Min besættelse

Mit liv var begyndt at se godt ud, jeg kunne gå rundt og smile og få noget søvn igen, uden at bruge alle mine tanker og energi på at tænke på alle de dårlige ting, lige indtil at mit næsten-paradis blev til mit sædvanlige helvede igen.

3Likes
0Kommentarer
631Visninger
AA

6. Use somebody

''Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre'' Jeg kæmpede gråden tilbage, men brød sammen i næste sætning jeg sagde, ''I sidste ende tror jeg bare ikke, at jeg betød noget for ham.'' De sidste fem ord sørgede for, at jeg endenlig kunne græde. Jeg hylede ind i telefonen, imens jeg holdte om mine ben og så ind i det brændende stearinlys på bordet. Jeg sad på gulvet med min computer på mit natbord, for det var lidt japansk stil. Min næse løb, så imens min søster prøvede at trøste mig i den anden ende af telefonrøret, gik jeg på udflugt efter lommetørklæder. Jeg var heldigvis alene hjemme den aften.
''Det er utroligt, at han tror at han bare kan slette nogen ud af hans liv ved bare at trykke 'delete' på en satans knap.'' Jeg svarede ikke, men ventede på flere af hendes trøstende ord. ''Hør.. Det piner mig at du skal gå rundt og være så ked af det, men det piner mig mere at du vil skjule og holde det for dig selv. Chelina, jeg er her for dig. Du kan fortælle mig alt og du kan altid komme og græde ved mig, okay?''
-Min facade, den var ikke stærk nok til min søster. Jeg burde at have vidst at hun ville kunne gennemskue mig. Jeg nikkede, men fandt hurtigt ud af at hun ikke kunn hører mit nik, så svarede kort i mit næste snøft ''tak''. Vi blev enige om at stoppe samtalen kort tid efter.
Jeg kiggede i min te, jeg havde lavet før alt kom ud af kontrol, lod endnu en tårer trille ned over min kind, men valgte til sidst at jeg ikke skulle spilde flere saltvandstårer på en som ham mere.

Dagen efter skulle jeg til forældresamtaler, selvfølgelig uden min far, som ringede dagen derpå og sagde at han ikke kunne nå det.. Selvfølgelig ikke.
'Velkommen' Sagde min lærer og gav mig hånden og bagefter min mor. Vi havde givet min vejleder hånden som nu sad ved siden af min lærer. Vores snak gik lidt frem og tilbage, hist og her, om dit og dat. Til sidst kom det frem at jeg havde nogen psykiske problemer, men jeg sagde dog ikke i hvor svær græd der var, for min mor skulle ikke bekymre sig. Ja, nu skal jeg til læge mandag, ærlig talt, vil jeg sku hellere i skole, end at skulle til læge. Jeg har dårlig samvittighed over at skulle til lægen, at folk skal bruge tid på mig nu og at min mor skal tænke på det nu. Jeg vil ikke snakke om det, kun med min kusine.
Jeg havde min kusine med hjemme samme dag og hun legede min ''psykolog'', hun havde selv haft en vinterdepression før, og kunne derfor hjælpe mig mere, da hun havde mere til fælles med mig om det. Min mor var taget afsted for at aflevere min svigerinde til min bror, så vi kunne snakke åbent om alt, men da min mor kom hjem valgte vi at gå en tur for at snakke resten igennem. Det var virkelig som om hun forstod mig, mine selvmordstanker - bare den nemme måde bare at tage nogle piller og satse på måske ikke at dø, men at få mere opmærksomhed. Eller alt andet jeg plaprede løs om. Vi stødte på min far og papmor på vores gåtur, og faldte i snak med dem. Til sidst kom vi ind på ham jeg var knust over igår, og min far sagde at han var en ''fuser'' og at han ikke ville ændre sig, det er hårdt at se for mig selv, men jeg tror sku at han har ret, desværre. Når nu også min far siger det, både fordi han viser at han bekymrer sig for mig og at han selv er en mand så han kan selv fortælle det, tror jeg mere på det, selvom min søster også havde sagt det 4254523 gange. Jeg tror dem begge 100% nu, og vil gøre mit bedste for at finde en der ikke sårer mig så meget som ham, da han er hovedårsagen til at jeg nu skal snakke med lægen, fordi han fylder så meget i mit hoved.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...