Min besættelse

Mit liv var begyndt at se godt ud, jeg kunne gå rundt og smile og få noget søvn igen, uden at bruge alle mine tanker og energi på at tænke på alle de dårlige ting, lige indtil at mit næsten-paradis blev til mit sædvanlige helvede igen.

3Likes
0Kommentarer
595Visninger
AA

3. Life Goes on

Mit liv var faktisk begyndt at gå rigtig godt, jeg tænkte ikke så tit på min lillebror, jeg kom ikk længere hjem til min far og hvis han kom hjem til os havde jeg engang imellem chancen til at smutte hjem til min søster. Det var bare ikke så tit jeg havde det, for han kom tit uanmeldt, men jeg kunne jo altid gøre mit bedste for ikke at sidde ved siden af ham, for ellers ville han bare angribe mig med at nive i mine ben så jeg fik flere blå mærker på mine lår.
Til sidst mødte min far min venindes mor og så begyndte de ligesom at komme sammen.( på det tidspunkt var det ikke et problem, før jeg fandt ud af at jeg var nødt til at se ham hver dag næsten.)
Men ellers, min klasse var blevet gamle nok til at de ikke ville genere mig med ondskabsfulde kommentarer. Nu skulle jeg bare døje med min vægt, selvom jeg ikke var trøstespiser, var det stadig svært for mig at tabe mig. Vægten gik ikke ned uanset hvad.
I foråret 2010 døde min mormor fra mig. Hun var det tætteste menneske på mig, hun lyttede altid og gav mig råd. Vi havde også altid de samme meninger om mange ting. Hun skulle have luft via en maskine der stod i hendes kammer, eller af en flaske hun tog med og så var der selvfølgelig sådan nogle slanger op til næsen. Jeg hjalp hende altid med at handle ind, tage ind og ud af bordet, pynte huset til de forskellige årstider eller skifte nogle specielle strømper hun skulle gå med. Det var meningen jeg skulle have været ved hende og taget julesagerne ned, dagen til natten hun døde, men jeg var syg så ville ikke komme og gøre hende syg også, men havde ikke tænkt på at ringe til hende for lige at sige det, det hjemsøger mig endnu. Jeg føler at det er min skyld at hun døde, fordi hun ikke følte sig vigtig.
Okay.. I sidste ende var mit liv måske ikke godt endnu? What doesn't kill you, makes you stronger.. Mhmm.. Det er bare noget man siger for at virke stærke, det gjorde jeg også til jeg selv kunne se hvor svag jeg var, udover at jeg var følelsesløs.
Efter min mormors død, døde mine dyr, en pr. Måned. Mærkeligt ikke? Ellers var der en meget dårlig hændelse der fandt sted. Der begyndte jeg at lukke af, slukke en efter en af de triste følelser, til sidst også de følelser der var fór glade.
Med det gik der 1 år.
Min hjerne og hjerte havde bestemt sig for at jeg var alene og mente at jeg var klar til at binde mig til en person, da var jeg 16, så nu skulle jeg pines med at føle mig alene. Jeg havde da meget lidt tillid til mænd og drenge, men fandt en jeg virkelig holdte af. Jeg tror bare ikke altid at han holdte lige meget af mig, for jeg kunne hurtigt blive ligegyldigt og smidt ud, så han kunne finde sig en ny. Efter 4 gange hvor hvis havde noget, hvor jeg blev smidt ud igen bagefter, havde mit hjerte fået nok. Jeg mistede tilliden til mænd igen og ville holde dem langt fra mig i lang tid.!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...