nobody can save you now.

jeg er alene i mørket og lytter. Stilhed. Jeg ved min mor ikke er hjemme, det er hun aldrig om aftnen, hun tror på at det hun ikke kan høre eller se, ikke eksistere. Jeg læner mig tungt op ad døren og puster ud. Jeg er alene. Han er her ikke, måske har mor smidt ham ud? Nej hun er bange. Bange for ham, så alt hvad han gør lader hun passere eller lader som om hun ikke kan se hans fejl, lader som om hun ikke kan se hans intime berøringer mellem mine ben, og lader som om hun ikke kan høre min høje skrig og hjerteskærende bønder.

3Likes
4Kommentarer
805Visninger
AA

7. Forsvind.

-Tera.

 

hun var gået fra mig over i skolen, inden jeg kunne nå at få et ord frem, desuden var hendes tårevældede øjne svar nok, jeg vidste hvad hun gik ignnem, men jeg måtte være sikker, så jeg sad på lur som en tiger efter sit bytte og ventede, hvilket var svært både mig og Ally havde en råden tålmodighed, men det var så også en af de eneste ting vi havde tilfælles. Hun var høj slak, og selvom hun ikke så sådan ud var hun farlig, jeg kunne altid se rovdyret i hendes øjne. Jeg tror jeg var hendes eneste rigtige pige ven. Hun fortrak drengene, altså ikke sådan player agtigt hun forstod dem bare bedre.

hun havde altid taget en slås kamp for mig, hun havde altid blå mærker, hun brugte ikke make-up,´men det behøvede hun heller ikke, hun var ikke køn. Hun var smuk, naturlig smuk. tænkte jeg mens jeg smillede idiotisk

"Hey! Johan! der er du!" råbte jeg tværs over gangen, hvor der var et mylder af elever der skyndte sig hjem efter sidste time.

"Hej Tera, har du set Ally?" spurgte han fortvivlet

"øh ja, det har jeg, og der er noget jeg skal spørge dig om, og det lyder måske dumt, men har dig og Ally været i seng sammen?"

han kiggede længe og indgående på mig, som om han skulle finde ud af om det var en joke eller ej.

"nej, hver gang jeg du ved prøver at tage det næste skridt, bliver hun bange og hysterisk, som om hun er bange for at jeg vil skade hende"

"for helvede hvem er så faren!" det var ikke min mening at sige det højt men det gjorde jeg, og højt nok til at hele skolen kunne høre det, ikke mindst. Johan.

"e...er hun gravid?!" han skreg det op, og frygten gennemsyrede hans stemme og gjorde den hæs.

Jeg nikkede stumt, ude af stand til at sige noget,

"jeg dræber fucking det svin!" skreg han og var ligeglad med at hele skolen kunne høre det

"jeg ved hvem faren er" sagde jeg og blinkede tårene væk, det ville være så meget nemmere ikke at vide det.

"fortæl hvem det er!" råbte han, han pressede sine hænder ind mod mine overarme, og skreg mig lige op i øret, så ind lille irreterende summen blev sidende,

"Forsvind! fatter du det ikke? hun er din kæreste og du ved ikke engang hvad der forgår i hendes liv!?" jeg hulkede og lukkede øjnene for at standste tårene, men de blev ved at trille, han slap sit grep og kiggede undskyldende på mig.

 

___________________________________________________________________________

kort kapitel fra Teras synsvinkel, tror i hun har regnet helle Allys liv ud? komenter dejlige menesker!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...