Everything is gonna be alright ❤ {1D} ❤

Usikker, utryg, bange – mobbeoffer. Det er lige præcis, hvad 17-årige Aisha Rahlens er. Igennem hele sit liv er hun blevet mobbet, og det gør ikke det hele meget bedre, at hendes forældre har travlt og ikke har tid til hende og hendes to mindre søskende. I stedet prøver de at ordne det med penge, og det er også dette, der fører til mødet med fem drenge, bedre kendt som One Direction. Med svigtet fra hendes forældre og mobningen fra skolen, er det så muligt for Aisha at klare sig igennem det med ekstra støtte fra en anden front? Eller vil det ende op i at gøre det hele værre?

457Likes
645Kommentarer
43570Visninger
AA

12. I need you now

 

Har ikke haft tid til at rette det - sorry! x

Mit hjerte bankede virkelig hårdt mod mit bryst, da jeg hørte det spørgsmål, de havde fået stillet. Det var Twitter spørgsmålene, de var gået i gang med, og det gjorde mig virkelig nervøs, at der var en, der havde fået det spørgsmål op på skærmen.

”Niall! Dater du Aisha Rahlens, eller er I bare venner?” blev der spurgt, og som sagt var jeg virkelig nervøs. Jeg havde en klump i halsen, der ikke gad gå væk, fordi jeg var nervøs for hans svar. Og deres reaktion afhængig af hans svar – jeg var bare virkelig, virkelig nervøs.

”Uh Nialler, der bliver stillet spørgsmål dig,” sagde en stemme, som jeg næsten var sikker på, tilhørte Zayn. Jeg var ikke hel sikker, for så godt kendte jeg dem alligevel ikke, men næsten sikker var jeg. Jeg kunne høre Niall rømme sig en anelse, før han tog mikrofonen op til munden.

”Okay, jamen så vil jeg være helt, helt ærlig overfor jer, okay?” han holdt en kort pause, hvor alle fansene skreg højt, og mine hænder rystede nærmest, fordi jeg var så nervøs over han svar. På den ene side var jeg bange for, at de ville gå helt amok på en negativ måde, hvis han sagde, at vi datede, og på den anden side var jeg bange for, at de ville reagere positivt, hvis de fandt ud af, at han overhovedet ikke havde noget med nogen. Jeg anede ikke, hvad jeg håbede på.

”Okay, som svar på spørgsmålet – ja, mig og Aisha dater,” sagde han så, og jeg mærkede nærmest et elektrisk stød gå igennem min krop, da han sagde det. Og så smilede jeg stort, da fansene bare skreg en masse, og der var endda en del af dem, der piftede. Det måtte næsten betyde noget godt, måtte det ikke?

Jeg smilede stort for mig selv, før jeg lagde mig ned på den sofa, der stod i rummet, fordi jeg havde brug for at slappe lidt af. Min krop havde været alt for anspændt, siden Twitter spørgsmålene begyndte, og sådan havde det været hver gang – netop fordi jeg frygtede dette spørgsmål, der lige var blevet svaret på.

 


***

 

Jeg var næsten ved at dø af træthed, da jeg sad omme backstage som nu. Det havde været virkelig hårdt at være med til alle de her koncerter på en eller anden sær måde, og jeg begyndte også at kunne mærke på drengene, at de blev en smule trætte, men det var jo deres job trods alt. Men i hvert fald var jeg virkelig, virkelig træt, da jeg sad og hørte på, at de sluttede den sidste koncert af, så vi kunne komme hjem igen i morgen.

Mine øjne var nærmest gledet i, imens jeg lå i sådan en vildt dejlig sofa, og jeg fik et kæmpe stort chok, da en masse larm pludselig fyldte rummet. Jeg satte mig op og smilede træt til Niall, der kom ind og så virkelig, virkelig energisk ud, men det var også klart, når de lige havde optrådt.

”Er du træt?” spurgte han og satte sig ved siden af mig, da han havde løftet mine ben, for derefter at ligge dem ovenpå hans lår. Jeg nikkede og gabte en enkelt gang. ”Jeg er vildt træt, men nu har jeg også siddet heromme i noget tid. Skal du lige have skiftet tøj eller hvad?” spurgte jeg, fordi jeg kendte rutinen udenad, men jeg blev overrasket, da han rystede på hovedet.

