Dødens instrumenter 2 - Det Blødende Hjerte

Jeg opdagede, at jeg svævede over gulvet med mit indre lys hvirvlende omkring mig. Jeg lænede mig frem mod Simon, og hviskede: "Jeg befrier dig fra den byrde, som ikke er din. Jeg befrier dig fra Kain's forbandelse."
Dernæst kyssede jeg ham forsigtigt på panden, ovenpå mærket. Jeg mærkede kulden, mørket mod mine læber, men gjorde det varmt og rart med mit lys.
"Jeg befrier dig fra en byrde, som ikke er din til at bære." Hviskede jeg, da jeg fjernede magien fra mærket, så det langsomt blegnede. "Du ved allerede hvad afgørelsen er ikke?" Spurgte han trist, og ville trække mig ind til sig. Men jeg trak mig væk med en trist mine, og nikkede. "Jeg dør i aften." Hviskede jeg trist, og følte for første gang en overvældende trang til at græde.

9Likes
3Kommentarer
4182Visninger
AA

53. Simons synsvinkel: Dømt til Døden

 

”Jocelyn Fairchild Adele Morgenstern, også kendt som Jane Herondale. Du er indkaldt til afgørelsen af din straf.”

Blev Jane informeret om. Hun sad i stolen, bleg, forskræmt og virkede lille.

”Dine forbrydelser involverer drabet og tortur på flere højtstående personer, på både skyggejægere, varulve, feer, warlocks og vampyrer.”

Blev hendes såkaldte forbrydelser kort remset op. Det var jo ikke hendes skyld, hun havde været under Valentines kontrol, sådan som både Luke og Jocelyn havde forklaret. Det tegnede ikke godt. Men nu havde Jane også sagt at hun ville blive dømt til døden.

”Forbrydelser, som du er dømt skyldig i.”

Fortsatte skyggejægeren, og fungerede som overdommer.

”Men det som vi har, skulle finde ud af, var omfanget af din straf.”

Sagde skyggejægeren, og sukkede ganske svagt. Han var helt klart ikke enig i afgørelsen.

”Du er blevet dømt til døden ved De Tavse Brødres hånd.”

Afsagde han straffen, og lagde opgivende papiret fra sig. Jane sad stift på stolen, og så lige ud i luften. Hun kneb en enkelt tåre, men vidste ellers ikke nogen reaktion.

”Du vil blive fængslet, indtil at vi har fået…”

Begyndte afhøreren, men blev afbrudt, da både Jace og Clary pludseligt rejste sig. De bevægede sig med meget ens bevægelser, og gik ud på gulvet. Deres øjne var blevet helt gyldne, og strålede nærmest. Dog ikke så stærkt som Janes nu gjorde.

I det næste øjeblik viste englen sig. Den selv samme engel som i sin tid, havde været med til at skabe skyggejægerne, den selv samme engel som havde dræbt Valentine, og den samme engel som Clary havde set ved søen. Han strakte sine lange vinger, så han næsten rørte loftet med dem. Hans mærke var ikke sorte, men gyldne og lyste op i rummet. Han så blidt på Jane, som stadigt så tomt ud i luften med tåren på kinden. Han bukkede sig ind over hende, og aede let tåren af hendes kind. Endeligt blinkede hun, og mødte tøvende hans blik. Han aede hende igen, ganske svagt over kinden og smilede blidt. Så vendte han sig mod tilskuerne, og dommerne i sagen.

”En af mine brødre tog livet af sig selv. Hans blod blev taget fra ham af Valentine, og blev brugt til at ændre på barnet Clarissa, hans egen datter.”

Forklarede englen med en rolig stemme, selvom at hans læber ikke rørte sig.

”Men også en af mine søstre har mistet livet for Valentines hænder. Hendes blod blev drænet, indtil hun var tømt for liv. Dette blod blev givet til Celine Herondale, som bar tvillinger. Men da min søster, trods alt var en kvinde, søgte blodet at finde en lignende skabning at binde sig med. Størstedelen af dette blod bandt sig derfor til barnet Jane.”

Forklarede englen yderligere, og slog en hånd ud i Janes retning. Jeg bemærkede, at han sagde Jane og ikke Jocelyn.

”Dette gjorde barnet til mere end en skyggejæger.”

Tilføjede englen, og tog let Janes hånd. Han ledte hende ud på gulvet, og kyssede ganske svagt hendes pande. På præcist samme måde, som Jane havde kysset min pande.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...