Dødens instrumenter 2 - Det Blødende Hjerte

Jeg opdagede, at jeg svævede over gulvet med mit indre lys hvirvlende omkring mig. Jeg lænede mig frem mod Simon, og hviskede: "Jeg befrier dig fra den byrde, som ikke er din. Jeg befrier dig fra Kain's forbandelse."
Dernæst kyssede jeg ham forsigtigt på panden, ovenpå mærket. Jeg mærkede kulden, mørket mod mine læber, men gjorde det varmt og rart med mit lys.
"Jeg befrier dig fra en byrde, som ikke er din til at bære." Hviskede jeg, da jeg fjernede magien fra mærket, så det langsomt blegnede. "Du ved allerede hvad afgørelsen er ikke?" Spurgte han trist, og ville trække mig ind til sig. Men jeg trak mig væk med en trist mine, og nikkede. "Jeg dør i aften." Hviskede jeg trist, og følte for første gang en overvældende trang til at græde.

9Likes
3Kommentarer
4217Visninger
AA

36. Simons synsvinkel: Usunde sager

 

”Hør nu, Alec.”

Sagde jeg, og smækkede køleskabet, da jeg havde taget tingene ud.

”Du elsker Magnus, og han dig.”

Sagde jeg ærligt. Straks rødmede Alec som sædvanligt.

”Jeg ved godt, at det ikke er meget til trøst, men nyd det liv som du nu kan få sammen med ham. For jeg tvivler meget på, at der er nogen som har elsket ham så højt før, som du har gjort.”

Sagde jeg opmuntrende. Alec nikkede let, og fulgte så efter mig, da jeg tog mælken og saftevandskanden i den ene hånd, og hurtigt nogle glas i den anden.

”Nogen som kunne bruge nogen berlinere?”

Spurgte jeg, og straks nikkede Clary ivrigt. Jeg stillede tingene fra mig på stuebordet, så Alec gjorde det samme.

”Din mor?”

Spurgte Clary, og pegede på kurven. Jeg nikkede let.

”Spis løs, eller bliver det bare smidt ud.”

Sagde jeg, og straks sprang Clary nærmest på hovedet ned i kurven for at finde berlinerne. Alec tog en chokoladekiks-pakke op, og rakte den til Isabelle, som straks flåede den op.

”Jeg er mega sulten.”

Sagde Isabelle utilfreds, da Alec og jeg stirrede på hende, mens hun hurtigt spiste den ene kiks efter den anden. Alec nikkede let, og tog en tilfældig pakke op. Jeg nåede at skimte at det var vafler, før at han gav sig til at spise dem. Jeg så på Jace, som havde sat sig på gulvet, foran sofaen.

”Har du noget, som ikke er usundt?”

Spurgte han skeptisk. Jeg nikkede.

”Avokado.”

Sagde jeg. Jace så tænkende ud, han anede vist ikke hvad det var, så han tog sig i stedet en pakke med almindelige kiks og et glas mælk.

”Du har ret, jeg er sulten.”

Sagde Jace undrende, og skævede til Jane, som stadigt sov. Hun var rullet om på siden, så hun lå vendt imod mig. Jeg satte mig på stolen, og skubbede skamlen over til i retningen af Alec, så han kunne sætte sig på den.

”Er der flere?”

Spurgte Clary, og gik på jagt i kurven efter flere berlinere, selvom at hun allerede havde spist fire. Jeg trak på skuldrene. Jeg havde ikke rigtigt rodet kurven igennem.

”Burde du ikke hellere ringe efter Jocelyn og Luke?”

Spurgte Jace Clary, og spiste hurtigt endnu en kiks. Clary så forvirret på ham, og trak en tilfældig pose op, før at hun satte sig ned igen.

”I tilfælde af at nogle af Marcus’s gæster skulle blive for nysgerrigt, så burde en flok skyggejægere, en varulv og en vampyr være nok til at skræmme dem væk.”

Forklarede Jace, og skævede kort bekymret til Jane, som sov roligt videre. Clary nikkede, og gav sig til at ringe, mens at hun hurtigt spiste den ene mini kanelsnegl efter den anden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...