”Nix. Lad os bare tage hjem til hotellet, så tager jeg et bad og skifter tøj der,” sagde han med et skævt smil og rejste sig op, før han rakte hånden ned til mig, som tegn til, at jeg skulle tage den og rejse mig. Jeg gjorde følgende, og da vi gik hen mod døren, begyndte vagterne at samle sig og holdt os hen, imens de fik en bil hen, som vi kunne komme ind i, når vi gik ud. Jeg ville virkelig ikke kunne vænne mig til, at det var sådan her, det skulle ske, når jeg gik sammen med en fyr – jeg skulle til at vænne mig til det.

”Okay, bare kom,” vagten vinkede os hen mod ham, og Niall greb fat i min hånd, lige inden vi gik ud, hvor alle skrigene og råbene nåede os. Jeg sørgede for at kigge ned i jorden, imens jeg gik, og jeg prøvede også at lukke råbene ude, selvom folk også skreg mit navn.

Niall gik roligt ved siden af mig hen til bilen, og han stoppede op og lod mig komme ind først. Råbene blev en smule mere fjerne, da jeg kom længere ind i bilen, og da Niall satte sig ind ved siden af, og vagten lukkede bildøren i, blev jeg helt rolig igen. Niall smilede til mig og blev nødt til at slippe min hånd, da han skulle spænde sikkerhedsselen.

”Var det okay, at jeg offentlig gjorde det til koncerten?” spurgte Niall, da vi havde siddet i stilhed lidt tid. Jeg kiggede på ham med et stort smil, og jeg følte mig slet ikke træt mere. ”Det var fint. De reagerede ikke så.. voldsomt, som jeg havde ventet,” indrømmede jeg, og han smilede blot til mig, før han svarede.

”De er søde, og de respekterer vores kærester – de fleste af dem. Men der vil altid være nogen, der simpelthen slet ikke kan klare det, og det må man lære at leve med, tror jeg,” sagde han så og kiggede usikkert på mig. Jeg vidste godt, hvorfor han så bekymret ud – og jeg forstod ham. Han var bange for, at jeg ikke ville kunne klare det, når jeg i forvejen ville få andre problemer at tænke på, når vi ville komme hjem igen. Han vidste godt, hvor svag jeg egentlig var, men jeg ville ikke have, at det skulle skille os. Han støttede mig så meget, og han havde gjort det, selv før han kendte mig – det var det, der betød det hele. Han troede på mig hele tiden, selv når jeg ikke troede på mig selv.

”Åh, jeg elsker den sang,” mumlede jeg, da Ed Sheerans sang ’Kiss me’ kom på i radioen og kort efter gjorde Niall tegn til, at chaufføren skulle skrue op for musikken, så vi bedre kunne høre den. Jeg smilede stort til ham, da han gjorde det, før jeg så lænede mit hoved mod ruden og kiggede ud på snefnuggene, der faldt let mod jorden udenfor.

Vi kørte i stilhed og lyttede til musik resten af vejen hen til hotellet, hvor jeg så igen forberedte mig på, at der var mange fans. Proceduren fra før med, at der var en masse vagter, blev gengivet, og kort efter var vi inde på hotellet, hvor vi fik udleveret en nøgle, så vi kunne komme op på vores værelse.

”Er du stadig træt?” spurgte Niall og kom ud til mig på badeværelset, imens jeg var i gang med at tage den smule makeup af, som jeg havde på. Jeg rystede på hovedet og smilede til ham i spejlet. ”Nej, jeg er faktisk ikke særlig træt mere. Overhovedet,” indrømmede jeg, og han grinede lidt.

”Det plejer også at vække en lidt op at blive skreget i hovedet, synes du ikke?” jokede han, lagde armene om mig bagfra og placerede et kys på min hals, så jeg ikke kunne lade være med at smile og læne hovedet en lille smule bagover, før jeg vendte mig om mod ham.

”Bestemt..” mumlede jeg og hvilede min pande mod hans. Han smilede skævt, før han pressede hans læber mod mine, og jeg gengældte det lidt ivrigere, end jeg havde gjort før, når vi havde kysset.

