Dødens instrumenter 2 - Det Blødende Hjerte

Jeg opdagede, at jeg svævede over gulvet med mit indre lys hvirvlende omkring mig. Jeg lænede mig frem mod Simon, og hviskede: "Jeg befrier dig fra den byrde, som ikke er din. Jeg befrier dig fra Kain's forbandelse."
Dernæst kyssede jeg ham forsigtigt på panden, ovenpå mærket. Jeg mærkede kulden, mørket mod mine læber, men gjorde det varmt og rart med mit lys.
"Jeg befrier dig fra en byrde, som ikke er din til at bære." Hviskede jeg, da jeg fjernede magien fra mærket, så det langsomt blegnede. "Du ved allerede hvad afgørelsen er ikke?" Spurgte han trist, og ville trække mig ind til sig. Men jeg trak mig væk med en trist mine, og nikkede. "Jeg dør i aften." Hviskede jeg trist, og følte for første gang en overvældende trang til at græde.

9Likes
3Kommentarer
4168Visninger
AA

37. Lukes synsvinkel: Jane skal tilbage til Idris

 

Simon blev uroligt stående udenfor døren, med Jane i armene. Han sukkede så let, og gik ind. Jeg så undrende på ham, da han forsigtigt rettede på hende.

”Jeg har intet at frygte, hvis jeg ikke tror på det.”

Forklarede Simon til Clary, som så lige så undrende på ham. Hun så undrende på ham, da han gik forbi hende. Han var ikke glad for spørgsmål lige nu, kunne jeg regne ud.

”Robert er tilbage.”

Sagde Maryse, og sukkede let. Robert dukkede op bag hende, og nikkede kort.

”Alec, ring efter Magnus. Vi skal bruge en portal til Idris, desuden skal han med os. Vi skal vidne i Janes sag.”

Sagde Robert, og skævede bekymret til den bevidstløse Jane. Maryse måtte have fortalt ham om hendes skrøbelige tilstand. Selvom at hun ikke længere så sådan ud. Jeg havde stadigt svært ved at tro på hvad der var sket, selvom at både Clary og Jace havde forklaret mig det.

”Sag?”

Spurgte Simon neutralt. Hvilket jeg kendte ham godt nok til at vide, at det betød at han ikke var tilfreds med det. Robert nikkede dystert.

”Hun var trods alt Valentine tæt inde på livet. De vil vide hvor meget hun ved, hvad hun gjorde… blev sat til og om hun skulle vide noget andet. Samt at de skal afgøre hendes skæbne.”

Forklarede Robert, og måtte omformulere. Altså havde Maryse fortalt ham om Janes mishandling, og om Jonathans lyst til hende. Simon udstødte en utilfreds lyd.

”Hvorfor lyder det som straf i mine ører?”

Spurgte han surt. Robert sukkede let.

”Fordi at det højst sandsynligt er det, som det ender med. Hun bragte ham tilbage, trods alt, og de fleste vil gerne have en at skylde skylden på. Da Valentine trods alt døde ustraffet.”

Forklarede Robert, og opdagede Jaces morderiske blik.

”Hvilket er hvorfor at vi skal med.”

Sagde Robert hurtigt.

”Vi skal forhindre det.”

Tilføjede han, og kløede let sin hage.

”Men det bliver svært.”

Sagde han ærligt, og sukkede dybt. Jeg opdagede de blikke, som Jace og Simon udvekslede, og skyndte mig at bryde ind, inden de stak af med Jane.

”Hvis hun forsvinder, er det det samme som at sige at hun gjorde det af fri vilje.”

Sagde jeg utilfreds, og straks blev de to drenge stående. De sukkede let, klar over at jeg havde regnet dem ud. De nikkede let, og ville ikke længere stikke af med hende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...