Dødens instrumenter 2 - Det Blødende Hjerte

Jeg opdagede, at jeg svævede over gulvet med mit indre lys hvirvlende omkring mig. Jeg lænede mig frem mod Simon, og hviskede: "Jeg befrier dig fra den byrde, som ikke er din. Jeg befrier dig fra Kain's forbandelse."
Dernæst kyssede jeg ham forsigtigt på panden, ovenpå mærket. Jeg mærkede kulden, mørket mod mine læber, men gjorde det varmt og rart med mit lys.
"Jeg befrier dig fra en byrde, som ikke er din til at bære." Hviskede jeg, da jeg fjernede magien fra mærket, så det langsomt blegnede. "Du ved allerede hvad afgørelsen er ikke?" Spurgte han trist, og ville trække mig ind til sig. Men jeg trak mig væk med en trist mine, og nikkede. "Jeg dør i aften." Hviskede jeg trist, og følte for første gang en overvældende trang til at græde.

9Likes
3Kommentarer
4175Visninger
AA

14. Lukes synsvinkel: Knust

"Hvad venter du på?"

Spurgte Maryse undrende. Hun havde også bemærket at Jane afventede noget. Jane så let op, og svarede med en tynd stemme.

"På at du slår mig."

Maryse rystede hurtigt på hovedet, som om at hun ikke kunne finde på det igen. Jane så bare ned i gulvet igen, og reagerede ikke rigtigt på det.

"Jeg rejste mig, modsatte mig afstraffelse og derfor burde du slå mig."

Sagde Jane roligt, og satte sig på stolen igen. Maryse rystede på hovedet, og så på Jane, som om at hun var vanvittig.

"Man slår ikke andre, og da slet ikke for sådan noget."

Sagde Isabelle vantro. Jane så ned i gulvet, og trak let på skuldrene. 

"Det er en vane, vil jeg antage."

Svarede hun ligegyldigt. Jocelyn bukkede sig ned, så hun kunne møde Janes tomme blik.

"Er du træt?"

Spurgte hun venligt, og tilbød at hjælpe Jane i seng.

"Jeg er aldrig træt."

Svarede Jane tomt. Men Jocelyn har altid været stædig, så hun forsøgte igen.

"Har du lyst til at sove?"

Spurgte Jocelyn igen. Jane sukkede ganske, ganske let, så jeg knap nok hørte det.

"Jeg har ikke lyst til noget."

Svarede Jane kort, og så ned i gulvet.

"Det må jeg ikke have."

Tilføjede hun hviskende. Jocelyn rystede opgivende på hovedet, og lagde en hånd under Janes arm. 

"Kom, jeg hjælper dig i seng."

Sagde Jocelyn kærligt, og hjalp Jane op og stå igen. Jocelyn førte den viljeløse Jane ud af rummet, og i det øjeblik hadede jeg Valentine mere end nogensinde før. Han havde fuldstændig ødelagt Janes forstand, og som det så ud, så var hun skadet for livet fysisk. Jeg udstødte en lav knurren, uden helt at være klar over det, før at Maryse gav mig et stramt ansigtsudtryk. Jeg rømmede mig kort, og skubbede hadet til side, så jeg ikke skiftede til ulveform midt inde i biblioteket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...