Dødens instrumenter 2 - Det Blødende Hjerte

Jeg opdagede, at jeg svævede over gulvet med mit indre lys hvirvlende omkring mig. Jeg lænede mig frem mod Simon, og hviskede: "Jeg befrier dig fra den byrde, som ikke er din. Jeg befrier dig fra Kain's forbandelse."
Dernæst kyssede jeg ham forsigtigt på panden, ovenpå mærket. Jeg mærkede kulden, mørket mod mine læber, men gjorde det varmt og rart med mit lys.
"Jeg befrier dig fra en byrde, som ikke er din til at bære." Hviskede jeg, da jeg fjernede magien fra mærket, så det langsomt blegnede. "Du ved allerede hvad afgørelsen er ikke?" Spurgte han trist, og ville trække mig ind til sig. Men jeg trak mig væk med en trist mine, og nikkede. "Jeg dør i aften." Hviskede jeg trist, og følte for første gang en overvældende trang til at græde.

9Likes
3Kommentarer
4194Visninger
AA

44. Simons synsvinkel: Den Sovende Jane

 

Jeg gabte svagt, da jeg vågnede. Jeg forsøgte at vende mig, men mærkede noget tungt på min arm. Jeg blinkede træt, og så i den retning. Jane sov dybt, helt op af mig og med hovedet hvilende på min arm. Jeg så undrende på hende, men med et svagt smil på læberne.

”Jace er stadig sur, og de er begyndt at indkalde de forskellige til at afgive vidneforklaring om Jane, så hun gemmer sig her. Som sagt, så er hun meget træt og er altså faldet i søvn.”

Forklarede Magnus, så jeg blev klar over at han var der. Jeg så let i hans retning, og kunne se at Alec sov op af ham. Alec sad skævt på stolen, så Magnus skulle ikke flytte sig meget, før at Alec ville falde på gulvet.

”Hvad skete der?”

Spurgte jeg, og redte mit hår for panden igen, så mit mærke blev skjult.

”Du besvimede.”

Sagde Magnus kort, og rettede på Alec, som var ved at glide på gulvet. Alec gryntede lidt nuttet, og gav sig så til at snorke let.

”Har du spist som du skulle? Sovet som du skulle?”

Begyndte Magnus at udspørge mig, for at finde en forklaring på hvorfor jeg var besvimet. Jeg nikkede let, jeg havde passet mine ting som jeg skulle.

”Så har jeg ikke nogen forklaring.”

Sagde Magnus opgivende, og rettede på Alec igen.

”Hvorfor vækker du ham ikke bare, og får ham til at gå i seng?”

Spurgte jeg, og nød varmen fra Janes hud.

”Tror mig, jeg har forsøgt på at vække ham.”

Sagde Magnus muntert, og rettede på Alec igen.

”Han har været oppe hele natten, og har afgivet vidneforklaring og frem og tilbage.”

Forklarede Magnus, og nev let Alec i siden. Han reagerede ikke på det, og snorkede trygt videre. Jane vred sig let på min arm, men blev liggende og sov videre.

”Hans snorken vækker hende.”

Sagde jeg klagende, og trak den ekstra dyne over Jane. Magnus rullede let med øjnene, men nev let Alec igen.

”Alec, vågn op.”

Sagde Magnus sødt, men lød mere som om at han havde lyst til at råbe af ham. Han fik dog et bedre ide, og gav Alec et kæmpe kys. Alec for pludseligt helt vågen op, og så sig forvirret omkring.

”Hvad?”

Spurgte han træt, og gned sit øje. Han gabte længe, og greb så Magnus’ hånd.

”Kom, jeg vil ind og sove og du skal med.”

Sagde Alec bestemt og trak Magnus med sig. Jeg bemærkede det glade smil på Magnus’ læber, og drejede mig let, så jeg kunne tage Jane i armene. Lidt anede jeg, at når jeg ville vågne igen, så ville jeg være alene. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...