nobody can save you now.

jeg er alene i mørket og lytter. Stilhed. Jeg ved min mor ikke er hjemme, det er hun aldrig om aftnen, hun tror på at det hun ikke kan høre eller se, ikke eksistere. Jeg læner mig tungt op ad døren og puster ud. Jeg er alene. Han er her ikke, måske har mor smidt ham ud? Nej hun er bange. Bange for ham, så alt hvad han gør lader hun passere eller lader som om hun ikke kan se hans fejl, lader som om hun ikke kan se hans intime berøringer mellem mine ben, og lader som om hun ikke kan høre min høje skrig og hjerteskærende bønder.

3Likes
4Kommentarer
807Visninger
AA

1. Sidste time.

jeg ville ikke mere. Aldrig mere. Har aldrig villet det, Jeg vil aldrig lade ham røre mig igen.

Aldrig lade hans hænder kryppe op over min talje. Aldrig lade hans tunge glide over min hals.

Aldrig mere. Jeg vil aldrig mere skrige mine hjerteløse skrig ud i ingenting. Aldrig vågne om natten

fordi jeg ser hans øjne for mig hver gang jeg lukker mine øjne, lugter hans billige parfyme, blandet med den sved der kommer af at holde mig nede. Aldrig høre hans hånlige smil, efter jeg har givet op, ladet ham gøre med min fyssiske tilstedeværelse hvad han vil.

han ejer ikke min krop. Ikke længere.

 

 

 

jeg følte mig ulækker, og klistret, det gjorde jeg altid efter han havde rørt mig, jeg følte mig klam, som om hans lugt og tilstedeværelse hang om mig, og alle der gik forbi eller kiggede på mig kunne se det, lugte hvilket misforster jeg er, se hvordan jeg rådner op indefra.

Nogen gange villle jeg ønske jeg kunne fortælle det til nogen, men nej, tænk hvis de er ligeglade? eller kigger på mig med samme væmelse som min mor gør? Tænk hvis de tror det er noget jeg finder på? nej jeg kunne aldrig fortælle nogen det, så jeg holdt det for mig selv, indtil hemmeligheden æder mig op indefra som et insekt.

Men  jeg ved at mine venner snart gennemskuer mig, derfor holder jeg dem på afstand, bange for at de vil opdage mit indre mørke, men også bange for at de vil svigte mig.

jwg trådte ind i badet, og lod vandet omslutte mig, lod de hårde dråber falde mod min ryg, og lod mig berolige af dens reglmæssige slag mod min krop.

jeg atte mit hår op med et håndklæde, så det lignede en turban, og skyndte mig at komme i det nye tøj jeg havde lagt frem. Jeg skiftede altid tøj, og smed tøjet ud, kunne ikke bære at se på det, om om det hånede mig og mindede mig om hvad han havde gjort.

"jeg har en aftenvagt iadg" jeg kunne se på min mors undskyldende øjne at hun præcist vidste hvad det betød. Vidste at hun lod mig i stikken igen.

"når men jeg skal sove hos en veninde" hun sukkede,

"skat gør det ikke sværere end det allerede er" jeg tog en dyb indånding

"svært!? det er sgu da ikke svært for dig, du er bare en kujon og stikker af!" jeg kunne mærke tårene presse sig på, men jeg lod dem ikke komme forbi, denne gang ville jeg ikke grade, jeg ville ikke være svag,

"tal ordenligt til din mor" lød en kold og føelses forladt stemme, der fik det til at vendes i mig, selv min mor sank en klump, da han kom til syne på trappen. Jeg tvang lysten til at råbe ad ham og smide noget efter ham ned, da han hoppede elegant de sidste trin ned, og gik over til min mor og lagde armene om hende for at hviske hende noget i øret, lige højt nok til at jeg kunne skelne orderne mellem de små gys som undslap fra min mors fyldige læber.

"min søde, tag nu bare på arbejde, jeg skal nok tage mig af Allysia, vi skal nok få det rigtig hyggeligt" 

 

________________________________________________________________________________

 

hej! søde læsere, kort kapitel, bare lige starten, så i kunne få et indblik af hvordan Ally Wattson's hverdag er, Komenter dejlige mennekser, ( både rid ros og konstruktiv kritik) like & follow,  love ya! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...