Dødens instrumenter 2 - Det Blødende Hjerte

Jeg opdagede, at jeg svævede over gulvet med mit indre lys hvirvlende omkring mig. Jeg lænede mig frem mod Simon, og hviskede: "Jeg befrier dig fra den byrde, som ikke er din. Jeg befrier dig fra Kain's forbandelse."
Dernæst kyssede jeg ham forsigtigt på panden, ovenpå mærket. Jeg mærkede kulden, mørket mod mine læber, men gjorde det varmt og rart med mit lys.
"Jeg befrier dig fra en byrde, som ikke er din til at bære." Hviskede jeg, da jeg fjernede magien fra mærket, så det langsomt blegnede. "Du ved allerede hvad afgørelsen er ikke?" Spurgte han trist, og ville trække mig ind til sig. Men jeg trak mig væk med en trist mine, og nikkede. "Jeg dør i aften." Hviskede jeg trist, og følte for første gang en overvældende trang til at græde.

9Likes
3Kommentarer
4225Visninger
AA

22. Isabelles synsvinkel: Søskendekærlighed

"Helt ærligt, er i snart færdige?"

Spurgte Jace utilfreds, og rev døren op. Vi trak på skuldrene, og pegede på Jane.

"Vi kan ikke blive enige om hendes makeup."

Sagde vi nærmest i munden på hinanden. Jace sukkede dybt, og rystede på hovedet. Han var ved at gå igen, men stoppede op midt i en bevægelse. Han havde fået øje på de mange ar på Janes arm, da det ene ærme let var blevet trukket op, da hun tog den på. Han kom tilbage ind i værelset, og satte sig på sengen ved siden af hende. Han rakte ud efter hendes arm, men hun trak hurtigt ærmet på plads, inden han kunne røre ved hende. Hun så slet ikke på ham, men ned i gulvet.

"Jane."

Sagde Jace forsigtigt, og rakte ud efter hende igen. Hun lænede sig en smule væk, da hans hånd nærmede sig hendes ansigt. Indtil at han forsigtigt aede hende over kinden, så sad hun helt stille. Hun rettede let sit hoved en smule op, så han lettere kunne nå hendes kind. 

"Hvad er der?"

Spurgte han, da han bemærkede at hun så væk endnu længere væk.

"Jeg..."

Begyndte hun stille, men kastede sig så pludseligt ind til ham og slog armene om ham. Han lagde forsigtigt armene om hende, og holdt hende ind til sig.

"Jeg har savnet dig."

Hviskede hun lavt, med sin kind ind mod hans bryst og sit ansigt skjult under alt sit hår. Han holdt hende lidt tættere ind til sig, beskyttende. Det var tydeligt, at hun ikke mente at hun havde savnet ham siden træning. Men at hun havde savnet ham hele sit liv.

"Jeg har også savnet dig."

Hviskede han lavt. Hun løsnede sit greb, og trak sig væk fra ham. Hun gled tilbage i den stilling, som hun før havde haft på sengen. Han sukkede ganske lavt, og rejste sig. Han aede hende forsigtigt over hovedet, inden han forlod rummet.

"I må gerne skynde jer lidt. Alec er ved at gå til."

Tilføjede Jace, og smilede let til Jane, som så op på ham, inden han lukkede døren. Så snart han var gået, så hun ned i gulvet igen. Jeg bemærkede tåren, som let ramte gulvet og skyndte mig over til Jane. Hun så tomt op på mig, men jeg kunne ikke se nogle tårer i hendes øjne eller på hendes kinder. Måske havde jeg set forkert. Så snart jeg så hendes ansigt, fik jeg en ide til hendes makeup.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...