Besat af min vægt

Steffanie på 13 er helt alene. Hun ved ikke hvad hun skal stille op med sig selv, men én ting ved hun - Hun skal tabe sig. Med det samme. Steffanie bliver mobbet, holdt udenfor, og hun er måske lidt for moden af sin alder. Spiseforstyrrelsen førte til blandt andet selvskade, og utallige selvmordsforsøg. Men hvad gør man, når vægten går længere og længere ned, men det ikke er nok for den stemme inde i dit hoved? Hvad gør man, når ens lærer får en opfattelse af, noget er galt? Og hvordan får man hjælp? Realistisk novelle om en ung pige der lider af spiseforstyrrelse, selvskadende adfærd, og uudholdlige tanker. Et kig ind i nogle af de unges barske verdner, som der ligger skjult rundt omkring. KAN VÆRE ADSTØDENDE!

3Likes
6Kommentarer
1469Visninger
AA

5. Undertøj?

 

"Not gonna ever own what's mine, when you're always taking sides. But you won't take away my pride. No, not this time... Not this time... How did we get here? When I used to know you so well. But how did we get here? Well, I think I know." Sang jeg, og spillede melodien til Decode af Paramore på min guitar. Jeg tænkte over hvad der var sket inden for den sidste uge. Katrine havde ringet til min mor, som ringede til min læge, som henviste os til Spiseforstyrrelse's centeret ude ved Holbæk et sted. Ikke at jeg var spændt. Men jeg vejede nu lige omkring 31 kg. Min mor holdte øje med hvad jeg spiste konstant. Musik har altid været en del af mig. Musikken har været min måde at få mine følelser ud, altså før jeg begyndte at cutte. Min yndlings-sang var "Leave out all the rest" af Linkin Park, og den sang jeg også tit. Uden musik, tror jeg ikke jeg havde klaret det hele. Altså.. Ja, livet indtil vidre. Musikken har sådan.. En beroligende effekt på mig, og jeg kan bare udtrykke mig. Det elsker jeg. Det noget af det bedste jeg ved. "Spis." Sagde min mor tomt ud i lufen, da jeg sad og skubbede til min aftensmad. Det havde taget mig 34 minutter at tage 3 bidder nu. Efter en time, gav min mor op, og lod mig gå op på mit værelse. Jeg havde knapt spist ca 7 bidder. Hmm, hun prøvede ikke engang. Jeg satte mig ind på min computer og spillede My skin af Natalie Merchant. Den får mig altid til at død-tude. Teksten er bare mine følelser. Jeg loggede ind på min facebook, og inden for et minut græd jeg. Hvad fuck var der sket? Et billede af mig i undertøj, var lagt ud og jeg græd højere og højere. Det var taget i idræt. Og lagt ud af.. MIG?! Hvad!? Hvem havde hacket mig?! kommentare som "Ad, hvor er du billig!" - "føj for satan, du har jo ingen former" og "ad, hvad har jeg lige set?" kun én kommentar var "Tror i selv hun har lagt det ud? i burde tage jer sammen. Den stakkels pige kan se hvad i skriver!" det var Mikkel fra klassen. Men fuck ham, han stirrer bare hele tiden på mig. Han havde dog 17 likes på sin kommentar, men det var jo kun fordi han var populær. Jeg græd og græd og græd. Hvad skulle jeg stille op!? Jeg skyndte mig ind på billedet, slettede det, og lavede en facebook opdatering. Shit altså.  
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...