Min besættelse

Mit liv var begyndt at se godt ud, jeg kunne gå rundt og smile og få noget søvn igen, uden at bruge alle mine tanker og energi på at tænke på alle de dårlige ting, lige indtil at mit næsten-paradis blev til mit sædvanlige helvede igen.

3Likes
0Kommentarer
637Visninger
AA

4. Because of you

Jeg kæmpede mig videre igennem livet, knoklede med vægten og at holde min facade og falske smil oppe. Jeg følte at jeg var nødt til at være perfekt, for at få min elskede hjerteknuser tilbage igen. Så jeg begyndte at spise mindre og var så opsat på ikke at tage på, at jeg fik kvalme af med ved tanken af mad. Det hele startede med at jeg begyndte ikke at kunnet lide slik, chips, kage osv. Bagefter ville jeg ikke rigtig have noget mad hele dagen før aftensmad og når jeg kom til aftensmad, tog jeg ikke for meget. Jeg løj for min mor, om jeg havde spist, det samme gjaldt min (nuværende) papsøster og bror. Min papsøster og bror vidste godt at der var noget galt, det gjorde mig gal! Så jeg begyndte at spise lidt mad når jeg kom hjem fra skole, så ingen skulle fatte mistanke. De mente stadig at jeg ikke spiste noget.
Og nu står jeg her og er træt af at få skyldfølelse, for ikke at spise. Jeg spiste 1 mad og 18 stk sushi idag og det er ALT for meget, derfor trænede jeg lige, inden jeg lagde mig i sengen.
Jeg ligger og lytter til 'because of you' af Kelly Clarkson lige nu. Nogen der kender følelsen af at være så ked af det, at man har lyst til at brække sig? Sådan har jeg det lige nu. Samt at jeg er satans frustreret over at jeg ikke kan komme til at tude, sådan en ordentlig tudetur ved min papsøster. Selvom jeg næsten har ham jeg elsker, føler jeg mig stadig ulykkelig.. Jeg føler mig ikke nok bekræftet af ham, eller om han overhovedet elsker mig, aner jeg intet om, for siden vi blev venner igen fra vores skænderi, har han ikke vist nogen måde at jeg betyder noget for ham.
Det er en skrækkelig følelse at føle sig ulykkelig og ikke at have tillid til andre. Jeg vil gerne snakke med en psykolog eller læge, uden min mor aner noget om det, for jeg aner ikke hvor længe jeg kan holde det her ud endnu.
Jeg har aldrig nogen energi, jeg føler mig slap og jeg kan kun presse et falsk smil frem på mine læber. Jeg er åbenbart så god til at skjule min ulykke siden ingen lægger mærke til det..
Se lige alle de tanker der kommer op, når man hører en enkelt sang? Jeg tænker på flere ting, men jeg vil ikke lade dem fylde det hele. Jeg tænker på min mormor, min lillebror og i sidste ende på at begå selvmord, bare for at se om ham jeg elsker overhovedet vil vise at jeg betød bare lidt for ham?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...