Ude.

Monica og hendes bedste veninde Jessica skal holde et pyjamas party. Deres forældre var rigtig gode venner der elskede at holde grill aftener, så derfor bestemte de to piger sig for at de også ville have en hyggelig aften sammen. Det hele tegnede godt, lige indtil Jessica fortæller Monica noget, hun aldrig i sit liv havde regnet med at høre..

2Likes
1Kommentarer
1030Visninger
AA

2. What to do, what to say?

 

Så er det sgu i dag. Jess kommer over, og vi skal holde det skide pyjamas party, hun så gerne vil holde. Hendes forældre kommer også – de skal grille med mine forældre. Bare de hygger sig, så jeg glad. Men jeg regner stærkt med at skulle være stiv, for at kunne klare mig igennem alle Jess’ skide ritualer. Jeg har mine egne;  brænd ting, fuck skolen, drik det væk, ryg det du kan. Men det synes Jess’ jo selvfølgelig ikke om. Hun er lidt mere ”Hold mig i hånden på denne klode, hvor de har sat os af”-agtigt. Jeg har aldrig fattet det. Jess’ og hendes familie er ekstremt kristne – nogle gange er jeg ved at brække mig over det. Måske også fordi jeg altid selv har fået lov til at bestemme hvad jeg ville mht. min tro. Det endte så ud i ateisme med en lille smule satanisme oveni. Men det snakker jeg aldrig med Jess om – Satan er den onde ifølge hende. Jess synes også at livet er en gave, en vinderrejse, hvor jeg holder lidt mere på, at vi bare er her, og at folk helst bare vil af med os igen. Det er i hvert fald min opfattelse.. Mine forældre har altid været mere eller mindre ligeglade med mig, hvor Jess’ forældre altid har været de mega kristne, overbeskyttende typer - og det acceptere hun. Jeg fatter det ikke. Jeg var blevet sindssyg hvis jeg var blevet tvunget til at gå i blomstrede kjoler, og små fine ballerinaer hele fucking tiden. Men sådan er vi jo så forskellige.. Heldigvis. Trods det at vi var bedste veninder, var der alligevel mange ting jeg ikke vidste om Jess. Vi havde aldrig klædt om sammen, været i svømmehal sammen, stuff like that. Det synes jeg var underligt.   *Bliiing bliiing*. Det ringer på døren. Jeg går ud og åbner, og der står Jess, som altid klædt i en fin kjole, og små fine sko. Hendes størrelse 36 fødder er så små, at jeg med min størrelse 42 føler mig som en flodhest ved siden af. ”Hej søde!” siger Jess med det samme jeg åbner døren, og farer hen for at give mig en krammer. ”Hey Jess” siger jeg, og krammer hende modvilligt igen. Hvorfor er vi bedste veninder kan man spørge sig selv? Fordi vi er så forskellige på så mange måder, men alligevel formår vi at forstå hinanden. Vores ”forhold” er egentligt underligt. Jeg bliver altid nødt til at fortælle hende, at hun skal tage noget mere tøj eller et tæppe på, når der er koldt, og hun må altid vise mig hvor ting er (fx køleskabet hos hende når jeg er sulten, eller har fråderen på), fordi jeg husker som en skide guldfisk. Hvilket jeg er skide træt af. ”Bare kom med ind på mit værelse, de gamle er vel gået om til de andre i haven?” siger jeg. Det spørgsmål forbliver ubesvaret, mens vi bevæger os ind på mit værelse. Jess’ er egentlig den tavse type – hun siger ikke så meget, og hun er ikke den vilde type. Hun kan godt lide at alt er rent og pænt, sat i system, og der må aldrig rode. Hun giver sig tit til at rydde op på mit værelse. Det er skide irriterende – jeg har mit eget system!   ”Jeg har for resten taget en kjole med til dig.. Det bad min mor mig om” hører jeg Jessica sige. What the fuck, tænker jeg. En kjole? Jeg skal sgu da ikke have kjole på! Jeg sidder i noget der føles som en evighed, og tænker over, hvordan jeg lige skal tackle situationen, og hvordan jeg skal svare. ”Jess, du ved godt hvordan jeg har det med kjoler. Det er sgu ikke lige mig, vel?” ”Jamen Monica, det er en speciel aften i aften! Vi skal hygge og have pudekamp og..” Jeg tillader mig at afbryde hende. ”Det var sådan set ikke det jeg havde planlagt.” ”Hvad havde du så planlagt?” spørger hun helt fornærmet. Igen er der den irriterende stilhed, som der ellers aldrig plejer at være imellem os. ”Tjo… Jeg havde som end bare tænkt mig at drikke mig stang bacardi, gå ud i byen, ryge et eller andet, og til sidst bolle med en eller anden tilfældig fyr der lige går forbi – som selvfølgelig skal se lækker ud” svarede jeg. Et meget vovet svar at give Jess. Jeg var forberedt på en omgang skældud eller noget lignende, men så skete der noget  uventet. ”Det.. Det er faktisk okay. Det er jo ikke rigtig noget jeg har gjort før.. Og jeg ved godt jeg har virket afvisende overfor det. Og det er jeg også ked af. Jeg har gået så meget op i at holde mig på den gode linje, aldrig gøre noget forkert, og være rigtig, rigtig kristen, at jeg har glemt at nyde min ungdom. Vi kan godt prøve at gøre som du vil i aften..” Jeg tror jeg var mere i chok end Jess var. Jeg sad der og havde tabt kæben fuldstændig. Var det Jess der lige havde sagt der? Eller en badass tvilling, der lige pludselig var kommet til? ”Mener du det Jess? For virkelig, dét der lyder ikke som noget der ville komme ud af munden på dig!” svarede jeg. Igen var der en smule tavshed, men så svarede hun endelig. ”Ja, jeg mener det. Jeg har for tiden haft en underlig følelse i kroppen – en trang til at gøre noget helt vildt. Så ja, lad os gøre det. Du fører an, Moni!”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...