Naturens kræfter.. Elementernes rasen.

Daniella er en 18-årig pige med en frygtelig masse problemer. Hun stoler slet ikke på mænd mere, da hun er blevet voldtaget. Hun har cuttet rigtig meget, og på de mest mærkværdige måder, prøvet at tage sit eget liv. Nu har hun bestemt sig for at tage sit liv en gang for alle. Hvad vil der nu ske med Daniella?

0Likes
0Kommentarer
795Visninger
AA

9. Natten til tirsdag den 2. oktober, år 2051

 

Det er nu det sker. Dette bliver sikkert det sidste jeg skriver i den her bog. Jeg håber aldrig nogen finder den. Eller jo, på en måde. Så kan de måske forstå hvorfor jeg har gjort det her. Eller hov, hvad er det dog jeg snakker om. Nogen, forstå noget som helst jeg siger, skriver eller gør? Næ, den må du sgu længere ud på landet med Daniella, og det ved du også godt.   Nu sker der noget. Jeg sidder i bilen som planlagt, og betragter i dette øjeblik Katrina. Hun er kun lige gået i gang, men hold nu kæft hvor er det smukt. Hun er langt væk endnu, men jeg kan tydeligt set, hvordan hun river alt og alle med sig. Det er snart min tur, og jeg er ved at forbedrede mig helt. Når hun er rimelig tæt på, skære jeg så tæt på pulsåren som muligt, også løber jeg hen mod hende. Uden sko. Med mit yndlings tøj, yndlings tilbehør osv. Det bliver dejligt. Vil lige skrive nogle af mine tanker og reaktioner omkring Katrina ned her: Hun gør det godt, og så smuk hun dog er. Hun har netop revet et hus fra sin grund, og jeg sidder bare og smiler over hele ansigtet. Det er snart min tur. Snart vil der ikke være mere ”Daniella McBeadles” tilbage. Ikke i denne verden i hvert fald. Fuck alle der har behandlet mig som lort. FUCK JER. Fuck mine forældre, i skulle aldrig have haft børn. Fuck min psykolog, du har aldrig fattet mig, og FUCK psykiatrisk afdeling der gang på gang har villet haft mig indlagt. Bare.. fuck alle. Virkelig. Jeg gider bare slet ikke mere. Og når ja, fuck min krop for ikke at have villet se ud, som den skulle! Altid for tyk. Der har altid været noget galt med den. Jeg er vanskabt. Grim. Jeg har ALDRIG haft en kæreste. Kan ikke sige jeg aldrig har haft sex. Det har jeg – bare ufrivilligt. Ja, jeg er blevet voldtaget op til flere gange. FUCK VOLDTÆGTS MÆND. Ja. Nu tror jeg er kommet ud med min indre vrede.   Jeg er klar nu. Men det er Katrina ikke endnu. Hun skal tættere på endnu. Langt tættere. Ellers skal jeg løbe langt, og det har jeg slet ikke kondi til. Som sagt har jeg ikke været så god ved min krop. Smøger, stoffer, alkohol, cutting, piller osv. er ikke ligefrem noget der styrker helbredet. Også mine utallige sultestrejker. Min krop kan ikke mere. Mit hoved kan ikke mere. Jeg kan ikke mere. Derfor er det her det eneste der føles rigtigt. Virkelig. Intet andet vil kunne hjælpe mig. Nogen siden.   Så dig der sidder og læser den her bog lige nu (om du kender mig eller ej, men mest hvis du kender mig), du kan evt. forstå hvorfor jeg har gjort som jeg har gjort. Jeg tvivler, men man har jo altid lov at håbe. I tilfælde af at du kender mig; FUCK DIG. Lige meget hvem du er, så hader jeg dig. Mit liv har altid været et helvede. ALTID. Og du/I der sidder og læser, har sikkert været en af grundene til det. I har sikkert også tænkt det samme som jeg har gjort så tit: Hvorfor blev jeg overhovedet født? Folk siger der er en mening med alt, men lige min fødsel kan jeg ikke se meningen med. Det er kun en skændsel for verdenen, og det har det altid været. Jeg elsker ingen, ud over dyr. Ingen har nogen siden vist mig tillid. Ingen har vist mig, at de har talt sandt, og at jeg godt har kunnet stole på dem. Virkelig. Jeg ved jeg har lavet meget lort i mit liv, og at jeg har løjet rigtig meget, men jeg lyver ikke når jeg siger, at ingen nogensinde har elsket mig. Ingen har villet mig noget godt. Og det er så fucking frustrerende. Hvis jeg endelig valgte at leve videre, ville jeg aldrig få en ”normal” hverdag. Jeg er for psykisk ustabil til at flytte for mig selv, mine forældre er nogle spader der er ligeglade med mig, jeg er ikke i stand til at få en uddannelse, og jeg får  ALDRIG en kæreste. Eller med andre ord, jeg ville aldrig kunne stole på en fyr efter alle de klamme stoddere der har misbrugt mig.   Nu er Katrina også klar. Jeg må skynde mig at skrive det her, for jeg har ikke meget tid igen. Jeg skærer i dette øjeblik et rigtig dybt ar tæt på pulsåre i venstre håndled. Jeg putter blod ud over bogen, ud på alle sider, og derefter smider jeg den i handskerummet, og løber mod Katrina. Mod frihed – mod et evigt liv i helvede. Jeg er klar nu. Katrina, tag godt imod mig. Og sørg for jeg aldrig vender tilbage til denne frygtelige jord. Jeg beder dig…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...