 

Nialls synsvinkel:

Jeg rynkede lidt på brynene for mig selv, da hun ivrigt udviklede kysset en anelse. Det havde hun aldrig gjort før, og hun plejede slet ikke at virke så ivrig, når vi kyssede. Forvirret trak jeg mig væk, da hun lod hendes hånd glide om i mit hår. Hun kiggede usikkert på mig.

”Er der noget galt?” spurgte hun så, og jeg rystede langsomt på hovedet. ”Nej, du plejer bare ikke at være så.. ivrig på den her måde,” sagde jeg og sendte hende et undersøgende blik. Hun kiggede lidt ned og rødmede, før hun igen kiggede op. ”Jeg vil bare gerne måske.. gå lidt længere. Det er officielt, at vi dater, og vi har ikke engang lavet noget,” sagde hun og lod hendes blik møde mit.

”Føler du dig presset pga. det?” spurgte jeg, og jeg fik næsten hel dårlig samvittighed over, at jeg havde offentliggjort det, hvis det fik hende til at tænke i sådanne baner. Jeg vidste godt, hvor skrøbelig hun var, og siden hun havde fortalt mig om, hvordan en fyr, som hun tidligere havde været sammen med, havde jeg god grund til at tro, at hun var meget forsigtig omkring hendes krop.

”Nej, jeg vil gerne. Måske ikke gå hele vejen, men jeg vil gerne gå lidt videre. Men det er lige meget, hvis du ikke vil,” sukkede hun og skulle til at gå forbi mig og ind på værelset, da jeg greb fat i hendes håndled og hev hende tilbage. Hun kiggede overrasket på mig, men jeg gjorde ikke andet end at presse mine læber mod hendes, mere voldsomt end før.

Hun lagde hurtigt sine arme om nakken på hende, og da jeg forsigtigt løftede hende op, smilede hun mod mine læber, og det gav mig en varm følelse indeni. Jeg elskede, når hun smilede, for så vidste jeg, at jeg gjorde hende glad, og det satte jeg pris på. Forsigtigt bar jeg hende hen mod selve værelset på hotellet, og hun fnes lidt mod mine læber, da jeg forsigtigt lagde hende i sengen.

”Er du sikker?” mumlede jeg tæt på hendes øre, da min hånd tog fat i knapperne på de bukser, hun havde på. Hun bed sig kort i læben, før hun drejede mit hoved lidt, så hun kunne kigge mig i øjnene, med al den ærlighed hun overhovedet på nogen mulig måde kunne give mig.

”Jeg er sikker Niall. Jeg har aldrig stolet så meget på en, som jeg stoler på dig, og det er selvom, der er mennesker, som jeg har kendt i længere tid, end jeg har kendt dig,” sagde hun, og på hendes øjne kunne jeg nærmest regne ud, at det var hendes forældre, hun skjult refererede til.

Med et smil knappede jeg hendes bukser op, og jeg sørgede for at holde øjenkontakten med hende imens, fordi jeg ikke ville give hende en dårlig oplevelse. Jeg vidste godt, at hun havde lavet det her, som man nok normalt kaldte forspil, før, men jeg ville alligevel gerne passe på hende.

Jeg hev hendes bukser ned over hendes lår, og hun hjalp en smule til med at få dem af, så de blev smidt ned på gulvet. For ikke at gå for hurtigt frem nussede jeg hende lidt henover maven, og jeg kunne godt se, at det kildede en anelse på hende, for hun vred sig en smule under min hånd, og det fik mig blot til at grine lidt, før jeg lod min hånd glide lige hen over kanten af hendes trusser.

Det var tydeligt at fornemme, at du hun trak vejret lidt mere i stød, men det lignede ikke, at det var noget negativt, for hendes øjne strålede nærmest, da jeg kiggede på hende. Så lod jeg min hånd hive hendes trusser af, og det var først der, at usikkerheden stod frem i øjnene på hende – men jeg vidste godt, hvilken usikkerhed det var. Det havde ikke noget at gøre med, at hun var nervøs, det havde noget at gøre med, at hun ikke var sikker på sig selv og sin krop.

”Slap af,” mumlede jeg og kyssede hende, ”du er smuk,” forsikrede jeg hende, før jeg forsigtigt nussede hende på inderlåret, og da hun virkede rimelig klar, lod jeg forsigtigt en finger smutte op i hende.

