hende ned, mens hun sprællede med både arme og ben. Hun var vist ikke helt nem at bære. En tyveårig kvinde vejede vel også mere end et barn, og på den måde kunne hun heller ikke være helt let.

"Flyver du?" spurgte han grinende med en undertone af anstrengelse. Han holdt inde med at snore rundt, men gav ikke slip på hende, hvilket fik hende til at slå fast, at hun fløj. Det frembragte et smil på læberne af os allesammen, og til sidst satte Louis hende ned på jorden.

"Du opfører dig virkelig ikke som en på tyve," fastslog hun som en hentydning til Louis, der smilende bukkede. For ham var det mere en kompliment end noget negativt, som det vist blev ment.

"Stil dig så op på skateboardet," beordrede han endnu en gang, og jeg så hende rynke på næsen, hvorefter hun rystede på hovedet. Jeg sukkede lydløst, da jeg ikke følte, vi kom nogen vegne på den her måde. Tydeligvis gad hun under ingen omstændigheder op på det skateboard.

"Gør det nu." Louis skubbede hende blidt hen imod det rullende bræt, og hun skar en underlig grimasse. I et stykke tid kiggede hun tænksomt på det, inden hun lagde armene over kors.

"Du får mig ikke til det," sagde hun, og Louis hævede igen et øjenbryn. Han viftede lidt med hænderne, hvilket fik hende til at se ned på skateboardet igen. Hun bed sig synligt i underlæben, inden hun satte hænderne i siden og så på det, som var det noget af den største opgave, hun hidtil havde været udsat for.

"Jeg gider ikke," nægtede hun igen, men da hun ikke fik noget svar, satte hun modvilligt den ene fod op på brættet. Det begyndte langsomt at rulle en smule, og hun trak hurtigt foden til sig igen.

"Jeg holder dig i hånden," foreslog Louis, og hun overvejede det på det kraftigste. Til sidst endte det med, at han bare tog fat om hendes hånd og førte hende op på skateboardet, der ventede på, at det fik lov til at rulle ned ad vejen.

Forsigtigt trådte hun op på det, og hun mistede hurtigt balancen, da hun løftede det sidste ben, der stod på jorden. Louis klemte hendes hånd så hårdt, at det kunne ses herfra, mens han grinede en smule af hende. Hun sendte ham til at starte med et blik, der kunne dræbe, hvorefter hun igen prøvede at sætte den sidste fod op.

"Sådan! Du står på det!" roste Zayn henne ved siden af Harry. Koncentreret prøvede Rain at holde fokus på sine fødder, der stod på skateboardet, som langsomt svingede lidt frem og tilbage.

"Er du klar til at køre derudaf?" spurgte Louis med et smil, og Rain så op på ham. Der gik et stykke tid, inden hun svagt gengældte det og næsten utydeligt nikkede. Louis førte hende forsigtigt ned ad vejen, og Rain prøvede desperat at holde tungen lige i munden.

"Prøv at sætte den ene fod ned og køre selv!" foreslog Niall, og Rain tog imod hans råd. Hun flyttede foden fra brættet til jorden, og kort efter kørte hun selv lige så stille med Louis' hånd om sin.

"Jeg gør det," udbrød hun overrasket og grinede kort, inden hun igen så alvorlig ud. Jeg smilede og stak hænderne ned i lommerne, da kulden begyndte at hive i dem. Harry hujede, og Niall fulgte hurtigt trop.

"Nu giver jeg slip," råbte Louis lige inden, han slap hendes hånd. Forskrækket kiggede Rain tilbage mod Louis, der smilede stort. Desværre skulle han aldrig have sluppet hende. Hun holdt ikke øje med vejen, og hun så derfor ikke, at der løb en kat ud foran hende.

"Pas på!" skreg Harry ængsteligt, og Rain så frem for at give et højt skrig fra sig. Hun fik med nød og næppe vendt skateboardet så drastisk, at hun selv røg af og faldt ned på den kolde asfalt. Det var som at se det i slowmotion. Hendes ansigtsudtryk ændrede sig så hurtigt, at det kunne sammenlignes med lyset. Da hun ramte jorden, kneb hun øjnene sammen og åbnede munden for at give en lyd fra sig, der kun bekræftede, hvor ondt det gjorde.

Jeg skyndte mig hen til hende med de andre lige i hælene. Drengen tog fat om sit skateboard, men løb med hen for at se hvad der var sket. "Er du okay?" spurgte jeg hende bekymret, og hun stønnede kort, idet hun bevægede sig en smule. Først da hun prøvede at rejse sig op, begyndte hun at vise, hvor ondt det egentlig gjorde. Tårerne trillede stille frem, og hun dumpede hurtigt ned på jorden igen.

"Rain.. Hvad er der galt?" Jeg var oprigtigt bekymret for hendes svar, og hun strakte nakken bagud, inden hun gav mig et svar.

"Jeg kan ikke stå på min fod."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...