Besat af min vægt

Steffanie på 13 er helt alene. Hun ved ikke hvad hun skal stille op med sig selv, men én ting ved hun - Hun skal tabe sig. Med det samme. Steffanie bliver mobbet, holdt udenfor, og hun er måske lidt for moden af sin alder. Spiseforstyrrelsen førte til blandt andet selvskade, og utallige selvmordsforsøg. Men hvad gør man, når vægten går længere og længere ned, men det ikke er nok for den stemme inde i dit hoved? Hvad gør man, når ens lærer får en opfattelse af, noget er galt? Og hvordan får man hjælp? Realistisk novelle om en ung pige der lider af spiseforstyrrelse, selvskadende adfærd, og uudholdlige tanker. Et kig ind i nogle af de unges barske verdner, som der ligger skjult rundt omkring. KAN VÆRE ADSTØDENDE!

3Likes
6Kommentarer
1396Visninger
AA

3. Skyld

 

Mit had til migselv var så stort til migselv, som overhovedet muligt. Jeg havde spist et æble, et stykke brød og en banan. Og klokken var kun 20:33! Jeg kunne nærmest se vægten veje 50! 50 KILO! Imorges, før jeg spiste, var jeg lige nået ned på 43. Jeg så dog stadig fed ud i spejlet. Hvorfor skulle jeg også lige pludseligt begynde at spise!? Det var jo ikke meningen! Kun én bid æble! Og en masse vand! Vand slanker jo. "Jeg går i seng nu" sagde min mor så klokken 22:07. "Yup" svarede jeg bare, og gik op mod mit værelse, men lige et smut ind på wc'et først. Kastede lige hurtigt op, og børstede så tænder. Da jeg kom ud fra wc'et, stod Batman og kiggede på mig med et skyldigt blik. "Hvad? Jeg vil ikke tage på, Batman!" Snerrede jeg så, og gik ind på mit værelse med hurtige skridt. Måske var jeg ved at blive syg? Altså jeg snakkede jo med en kat! En misser! Haha. Jeg fandt noget tøj frem, og lagde mig derefter ned i min varme seng. Jeg tændte tv'et, og prøvede at følge med i Fristet, men det gik ikke så godt. Min opmærksomhed blev hele tiden optaget af min mave, som så oppustet ud. Jeg blev sur på migselv. "Argh!" Udbrød jeg, da jeg ikke kunne holde det inde igen. Jeg stilte mig foran spejlet og kiggede på det monster der kiggede tilbage. "Hvorfor skal du være sådan en fejl?!" Råbte jeg af mit spejl. "Du er aldrig god nok, okay? Aldrig! Du skal være TYND! SE HVORDAN ALLE DINE DELLER VISES!" Hvæsede jeg, og hev fat i min maveskind. "Ad!" hviskede jeg så igen, inde jeg med tunge skridt lagde mig i min seng igen, og stirrede ondt over mod tv'et. Batman kravlede op i min seng, og lagde sig på min mave. "Ja, du kan sikkert lide at ligge der, fordi mine deller er så bløde" Mumlede jeg så mopset, inden jeg fik øje på barberbladet, der lå så fint der og ventede på mig. Batman kiggede på mig, men jeg skubbede ham bare ned, og hev så fat i barberbladet. Her var jeg så igen. Her, hvor jeg har været så mange gange før. Jeg trak mit ærme op, og lavede så et par cuts. Damn, hvordan var jeg endt herude? Jeg vågnede op i min seng, med noget bandage om mit håndled. Det havde blød pænt meget, så bandagen var fyldt med blod. Jeg lagde bandagen under min pude, redte min seng, og fandt så en anden trøje, bare en hættetrøje, og hoppede så i mit tøj. Efter det, lagde jeg lidt make up, ordnede mit hår og gik så ned og tog min taske, inden jeg tog afsted mod skolen. Alle mine tanker løb om hjørnet med mig, men jeg kunne mærke jeg var på randen til at græde. Jeg havde nu gjort det her i halvanden måned. Altså cutting og slankekuren. Slankekuren gik dog  godt. Jeg vejede kun 36 kg, men min mor var begyndt at blive lidt bekymret. Jeg smed min madpakke ud, som min mor havde lagt i min taske. Derefter satte jeg min taske, og gik så ind mod klassen.  
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...