Dødens instrumenter 2 - Det Blødende Hjerte

Jeg opdagede, at jeg svævede over gulvet med mit indre lys hvirvlende omkring mig. Jeg lænede mig frem mod Simon, og hviskede: "Jeg befrier dig fra den byrde, som ikke er din. Jeg befrier dig fra Kain's forbandelse."
Dernæst kyssede jeg ham forsigtigt på panden, ovenpå mærket. Jeg mærkede kulden, mørket mod mine læber, men gjorde det varmt og rart med mit lys.
"Jeg befrier dig fra en byrde, som ikke er din til at bære." Hviskede jeg, da jeg fjernede magien fra mærket, så det langsomt blegnede. "Du ved allerede hvad afgørelsen er ikke?" Spurgte han trist, og ville trække mig ind til sig. Men jeg trak mig væk med en trist mine, og nikkede. "Jeg dør i aften." Hviskede jeg trist, og følte for første gang en overvældende trang til at græde.

9Likes
3Kommentarer
4425Visninger
AA

13. Lukes synsvinkel: Som en skrøbelig fugleunge

Jeg holdt stædigt ved Janes hånd, selvom at hun forsøgte at trække den til sig. Jeg ville vise hende, at jeg ikke ville gøre hende noget. Jeg ønskede ikke, at gøre hende ondt for noget i verden. Hun havde været under kontrol af en rune, og havde intet kunne gøre for, at stå imod. Jeg brød mig ikke om hvor tydeligt jeg kunne mærke hendes knogler i hendes hånd. Hun var helt klart for tynd. At hun var så bleg, hjalp heller ikke på det.

"Hvad var din del i Valentines planer?"

Spurgte Maryse utilfreds og utålmodig. Jeg sendte hende et kort advarende blik, som hun ignorerede totalt.

"Hvad var din del i Valentines planer?"

Gentog Maryse utilfreds. Jeg sukkede let, og aede beroligende Janes hånd. Jeg kunne både se og fornemme på hende, at hun var skrøbelig. At vi var nødt til at være forsigtige med hende, ellers kunne det let gå galt.

"Jeg var nød-planen."

Svarede Jane kort, og så væk fra mig igen. Hun forsøgte igen, at trække sin hånd fri, men jeg tillod det ikke. 

"Hvad ellers?"

Krævede Maryse at få at vide. Jane sank en smule sammen i stolen ved de hårde ord, og så, hvis det var muligt, mere trist ud.

"Ikke andet."

Svarede Jane tomt. Maryse trådte frem imod Jane med en knyttet hånd, og spurgte hvæssende:

"Hvad gjorde du for Valentine? Hvad var din funktion?"

Spurgte Maryse igen. Jane reagerede ikke det mindste på Maryse's knyttede hånd, og så stadig tomt i gulvet. Inden jeg kunne forhindre det, stak Maryse Jane en syngende lussing, så Alec hurtigt blandede sig. Han hviskede lavmælt, at hun skulle til at styre sig eller gå. Jane's hoved var sunket let til siden. Hun rettede det ligegyldigt på plads, og så ikke ud som om at det var kommet som en overraskelse, at hun var blevet slået. Hun så nærmere ud til at være for vant til det.

"Hvad end han ville have mig til."

Svarede Jane ligegyldigt, og så ned i gulvet.

"Hans beskidte arbejde, bestikkelser, slagsmål, tortur, mord, hvad end han ville have."

Uddybede hun, og så stadigt ned i gulvet. Jeg aede trøstende hendes hånd, og hørte at Jocelyn gik på hug ved siden af mig. Hun vovede sig til at ae Janes røde kind ganske forsigtigt.

"Men vigtigst af alt, at jeg sørgede for huset og for at opfylde Jonathans lyster."

Svarede Jane tomt, så Jocelyn chokeret trak hånden til sig. Jane havde allerede tidligere specificeret hvad det betød at opfylde lyster. Hun havde talt om det, den dag ved søen. Det betød at hun var blevet tvunget til at opfylde Jonathans seksuelle krav. Hun var blevet tvunget til at have sex med ham. Men jeg ville nok nærmere kalde det voldtægt, da Jane næppe havde haft lyst til det. Maryse kunne ikke længere holde sit gisp tilbage. Hun fortrød sikkert, at hun havde slået Jane nu. Hun gik ihvertfald frem imod Jane, som for let op fra stolen. Men hun tog det i sig, da hun var lige ved at træde tilbage. Jeg rejste mig igen, samtidigt med Jocelyn og bemærkede at Jane afventende noget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...