Dødens instrumenter 2 - Det Blødende Hjerte

Jeg opdagede, at jeg svævede over gulvet med mit indre lys hvirvlende omkring mig. Jeg lænede mig frem mod Simon, og hviskede: "Jeg befrier dig fra den byrde, som ikke er din. Jeg befrier dig fra Kain's forbandelse."
Dernæst kyssede jeg ham forsigtigt på panden, ovenpå mærket. Jeg mærkede kulden, mørket mod mine læber, men gjorde det varmt og rart med mit lys.
"Jeg befrier dig fra en byrde, som ikke er din til at bære." Hviskede jeg, da jeg fjernede magien fra mærket, så det langsomt blegnede. "Du ved allerede hvad afgørelsen er ikke?" Spurgte han trist, og ville trække mig ind til sig. Men jeg trak mig væk med en trist mine, og nikkede. "Jeg dør i aften." Hviskede jeg trist, og følte for første gang en overvældende trang til at græde.

9Likes
3Kommentarer
4222Visninger
AA

20. Isabelles synsvinkel: De mange ar

"Forstår du nu?"

Spurgte jeg opgivende. Jane så kort tænkende ud, og rystede så på hovedet. Jeg sukkede dybt. Jeg havde i den sidste time forsøgt, at forklare hende hvad fest går ud på, men hun forstod det stadigt ikke.

"Undskyld."

Sagde hun utilpas, og så ned i gulvet. Jeg rystede ivrigt på hovedet.

"Det er ikke din skyld, så du skal ikke undskylde."

Forklarede jeg hende kort, og trak håndklædet ud af hendes hår. Efter at jeg havde været i bad, og havde fået løsnet op for mine muskler, som var vildt ømme. Så havde jeg sendt hende i bad, hvilket tog for kort tid. Hun var ikke vant til at bruge sæbe, så jeg havde måtte forklare hende hvilke hun skulle bruge til sin krop, til sit hår og så havde jeg fået hende til at prøve en hårkur. Jeg håbede lidt at hårkuren ville tage lidt af hårfarven. Det havde virket en smule. Den forreste del af hendes hår. Hendes pande hår var blevet helt lyst igen, og det meste af hendes hårrødder var også blevet den samme farve. Det var utroligt, så meget det lignede Jace's. Men desværre var størstedelen af hendes hår stadigt sort, hvilket bare fik hende til at se bleg ud.

"Hej, er i færdige?"

Spurgte Clary, og stak hovedet ind. Hun sukkede dybt, da hun opdagede, at Jane endnu ikke var helt påklædt og at jeg stod og roede med min makeup-taske.

"Det skal du passe på med det der."

Advarede Clary muntert, og rørte let ved Janes gyldne hår. 

"Det er godt nok flot... og blødt."

Mumlede hun, og så på mig. Jeg skævede let til Clary, og pegede på førstehjælps-kassen på min seng.

"Kan du give hende et stort plaster på i nakken? Til hendes sår, eventuelt smør noget bakterie-bekæmpende på."

Kommanderede jeg muntert. Clary nikkede let, men Jane blev bare siddende på stolen. Hun havde trukket benene op til sig, og hvilede hagen på sit knæ, med armene rundt om.

"Hvorfor bruger du ikke en helende rune på hende?"

Spurgte Clary forsigtigt. Jeg rystede på hovedet.

"Hun har ikke så godt af det lige nu. Desuden har hun heller ikke nogle mærker, og hun har en del ar i forvejen, som jeg tror stammer fra runer."

Forklarede jeg, og fik fat i et elastik i min taske. Jeg gik over til Jane, og samlede hendes hår i en hestehale, som jeg lagde ned over hendes skulder. Clary måtte holde sig over munden for ikke at gispe, da hun så de mange ar på Janes ryg. Og hvor tydeligt man kunne se hendes ribben og rygrad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...