nobody can save you now.

jeg er alene i mørket og lytter. Stilhed. Jeg ved min mor ikke er hjemme, det er hun aldrig om aftnen, hun tror på at det hun ikke kan høre eller se, ikke eksistere. Jeg læner mig tungt op ad døren og puster ud. Jeg er alene. Han er her ikke, måske har mor smidt ham ud? Nej hun er bange. Bange for ham, så alt hvad han gør lader hun passere eller lader som om hun ikke kan se hans fejl, lader som om hun ikke kan se hans intime berøringer mellem mine ben, og lader som om hun ikke kan høre min høje skrig og hjerteskærende bønder.

3Likes
4Kommentarer
798Visninger
AA

6. Svigtet.

Jeg ville ønske det var en drøm. Men det var det ikke. Jeg havde gradt det meste af tiden, siden min mor giftede sig med Henrik. For den dag hun sagde ja havde hun fastlagt begge vores skæbner. Og nu grad jeg igenm jeg sad på toilet brættet på skolen toilet, og grad lydløst.

Jeg kunne høre folk gå frem og tilbage, nogen stå og trippe på stedet mens de ventede på et ledigt toilet, Jeg kunne høre folks hjertelige latter, og høre dem beklage sig, over gud og hver mand, de beklagde sig over kantinens mad, over hvem der havde sagt hvad. Det var det samme jeg havde gjort for to år siden, nu føltes det meningsløst, uvigtigt.

De vidste ikke hvor heldige de var.

"Allysia!" kladte Tera "jeg ved du er derinde smukke, du kan ikke gemme dig." jeg rejste mig og slog låsen fra, Tera tog i min hånd og førte mig ud. Vi stod ude på gangen, alle var smuttet ud for at købe noget at proppe sig med, så de kunne overleve næste time.

"hvad sker der? du har ikke været i skole de sidste par dage, du svare ikke på mine sms'er du sider og grader på.." hun kiggede mig over skulderen for at se det lille fastklistrede mærke på toiletet

"du sider og grader på drenge toiletet, Johan har heller ikke kunnet få kontakt til dig. Fortæl mig hvad fuck der sker"

hvorfor kunne hun ikke bare blende sig udenom!? Det var ikke hendes liv, og ikke hendes problem.

"Ikke noget, har bare haft vildt travlt på det sidste" sagde jeg henkastet og prøvede at masse mig forbi hende og ud til gaderoben,

"ah ah det kan du godt glemme" sagde hun spydigt

, "du har fuldstændig lukket dig inde, jeg ved godt hvor svært det er det med din far er død, og at din mor gifter sig igen. Men det er seriøst ikke noget at tude over"

jeg kunne ikke holde mig tilbage længere. Min hånd fløj gennem luften, og jeg kunne høre et højt klask da den ramte hendes kind, og mærke den summende fornæmelse i min røde hånd.

"når så det gør du? ved du hvordan det er!? det kan jeg godt fortælle dig at du ikke engang kan forstille dig." hun tog en dyb indåning, det var altid mig der var den impulsive og handlede, og hun var altid den sjove og skøve. Men jeg kunne se hvor hårdt det var for hende ikke at gå i kødet på mig, anstrengelserne stod skrevet i hendes stikkende øjne.

Jeg bøjede hovet frem over, jeg var gået oevr stregen den her gang, Tera blev aldrig sur, og nu var de lige før at hendes øjne stak mig ned, desuden havde hun ret. Lige siden mor giftede sig, havde jeg skubbet alle væk, jeg havde skubbet alle væk af frygt for at du ville svigte mig, svigte mig som min mor gjorde.

"undskyld Tera, det hele er bare noget rod nu" jeg tog en dyb indåndning og så hendes øjne blive blidere "den var posetiv"

 

__________________________________________________________________

sorry det er sådan et kort kapitel, men kan godt lide den slutte der, og ved godt der er gået laaaaaaaang tid siden sidst, men håbet i kunne lide det, like & komenter, elsker jer! og hvad ville jeg være uden jer? ;*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...