Dødens instrumenter 2 - Det Blødende Hjerte

Jeg opdagede, at jeg svævede over gulvet med mit indre lys hvirvlende omkring mig. Jeg lænede mig frem mod Simon, og hviskede: "Jeg befrier dig fra den byrde, som ikke er din. Jeg befrier dig fra Kain's forbandelse."
Dernæst kyssede jeg ham forsigtigt på panden, ovenpå mærket. Jeg mærkede kulden, mørket mod mine læber, men gjorde det varmt og rart med mit lys.
"Jeg befrier dig fra en byrde, som ikke er din til at bære." Hviskede jeg, da jeg fjernede magien fra mærket, så det langsomt blegnede. "Du ved allerede hvad afgørelsen er ikke?" Spurgte han trist, og ville trække mig ind til sig. Men jeg trak mig væk med en trist mine, og nikkede. "Jeg dør i aften." Hviskede jeg trist, og følte for første gang en overvældende trang til at græde.

9Likes
3Kommentarer
4314Visninger
AA

45. Jaces synsvinkel: Morgenmad

 

”Godmorgen.”

Hilste Jane, og tørrede sine fingre af i viskestykket. Jeg havde ledt efter hende, men havde ikke forventet at finde hende i køkkenet.

”Morgen.”

Hilste jeg, og satte mig ved bordet. Hun gled nærmest frem og tilbage i køkkenet, rørte i den ene gryde, så den næste eller vendte noget i en skål. Hun lavede vist morgenmad. Jeg var træt, jeg havde ikke sovet særligt meget på grund af mareridt om hende og Simon. Simon, ham havde jeg lyst til at banke til mos. Men så ville Jane nok blive ked af det, regnede jeg med. Jeg gabte, og lagde hovedet mod bordet. Måske kunne jeg bare lige slappe af i nogle minutter.

”Jace, Jace, Jace.”

Kaldte en stemme om og om igen. Jeg ignorerede den, så længe havde jeg heller ikke lagt mod hovedet mod bordet.

”Jace, vågn op!”

Råbte Isabelle højt, så jeg for forskrækket op.

”Jeg er vågen, jeg er vågen.”

Sagde jeg irriteret, og gned min øjne. Men jeg havde åbenbart sovet alligevel, for Magnus, Alec, Isabelle, Clary, Luke, Jocelyn og Maryse sad ved bordet, så det var lidt trangt. Jane satte sig på min anden side, efterfulgt af Simon. Jeg ignorerede ham, og så i stedet på det lækre mad på bordet. Pandekager, muffins, stegt bacon og pølser, røræg, blødkogte æg, boller og jeg kunne blive ved. Det var nærmest et festmåltid.

”Nam.”

Sagde jeg sulten, netop som min mave knurrede. Clary fnes ved den høje lyd, og angreb pølserne og baconen.

”Hov, gem noget til os andre.”

Sagde Luke drillende, selvom at der var rigeligt at tage af. Hun rakte tunge, og tog en skovlfuld mere. Jeg greb ud, og fik fat i fadet med boller.

”Man, de smager godt.”

Udbrød Isabelle lykkeligt, og tog endnu en bid af sin muffin. Simon nøjes med at en enkelt bolle, som han hurtigt nappede, inden at jeg kunne nå at slå ham over fingrene. Jeg brød mig langt mindre om ham, end hvad jeg plejede og det var ikke meget i forvejen.

”Skal du ikke have noget?”

Spurgte Maryse bekymret Jane, som ikke havde rørt sig, siden at hun havde sat sig. Hun rystede let på hovedet.

”Det må jeg ikke.”

Svarede hun fjernt, og så ned i bordet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...