Dødens instrumenter 2 - Det Blødende Hjerte

Jeg opdagede, at jeg svævede over gulvet med mit indre lys hvirvlende omkring mig. Jeg lænede mig frem mod Simon, og hviskede: "Jeg befrier dig fra den byrde, som ikke er din. Jeg befrier dig fra Kain's forbandelse."
Dernæst kyssede jeg ham forsigtigt på panden, ovenpå mærket. Jeg mærkede kulden, mørket mod mine læber, men gjorde det varmt og rart med mit lys.
"Jeg befrier dig fra en byrde, som ikke er din til at bære." Hviskede jeg, da jeg fjernede magien fra mærket, så det langsomt blegnede. "Du ved allerede hvad afgørelsen er ikke?" Spurgte han trist, og ville trække mig ind til sig. Men jeg trak mig væk med en trist mine, og nikkede. "Jeg dør i aften." Hviskede jeg trist, og følte for første gang en overvældende trang til at græde.

9Likes
3Kommentarer
4465Visninger
AA

21. Isabelles synsvinkel: Tøj og nu makeup

Clary trak vejret let et par gange, og åbnede så for plasterets indpakning. 

"Jeg skal nok være forsigtig."

Sagde hun roligt, da hun lagde det over såret i nakken på Jane. Jane sagde ikke noget, bevægede sig ikke. Hun blev bare siddende i samme stilling, mens Clary forsigtigt glattede plasteret ud på hendes nakke.

"Det gjorde ikke ondt vel?"

Spurgte Clary forsigtigt. Jane så let på hende, og rystede svagt på hovedet. Jeg rørte let ved Janes kolde skuldre, og fik hende til at se på mig.

"Hvad er din yndlings-farve?"

Spurgte jeg venligt. Janes blik blev tomt igen, så jeg bandede indvendigt. Jeg brød mig ikke om det, når hun blev sådan. Så sagde hun knap nok noget, og reagerede endnu mindre.

"Jeg har ikke nogen yndlings-farve."

Svarede hun tomt, så jeg slap hende igen med et suk og vendte mig mod min garderobe. Jeg rodede kort mit tøj igennem, men besluttede mig hurtigt for, at hun ikke skulle have en kjole på. Det ville bare understrege hvor tynd hun var, og det fleste af mine kjoler ville afsløre hendes mange ar. Jeg fandt et par helt nye bukser frem, og en langtærmet lyseblå bluse med pynteperler omkring hals. Samt et par støvler med en lille smule hæl, da jeg ikke regnede med at hun var vant til at gå i højhælede sko. Jeg blev enig med mig selv om at vente  med at finde en jakke, ihvertfald indtil at jeg havde set om hun overhovedet kunne passe tøjet. 

"Prøv det her."

Bad jeg forsigtigt. Hun nikkede let, og rejste sig. Jeg lagde tøjet på sengen, så hun kunne tage det på. Hun tog det hurtigt på, men det var let at se, at det var for stort til hende. Så jeg fandt et bælte frem til bukserne, og en pæn sweater, som hun kunne tage over den løse bluse. Så behøvede hun ikke en jakke, regnede jeg med. Clary nikkede let, og godkendte tøjsættet.

"Hvad med makeup?"

Spurgte Clary undrende, da Jane helt klart ikke lignede typen som havde makeup på. Vi begyndte at diskuterer det, og imens satte Jane sig på sengekanten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...