Dødens instrumenter 2 - Det Blødende Hjerte

Jeg opdagede, at jeg svævede over gulvet med mit indre lys hvirvlende omkring mig. Jeg lænede mig frem mod Simon, og hviskede: "Jeg befrier dig fra den byrde, som ikke er din. Jeg befrier dig fra Kain's forbandelse."
Dernæst kyssede jeg ham forsigtigt på panden, ovenpå mærket. Jeg mærkede kulden, mørket mod mine læber, men gjorde det varmt og rart med mit lys.
"Jeg befrier dig fra en byrde, som ikke er din til at bære." Hviskede jeg, da jeg fjernede magien fra mærket, så det langsomt blegnede. "Du ved allerede hvad afgørelsen er ikke?" Spurgte han trist, og ville trække mig ind til sig. Men jeg trak mig væk med en trist mine, og nikkede. "Jeg dør i aften." Hviskede jeg trist, og følte for første gang en overvældende trang til at græde.

9Likes
3Kommentarer
4171Visninger
AA

29. Jaces synsvinkel: Syng for os

De sad sådan i få minutter, indtil at Magnus endeligt let blinkede og blev klar i blikket. Han slap hende, og gned sig undrende over hagen.

"Mærkværdigt."

Mumlede han, og prikkede let til Jane, som langsomt blev nærværende igen. Jeg så undrende på ham, men han lavede bare endnu en let håndbevægelse, og bad mig om at vente til senere. Jeg lagde utilfreds armene over kors, som for at spørge hvad det handlede om, men han ignorerede det. Han vendte istedet sin opmærksomhed mod Jane, som så ned i bordet.

"Synger du?"

Spurgte han. Hun så undrende på ham, og blev gradvist mere fjern i blikket. Hvad handlede det her nu om?

"Jeg..."

Begyndte hun, men livede lidt op, da jeg lagde min ene hånd på hendes skulder. Hun så på mig, netop som jeg sendte hende et kærligt smil. Hun besvarede det ikke, så knap nok ud til at bemærke det, før at hun så på Magnus igen.

"Jeg har aldrig sunget før."

Svarede hun, og var lige ved at blive helt fjern i blikket igen, da Magnus hev en liste frem fra sin skjortelomme. Hun blinkede let, det lignede nærmest at hun skulle tvinge sig selv til at fokusere, men hendes blik blev igen skarpt. Hun tog imod listen fra Magnus, og læste den let og hurtigt igennem. Jeg læste få af navnene, og vidste straks at det var en liste med sange. Han ville have hende til at synge.

"Jeg kender ikke nogen af dem."

Svarede hun, og lagde listen fra sig. Magnus slog fejende hånden ud.

"Så vælg en tilfældig, og syng den så for os."

Sagde Magnus bydende. Jane, ikke vant til at sige nej, så kort på listen igen, og pegede så på en titel. Magnus nikkede let, og rejste sig så. Han skubbede mig blidt til side, og ledte Jane op på den lille improviserede scene. Han greb mikrofonen, og sikrede sig kort at den var sluttet til, før at han talte.

"Mine damer og herre, og alt det imellem. Den kære Jane har besluttet sig for at synge et lille nummer for os, som hedder Fighter, der normalvis synges af Christina Aguilera."

Præsenterede han, netop som Alec, Isabelle og Clary satte sig ved bordet. De så undrende på mig, men jeg måtte undrende trække på skuldrene.

"Hvad sker der?"

Spurgte Simon, og havde vovet sig væk fra sit hjørne.

"Jeg aner det ikke."

Svarede jeg ham undrende, da han også satte sig ved bordet. Magnus gav endeligt mikrofonen videre til Jane, og gik så af scenen, hvorefter at han tændte for musikken. Hun stod utrygt på scenen, med en del blikke hvilende på sig, mens at det første at musikstykket blev spillet. Jeg kendte det ikke, men kun se på Clary og Simon, at de gjorde. De så ihvertfald undrende på hinanden. Endeligt kom vi dertil hvor Jane skulle synge. Hun trak vejret dybt en enkelt gang, også sang hun.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...