 

Aishas synsvinkel:

Niall var så blid og forsigtig, at det gjorde mig helt blød om hjertet. Jeg ved ikke, hvad jeg havde regnet med, men det var slet ikke særlig slemt, og jo længere tid han blev ved, jo mere fik jeg en trang til at lade et støn komme ud – jeg var bare ikke sikker på, om jeg turde. Og det lød rigtig dumt, men jeg var bange for, at han syntes, jeg lød.. dum eller sådan noget.

”Er det okay?” spurgte han med et smil, og da jeg nærmest gispede et ja, grinede han lavt og satte hastigheden i sine fingre op, så jeg ikke kunne lade være med at skyde hovedet lidt bagover. Og så undslap det første støn mig, uden det var med vilje, men det lod bare til at motivere Niall endnu mere, hvilket jeg ikke havde noget i mod.

 

***

 

”I SKAL OP!” lød det ude foran vores dør, og jeg blev helt forskrækket, før det gik op for mig, at det var en af drengene, der råbte. Jeg blev kort forvirret – vi havde da selv stillet en alarm, havde vi ikke? Jeg skubbede til Niall, der ikke var vågnet af råbet, og han slog forvirret øjnene op, da jeg havde gjort det et par gange.

”Hvad er der?” spurgte han halvt sovende og gned sig sødt i øjnene, så jeg ikke kunne lade være med at smile lidt af ham. ”En af drengene har lige vækket os. Jeg tror, at vi har sovet fra alarmen,” sagde jeg så, og han lavede store øjne, før han nærmest sprang ud af sengen, så jeg kiggede underligt på ham.

”Åh gud, jeg troede, at klokken var mere end ti. Vi skal jo nå hen i lufthavnen og alt muligt, og hvis der er noget, som ikke skal ske, så er det, at vi kommer for sent,” sagde han så, og jeg erklærede mig hurtigt enig, før jeg også selv stod op. Jeg havde kun trusser og en t-shirt på, og selvom Niall havde set mig i endnu mindre i går, kunne jeg ikke lade være med at føle, at det var en lille smule flovt, men han ænsede det nærmest ikke.

Det endte med, at jeg tog et par stramme jeans på og derudover blot en grå – lidt oversize – trøje på, hvor der stod ”HI I’M AWKWARD” på – jeg elskede den overalt på jorden. Niall kiggede på trøjen med et grin.

”Gud, hvor er den altså nice,” sagde han så, og jeg kunne ikke lade være med at blive glad på dens vegne/mine egne, for jeg elskede, når folk komplimenterede den. Hvilket faktisk ikke var sket særlig tit, men de få gange det var, så var jeg blevet glad. ”Jo tak du,” sagde jeg, imens jeg gik hen til spejlet, så jeg kunne få noget makeup på og ordne mit hår, som jeg alligevel endte med at sætte op i en hestehale.

Jeg endte også med bare at tage en smule makeup på; et lille lag foundation, fordi jeg virkelig så træt ud, og så lagde jeg noget mascara på vipperne – dog ikke for meget, for jeg ville ikke virke alt for overdrevet, når det langt fra var, hvad jeg var. Jeg kunne nemt gå uden makeup, men når jeg nu var begyndt at blive ’kigget på’ af alle fansene.

”Har du pakket dine ting?” spurgte Niall, imens han selv pakkede et par bukser ned, som han havde haft på i går, og jeg kiggede sjovt på ham. ”Nu er det jo ikke fordi, at vi har været her i evigheder, vel? Så jeg tror nok lige, at jeg har pakket, før du bliver klar,” sagde jeg, da hans hår stadig sad helt sært, og han kiggede fornærmet på mig.

”Siger du, at jeg er grim?” spurgte han med en påtaget sur mine, og jeg smilede kækt til ham, imens jeg hævede et øjenbryn på en meget flabet måde. ”Hvem ved? Måske gør jeg?” sagde jeg så og grinede, da han gav et underligt slags snøft fra sig, der skulle forestille at være fornærmet.

”Okay, jeg er klar,” annoncerede jeg, da jeg fik lynet min kuffert, så tingene ikke ville falde ud, og Niall kiggede overrasket på mig. Han skulle selv lige til at lyne sin kuffert, så det passede meget godt. Han kastede et blik på det ur, der sad på hans arm.

