nobody can save you now.

jeg er alene i mørket og lytter. Stilhed. Jeg ved min mor ikke er hjemme, det er hun aldrig om aftnen, hun tror på at det hun ikke kan høre eller se, ikke eksistere. Jeg læner mig tungt op ad døren og puster ud. Jeg er alene. Han er her ikke, måske har mor smidt ham ud? Nej hun er bange. Bange for ham, så alt hvad han gør lader hun passere eller lader som om hun ikke kan se hans fejl, lader som om hun ikke kan se hans intime berøringer mellem mine ben, og lader som om hun ikke kan høre min høje skrig og hjerteskærende bønder.

3Likes
4Kommentarer
747Visninger
AA

8. Alene for altid.

jeg stod og kiggede på min tellefon, skærmen lyste op og blændede mig, eftersom jeg havde stået og kigget på din i snart to minuter

-du kan ikke være bange resten af dit liv, og du kan ikke klare det alene!

sagde en stædig stemme i mit hovet, en stemme jeg var blevet fristet til at lytte til

jeg tog en dyb indånding og klikkede på ny besked.

hey, hvad gør du når der er noget, der piner dig, men din pligt gør at du ikke kan gøre noget ved det, ikke engang snakke med nogen om det?

XoXo All here <3

 

jeg gik direkte til emnet, sådan da.

Jeg ved ikke hvorfor jeg ville fortælle ham det, måske fordi jeg aldrig havde mødt ham, var frygten for at skulle se væmmelsen i hans øjne der ikke. Eller måske stolede jeg bare på ham.

Det var en penneven, jeg havde skrevet med ham siden jeg var syv, jeg vidste alt om ham, og han troede også han vidste alt om mig, vi havde sendt billeder til hinanden, snakket over mobil og forstillet os et 'mødet' selvom vi begge vidste det aldrig ville ske,

hey smukke, husk på, at hvis der er noget der gør dig på, kan du altid tale med mig om det, og hvad sker der noget stor?

XoXo  mr. funny hare ;) i m here for you remember that! <3

jeg smilede, jeg skrev ikke så tit til ham, men an var nok alligevel den jeg stolede allermest på.

det korte af det lange, min veninde fandt mig gradende på drenge toiletet idag, og sidste gang jeg grad, var da min far døde.

XoXo the girl who need somebody! <3

jeg synes det føltes som en evighed før han svarede, men jeg var ligeglad, hvis der gik lang tid før folk svarede betød det de tænkte over det du havde skrevet og ikke bare skrev hvad der faldt dem ind,

jeg havde det dårligt over at havde slået Tera, over at havde løjet for hende i to år.

min mobil gav en lille summende lyd fra sig og skærmen lyste op

uh! drenge toiletet så må den virkelig være slem, skal du føde eller hvad? :P det kan ikke være så slemt fortæl mig om det

XoXo nysgerigheden! jeg er her jo for at hjælpe

jeg læste den igen, for to år siden ville jeg havde grinet af at han skrev sådan her, vi havde vores helt egne interne jokes, sort humor men det var bare ikke så sjovt længere når ens liv var en joke

ding ding! we havde a winner!

skrev jeg, og gemte tellefonen væk, da der blev banket på min dør og min mors skræbelige stemme kunne høres

"skat? jeg ved du er derinde, alt i orden?"

Ja mor alt fint! er bare gravid med din mands barn! havde jeg lyst til at råbe, men nøjes bare med et

"fint" min mobil begyndte at synge en af Eminems sange højt (fed ringe tone ikke? ved godt jeg er lidt gammeldags, men de sidste to år har jeg virkelig ikke gået meget op i musik)

"mor jeg har det fint, og giv mig lidt privatliv!" råbte jeg, da jeg stadig kunne høre hende ved døren. sangen døde ud, og jeg tjekkede opkaldet, mr. funny han havde insisteret på det navn, jeg havde grint og sagt okay, efter et par minuter ringede den igen, og jeg besvarede opkaldet

"Hallo All? er du der?" spurgte han, hans stemme var grødet, som som han havde grædt, men den var stadig dyb, og smuk, næsten så man kunne tage ud og røre den.

"øh yeah" svarede jeg ketjed,

"for guds skyld, fortæl at det er en joke!" næsten råbte han, og jeg kunne ikke klare mere, selv han dømte mig, jeg lod bare tårene trille, wow jeg er en tudeprinssese normalt grader jeg aldrig, men de sidste par dage har været mere en jeg kunne klare,

"hey, ikke grade, det øhm ordner sig, hvad med vi mødes og snakker om det?" sagde han, han lød nervøs, som om han var bange for at jeg ville afvise

"altså sådan, rigtig?" spurgte jeg, selvom min stemme stadig rystede efter jeg havde gradt

"yeah vi har aldrig mødtes før, men det lyder som om du har brug for en skulder at grade ud på"

jeg smilede bare ved tanken om ham, vi aftaltes at mødes ved en kaffebar ikke langt fra der hvor jeg arbejdede, imorgen kl halv tre, fordi ham og hans band skulle optræde et eller andet sted. Jeg ønskede ham tillykke og lagde på.

Tog en hurtig beslutning og skrev

det er slut, slår op med dig.

jeg ved ikke hvorfor, ikke fordi jeg drømte om at mødet imorgen ville være som et eventyr og at han ville frelse mig eller noget. Men jeg gjorde det alligevel, jeg slukkede min mobil, slukkede lyset og lagde mig i min seng,

_________________________________________________________________________________

hvad synes i om tvistet? hvem er hendes hemmelige penne-ven, kan hun stole på ham? og hvad skal der nu ske!? skriv i komentar, husk folkens ville aldrig skrive uden jer <3!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...