Dødens instrumenter 2 - Det Blødende Hjerte

Jeg opdagede, at jeg svævede over gulvet med mit indre lys hvirvlende omkring mig. Jeg lænede mig frem mod Simon, og hviskede: "Jeg befrier dig fra den byrde, som ikke er din. Jeg befrier dig fra Kain's forbandelse."
Dernæst kyssede jeg ham forsigtigt på panden, ovenpå mærket. Jeg mærkede kulden, mørket mod mine læber, men gjorde det varmt og rart med mit lys.
"Jeg befrier dig fra en byrde, som ikke er din til at bære." Hviskede jeg, da jeg fjernede magien fra mærket, så det langsomt blegnede. "Du ved allerede hvad afgørelsen er ikke?" Spurgte han trist, og ville trække mig ind til sig. Men jeg trak mig væk med en trist mine, og nikkede. "Jeg dør i aften." Hviskede jeg trist, og følte for første gang en overvældende trang til at græde.

9Likes
3Kommentarer
4175Visninger
AA

26. Jaces synsvinkel: Forspørgslen

"Hvad laver hun her?"

Spurgte Magnus surt, men lavt, så de resterende gæster ikke kunne høre ham. Han skævede let til Jane, som stadigt stod bag Isabelle. Jane var skræmt, nærmest helt hvid i ansigtet.

"Du skrev vist nok hele familien i invitationen."

Sagde jeg sammenbidt, så Magnus måtte se på mig. Han trådte et enkelt bekymret skridt tilbage, da han bemærkede det blik som jeg sendte ham. Clary lagde let en hånd på min arm, og hviskede let.

"Styr dig lige, Jace.  Du skræmmer mig."

Bad hun med en tynd stemme. Jeg tvang mig selv til at trække vejret dybt, og blev straks mere rolig. Jeg så på Magnus med et undskyldende blik. Men jeg var simpelthen så bekymret for Jane, at der ingenting skulle til for at få mig til at reagere, på at beskytte hende. Jeg hadede mig selv for ikke at have kendt til hende tidligere, jeg hadede mig selv for ikke, at have været der til at beskytte hende imod Jonathan. Jeg hadede mig selv for alt hvad der var sket for hende, alt det som hun ikke fortjente.

"Er der et sted, hvor vi to kan tale uforstyrret sammen?"

Spurgte jeg Magnus, og skævede lettere bekymret til Jane, som for skræmt tilbage, da nogle vampyrer kom ind af hoveddøren lige bag hende. Isabelle forsøgte at berolige hende, ved at ligge en arm om hende, men hun for straks væk fra hende igen. Jeg var begyndt at tvivle om det var en god ide, at tage hende med. 

"Kun hvis du lover, at du ikke slår mig ihjel."

Mumlede Magnus irriteret, og vinkede mig med sig. Alec så bekymret på Magnus, og dernæst på mig.

"Jeg slår dig ikke ihjel, Magnus. For så dør Alec af sorg, og hjemsøger mig til resten af mine dage, og det gider jeg ikke."

Sagde jeg muntert, og forsøgte at berolige dem begge. Magnus fnøs let, men smilede kærligt til Alec, som så efter ham, da Magnus jagede mig ind på hans soveværelse. Det kløede let i mine fingre, da jeg så hvor rodet han havde gjort det hele igen. Jeg havde jo trods alt gjort det rent engang før. Magnus forseglede hurtigt døren med en besværgelse, som gjorde rummet lydtæt. Jeg skar ansigt.

"Vær sød, at sige at du aldrig tager Alec med herind og gør det nummer. For de billeder tror jeg ikke at jeg kan rumme."

Sagde jeg tørt, og lagde mine arme over kors, for at holde mine hænder i ro. Magnus fnøs irriteret, og rystede på hovedet.

"Hvad vil du?"

Spurgte han irriteret over at jeg havde taget Jane med. Jeg sukkede ganske let, og vendte mig imod ham, så jeg kunne se ind i hans katteformede øjne, når jeg forklarede ham om det seneste stykke tid. Om kontrol-runen, om hendes undskyldning og de mange ubesvarede spørgsmål. Hans øjne var mere eller mindre blevet store, da jeg endeligt fortalte ham om det sidste, inden vi var ankommet til hans fest.

"Det stakkels pigebarn."

Mumlede han bekymret for sig selv, og rystede på hovedet. Jeg så let på ham, med en forespørgsel i mine øjne. Han rystede på hovedet.

"Hvis jeg skulle slette alle de minder, så ville jeg slette hele hendes eksistens. Hun ville miste alt, og mere til. Det er ikke det værd, Jace. Jeg beklager, men du er nødt til at få hende igennem og lære hende at leve med det."

Sagde han trist. Jeg nikkede let, det var egentligt det svar, som jeg havde regnet med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...