”Vi har også lidt småtravlt, og hvis ikke jeg tager fejl, så venter der nogle vagter dernede. Der er vidst rimelig mange fans,” sagde han, og min mave fik en underlig følelse. I går havde det været helt nyt med mig og Niall – og der var ingen, der rigtig vidste det, udover dem til koncerten, men nu var jeg sikker på, at alle vidste det – jeg var bange for alle reaktionerne udover dem fra koncerten. De kunne være slemme, det vidste jeg udmærket godt.

Niall tjekkede rummet et sidste gang, før han gjorde tegn til, at jeg skulle følge efter ham med min kuffert, så det gjorde jeg så. Da vi kom ned af trapperne, var der nogen, der tog vores kufferter for os, og jeg følte mig alt, alt for meget værd, når der var folk, der gjorde det, men jeg sagde ikke noget. I stedet tog jeg i mod Nialls hånd, der fandt min, da vagten vinkede os frem og kort efter åbnede døren.

En masse skrig nåede mine øre, og mit blik fandt som sædvanligt jorden, fordi jeg gerne ville gøre mig så ubemærket som muligt, selvom det var svært, når jeg gik sammen med Niall. En pige skreg på Niall, en anden græd voldsomt meget, og den fjerde råbte voldsomme ting til mig – men jeg tog det ikke til mig. Det var som om, at jeg havde lukket af for det, og jeg anede ikke hvorfor, men noget sagde mig, at det var smart.

”Så må du gerne sætte dig ind,” Niall skubbede grinende til mig og skubbede mig blidt ind i bilen, før han kort vendte om, så han kunne vinke til sine fans, før han satte sig ind ved siden af mig. Lige nu så jeg virkelig meget frem til, at jeg skulle hjem, så jeg kunne slappe af, selvom der nok ikke ville blive særlig meget afslapning over det, hvis jeg kendte mit liv korrekt. Jeg skulle vende tilbage til alt det andet, som jeg havde været fri for i flere uger.

”Hvad tænker du på?” spurgte Niall og rev mig ud af mine tanker. Jeg sendte ham hurtigt et smil for ikke at gøre ham særlig bekymret. ”Ikke rigtig noget. Hvor hyggeligt det her har været,” sagde jeg så, og det var kun halvt en løgn. Det havde jo været mega hyggeligt og fedt og alt det, men det var bare ikke det, jeg tænkte på.

Kort efter hev jeg min mobil frem og gik ind på Twitter. Jeg havde ikke lyst til at tjekke alt det, som folk havde skrevet til mig, men jeg ville for første gang i virkelig, virkelig lang tid skrive et tweet: ”It has been some incredible weeks with the boys. Really enjoyed it!” endte det med, at jeg skrev, før jeg igen stoppede telefonen ned i lommen. Det var først der, jeg blev opmærksom på, at Niall sad og kiggede med over skulderen med et smil på hans læber. Jeg skulle virkelig nyde, at han stort set var min.

----------------------------------------------------------------------------------------------

Okay, jeg vil gerne ligge ud med at sige undskyld for, at der ikke sker så skide meget i de her kapitler og også for, at kapitlerne ikke er så lange, som de gerne skulle være, men det er der ikke noget at gøre ved. 

MEN!! der vil snart ske noget mere og andet, og jeg skal flere gange springe i historien/tiden, for det bliver jeg simpelthen nødt til. Og det bliver to gange, at jeg springer frem - bare så I er forberedt. Går ud fra, at det er om 2-3 kapitler, jeg gør det første gang.

Okay så til noget andet - hvad synes I? Er det godt, at det sådan set er officielt, at de dater, eller hvad mener I?

Jeg har 1 ting til! Sorry for alt det her spam, men det har jeg åbenbart lige lyst til i dag, ahah. Nå, men jeg har mine to søde veninder, som jeg virkelig godt kan lide, og derfor skal jeg da lige være lidt sød; 

Selvom mange af jer garanteret allerede gør det, så synes jeg, at I skal tjekke "Trouble" ud, som søde Kristina S har skrevet. Den er virkelig helt igennem fantastisk! 

Og så skal I også tjekke "I miss you most at Christmas time" som dejlige TheaStyles har skrevet, for den er skflek utrolig god og fantstisk!

Derudover vil jeg bare gerne sige tak til dem for, at de er dem! 

Det var vidst det, men det blev også langt, haha.

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...