Dødens instrumenter 2 - Det Blødende Hjerte

Jeg opdagede, at jeg svævede over gulvet med mit indre lys hvirvlende omkring mig. Jeg lænede mig frem mod Simon, og hviskede: "Jeg befrier dig fra den byrde, som ikke er din. Jeg befrier dig fra Kain's forbandelse."
Dernæst kyssede jeg ham forsigtigt på panden, ovenpå mærket. Jeg mærkede kulden, mørket mod mine læber, men gjorde det varmt og rart med mit lys.
"Jeg befrier dig fra en byrde, som ikke er din til at bære." Hviskede jeg, da jeg fjernede magien fra mærket, så det langsomt blegnede. "Du ved allerede hvad afgørelsen er ikke?" Spurgte han trist, og ville trække mig ind til sig. Men jeg trak mig væk med en trist mine, og nikkede. "Jeg dør i aften." Hviskede jeg trist, og følte for første gang en overvældende trang til at græde.

9Likes
3Kommentarer
4175Visninger
AA

23. Simons synsvinkel: Invitationen

Jeg følte mig nærmest elektrisk af en eller anden grund, som jeg ikke helt havde regnet ud endnu. Hvad var der så anderledes i dag? Jeg havde fundet mig en lejlighed, hvor jeg ikke behøvede at bekymre mig om at min mor kom forbi og fandt mit lager af blod. Men det var ikke derfor. Jeg havde øvet med bandet idag, og vi havde fundet en nyt, men godt navn. Men det var ikke derfor. Jeg skulle med min bedste ven, Clary, og hendes kæreste, Jace hvilket jeg måske godt kunne have undværet, og Alec og Isabelle til fest hos Magnus, hvilket var sådan okay. Sidst jeg var der til fest, blev jeg forvandlet til en rotte og blev på grund af det, og min egen dumhed til en vampyr. Men Magnus var jo god nok. Men det var heller ikke derfor.

"Kvinder er umulige."

Sukkede Jace, da han kom ud til os igen. 

"De er stadigt ikke færdige?"

Spurgte jeg, og sukkede dybt, da Jace nikkede. Alec udstødte en klagende lyd, og gik endnu en runde i græsset. Han var ved at slide græsset tyndt, hvilket Jace pointerede for ham.

"Kan du ikke brede din cirkel lidt ud? Så slipper vi for at slå græs."

Sagde Jace muntert, og fnes, da Alec rullede med øjnene af ham. Alec var utålmodig, og var lige ved at begynde at gå op efter Clary og Isabelle, men skiftede så mening og gik en runde igen.

"Jeg har fået mig en lejlighed."

Sagde jeg, bare for at sige et eller andet. Alec og Jace så på mig, som om at det ragede dem det mindste, så jeg trak let på skuldrene. Jace sukkede let, og vendte sig så imod mig.

"For at være sød..."

Begyndte han, men fnes let. Jeg lagde utilfreds armene over kors, da jeg havde regnet ud at han ville til at drille mig. Han sagde dog ikke mere, og så på noget bag mig, som fik ham til at smile. Jeg gættede på at det var Clary, og rigtigt nok, to sekunder senere, havde hun slået armene om mig bagfra.

"Ej, Simon. Skal du med?"

Spurgte hun glad, som om at hun slet ikke vidste det. Jeg nikkede let, hun havde jo selv sendt mig en sms med invitationen. Jeg så op på Jace, og kunne regne ud med det blik han sendte mig, at det var ham, som havde fået fingre i Clarys mobil. 

"Tænk, jeg anede ikke at du ville på date med mig."

Besvarede jeg tørt Jace's blik. Clary gættede sig til, at Jace havde inviteret mig og lo bare.

"De kommer lige om lidt, rolig nu Alec."

Sagde hun beroligende, da Alec så krævende på hende. Vent lige et øjeblik, havde Clary lige sagt de? Men vi ventede da kun på Isabelle, gjorde vi ikke?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...