Dødens instrumenter 2 - Det Blødende Hjerte

Jeg opdagede, at jeg svævede over gulvet med mit indre lys hvirvlende omkring mig. Jeg lænede mig frem mod Simon, og hviskede: "Jeg befrier dig fra den byrde, som ikke er din. Jeg befrier dig fra Kain's forbandelse."
Dernæst kyssede jeg ham forsigtigt på panden, ovenpå mærket. Jeg mærkede kulden, mørket mod mine læber, men gjorde det varmt og rart med mit lys.
"Jeg befrier dig fra en byrde, som ikke er din til at bære." Hviskede jeg, da jeg fjernede magien fra mærket, så det langsomt blegnede. "Du ved allerede hvad afgørelsen er ikke?" Spurgte han trist, og ville trække mig ind til sig. Men jeg trak mig væk med en trist mine, og nikkede. "Jeg dør i aften." Hviskede jeg trist, og følte for første gang en overvældende trang til at græde.

9Likes
3Kommentarer
4194Visninger
AA

49. Simons synsvinkel: Afhøringen begynder

 

”Godt, skal vi komme i gang?”

Spurgte den kvindelige skyggejæger, men det var et obligatorisk spørgsmål, og derfor forventede hun ikke noget svar.

”Dit navn er Jane Herondale korrekt?”

Spurgte hun, og fungerede som den afhørende i sagen.

”Det er det navn jeg går under, og foretrækker.”

Svarede Jane, og havde et lidt fjernt blik i øjnene. Afhøreren så længe på hende, indtil at Jane tilføjede.

”Mit rigtige og fulde navn er Jocelyn Fairchild Adele Morgenstern.”

Svarede Jane, og skælvede svagt i stolen. Hun sad midt i det hele i den store sal, og måtte føle sig utroligt udsat. Jeg sad på tilskuerrækkerne, sammen med de andre og bad til at alt ville gå godt, og at hun ikke ville blive dømt for noget, som ikke var hendes skyld. Afhøreren nikkede, og jeg kunne se sekretæren, som hurtigt skrev samtalen ned.

”Hvornår har du fødselsdag?”

Spurgte afhøreren, og undgik at spørge hvilken dato hun var blevet født.

”Jeg er 17 år.”

Svarede Jane let. Afhøreren rystede let på hovedet, utilfreds over svaret.

”Det var ikke svaret på mit spørgsmål.”

Sagde hun utilfreds, og afventede et mere korrekt svar. Jane så ned i gulvet, så jeg blev klar over at hun ikke kunne svare.

”Jeg tror gerne, at vi vil høre dit svar.”

Sagde afhøreren utilfreds. Jane så let op igen.

”Jeg ved det ikke.”

Svarede hun sandfærdigt. Afhøreren rullede med øjnene, og troede ikke på hende.

”Jamen det er jo en glimrende start, at du ikke engang kan huske din egen fødselsdato.”

Sagde afhøreren sarkastisk, og sukkede let. Hun vendte let ryggen til Jane, som havde fået et trodsigt blik i øjnene.

”For det første, så blev jeg hverken født eller bragt til verdenen ved kejsersnit. Jeg blev skåret ud af min mors døde krop, og nært efterladt der, for at dø.”

Sagde Jane vredt, og var lige ved at rejse sig, men hun blev siddende.

”For det andet, så var jeg ikke planlagt. Der skulle kun have været et barn i maven på Celine Herondale, ikke to. Han ønskede ikke, at jeg skulle have været der, men det var jeg altså. Han var derfor ikke tilfreds med mig, og har aldrig fejret min fødselsdag, da han ikke har følt at der var en grund til det.”

Forklarede Jane, og klargjorde hvorfor at hun ikke vidste det. Afhøreren gav Jane et trodsigt blik, og gjorde tegn til sekretæren om at skrive det ned. Hun spurgte Jace om hans fødselsdag, da han og Jane trods alt var tvillinger. Han gav dem datoen, men forklarede at den trods alt heller ikke kunne være den rigtige dato, hvis nu at han havde løjet om den. Både Jace og Jane undgik at bruge Valentines navn, og nøjes med at sige han. Sådan som Luke og Robert havde bedt dem om.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...