nobody can save you now.

jeg er alene i mørket og lytter. Stilhed. Jeg ved min mor ikke er hjemme, det er hun aldrig om aftnen, hun tror på at det hun ikke kan høre eller se, ikke eksistere. Jeg læner mig tungt op ad døren og puster ud. Jeg er alene. Han er her ikke, måske har mor smidt ham ud? Nej hun er bange. Bange for ham, så alt hvad han gør lader hun passere eller lader som om hun ikke kan se hans fejl, lader som om hun ikke kan se hans intime berøringer mellem mine ben, og lader som om hun ikke kan høre min høje skrig og hjerteskærende bønder.

3Likes
4Kommentarer
748Visninger
AA

3. Død for øjnene af mig

jeg blinkede, mit syn var stadig sløret, jeg lå på det røde guldtæppe i dagligstuen, og je gkunne høre Henrik og min mor skændes,

"du er gået for langt den her gang! jeg har lige været over og tjekke hendes puls hun er død!" grad min mor stille, var det mig de talte om, nej det kunne det ikke være, jeg kunne huske den salte og bitre duft af metal. Jeg kiggede mig rundt, alt var som det plajede, alle bilderne hang som de skulle, alle potteplanterne var ikke engang rykket en milimeter, alle skabe var lukkede, den store blodpl... hvad! der var en stor rød plamage på gulvet, og midt i den lå Lucyanne.

Lucyanna, var næsten som en mor for mig, hun kom to gange dagligt, for at gøre rent og lave mad, jeg snakkede altid med hende, jeg havde aldrig rigtigt fortalt hende om henrik og min mor, men jeg tror hun havde en mistanke, og nu lå hun død foran mig. Jeg kravlede over til hende, og mine tåre gjorde hendes bomulds skjorte våd, jeg tog hende hånd i min. Kold, jeg pressede begge mine håndflader ind mod hendes for at varme hende, men hun forblev kold, hendes øjne var var mørke og kolde, selvom de altid viste mig livslyst glæde og beundrig, jeg kunne ikke længere spore noget meneskeligt ved denne Lucyanna.

jeg skreg, vidste ikke hvad jeg ellers skulle gøre, jeg var ikke længere herre over min egen krop, så jeg skreg, skreg så det brandte i halsen.

Min mor var den første der var henne ved mig, hun satte sig på knæ, ved min side, og lagde amrnene om mig, hun begyndte at synge, den sang som hun havde sunget for mig indtil far døde, men stoppede hurtigt da min papfars skygge dækkede over os, han hev mig op i trøjen, så jeg næsten ikke engang rørte jorden,

"lad hende være! det er ikke hendes skyld! det er dig der har klokket i det!" råbte min mor, jeg havde aldrig hørt hende trodse ham før, men han slap mig øjeblikkeligt så jeg landede som en vatdukke for hans fødder, han løftede hånden for et slag mod min mor og hun lukkede øjnene, hendes evige moto

-luk øjnene for det du ikke kan se, så eksistere det ikke- slaget ramte godt, lige under øjet, og min mors hovede fløj tilbage, og jeg kunne allerede se, at den var ved at blive rød.

Jeg satte mig på hug for hende, og kiggede hende ind i øjnene

"flot mor" sagde jeg smilende nød at hun blev nød til at se sandheden i øjnene, den sandhed jeg stod ansigt til ansigt med hver dag, fordi hun træffede et valg,

"du valgte penge frem for kærlighed, værsgo. Nu kan du selv tage stilling" selvom mine ord for føelses løse og kolde, tog jeg alligevel lidt køkkenrule, puttede det under den kolde hane, og lagde den mod hendes kind

"den er allerede ved at hæve" jeg var ved at blive ret go' til hvad man skulle gøre i sådan en situasion, ikke nok med at Henrik var voldig. Og selv det burde havde overbevist min mor om at gifte sig med en anden. Men min mor havde alkohol betinget epelepsi. Og min mor var en af de mennesker der mente at vodka kunne lindre alle sår.

Han skubede mig væk og samlede parpiret op fra gulvet og kastede det efter mig.

Det var mere end mit hovet kunne klare, jeg rejste mig selvom jeg svajede lidt, men nåede alligevel, i en højere fart en spadser gang ind på mit værelse og smække døren efter mig.

_______________________________________________________________________________

hello læser! tak fordi i læser med her, jeg skriver som jeg gør, for at vise at verden ikke er perfekt,måske er det for meget for jer, det kan jeg selvføelig godt forstå, men håber nu i vil læse videre, og komentere hvad i synes ;) tak fordi i er her for mig <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...